Indsigelser om blandt andet mangelfuld rådgivning i forbindelse med aftaler om rente- og valutaswaps indgået i 2007-2008

Sagsnummer:59/2013
Dato:09-07-2013
Ankenævn:Kari Sørensen, Christian Bremer, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn, George Wenning
Klageemne:Valuta - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Rente - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelser om blandt andet mangelfuld rådgivning i forbindelse med aftaler om rente- og valutaswaps indgået i 2007-2008
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser om blandt andet mangelfuld rådgivning i forbindelse med aftaler om rente- og valutaswaps indgået med Jyske Bank i perioden oktober 2007-august 2008.

Sagens omstændigheder

Klageren, der ejer og driver et kvæglandbrug, blev i 2007 kunde i Jyske Bank.

Forud for etableringen af kundeforholdet havde to bankmedarbejdere uopfordret ved personligt fremmøde hos klageren fremsat tilbud om finansiering, herunder i schweizerfranc (CHF). Medarbejderne udarbejdede et håndskrevet overslag, hvorefter klageren ville kunne opnå en årlig besparelse på 196.400 kr.

Den 20. september 2007 sendte banken et "oplæg til fremtidigt samarbejde" til klageren og dennes ægtefælle, H. Banken tilbød blandt andet en driftskredit på 1 mio. kr. og formidling af et erhvervslån i DLR på 8,2 mio. kr. Endvidere fremgår blandt andet:

"…

Jeres behov

I ønsker at opnå økonomiske fordele af valutasvingninger døgnet rundt uden at bruge unødvendige ressourcer. Derudover ønsker I, at få noget rådgivning omkring gældspleje.

Gældspleje

I giver os ansvaret for at pleje jeres gæld. Vi anbefaler, at I kommer ind i CHF lån når kursen nærmer sig 458. Derudover anbefaler vi, at I overvejer at ligge en del af jeres gæld i fast rente, da vores forventning er, at de lange renter stiger. Vi kan lynhurtigt drage fordele af valutaudsvingene eller renteforventninger alle døgnets 24 timer. I sparer tid på at følge bevægelserne og kan trygt overlade det til os …"

Den 4. oktober 2007 blev klagerens og H’s engagement med et andet pengeinstitut overført til Jyske Bank. Banken har oplyst, at der blev etableret et nyt realkreditlån på ca. 8,2 mio. kr. med en rentesats, der var 2,5 procentpoint lavere end rentesatsen på klagerens eksisterende lån, hvorpå restgælden var ca. 6,35 mio. kr. Det overskydende provenu på ca. 1,85 mio. kr. ved låneomlægningen blev anvendt til indfrielse af klagerens og H’s gæld i det tidligere pengeinstitut.

Den 4. oktober 2007 sendte banken en bekræftelse på en 10-årig renteswap (I), hvorefter klageren af en hovedstol på 671.000 euro (EUR), svarende til ca. 5 mio. kr., skulle betale en fast rente i EUR på 4,69 %, mens bankens skulle betale en variabel rente i EUR svarende til Euribor tre måneder.

Den 10. oktober 2007 underskrev klageren en aftale med banken om handel med afledte finansielle instrumenter med et samlet såkaldt risikobeløb på 1,5 mio. kr. Ved overskridelse af en såkaldt gul risikogrænse på 50 % eller 750.000 kr. var klageren forpligtet til at deltage i et møde med banken med henblik på at drøfte den fremtidige strategi for de forretninger, som var indgået under aftalen. Ved overskridelse af en såkaldt rød risikogrænse på 75 % eller 1.250.000 kr. var banken berettiget men ikke forpligtet til uden varsel at afvikle forretninger i det omfang banken skønnede det nødvendigt.

Den 23. november 2007 bekræftede banken en aftale med klageren om en treårig valutaswap (I), hvorefter klageren skulle betale en variabel rente i CHF af en hovedstol på 875.609,60 CHF, mens banken skulle betale en variabel rente i EUR af en hovedstol på 536.000 EUR. Pr. den 14. december 2007 blev forretningen lukket med en gevinst for klageren på 66.700 kr.

Den 11. januar 2008 bekræftede banken en toårig valutaswap (II) med klageren, hvorefter klageren skulle betale en variabel rente i CHF af en hovedstol på 1.092.723,50 CHF, mens banken skulle betale en variabel rente i EUR af en hovedstol på 671.000 EUR.

Den 11. februar 2008 bekræftede banken en treårig valutaswap (III), hvorefter klageren skulle betale en fast rente i EUR af en hovedstol på 268.000 EUR, og banken skulle betale en fast rente i tyrkiske lira (TRY) af en hovedstol på 479.452 TRY.

Den 9. april 2008 underskrev klageren en ny aftale med banken om handel med afledte finansielle instrumenter, hvorefter det samlede risikobeløb blev forhøjet til 2 mio. kr.

Pr. den 13. juni 2008 blev renteswapIlukket med en gevinst for klageren på 38.500 kr.

Den 13. august 2008 bekræftede banken en 10-årig renteswapaftale (II) med klageren, hvorefter klageren skulle betale en fast rente 4,81 % af 940.000 EUR, mens banken skulle betale en variabel rente Euribor tre måneder af samme hovedstol.

Pr. den 15. august 2008 blev valutaswapIIIlukket med en gevinst for klageren på 42.000 kr.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2008/2009/2010 tilkøbte klageren en ejendom.

Ved aftaler om handel med afledte finansielle instrumenter af 21. januar og 1. september 2009 blev det samlede risikobeløb reguleret til henholdsvis 3,3 mio. kr. og 2,8 mio. kr.

Banken har oplyst, at klageren den 7. maj 2010 blev orienteret om, at aftalen om handel med afledte finansielle instrumenter havde ramt den gule risikogrænse, og at lukning af valutaswapIIburde overvejes. Den 19. maj 2010 blev klageren orienteret om, at aftalen var i rødt lys. På et møde den 11. juni 2010 meddelte banken, at man ikke ønskede at finansiere forretningen, hvis CHF-kursen kom til at overstige kurs 555. Dette drøftedes igen pr. telefon den 14. juni 2010. Klageren var ikke tilfreds hermed – men der blev aftalt en stop loss på kurs 555. Klageren har anført, at han blev tvunget til at lukke valutaswapII.

Den 28. juni 2010 blev valutaswapIIlukket med et tab for klageren på 1.082.536 kr.

Den 9. juli 2010 sendte banken dokumenter til brug for etablering af et lån til dækning af tabet.

Ved en e-mail af 12. august 2010 til banken bekræftede klagerens advokat en telefonisk aftale om klagerens og H’s underskrivelse af dokumenterne vedrørende udvidelsen af engagementet til dækning af tabet på valutaswapII. Advokaten anførte endvidere blandt andet:

"… Underskrifterne er sket for at bringe orden i bankens dokumenter og for at undgå opsigelse af engagementet og må ikke betragtes præjudicerende på nogen måde vedrørende min klients mulige krav mod banken som følge af den fejlagtige valutaswap og til dels renteswap som min klient har bedt mig undersøge, men som jeg endnu ikke har færdigundersøgt. Jeg forbeholder mig om muligt at vende tilbage, men understreger at der ikke pt hverken er rejst krav imod banken eller taget forbehold herom.

…"

Risikogrænsen i aftalen om handel med afledte finansielle instrumenter blev reguleret med henblik på at bibeholde den tilbageværende renteswap (II).

Ved brev af 18. januar 2012 til klageren varslede banken en forhøjelse af marginalen på klagerens to pengemarkedskonti med 0,50 procentpoint fra og med den 23. januar 2012.

Ved brev af 29. maj 2012 til klageren anmodede banken blandt andet om at få tilsendt budget senest den 1. august 2012.

Ved brev af 22. januar 2013 til klageren meddelte banken, at kassekredittens maksimum var 2 mio. kr.

Parternes påstande

Den 13. februar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal yde erstatning for rente- og valutaswaps.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at engagementet blev etableret på baggrund af bankens uventede personlige henvendelse. Han glædede sig over bankens tilbud om en billigere finansiering og accepterede tilbuddet i tillid hertil.

Han blev først efter nogle år klar over, at der ikke som oplyst var tale om fast forrentede lån, men i stedet risikabel spekulation med betydeligt tab til følge. Han har aldrig spekuleret og heller ikke ønsket at spekulere.

Det var hans klare opfattelse, at der var tale om et normalt lån. Banken nævnte ikke på noget tidspunkt noget om swaps eller risici.

Han ville ikke have truffet aftale med banken, hvis han havde været bekendt med risikoen.

Banken tvang ham til lukningen den 28. juni 2010, hvorved tabet på ca. 1,1 mio. kr. blev realiseret.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører erhvervsforhold, der ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence. Swapforretningerne er primært forbundet med driften af klagerens landbrugsvirksomhed og skulle ændre finansieringen heraf. Forretningerne fremgår af virksomhedens årsregnskaber og tab er trukket fra. Rente- og valutaswaps er generelt tiltænkt erhvervsmæssig brug og vil normalt ikke forekomme i privat kundeforhold.

Til støtte for frifindelsespåstand har Jyske Bank anført, at et eventuelt krav er forældet, da de forretninger, som sagen omhandler, er etableret i 2007 og 2008, det vil sige mere end tre år før klagen til Ankenævnet.

Klageren har endvidere udvist passivitet ved at udlade at følge op på advokatens e-mail af 12. august 2010.

Banken har både ved etableringen af klagerens første swapforretning og efterfølgende i den løbende dialog rådgivet klageren om fordele/ulemper samt risici ved de indgåede forretninger.

Klageren var fuldt ud bekendt med, at swapforretningerne ikke var fast forrentede lån.

Banken udsendte for hver forretning en bekræftelse, som klageren underskrev og returnerede.

Klageren underskrev endvidere aftalen om handel med afledte finansielle instrumenter og de løbende tilpasninger af aftalen.

Forretningerne fremgik af årsopgørelser og kontoudtog. Endvidere kunne klageren følge markedsværdiudviklingen.

Udviklingen i forretningerne, herunder de negative markedsværdier, blev løbende drøftet med klageren.

Den negative udvikling i CHF-forretningen var forårsaget af ekstreme og uforudsigelige markedsvilkår, som banken ikke kunne tage højde for ved rådgivningen i 2007/2008.

Ved opgørelsen af et eventuelt erstatningskrav skal der tages højde for klagerens indtægter på forretningerne.

Lukningen af CHF-swappen var ikke i strid med parternes aftale – tværtimod blev forretningen lukket på den aftalte kurs 555.

Klageren har ønsket at fastholde renteswapII.Hvis forretningen opretholdes til udløb i 2018 opnås en på forhånd kendt fast rente i hele perioden. Klageren har mulighed for at opnå en økonomisk gevinst, hvis der som ventet på etableringstidspunktet, kommer stigninger i renten og deraf følgende positiv markedsværdi af swapaftalen, som klageren kan vælge at realisere ved lukning af forretningen.

Formålet med renteswappen var at imødegå risikoen for rentestigninger på finansieringen af klagerens ejendom, hvilket formål blev opfyldt. Klagerne har ikke realiseret et tab på renteswappen.

I slutningen af 2012 erfarede banken, at klagerens ejendom var sat til salg.

Ankenævnets bemærkninger

Fire medlemmer – Kari Sørensen, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn og George Wenning – udtaler:

Klagen vedrører aftaler indgået i 2007 og 2008 om rente- og valutaswaps inden for en risikogrænse på op til 2 mio. kr., herunder navnlig en valutaswap på 671.000 CHF den 11. januar 2008, der blev lukket den 28. juni 2010 med et tab på 1.082.536 kr. Aftalernes tilknytning til klagerens virksomhed er uklar. Aftalerne adskiller sig imidlertid ikke fra, hvad der kunne forekomme i et privat kundeforhold. Vi finder herefter ikke, at sagen bør afvises som erhvervsmæssig.

Det er efter det foreliggende uklart, om Jyske Bank i forbindelse med aftalerne med klageren om handel med afledte finansielle instrumenter og i forbindelse med indgåelsen af de enkelte rente- og valutaswapaftaler i fornødent omfang rådgav klageren om blandt andet risikoen herved. Der er endvidere uklarhed om omstændighederne i forbindelse med lukningen den 28. juni 2010 af valutaswappen på 671.000 CHF, hvorved et aktuelt tab på 1.082.536 kr. blev realiseret. Endelig er det uklart, om et eventuelt krav fra klageren mod banken var forældet eller bortfaldet som følge af passivitet den 13. februar 2013, hvor klageren indgav klagen over Jyske Bank til Ankenævnet. Vi finder herefter, at en afgørelse af sagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for, at afvise sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ét medlem – Christian Bremer – udtaler:

Aftalerne, der er medtaget i regnskaberne for klagerens landbrugsvirksomhed, anser jeg på det foreliggende grundlag som erhvervsmæssige. Forholdene adskiller sig endvidere efter min opfattelse væsentligt fra, hvad der sædvanligvis forekommer i private kundeforhold. Samlet set finder jeg herefter, at sagen bør afvises som erhvervsmæssig.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.