Spørgsmål om hæftelse for transaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig.

Sagsnummer:779/2009
Dato:17-09-2010
Ankenævn:Kari Sørensen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard, Karin Sønderbæk
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - passivitet
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for transaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig.
Indklagede:Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:



Indledning.

Denne sag vedrører, om klageren hæfter for transaktioner med hendes MasterCard i efteråret 2007.

Sagens omstændigheder.

Klageren indgik i august 2007 en aftale med Lån Spar Bank om udstedelse af et MasterCard med et kreditmaksimum på 30.000 kr.

I perioden 18. - 23. september 2007 blev der foretaget en række transaktioner med kortet på i alt 4.659,74 kr., hvoraf størstedelen vedrørte betalinger i GBP foretaget i England.

Ifølge banken har klageren modtaget oversigter fra Betalingsservice pr. 18. september og 19. oktober 2007, hvor de pågældende betalinger fremgik. Desuden har banken gjort gældende, at klageren fra banken har modtaget kontooversigt pr. 31. december 2007, hvor det samlede skyldige beløb inklusive renter fremgik.

Klageren har anført, at hun først ved kontoudskrift af 25. september 2008 blev klar over, at hendes MasterCard var blevet debiteret ovennævnte beløb, og at hun aldrig har modtaget hverken betalingsserviceoversigter eller kontooversigt, hvor transaktionerne eller det samlede beløb har fremgået.

Klageren modtog betalingsserviceoversigt pr. 1. september 2007 hvor saldoen på kortet var 0 kr. Derefter modtog hun løbende transaktionsoversigter fra banken startende med en oversigt af 21. november 2007 vedrørende perioden 4. oktober til 21. november 2007. De pågældende transaktioner fremgik ikke af nogle af disse oversigter.

Efter en omfattende korrespondance og telefonkontakt mellem klageren og banken, valgte klageren at betale 4.659,74 kr. til banken den 5. januar 2009, men betalte ikke de påløbne renter på 1.079,85 kr. samt tilskrevne gebyrer. Klageren mener ikke, at denne betaling betyder, at klageren har godtaget bankens krav.

Parternes påstande.

Klageren har den 8. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank skal betale 4.659,74 kr. med tillæg af renter 21,75 % fra 5. januar 2009 og frafalde rentekravet.

Banken har under sagen imødekommet et klagepunkt om gebyrer.

Lån Spar Bank har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ikke har foretaget transaktionerne i England med sit MasterCard, og at hun ikke før september 2008 blev bekendt med, at der var trukket 4.659,74 kr. på kortet.

De betalingsserviceoversigter hun har modtaget i efteråret 2008 har ikke vist de omhandlede transaktioner.

Hun mener, at bankens processer bevidst er tilrettelagt, så gælden skjules for kunden så længe som muligt, således at banken kan opkræve renter.

Lån Spar Bank har anført, at klageren har erkendt at have foretaget transaktionerne, og selv hvis det ikke er tilfældet, har klager på grund af passivitet fortabt sin ret til at gøre indsigelser mod transaktionerne.

Først i september 2008 protesterede klageren mod transaktionerne, selvom hun har modtaget underretning om transaktionerne via betalingsserviceoversigter i oktober og november 2007 og ved bankens kontoudskrift pr. 31. december 2007.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må anses for uafklaret, om de omhandlede transaktioner er foretaget af klageren selv eller med dennes samtykke, eller om de skyldes tekniske fejl eller misbrug. Mod klagerens benægtelse, kan det ikke lægges til grund, at klageren i 2007 har modtaget betalingsserviceoversigter, som i den fremlagte form ikke er stilet til klageren, og kontoudskrift, der viser transaktionerne. Ankenævnet kan derfor ikke tage stilling til bankens passivitetsindsigelse.

Ankenævnet finder derfor, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse af en karakter, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Som følge heraf afvises sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:




Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.