Klage over rådgivning i forbindelse med etablering af investeringskredit til brug for investering i investeringsbeviser, fejlagtig kursangivelse i netbank.

Sagsnummer:186/2008
Dato:18-09-2009
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Sønderbæk
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Netbank - værdipapirer
Ledetekst:Klage over rådgivning i forbindelse med etablering af investeringskredit til brug for investering i investeringsbeviser, fejlagtig kursangivelse i netbank.
Indklagede:Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører Lån Spar Banks rådgivning af klageren i forbindelse med etableringen af en investeringskredit for klageren i juli 2007 og de i denne forbindelse gennemførte investeringer i investeringsbeviser. Klagen angår endvidere fejlagtig kursangivelse på et værdipapir i bankens netbank.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er jurist og offentlig ansat, er kunde hos Lån Spar Banks Odense afdeling.

Den 2. juli 2007 underskrev klageren i forbindelse med et møde i afdelingen et dokument om etablering af en investeringskredit med en kreditramme på 800.000 kr. ydet af Lån Spar Bank. Af dokumentet fremgår:

"Betingelser

Den tilsagte kredit kan alene anvendes til investering i værdipapirer omfattet af følgende investeringspakke:

Pakke: Kredit-/Højrenteobligationer

Investeringskreditten er tilsagt under forudsætning af, at debitor i forbindelse med investeringskredittens oprettelse indskyder et beløb svarende til 25,00 % af den tilsagte kreditramme. Investering foretages af Lån Spar Bank A/S og vil først ske efter, at debitor har indskudt det relevante beløb.

Der er til investeringskreditten knyttet depot, hvori de købte værdipapirer skal opbevares.

Rådgivning/Risiko

Lån Spar Bank A/S har på baggrund heraf sammen med debitor vurderet, at debitor er i stand til og villig til at bære den risiko, som kontrakten indebærer.

Debitor er bekendt med, at investering i værdipapirer beror på forventninger til fremtidige kursforhold, og at disse forventninger kan vise sig ikke at holde stik. Debitor er endvidere bekendt med, at investering i værdipapirer – og i særdeleshed investering i værdipapirer for lånte midler – er forbundet med risiko for tab. Lån Spar Bank A/S er således uden ansvar for ethvert tab, der uanset størrelse altid bæres af debitor.

I øvrigt har jeg læst og er indforstået med følgende regler, der er gældende for investeringskreditten i den udstrækning, de ikke er fraveget i denne kontrakt, som jeg har fået udleveret af banken eller har læst på www.lsb.dk/regler:

Almindelige forretningsbetingelser

Lånebetingelser

Regler for opbevaring af værdipapirer i depot

Handel med værdipapirer

…"

Klageren har anført, at hun i juli 2007 havde ca. 775.000 kr. stående i Lån Spar Bank bestrider, at klageren på noget tidspunkt har givet udtryk for, at investeringen kun havde et tidsperspektiv på 1 år.

Den 6. juli 2007 afregnede banken klagerens køb af følgende investeringsbeviser:

Stk.


Kurs

Kursværdi

2.164

Sydinvest Højrentelande

114,8

248.427,20 kr.

5.425

Sydinvest Virksomhedsobligationer

91,6

496.930,00 kr.

2.224

Gudme Raaschou European High Yield

111,7

248.420,80 kr.






I slutningen af juli måned 2007 konstaterede klageren via sin netbank, at kursværdien af investeringsbeviserne var faldet. På baggrund heraf sendte hun en mail til banken og gav udtryk for sin bekymring. Ved mail af 30. juli 2007 anførte banken, at baggrunden for kursfaldet bl.a. skyldtes den økonomiske udvikling i USA. Bankens råd var, at klageren burde "have is i maven", ligesom investeringen skulle ses over en længere periode end 1 uge/1 måned.

Den 11. februar 2008 konstaterede klageren via sin netbank, at den samlede kursværdi på investeringsdepotet var 1.038.589 kr. Kursen på investeringsbeviserne i Sydinvest Virksomhedsobligationer var angivet til 100,20. For investeringsbeviserne i Sydinvest Højrentelande var kursen angivet til 127,00 og for Gudme Raaschou European High Yield til 99,00.

Samme dag anmodede klageren ved e-mail med overskrift "Anmodning om salg af depot – HASTER! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !" banken om at sælge investeringsbeviserne. Af mailen fremgår:

"Jeg har i dag konstateret på min Lån og Spar netbank, at kursværdien på min investeringskredit, depotnr. […], nu er 1.038.589 kr.. Jeg beder dig derfor om med det samme – i dag – at sælge hele depotets indhold til denne kursværdi.

Du bedes bekræfte modtagelsen af denne mail og salget af depotet til ovennævnte kursværdi."

Ved e-mail af samme dag kl. 16.20 bekræftede banken at have modtaget klagerens anmodning. I mailen anførte bankens medarbejder:

"Jeg skal dog gøre opmærksom på, at den officielle kurs på Sydinvest Virksomhedsobligationer p.t. er 79,10"

Af to e-mails sendt af klageren senere den 11. februar 2008 fremgår, at klageren fremsendte dokumentation for den samlede kursværdi på investeringsbeviserne på 1.038.589 kr. Klageren anførte, at hun som kunde til enhver tid måtte have 100 % tillid til indholdet af bankens oplysninger i netbanken, ligesom det alene var bankens ansvar og forpligtelse at levere troværdige oplysninger. Såfremt et salg ikke kunne ske til kursværdien på 1.038.589 kr., skulle banken kontakte hende inden et salg.

Ved e-mail af 13. februar 2008 meddelte klageren, at da banken ikke havde kontaktet hende om salget af investeringsbeviserne, gik hun ud fra, at salget af depotet var sket til værdien på 1.038.589 kr.

Ved e-mail af 15. februar 2008 til klageren henviste banken til oplysningen i mailen af 11. februar 2008 om, at kursen angivet i netbanken var forkert, hvilket banken beklagede. Banken oplyste samtidig, at klageren ikke ville kunne handle til den angivne kurs som følge af, at kursen angav gårsdagens kurs. Kursangivelsen var således en historisk information om kursen og ikke udtryk for, til hvilken kurs der kunne handles.

Efter at klageren havde indgivet en skriftlig klage til afdelingen, meddelte afdelingen ved e-mail af 19. februar 2008, at man ikke kunne imødekomme hendes ønske om at sælge værdipapirerne for i alt 1.038.589 kr. Baggrunden herfor var den forkerte kursangivelse samt princippet i aftalelovens § 32, stk. 1.

Ved breve af 29. februar, 9. og 12. marts 2008 rettede klageren henvendelse til Lån Spar Banks direktion med krav om, at banken solgte investeringsbeviserne til 1.038.589 kr., subsidiært at hun blev stillet, som om hun ikke havde indgået aftalen om investeringskreditten.

Ved notaer af 11. marts 2008 afregnede Lån Spar Bank klagerens salg af investeringsbeviserne i Sydinvest Højrentelande til kurs 115,2 svarende til en kursværdi på 249.292,80, investeringsbeviserne Sydinvest Virksomhedsobligationer til kurs 78,05 svarende til en kursværdi på 423.421,25 kr. samt investeringsbeviserne i Gudme Raa­schou European High Yield til kurs 94,9 svarende til en kursværdi på 211.057,60 kr.

Ved brev af 14. april 2008 afviste Lån Spar Bank klagerens krav.

Banken har fremlagt kopi af investeringsprofil for klageren registreret i bankens IT-system. Heraf fremgår, at tidshorisonten for klagerens åbne depot og sikkerhedsdepot er kort (1-3 år); risikovilligheden er for investeringsdepotet angivet til "høj". For depotet er registreret datoen 31. juli 2007 som redigeringsdato.

Lån Spar Bank har fremlagt informationsmateriale vedrørende de investeringsforeningsafdelinger, som klageren investerede i i juli 2007. Heraf fremgår, at Sydinvest Højrentelande investerer i højt forrentede statsobligationer udstedt i USD eller EUR fra lande i Vesteuropa, Asien, Latinamerika og Afrika. Sydinvest Virksomhedsobligationer investerer i obligationer udstedt af virksomheder fra hele verden, typisk i USA og Europa. Gudme Raaschou European High Yield investerer i erhvervsobligationer denomineret i EUR. De tre afdelinger har banken karakteriseret som havende "mellem risiko".

Af Lån Spar Banks almindelige forretningsbetingelser fremgår:

"Erstatningsansvar

Lån Spar er erstatningsansvarlig, hvis vi på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.


Dog er vi – selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar – ikke ansvarlige for tab, som skyldes



andre omstændigheder, som er uden for bankens kontrol.


Vores ansvarsfrihed gælder ikke hvis:


vi burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet."

Parternes påstande.

Klageren har den 5. maj 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand: "Primært: at Lån og Spar Bank erkender, at min investeringskredit burde være solgt til den på internetbanken oplyste kursværdi på 1.038.589 kr. Herudover kræver jeg erstatning for det tab, som jeg har lidt som følge af, at banken ikke imødekom min anmodning om strakssalg, hvorved kursværdien på investeringskredit faldt yderligere, indtil jeg selv foretog salget. Jeg henviser til min tabsopgørelse i vedlagte klage.

Sekundært: at jeg stilles som om jeg aldrig har indgået en aftale med Lån Spar Bank om investering i en investeringskredit".

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har til støtte for sin primære påstand bl.a. anført, at hun har en berettiget forventning og krav på at kunne handle værdipapirer i overensstemmelse med de oplysninger, som banken offentliggør på netbanken for hendes investering. Hun kunne ikke vide, at der ikke kunne handles til de oplyste kurser.

Banken er nærmest til at bære ansvaret for den fejlagtige oplysning. Hendes forventning om at kunne sælge depotet til værdien 1.038.589 kr. underbygges af, at banken forholdt sig tavs i flere dage efter, at hun havde fremsendt sin anmodning om strakssalg. Hun måtte kunne lægge til grund, at salget var effektueret til den oplyste kursværdi.

Hun burde ikke kunne indse, at en stigning fra en kursværdi på 1.000.000 kr. til 1.038.589 kr. var i en sådan størrelsesorden, at kursen var fejlagtig, jf. aftalelovens § 32.

Det er uden betydning, at banken i sin mail af 11. februar 2008 oplyste den officielle kurs til 79,10. Afdelingen videresendte salgsanmodningen til fondsafdelingen uden en afvisning af værdien på 1.038.589 kr. Afdelingen var således ikke sikker i sin sag. Hvorfor videresendte afdelingen salgsanmodningen, når det ifølge banken var oplagt, at hun ikke kunne sælge papirerne til den oplyste kursværdi.

Banken henviser til, at den ikke er erstatningsansvarlig for tab, som skyldes forhold, der er uden for bankens kontrol, jf. bankens almindelige forretningsbetingelser. Hun har imidlertid ikke fået udleveret betingelserne eller i øvrigt gjort bekendt med indholdet af betingelserne. Der er i øvrigt ikke tale om omstændigheder, som er uden for bankens kontrol, idet banken netop videresendte hendes salgsanmodning. Banken kunne således have opdaget fejlen.

Banken er ansvarlig for det tab, hun har lidt som følge af, at den ikke imødekom hendes anmodning om strakssalg, hvorved kursværdien på depotet faldt yderligere, indtil hun selv solgte papirerne.

Da hun solgte depotet havde dette en værdi på 883.771,65 kr. Hun har derfor reelt tabt 154.817,35 kr. (1.038.589 kr. - 883.771,65 kr.).

Hun finder det uden betydning, at hun er uddannet jurist.

Til støtte for sin sekundære påstand har klageren bl.a. anført, at bankens rådgivning i forbindelse med indgåelsen af aftalen om investeringskreditten var i direkte modstrid med bankens kendskab til hendes investeringsprofil. Rådgivningen var derfor forkert og mangelfuld. Som mangeårig kunde har banken et godt kendskab til hende.

Ved mange tidligere samtaler havde hun tilkendegivet over for de pågældende medarbejdere, at hun har en forsigtig og lav risikoprofil, da opsparingen skal bruges til køb af bolig. Hendes hidtidige placering af midler på aftalekonti, korttidsobligationer eller højrentekonto er i overensstemmelse hermed.

Ved indgåelsen af aftalen fortalte hun medarbejderen, at hun skulle bruge sine midler til køb af bolig inden for en tidshorisont på ca. 1 år.

Medarbejderen undlod at gøre opmærksom på, at den pågældende investering var forbundet med høj risiko og med en længere tidshorisont end 1 år.

Bankens påstand om, at hun fik forelagt flere investeringsforslag, og at hun skulle have oplyst, at investeringshorisonten var længere end 1 år er direkte usand.

Af dokumentet om investeringskreditten fremgår, at banken skulle have foretaget en "specifik vurdering af debitors økonomiske situation, investeringshorisont, risikovillighed, investeringsformål samt debitors erfaring med investering". Dette er ikke sket.

På trods af hendes ønske om lav risiko manipulerede medarbejderen hende til at foretage beslutningen om investeringskreditten. Hun fik det klare indtryk, at forslaget var lige så sikkert og endda bedre end hendes investeringsønske.

Bankens rådgivning har medført et tab for hende på 116.228 kr. (1.000.000 kr. - 883.771,65 kr.). Tabet svarer til 58 % af hendes egenkapital. Investeringen var derfor ikke en investering med lav risiko.

Hun bestrider, at tabet ikke er en følge af bankens rådgivning, men derimod en følge af hendes fortsatte investeringer. Hun stiller sig uforstående over for, at tabet ikke er en følge af den mangelfulde rådgivning, da rådgivningen er årsag til hendes tab.

Af Sydinvests hjemmeside fremgår, at afdelingerne Højrentelande og Virksomhedsobligationer er investeringer, der har en noget højere risiko end traditionelle obliga­tionsafdelinger, ligesom afdelingerne er velegnede til investeringer med en tidshorisont på minimum fire år. For så vidt angår Gudme Raaschou High Yield er det på denne forenings hjemmeside oplyst, at afdelingens investeringshorisont er på minimum tre år og anbefales til pensions­midler. Herom modtog hun ikke oplysning ved mødet den 2. juli 2007.

Investeringskreditten indeholdt en gearing, hvor hun kunne risikere at tabe hele egenkapitalen. Herom blev hun ikke rådgivet den 2. juli 2007.

Hun er først under klagesagen blevet bekendt med bankens registrering af hendes risikovillighed som høj. Registreringen beror på medarbejderens ensidige opfattelse og er foretaget uden hendes viden og medvirken. Registreringen er udtryk for efterrationalisering og er sket den 31. juli 2007 umiddelbart efter, at hun første gang henvendte sig til rådgiveren og gav udtryk for sin bekymring. Man kan få den tanke, at der er tale om andet og mere end en efterrationalisering, men snarere en bevidst handling med det formål at dække over og sløre, at der på mødet den 2. juli 2007 blev ydet en dårlig og forkert rådgivning.

Hun bestrider, at det fremlagte stamblad skulle være dokumentation for hendes investeringshorisont. En investeringshorisont på 1-3 år strider i øvrigt mod investeringsforeningernes oplysning om en tidshorisont på minimum 3-4 år.

Hun gør sammenfattende gældende, at de tre investeringsforeninger, hvori der blev investeret, ikke var egnede henset til hendes investeringsprofil.

Lån Spar Bank har anført, at klagerens primære påstand ikke bør tages til følge. Kursen på Sydinvest Virksomhedsobligationer blev den 11. februar 2008 vist til kurs 100,20, men den reelle kurs var 79,10.

Klageren blev ved bankens e-mail af 11. februar 2008, kl. 16.20, gjort bekendt med den korrekte kurs og kunne derfor ikke have en berettiget forventning om at kunne sælge disse papirer til kurs 100,20. Hun burde have indset, at der var tale om en fejlagtig kurs, jf. aftalelovens § 32, stk. 1, idet kursniveauet på papiret forud lå på et markant lavere niveau.

Kursen i netbank stilles ikke af banken selv, men generes automatisk fra en ekstern samarbejdspartner. Af bankens almindelige forretningsbetingelser fremgår, at man ikke er ansvarlig for fejl, som skyldes forhold, der er uden for bankens kontrol. Banken er af denne grund ikke erstatningsansvarlig som følge af fejlkursen. Klageren har enten fået udleveret forretningsbetingelserne eller har tilkendegivet at have læst dem på bankens hjemmeside, jf. herved det fra investeringskreditaftalen ovenfor citerede.

Klageren har ikke lidt noget tab på baggrund af den fejlagtige kurs, da ingen i markedet ville købe til en kurs på 100,20.

For så vidt angår klagerens sekundære påstand har banken anført, at der på mødet i juli 2007 blev fremlagt forskellige investeringsforslag for klageren. Samtidig blev klageren rådgivet generelt om investeringskreditten, herunder fordele og ulemper. Aftaledokumentet blev gennemgået med klageren, hvorved bemærkes, at denne er uddannet jurist.

Klageren har på intet tidspunkt gjort gældende, at den foretagne investering kun havde et tidsperspektiv på et år. Klageren gav udtryk for, at hun via gearingen i kreditten accepterede den højere risiko. Klageren tilkendegav, at investeringen skulle løbe "nogle år frem/en årrække". Der blev ikke konkretiseret et nøjagtigt tidspunkt, men tilkendegivet, at der var tale om en længeresigtet investering.

Rådgivningen tog udgangspunkt i den daværende placering af klagerens midler, samt hvordan disse kunne omplaceres med henblik på et større afkast. Banken vurderede klagerens mulighed for at kunne dække et eventuelt tab

Klagerens påståede tab er ikke en direkte følge af bankens rådgivning, men en følge af de foretagne investeringer.

De tre investeringsforeninger ansås samlet for at være i "mellem" risiko, men selve indskuddet/egenkapitalen kunne på baggrund af gearingen anses som "høj" risiko.

I det fremlagt stamblad er klagerens risikovillighed noteret som "høj". Registreringen er sket efter investeringsmødet med klageren, men ændrer ikke ved, at det er i overensstemmelse med, hvad klageren gav udtryk for. Klagerens påstand om "redigering" bunder i en efterrationalisering og afvises.

Eftersom klageren var villig til at løbe en høj risiko, blev hun rådgivet om, hvad dette betød i forhold til investeringshorisonten. På baggrund af klagerens oplysninger valgte banken en kort investeringshorisont for 1-3 år for at understrege risikovilligheden. Havde klageren valgt "mellem" med en horisont på 3 -7 år, ville det ikke stemme overens med klagerens ønske.

Klageren modtog materiale, der angav, at investeringen var forbundet med "ekstra stor risiko", og at dette havde været genstand for rådgivningen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det lægges til grund, at klageren den 11. februar 2008 i sin netbank kunne se, at kursværdien af investeringsdepotet samlet var 1.038.589 kr., ligesom kurserne på de tre investeringsforeningsafdelinger var angivet. På baggrund af heraf anmodede klageren samme dag Lån Spar Bank om at sælge indholdet af depotet, idet hun anmodede banken om at bekræfte et salg af depotet til kursværdien på 1.038.589 kr. Banken bekræftede samme dag at have modtaget klagerens anmodning, men oplyste klageren om, at den officielle kurs på Sydinvest Virksomhedsobligationer aktuelt var 79,10.

Oplysningen i bankens netbank om kursværdien af klagerens depot var som erkendt af banken fejlagtig. Ankenævnet finder ikke, at klageren berettiget kunne være af den opfattelse, at kursangivelsen af depotet var udtryk for, at depotets indhold straks ville kunne handles til det anførte beløb og således kunne anses som udtryk for et tilbud, som hun blot kunne acceptere, hvorved en handel ville være indgået.

Ankenævnet finder heller ikke, at klageren kan gøre krav gældende mod banken i anledning af, at salget af papirerne i depotet først skete den 11. marts 2008, idet klageren selv kunne have foranlediget salget gennemført forinden.

Klagerens primære påstand tages herefter ikke til følge.

Med hensyn til klagerens sekundære krav bemærker Ankenævnet, at det af investeringskreditten fremgår, at Lån Spar Bank i forbindelse med etableringen af kreditten foretog "en specifik vurdering af debitors økonomiske situation, investeringshorisont, risikovillighed, investeringsformål samt debitors erfaring med investering".

Hvorvidt de af banken foreslåede investeringsforeningsafdelinger passede til klagerens investeringsprofil (investeringshorisont og risikovillighed) beror på, hvilken investeringsprofil klageren havde ved indgåelsen af aftalen.

3 medlemmer – John Mosegaard, Ole Jørgensen og Karin Sønderbæk – udtaler herefter:

Vi finder ikke, at denne del af klagesagen kan afgøres uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaring. Da sådan bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald skal ske for domstolene, stemmer vi for, at denne del af sagen afvises i medfør af Ankenævnet vedtægter § 7, stk. 1.

2 medlemmer – Hans Daugaard og Troels Hauer Holmberg – udtaler:

Der er mellem parterne enighed om, at den omhandlede investering har HØJ risiko. Samtidig fremgår det af bankens egen dokumentation, at klagerens risikoprofil var LAV forud for investeringen, såvel for frie midler som for pensionsmidler. Sammenholdt med at der ikke var nogen ændring i klagerens økonomiske forhold, som kunne begrunde en ændring heri, findes bankens rådgivning at være mangelfuld. Bankens påstand om, at klageren på selve mødet skulle have ændret sin risikovillighed til høj risiko, er ikke dokumenteret, som den skulle have været det efter god skik-reglerne, og banken findes nærmest til at bære risikoen herfor. Det forhold, at banken efter klagerens henvendelse ændrede klagerens risikovillighed til HØJ, kan ikke begrunde et andet resultat.

Banken findes at være erstatningsansvarlig for omkostninger til både rådgivning og investering, som for 8 måneder beløber sig til 20.000, samt for kurstabet, således at klager i alt bliver stillet, som om investeringen ikke var foretaget.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle sagen vedrørende klagerens sekundære krav.

Klagen tages i øvrigt ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.