Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klagerne ikke kan vedkende sig. Kortene var ikke bortkommet.

Sagsnummer:322/2014
Dato:11-11-2015
Ankenævn:Vibeke Rønne, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg, Anita Nedergaard, Karin Sønderbæk
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - manglende fuldmagt
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klagerne ikke kan vedkende sig. Kortene var ikke bortkommet.
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Sagen vedrører spørgsmål om klagernes hæftelse for to hævninger med deres hævekort i en pengeautomat i august 2014, som klagerne ikke kan vedkende sig.

Sagens omstændigheder

Klagerne K1 og K2 var begge kunder i Nordea Bank, hvor de hver havde en konto med et tilhørende hævekort.

Den 1. august 2014 kl. 9.02 blev der hævet 10.000 kr. på K1’s konto med hans hævekort, og kl. 9.03 blev der hævet 8.000 kr. på K2’s konto med hans hævekort. Hævningerne blev foretaget i en af bankens egne pengeautomater.

Klagerne har fremlagt en skriftlig fuldmagt underskrevet af K2 den 6. august 2014, hvori K2 giver K1 fuldmagt til ”at hæve mine penge”.

Klagerne har endvidere fremlagt kopi af udbetalingsbilagene fra bankens pengeautomat vedrørende hævningerne på henholdsvis 10.000 kr. og 8.000 kr.

Banken har oplyst, at begge hævekort den 7. august 2014 blev spærret af den filial, hvor klagerne er kunder. Banken kan ikke se, på hvis foranledning det skete.

Banken har endvidere oplyst, at det ikke er lykkedes at få sikret videoovervågning fra pengeautomaten.

Banken modtog den 11. august 2014 en indsigelsesblanket fra K1, der gjorde indsigelse mod hævningen på 10.000 kr. og fra K2, der gjorde indsigelse mod hævningen på 8.000 kr.

Den 18. september 2014 afviste banken indsigelserne, idet banken ikke anså det for sandsynligt, at der var tale om misbrug foretaget af tredjemand.

Den 8. oktober 2014 indgav K1 en klage over Nordea Bank til Ankenævnet og oplyste, at han klagede sammen med K2.

Sekretariatet bad K2 om at underskrive en fuldmagt, hvorefter K1 blev bemyndiget til at repræsentere ham i forbindelse med klagesagen. På trods af flere rykkere har sekretariatet ikke modtaget en sådan fuldmagt fra K2.

Parternes påstande

Ankenævnet har forstået klagernes påstand således, at Nordea Bank skal betale 10.000 kr. til K1 og 8.000 kr. til K2 med valør fra beløbene blev hævet.

Nordea Bank har nedlagt påstand om afvisning af klagen fra K2 og frifindelse i klagen fra K1.

Parternes argumenter

Klageren K1 har anført, at han og K2 ikke har foretaget de omhandlede hævninger.

Banken bør ved en gennemgang af overvågningskameraet ved pengeautomaten medvirke til rense dem for mistanke og give dem deres penge tilbage.

Han har hele tiden været i besiddelse af begge hævekort, indtil de blev spærret/inddraget af banken. Han havde fuldmagt til K2’s konto, og det var kun ham, der kendte pinkoderne. Kortene var ikke bortkommet på noget tidspunkt.

Så vidt han husker, fik han udleveret de fremlagte udbetalingsbilag fra banken den dag, hvor han henvendte sig for at finde ud af, hvor deres penge var blevet af.

Efter han havde været i banken, var han hos politiet for at indgive en politianmeldelse. Her fik han oplyst, at det var banken, der skulle foretage en politianmeldelse, da han selv var i besiddelse af hævekortene.

Nordea Bank har anført, at klagen fra K2 skal afvises på grund af manglende fuldmagt fra K2 til K1.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at K1 var i besiddelse af begge hævekort, da hævningerne blev foretaget.

Betalingstransaktionerne var korrekt registreret og bogført og var ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. De blev gennemført ved brug af den til kortet hørende pinkode.

Der er intet, som tyder på, at hævekortene enten skulle være blevet kopieret eller frastjålet klagerne og herefter misbrugt. De omhandlede hævninger fulgte klagernes sædvanlige hævemønster, hvor de hævede kontoens indestående kort tid efter, at der var kommet penge ind.

Hævningerne skete endvidere i den samme pengeautomat, som både K1 og K2 selv brugte gennem hele 2014. Hæveautomaten ligger i nærheden af klagernes bopæl.

Der er tale om to forskellige kort med hver sin pinkode. Det forekommer usandsynligt, at en eventuel kortmisbruger skulle have afluret pinkoderne for begge kort. Det forekommer endvidere usandsynligt, at en eventuel kortmisbruger skulle have undladt at forsøge at hæve yderligere frem til spærringen den 7. august 2014. Hertil kommer, at det ville være forbundet med en risiko for en eventuel misbruger at tilbagelevere kortene til klagerne.

De udbetalingsbilag fra bankens pengeautomat, som klagerne har fremlagt, kan ikke genudskrives i samme format, hverken centralt i banken eller i en filial, og banken kan derfor ikke have udleveret udbetalingsbilagene til klagerne. Der er tale om de udbetalingsbilag, der blev udskrevet fra pengeautomaten i forbindelse med de to hævninger. Da klagerne er i besiddelse af disse udbetalingsbilag, må det også være klagerne, der foretog de pågældende hævninger.

Sagen er endvidere ikke politianmeldt af klagerne, og det er ikke dokumenteret, at politiet ikke ville modtage deres anmeldelse.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren K2 ses ikke at have tiltrådt klagen til Ankenævnet fra klageren K1, idet K2 ikke har returneret den fremsendte fuldmagt, hvorved han bemyndiger K1 til at repræsentere ham i forbindelse med klagen. Ankenævnet afviser derfor klagen fra K2.

Den 1. august 2014 blev der med K1’s hævekort hævet 10.000 kr. i en af bankens egne pengeautomater, som K1 ikke kan vedkende sig.

Det er kun muligt at hæve penge på hævekortet i automaten ved at indtaste korrekt pinkode.

Nordea Bank har anført, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller fejl, jf. lov om betalingstjenester § 64, stk. 1. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv et bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59.

Afgørelsen af klagen fra K1 beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionen er foretaget af klageren selv.

Klageren K1 har oplyst, at han hele tiden selv var i besiddelse af hævekortet, og at det således ikke var bortkommet.

Ankenævnet lægger i overensstemmelse med bankens oplysninger til grund, at de udbetalingsbilag, som klagerne har fremlagt, ikke kan genudskrives i samme format, og at der derfor er tale om de udbetalingsbilag, der blev udskrevet fra pengeautomaten i forbindelse med den omhandlede hævning.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at der har været tale om misbrug af klagerens hævekort.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle hævningen på 8.000 kr. med K2’s hævekort.