Spørgsmål om pantsat konto skulle frigives efter panthavers salg af debitors ejendom, som panthaver havde overtaget på tvangsauktion. Fortolkning af salg ”i fri handel”.

Sagsnummer:297/2013
Dato:28-05-2014
Ankenævn:Kari Sørensen, Christian Bremer, Søren Geckler, Morten Bruun Pedersen
Klageemne:Pant - frigivelse
Ledetekst:Spørgsmål om pantsat konto skulle frigives efter panthavers salg af debitors ejendom, som panthaver havde overtaget på tvangsauktion. Fortolkning af salg ”i fri handel”.
Indklagede:Handelsbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Handelsbankens salg af debitors ejendom efter en tvangsauktion, medførte en pligt til at frigive klagerens konto, der er pantsat til sikkerhed for debitors engagement.

Sagens omstændigheder

Klagerens søster, S, er kunde i Handelsbanken, hvor hun har en kassekredit nr. -672.

På et møde i banken den 18. februar 2011 underskrev klageren en pantsætningsaftale, hvorefter han pantsatte sin konto nr. -786 i banken til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse i henhold til S’ kassekredit.

Af bankens brev af samme dag til klageren fremgår:

”Vi skal hermed kvittere for modtagelse af kr. 250.000,- på sikringskonto nr. [-786].

Kontoen ligger til sikkerhed for konto nr. [-672] [S], og frigives når ejendommen beliggende [adresse] er solgt i fri handel.”

Banken har oplyst, at pantsætningen af klagerens konto skete til sikkerhed for en kredit på 500.000 kr. til S, der blev anvendt til indfrielse af et udlæg i hendes ejendom, foretaget af tredjemand, der havde begæret ejendommen på tvangsauktion til afholdelse ultimo februar 2011.

Den 1. december 2011 sendte banken en e-mail til klageren om en planlagt tvangsauktion over S’ ejendom. Tvangsauktionen var begæret af et realkreditinstitut.

Den 20. februar 2012 overtog banken ejendommen på tvangsauktion med et bud på 2.500.000 kr. Med overtagelse den 1. april 2013 solgte banken ejendommen for 4.100.000 kr. og nedskrev S’ engagement med 1.810.000 kr. Der blev ikke foretaget nedskrivning af gælden på konto nr. -672, der var på ca. 410.000 kr.

Den 16. maj 2013 sendte banken en meddelelse til klageren om, at banken havde debiteret 6.000 kr. på konto nr. -786 vedrørende en restance på konto nr. -672.

Ved brev af 28. maj 2013 protesterede klageren over debiteringen og anførte, at han havde en klar aftale med banken om, at kontoen skulle frigives i forbindelse med et eksternt salg af S’ ejendom. Ved brev af 30. maj 2013 meddelte banken, at den ikke ville frigive kontoen. I en efterfølgende korrespondance fastholdt parterne deres standpunkter.

I august 2013 debiterede banken i alt 12.000 kr. på den pantsatte konto til dækning af restancer på S’ kredit.

Parternes påstande

Den 19. september 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal frigive sikringskontoen samt tilbagebetale de debiterede beløb.

Handelsbanken har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han havde aftalt med banken, at det deponerede beløb ville blive frigivet så snart S og hendes ægtefælles ejendom var solgt i fri handel. Det var ikke en forudsætning, at ejendommen skulle sælges i fri handel af S og hendes ægtefælle.

Pantsætningserklæringen nævner ikke frigivelsestidspunktet for hans deponering i øvrigt.

Den 18. februar 2011 sendte banken en kvittering for hans deponering, hvor banken bekræftede det aftalte vilkår vedrørende frigivelsen.

Efter at have overtaget ejendommen på tvangsauktion, solgte banken ejendommen i fri handel. Han afventede herefter, at banken frigav den pantsatte konto.

Da han blev klar over, at banken havde trukket 6.000 kr. på kontoen, rettede han straks henvendelse til banken og gjorde gældende, at kontoen skulle frigives.

Banken havde aldrig oplyst ham om, at det var bankens opfattelse, at ejendommen skulle sælges i fri handel af S og hendes ægtefælle, mens et frit salg foretaget af banken ikke var omfattet.

Det er bankens ansvar at udarbejde en klar og tydelig aftale. Det følger også af dansk aftalerets ”koncipist-”regel, at banken bærer risikoen for uklarhed.

Handelsbanken har anført, at S og klageren selv henvendte sig til banken vedrørende muligheden for at optage lån, hvis provenu skulle afværge en tvangsauktion over ejendommen.

Klageren er revisor og må antages at være bekendt med konsekvenserne af en sikkerhedsstillelse.

Ejendommen er ikke solgt i fri handel af S og hendes ægtefælle, men på tvangsauktion. Bankens køb på tvangsauktion og efterfølgende salg udgør ikke et frit salg af S og hendes ægtefælle. Baggrunden for betingelsen om frit salg var, at banken som panthaver i ejendommen herefter skulle acceptere et salg, såfremt der ikke var dækning til banken som panthaver. Det var klageren bekendt med og vejledt om.

Klageren blev vejledt på et møde med banken og i forløbet omkring deponeringen og afværgelse af tvangsauktionen.

Etableringen af lån og sikkerhed samt afværgelse af tvangsauktion i februar 2011 skete under stort tidspres, hvorfor vejledning primært er sket mundtligt. Sikkerhedsstillelsen var i klagerens interesse på grund af familieforholdet til S.

Betingelserne for frigivelse af de deponerede midler er ikke opfyldt i henhold til aftalens ordlyd.

Det er bankens opfattelse, at sagen ikke kan afgøres uden afhøring af parter og vidner.

Ankenævnets bemærkninger

Den 18. februar 2011 pantsatte klageren en indlånskonto i Handelsbanken til sikkerhed for en kredit, som hans søster havde optaget for at indfri et udlæg i hendes og hendes ægtefælles faste ejendom, og dermed forhindre en tvangsauktion.

Pantsætningsaftalen indeholder ikke vilkår om, at pantet skal frigives, når ejendommen er solgt i fri handel. Parterne er imidlertid enige om, at et sådant vilkår blev aftalt, hvilket også blev bekræftet i bankens brev af samme dato.

Parterne er derimod ikke enige om, hvorvidt salg i fri handel også omfatter den situation, hvor ejendommen bliver solgt af banken efter at have overtaget den på tvangsauktion.

Banken har anført, at baggrunden for at frigivelse kunne ske efter et salg af ejendommen i fri handel var, at banken, der havde pant i ejendommen, kunne forhindre et salg, hvis provenuet ikke ville være tilstrækkeligt til indfrielse af S’ gæld. Ankenævnet finder, at bankens forudsætning om, at et salg af ejendommen skulle ske med fuld dækning for S’ gæld for at det kunne finde sted, var kendelig for klageren uanset formuleringen i bankens brev af 18. februar 2011.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at banken tiltrådte et vilkår om, at den pantsatte konto også skulle frigives i tilfælde, hvor banken overtog ejendommen på tvangsauktion og efterfølgende solgte den uden fuld dækning for sit krav.

Ankenævnet lægger til grund, at S’ kredit var misligholdt på det tidspunkt, hvor banken påbegyndte debitering af beløb fra den pantsatte konto.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.