| Sagsnummer: | 127/2025 |
| Dato: | 04-12-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Morten Winther Christensen, Jimmy Bak, Kim Haggren og Henrik Lundgaard Sedenmark |
| Klageemne: | Basal erhvervskonto - Afslag på oprettelse Basal erhvervskonto - Afvisning, øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod afslag på oprettelse af basal erhvervskonto til selskaber samt indsigelse mod spærring/opsigelse af selskabernes konti i maj og oktober 2024. Spørgsmål om selskabernes reelle ejer havde optrådt anstødeligt/til gene overfor banken. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Basal erhvervskonto |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod afslag på oprettelse af basal erhvervskonto til selskaber samt indsigelse mod spærring/opsigelse af selskabernes konti.
Sagens omstændigheder
Klagerne i sagen er to danske anpartsselskaber, Selskab 1 og Selskab 2.
Det fremgår af en i sagen fremlagt udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 26. juni 2025, at Selskab 1’s formål er at drive konsulentvirksomhed samt al virksomhed, som efter direktionens skøn er beslægtet hermed. Selskab 1 blev stiftet af Selskab 2, som er Selskab 1’s legale ejer. Den reelle ejer af Selskab 1 er ifølge udskriften en person (herefter Person 1 og/eller ejeren).
Det fremgår af en i sagen fremlagt udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 6. marts 2025, at Selskab 2’s formål er at drive advokatvirksomhed, og at Person 1 er legal og reel ejer af Selskab 2.
Banken har oplyst, at Selskab 1 i 2024 havde en erhvervskonto i banken, der blev anvendt som driftskonto, og at Selskab 1 var registreret indenfor branchen ”Juridiske aktiviteter”. I forbindelse med en gennemgang af Selskab 1, Selskab 2 og Person 1’s kundeforhold i banken i 2024 konstaterede banken en række konkrete transaktioner på Selskab 1, Selskab 2 og Person 1’s konti, som gav anledning til at indhente yderligere oplysninger fra Person 1 for at forstå Selskab 1 og Selskab 2’s erhvervsmæssige og Person 1’s private brug af banken.
Ved et brev af 29. april 2024 anmodede banken Selskab 1 om at sende oplysninger og dokumentation for seks overførsler senest den 13. maj 2024, idet banken i modsat fald så sig nødsaget til at spærre Selskab 1’s konti:
”…
Ved et brev af 13. maj 2024 rykkede banken Selskab 1 for svar og anmodede om at modtage oplysning om og dokumentation for en yderligere udgående transaktion på 156.526,30 USD af 29. april 2024 senest den 20. maj 2024, idet banken ellers så sig nødsaget til at spærre Selskab 1’s konti. Ved et brev til Selskab 1 af 21. maj 2024 meddelte banken, at Selskab 1’s konti var spærret, da banken ikke havde modtaget de efterspurgte oplysninger. Banken meddelte, at manglende modtagelse af oplysningerne senest den 21. juni 2024 kunne betyde opsigelse af Selskab 1’s kundeforhold i banken.
Banken har oplyst, at Person 1 i forbindelse med gennemførelsen af bankens kundekendskabsprocedure gentagne gange tog kontakt til bankens medarbejder, M, via dennes private telefon, selvom dette telefonnummer ikke var oplyst til Person 1, og selvom medarbejder M frabad sig yderligere kontakt via sin private telefon. Medarbejder M så sig til sidst nødsaget til at blokere Person 1’s telefonnummer. Klagerne har bestridt det af banken anførte.
Banken har endvidere oplyst, at den ikke modtog de efterspurgte oplysninger, men konstaterede, at Person 1 havde valgt at lukke Selskab 1’s konti den 11. juli 2024 og flytte Selskab 1’s midler ud af banken.
Banken har anført, at medarbejder M kort tid derefter kontaktede Person 1 for at meddele, at både Selskab 2’s og Person 1’s kundeforhold ville blive opsagt på baggrund af bankens manglende forståelse for brugen af banken samt den uacceptable adfærd, som Person 1 havde udvist overfor medarbejder M. Under samtalen afbrød Person 1 gentagne gange medarbejder M og endte med at bemærke, at opsigelsen også kunne få konsekvenser for medarbejder M. Klagerne har bestridt det af banken anførte.
Selskab 1 har oplyst, at medarbejder M’s fulde navn fremgik af en af Selskab 1 fremlagt e-mail af 26. august 2024 fra medarbejder M til Person 1. Selskab 1 har endvidere oplyst, at Selskab 1/Person 1 sendte følgende beskeder til medarbejder M:
|
Dato 2024 |
Indhold |
|
7. september |
Hej [M]. Har lige sendt dig en mail omkring vores konto. Vil være værdsat, hvis du kan prioritere. B. [Person 1/klagerne] |
|
8. september |
Hej [M]. Tak for besked, endda på en søndag aften under landskamp. Fedt, du prioriterer …. Jeg har lige svaret via netbanken. Hvis du arbejder her til aften, er jeg tilgængelig på et kald. Bh. [Person 1/klagerne] |
|
7. november |
Hej [M]. jeg forstår, at du har videreformidlet til dine kollegaer, at jeg har truet dig. Det er hverken i overensstemmelse med sandheden eller noget, jeg vil have siddende på mig. Tværtimod understreger det, hvad jeg i begyndelsen af vores forløb skrev til dig: at det fra start har virket som om, at du havde et personligt problem med mig, og at du havde vanskeligt ved at adskille det fra dit professionelle virke. Du må gerne ringe til mig med henblik på at få afklaret denne misforståelse, du måtte være i, ligesom at jeg selvfølgelig forventer, at du dementerer dine ytringer overfor dine kollegaer. Hilsen [Person 1] |
|
9. november |
Godmorgen [M]. Bemærk at jeg har sendt en anmodning til din mail, som I har en lovbestemt frist på 1 måned til at behandle. Du må gerne bekræfte modtagelsen. Hilsen [Person 1] |
Ved brev af 9. oktober 2024 til Person 1 opsagde banken Person 1’s kundeforhold til ophør pr. 9. januar 2025 og anførte blandt andet:
”… efter en gennemgang af dit kundeforhold og de oplysninger, du har givet os, vurderer vi, at du bruger banken på en måde, som vi ikke kan stå inde for. Det betyder, at vi ikke kan leve op til vores forpligtelse som bank, og derfor kan vi ikke længere tilbyde dig at være kunde hos os. …”
Ved brev til Selskab 2 af samme dag opsagde banken Selskab 2’s kundeforhold til pr. 9. november 2024. Banken har oplyst, at Selskab 2 havde været kunde i banken siden 2020, og at Selskab 2’s kundeforhold på tidspunktet for opsigelsen omfattede en driftskonto, en klientkonto, to valutakonti, en opsparingskonto, to betalingskort i form af et Visa/Dankort samt et MasterCard Direct samt en aftale om overførselsservice via Nets. Derudover omfattede opsigelsen selskabets opbevaringsdepot til brug for handel med værdipapirer. I opsigelsesbrevet anførte banken blandt andet:
”… efter en gennemgang af kundeforholdet og de oplysninger, vi har modtaget, vurderer vi, at vi ikke i tilstrækkelig grad kan forklare og dokumentere virksomhedens forretning og brug af banken. Det betyder, at vi ikke kan leve op til vores forpligtelse som bank, og derfor kan vi ikke længere tilbyde virksomheden at være kunde hos os. …”
Banken har oplyst, at den implementerede reglerne om basal erhvervskonto pr. 1. januar 2025 ved at introducere en særlig produktpakke, der består af én driftskonto, ét kort samt én netbank, som inkluderer de oplistede tjenesteydelser, som fremgår af lovens § 13 a. Priser og vilkår for bankens basale erhvervskonto fremgår af bankens hjemmeside. Banken har fremlagt sine priser og vilkår for basal erhvervskonto.
Den 14. januar 2025 sendte Selskab 1 en ansøgning til Danske Bank om en basal erhvervskonto, jf. § 13 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti. Banken har oplyst, at kontoen skulle bruges til at drive advokatforretning. Ved brev til Selskab 1 (attention Person 1) af 28. januar 2025 afslog banken anmodningen og anførte blandt andet:
”… Først og fremmest skyldes dette, at vi i forbindelse med vores vurdering af ansøgningen konstaterede, at vi den 9. oktober 2024 opsagde alle dine [Person 1’s] og [Selskab 2’s] aftaler med banken. Årsagen til opsigelserne var, at vi med baggrund i en række transaktioner på dine [Person 1’s] og [Selskab 2’s] konti, som du ikke kunne redegøre tilstrækkeligt for, måtte konkludere at vi ikke forstod hverken din eller [Selskab 2’s] brug af banken. …
Da vi som skitseret tidligere har opsagt aftaler med [Selskab 2] som ejer 100% af anparterne i [Selskab 1] og dig [Person 1] som reel ejer, fordi vi ikke forstod din og virksomhedens brug af banken, jf. vedhæftede opsigelser, afviser vi derfor [Selskab 1’s] ansøgning under henvisning til § 13c, stk. 3, nr. 2 i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti.
Vi har samtidig konstateret, at du som er direktør for og reel ejer af virksomheden i september og november 2024 optrådte til gene for en af bankens ansatte, da du henvendte dig til den ansatte på dennes private mobiltelefonnummer flere gange i forbindelse med gennemførelsen af bankens kundekendskabsprocedure.
Denne uacceptable adfærd forsatte selvom bankens ansatte gentagne gange frabad sig kontakt fra dig via vedkommendes private telefonnummer og hverken havde oplyst dig om vedkommendes efternavn eller private mobiltelefonnummer i forbindelse med indhentelsen af oplysningerne på bankens vegne. Vi afviser derfor samtidig [Selskab 1’s] ansøgning under henvisning til § 13c, stk. 4, nr. 4 i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti. …”
Selskab 1 har yderligere oplyst, at en betalingskonto for Selskab 1 primært vil blive anvendt til at opbevare Selskab 1’s selskabskapital, betale diverse løbende udgifter, som eksempelvis honorar til Selskab 1’s revisor, afholde Selskab 1’s eventuelle skattemæssige forpligtelser og lignende. Der vil samlet indestå anslået under 100.000 kr. på den pågældende konto, og der vil årligt være indtægter og udgifter for omtrent 20.000 - 40.000 kr.
Parternes påstande
Den 6. marts 2025 har Selskab 1 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal anerkende, at bankens afslag på oprettelse af en basal erhvervskonto til Selskab 1 var uberettiget. Ankenævnet har endvidere forstået påstanden således, at banken skal anerkende, at bankens spærring af Selskab 1’s kundeforhold var uberettiget.
Den 11. juli 2025 har Selskab 2 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at banken skal tilpligtes at åbne en basal erhvervskonto til Selskab 2. Ankenævnet har endvidere forstået påstanden således, at banken skal anerkende, at bankens opsigelse af Selskab 2’s kundeforhold var uberettiget.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse vedrørende klagen fra Selskab 1.
Danske Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse vedrørende klagen fra Selskab 2.
Parternes argumenter
Klagerne har blandt andet anført, at lovens § 13 c, stk. 3, nr. 2, giver adgang til at give afslag på basal erhvervskonto, hvis der er forhold, der har medført eller vil medføre underretningspligt efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven. Bestemmelsen kan ikke anvendes i det foreliggende tilfælde. Der har været en kontrolsag mod Selskab 2, Person 1, og et andet af Person 1’s selskaber, hvor Person 1 ubestridt indleverede dokumentation for samtlige transaktioner og besvarede samtlige spørgsmål. Herefter modtog Person 1 en generisk og ukonkret opsigelsesskrivelse om, at banken ikke havde et tilstrækkeligt kendskab til selskaberne og til Person 1 og derfor måtte opsige engagementerne.
Selskab 1 og Selskab 2 påberåber sig samme anbringender, idet det overordnet set gøres gældende på vegne af begge selskaber, at opsigelserne er i strid med retten til en basal erhvervskonto.
Banken har anført en række generelle, udokumenterede anbringender og har ikke specificeret den reelle årsag i opsigelsesskrivelserne, som nu har en effekt på Selskab 1’s og Selskab 2’s anmodning om oprettelse af basal erhvervskonto. Person 1 sendte dokumentation for samtlige transaktioner, som M bad om vedrørende Selskab 2. Banken opfordres til at dokumentere hvilke forhold, der har ført til, at lovens § 13 c, stk. 3, nr. 2, finder anvendelse og hvilke transaktioner, der ikke blev sendt dokumentation for. Det har formodningen imod sig, at en advokatvirksomhed medvirker til hvidvask, hvorfor banken derfor bør have en skærpet pligt til at begrunde sit afslag i nærværende sag.
M stillede en række spørgsmål i en anklagende tone, f.eks. om, hvorfor Selskab 2 handlede kryptovaluta, m.v., hvortil Person 1 måtte forklare, at Selskab 2 havde en klient, der var finansiel serviceudbyder vedrørende kryptovaluta, og at indbetalingerne vedrørte salær for almindeligt juridisk arbejde.
Loven er formålsløs, hvis en bank blot kan afvise en anmodning om oprettelse af basal erhvervskonto på den skete måde. Banken kan jo ikke blot ”synes”, at der er en underretningspligt efter hvidvaskloven og opsige et engagement og afvise at oprette erhvervskonti til ”uønskede kunder”.
Den reelle grund er formentlig, at bankens medarbejder, M, havde et personligt problem med Person 1. Person 1 gjorde adskillige gange medarbejder M opmærksom på og bad om at få skiftet sagsbehandler, hvilket medarbejder M ikke ville efterkomme.
Lovens § 13 c, stk. 4, nr. 4, der vedrører anstødelige eller generende forhold, finder ikke anvendelse. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår det, at bestemmelsen skal fortolkes restriktivt, og at banken derfor som udgangspunkt først bør søge at finde andre løsninger, f.eks. ved at afskære kunden fra personlig betjening. Det er anført, at ”Institutter vil derfor ikke skulle acceptere kunder, som eksempelvis optræder voldeligt eller forulemper de øvrige kunder i forbindelse med ekspedition i en filial.” Der er intet i de fremlagte e-mails mv., der er anstødeligt eller opfylder det grovhedskriterium, der kan udledes af bestemmelsens specielle bemærkninger. Bankens anbringender om, at den blotte kontakt til medarbejder M gør, at undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse, må afvises. Banken opfordres til at fremlægge de råbånd, hvor Person 1 skulle have opført sig truende.
Medarbejder M tog aldrig telefonen, når Person 1 ringede til ham. M besvarede ikke Person 1 ’s henvendelser, og der var tekniske problemer med at kontakte ham igennem bankens platform. Person 1 havde brug for svar fra M, så de af M fastsatte frister, som M ikke ville rykke, kunne imødekommes. Det er svært at argumentere for, at Person 1 har opført sig anstødeligt overfor en person, der aldrig tog telefonen, og som har modtaget sms’er, hvor Person 1 rykkede for svar. Banken opfordres til at dokumentere de forhold, som medarbejder M opfattede som anstødelige.
Da Person 1 ikke fik et svar fra medarbejder M, googlede Person 1 medarbejder M’s navn og henvendte sig på det nummer, der kom frem under hans navn på Krak.dk. Person 1 var ikke klar over, at det var medarbejder M’s private telefonnummer. Medarbejder M’s oplysninger er offentligt tilgængelige. Det stod medarbejder M frit for at få fjernet oplysningerne fra offentligheden.
Det er ikke korrekt, når banken skriver, at medarbejder M ikke havde oplyst Person 1 om sit efternavn. M besøgte flere gange dagligt gennem flere uger Person 1’s LinkedIn profil, ligesom medarbejder M skrev flere mails, hvor hans fulde navn fremgik, f.eks. den fremlagte mail af 26. august 2024. M opsøgte selv Person 1 gentagne gange via det sociale medie X, senest den 9. juli 2025. Det har formodningen imod sig, at M skulle opsøge og følge Person 1, hvis M følte sig truet af Person 1. Banken har anført, at den i sagen omtalte og præsenterede profil på X ”ikke tilhører bankens medarbejder”. Dette er ikke korrekt. Personen bag profilen, der er oprettet i 2012, har samme navn som M og benytter næsten samme foto, som profilen på X. Profilen med samme navn på facebook giver udtryk for ens interesser og interagerer med de samme personer. Banken opfordres til at kommentere på dette og fremlægge en af M underskrevet tro- og loveerklæring om, at profilen ikke tilhørte M.
Person 1 har været kunde hos banken i mange år og altid haft en god relation til de personer hos banken, han har været i kontakt med hos banken. Flere af bankens ansatte har, efter at de har skiftet arbejdsplads, kontaktet Person 1. Banken bør efter lovens forarbejder finde alternative løsninger, som kunne være, at Person 1 og medarbejder M ikke har kontakt. Måske har Person 1 og medarbejder M ikke været et godt match, men det betyder ikke, at Person 1 har haft en anstødelig adfærd.
Da banken opsagde engagementet med Selskab 2, var der et depot med aktier i et svensk børsnoteret selskab, som var gået konkurs. Banken kunne derfor ikke afvikle depotkontoen, hvis værdi var ca. 0 kr., men tilbageholdt 5.000 kr. for at dække bankens gebyr for afviklingen. Person 1 fik ikke at vide, at beløbet på kontoen kunne overføres, men fik tværtimod at vide, at depotet ikke kunne lukkes, før aktierne ”væk”. Beløbet kan overføres til Selskab 2’s konto -082 i andet pengeinstitut. Selskab 2 vil herefter på ny indgive en ansøgning om en basal erhvervskonto. Hvis banken ikke overfører beløbet eller på anden måde gør det muligt for Selskab 2 at ansøge om en basal erhvervskonto, er der tale om et brud på reglerne om retten til en basal erhvervskonto.
Danske Bank har vedrørende klagen fra Selskab 1 anført, at banken ifølge § 13 c, stk. 3, nr. 2 kan afslå en ansøgning om en basal erhvervskonto, hvis banken i øvrigt har en viden om, en mistanke om eller en rimelig grund til at formode, at den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har udført eller vil udføre transaktioner eller aktiviteter, som har medført eller vil medføre underretningspligt efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven.
I forbindelse med bankens gennemgang af ansøgningen om en basal erhvervskonto blev det konstateret, at banken havde opsagt alle aftaler med Selskab 1’s legale ejer (Selskab 2) og reelle ejer (Person 1) den 9. oktober 2024. Selskab 1’s kundeforhold i banken blev spærret den 21. maj 2024. Banken havde efterspurgt en række oplysninger om Selskab 1’s brug af banken i 2024, men Selskab 1 redegjorde ikke for sin brug af banken. Selskab 1 valgte selv at flytte sine bankaktiviteter, men undlod at indsende de efterspurgte oplysninger. Derfor sendte banken ikke et opsigelsesbrev til Selskab 1, selvom der var grundlag herfor.
Spærringen var nødvendig som følge af en række transaktioner på Selskab 1’s og ejernes konti, som de ikke kunne redegøre tilstrækkeligt for. Banken måtte derfor konkludere, at den hverken forstod Selskab 1 eller ejernes brug af banken, hvorfor banken så sig nødsaget til at opsige ejernes kundeforholdene. Ejerne ønskede ikke at medvirke til at indlevere de efterspurgte oplysninger om Selskab 1’s brug af banken.
Banken kan ifølge § 13 c, stk. 4, nr. 4 afslå en ansøgning om en basal erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte.
Person 1 udviste en uacceptabel adfærd overfor bankens medarbejder, M, i forbindelse med gennemførelsen af bankens kundekendskabsprocedure. Det forhold, at medarbejder M i det konkrete tilfælde efter gentagne advarsler så sig nødsaget til at blokere Person 1’s telefonnummer for ikke at modtage flere private opkald eller beskeder fra Person 1, underbygger, at Person 1’s adfærd var til væsentlig gene og gik langt ud over det acceptable. Det forhold, at medarbejder M’s private kontaktoplysninger var offentligt tilgængelige, legitimerede på ingen måde ejeren til at opsøge bankens medarbejder M privat. Forløbet understreger tværtimod den chikanøse adfærd, som medarbejder M oplevede. Klagerne har anført, at M selv opsøgte Person 1 via det sociale medie X, og at dette var baggrunden for, at Person 1 fandt det legitimt at kontakte M på hans private telefonnummer. Banken kan ikke genkende denne udlægning og bemærker, at den præsenterede profil ikke tilhører bankens medarbejder.
Bankens afslag på Selskab 1’s ansøgning om basal erhvervskonto var netop begrundet i de forhold, som er nævnt i § 13 c, stk. 3, nr. 2, og i § 13 c, stk. 4, nr. 4, og var derfor sagligt begrundet.
Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden vedrørende klagen fra Selskab 2 anført, at retten til en basal erhvervskonto blev indført med virkning fra 1. januar 2025. Ankenævnets kompetence til at behandle klager over afslag på oprettelse af en basal erhvervskonto, opsigelse af en basal erhvervskonto og gebyr for en basal erhvervskonto blev indført med virkning fra samme dato.
Kundeforholdet med Selskab 2 blev oprettet i 2020 og opsagt i oktober 2024, og dermed før reglerne om basal erhvervskonto trådte i kraft, hvorfor Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle opsigelsen.
Banken har valgt at implementere reglerne om basal erhvervskonto ved at introducere en særlig produktpakke. Selskab 2 har aldrig haft en basal erhvervskonto i banken. Selskab 2’s opsagte produkter og services adskilte sig væsentligt fra de serviceydelser, der indgår i retten til en basal erhvervskonto, jf. § 13 a i loven. Klagen omhandler indsigelse mod opsigelse af et erhvervskundeforhold, som ikke har inkluderet en basal erhvervskonto, hvorfor behandlingen af klagen også af den grund falder uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 4 i Ankenævnets vedtægter.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende klagen fra Selskab 2 anført, at Selskab 2 havde et kundeforhold i banken, som blev spærret den 21. maj 2024 og opsagt den 9. oktober 2024. Opsigelsen og spærringen blev nødvendig som følge af en række transaktioner på Selskab 2’s konti, som Person 1 ikke kunne redegøre tilstrækkeligt for.
Banken kan opsige et kundeforhold, hvis det efter bankens vurdering medfører, at banken ikke kan opfylde kravene i hvidvaskloven eller anden lovgivning, f.eks. fordi kunderne ikke giver banken de oplysninger, som den beder om. Banken opsagde kundeforholdet med Selskab 2 under henvisning til, at banken ikke i tilstrækkelig grad kunne forklare og dokumentere Selskab 2’s brug af banken og dermed leve op til sine forpligtelser i henhold til hvidvasklovgivningen. Bankens opsigelse af Selskab 2’s kundeforhold er sket på et sagligt grundlag.
Banken kan ifølge § 13 c, stk. 3, nr. 2 afslå en ansøgning om en basal erhvervskonto, hvis banken i øvrigt har en viden om, en mistanke om eller en rimelig grund til at formode, at den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har udført eller vil udføre transaktioner eller aktiviteter, som har medført eller vil medføre underretningspligt efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven.
Banken kan desuden afslå en ansøgning om en basal erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte, jf. § 13 c, stk. 4, nr. 4. Person 1 udviste en uacceptabel adfærd overfor bankens ansatte, M, i forbindelse med gennemførelsen af bankens kundekendskabsprocedure, jf. det under bankens anbringender vedrørende Selskab 1 anførte.
Banken er derfor heller ikke er forpligtet til at tilbyde en basal erhvervskonto til Selskab 2.
Årsagen til, at det ikke er muligt at benytte bankens digitale formular til at ansøge om en konto for Selskab 2, er, at Selskab 2 fortsat har en konto med et indestående i banken. Selskab 2’s ejer har endnu ikke oplyst, hvor beløbet på kontoen kan overføres til. Banken forstår fra det oplyste, at Selskab 2 har fået oprettet en ny erhvervskonto i en anden bank og opfordrer derfor til at Selskab 2’s nuværende bank til at iværksætte en engagementsoverførsel, så alle de opsagte produkter i Danske Bank kan lukkes korrekt ned. For så vidt angår ønsket om at ansøge om en ny basal erhvervskonto til Selskab 2 i Danske Bank vil banken afvente udfaldet af klagesagen, før banken tager stilling til denne ansøgning.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne i sagen er to danske anpartsselskaber, Selskab 1 og Selskab 2. Den legale ejer af Selskab 1 er Selskab 2. Den reelle ejer af Selskab 1 er en person (herefter Person 1 og/eller ejeren). Person 1 er legal og reel ejer af Selskab 2.
Selskab 1 og Selskab 2 havde i 2024 erhvervskonti i Danske Bank. Person 1 havde i 2024 et privat engagement i Danske Bank. Banken har oplyst, at den i forbindelse med en gennemgang af Selskab 1, Selskab 2 og Person 1’s kundeforhold i 2024 konstaterede en række konkrete transaktioner på Selskab 1, Selskab 2 og Person 1’s konti, som gav anledning til at indhente yderligere oplysninger og dokumentation for at forstå Selskab 1 og Selskab 2’s erhvervsmæssige brug og Person 1’s private brug af banken.
Den 29. april 2024 anmodede banken Selskab 1 om at sende oplysninger og dokumentation for seks overførsler senest den 13. maj 2024. Ved et brev af 13. maj 2024 rykkede banken Selskab 1 for svar og anmodede om oplysning og dokumentation for en yderligere transaktion. Den 21. maj 2024 spærrede banken Selskab 1’s konti og meddelte, at manglende modtagelse af oplysningerne senest den 21. juni 2024 kunne betyde opsigelse af Selskab 1’s kundeforhold i banken. Banken har anført, at den ikke modtog de efterspurgte oplysninger og dokumentation, og at Selskab 1’s ejer selv valgte at lukke Selskab 1’s konti i banken den 11. juli 2024, hvorfor banken ikke sendte et opsigelsesbrev til Selskab 1, selvom der var grundlag herfor.
Den 9. oktober 2024 opsagde banken Person 1 og Selskab 2’s kundeforhold til ophør henholdsvis den 9. januar 2025 og den 9. november 2024. Opsigelserne var begrundet i, at banken efter en gennemgang af kundeforholdene vurderede, at Person 1 brugte banken på en måde, som banken ikke kunne stå inde for, og at banken ikke i tilstrækkelig grad kunne forklare og dokumentere Selskab 2’s forretning og brug af banken.
Banken har anført, at Person 1 har optrådt anstødeligt i forbindelse med gennemførelsen af bankens kundekendskabsprocedure. Person 1 tog gentagne gange kontakt til bankens medarbejder, M, via dennes private telefon, selvom M frabad sig kontakt via sin private telefon. Medarbejder M så sig til sidst nødsaget til at blokere Person 1’s telefonnummer. Klagerne har bestridt det af banken anførte.
Klage vedrørende spærring og opsigelse og Selskab 1 og Selskab 2’s kundeforhold
Ifølge § 2, stk. 3, i vedtægterne for Det finansielle ankenævn – Klager om basal erhvervskonto behandler Ankenævnet klager over afslag på oprettelse af en basal erhvervskonto, opsigelse af en rammeaftale om en basal erhvervskonto og gebyr for en basal erhvervskonto. Reglerne om basal erhvervskonto i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti (loven) trådte i kraft den 1. januar 2025.
Reglerne om basal erhvervskonto trådte således i kraft efter, at Selskab 1 og Selskab 2’s konti i banken blev oprettet og henholdsvis spærret og opsagt. Ankenævnet finder derfor, at de pågældende konti ikke er omfattet af reglerne om basal erhvervskonto i loven, hvorfor denne del af sagen ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence.
Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen, jf. vedtægterne for Det finansielle ankenævn – Klager om basal erhvervskonto, § 2, stk. 3, jf. § 5, stk. 2.
Klage vedrørende Selskab 1’s anmodning om en basal erhvervskonto
Den 14. januar 2025 sendte Selskab 1 en ansøgning til Danske Bank om en basal erhvervskonto. Den 28. januar 2025 afslog banken ansøgningen. Banken har oplyst, at afslaget på Selskab 1’s ansøgning om basal erhvervskonto var begrundet i de forhold, som er nævnt i § 13 c, stk. 3, nr. 2, og i § 13 c, stk. 4, nr. 4, i loven.
Det fremgår af § 13 c, stk. 3, nr. 2, i loven, at et institut kan afslå at åbne en basal erhvervskonto, hvis instituttet har en viden om, en mistanke om eller en rimelig grund til at formode, at den erhvervsdrivende eller ejere heraf eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes vegne, har udført eller vil udføre transaktioner eller aktiviteter, som har medført eller vil medføre underretningspligt efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven. Det fremgår af § 13 c, stk. 3, nr. 1, at et institut kan afslå at åbne en basal erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen ikke leverer de oplysninger, som instituttet stiller krav om for at gennemføre kundekendskabsproceduren efter kapitel 3 i hvidvaskloven.
Ankenævnet finder, at banken er forpligtet til at gennemføre kundekendskabsprocedurer med henblik på at efterleve sine forpligtelser efter hvidvaskloven. Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt er op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation og oplysninger til opfyldelse af pengeinstituttets forpligtelser efter hvidvaskloven. Ankenævnet finder endvidere, at det som udgangspunkt må være op til et pengeinstitut selv at afgøre, om den erhvervsdrivende eller ejere heraf eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes vegne, har udført eller vil udføre transaktioner eller aktiviteter, som har medført eller vil medføre underretningspligt efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven.
Tre medlemmer - Katrine Waagepetersen, Morten Winther Christensen og Jimmy Bak - udtaler:
Vi finder ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag.
Vi finder, at da banken allerede af denne grund har været berettiget til at afslå at åbne en basal erhvervskonto til Selskab 1, er der ikke anledning til at tage stilling til, om betingelserne i lovens § 13 c, stk. 4, nr. 4, tillige er opfyldt.
Vi stemmer derfor for, at Selskab 1 ikke får medhold i klagen vedrørende anmodning om en basal erhvervskonto i banken.
To medlemmer - Kim Haggren og Henrik Lundgaard Sedenmark - udtaler:
Vi finder det ikke godtgjort, at banken har udtømt alle muligheder for at gennemføre kundekendskabsprocedure i forbindelse med oprettelsen af den basale erhvervskonto.
Vi lægger vægt på, at lovens § 13 c, stk. 3, nr. 2, giver adgang for banken til at give afslag på basal erhvervskonto, hvis der er forhold, der har medført eller vil medføre underretningspligt efter hvidvasklovens § 26, stk. 1.
Det fremgår videre af Finanstilsynets vejledning til hvidvaskloven, at denne forpligtigelse kun består, såfremt banken har udtømt alle muligheder for at gennemføre kundekendskabsprocedurer.
Vi finder ikke, at det i tilstrækkelig grad fremgår af sagens dokumenter, at banken i det konkrete tilfælde har udtømt alle sine muligheder for at gennemføre kundekendskabsprocedure og forstå klagerens forretning.
For så vidt angår lovens § 13 c, stk. 4, nr. 4, vedrørende anstødelige eller genererende forhold finder vi ligeledes, at banken ikke i tilstrækkelig grad har underbygget omfanget og karakteren af de anstødelige eller genererende forhold i en sådan grad, at forholdet kan henføres under undtagelsesbestemmelsen i lovens §13 c, stk. 4, nr. 4, som skal fortolkes restriktivt.
Vi vurderer derfor, at Selskab 1 har ret til etablering af en basal erhvervskonto.
Der træffes om denne del af sagen afgørelse efter stemmeflertallet.
Klage vedrørende Selskab 2’s anmodning om en basal erhvervskonto
Selskab 2 har i klagesagen nedlagt påstand om, at banken skal åbne en basal erhvervskonto til Selskab 2.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken på det foreliggende grundlag at åbne en basal erhvervskonto til Selskab 2. Banken har oplyst, at den vil afvente udfaldet af klagesagen, før banken tager stilling til en eventuel ansøgning fra Selskab 2 om en basal erhvervskonto.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende spærring og opsigelse og klagernes kundeforhold.
Klagerne får ikke medhold i den øvrige del af klagen.