| Sagsnummer: | 406/2022 |
| Dato: | 09-05-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Jimmy Bak, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - Spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sydbank, hvor hun havde konto -737, konto -421 og netbankadgang.
Den 11. juli 2022 blev klageren kontaktet telefonisk af en mand, der udgav sig for at være en politibetjent. Manden spurgte, om hun havde ansøgt om et forbrugslån på 58.000 kr., hvilket hun afviste. Manden oplyste, at en anden da havde forsøgt at optage lånet i hendes navn, men at han ville hjælpe hende med at forhindre svindlen, hvis hun straks flyttede beløbet fra sin konto til en sikker konto.
Samme dag foretog klageren tre transaktioner på i alt 205.020 kr. ved følgende netbankoverførsler til tredjemands konti i andre pengeinstitutter:
|
Dato |
Afsenderkonto |
Modtagerkonto |
Beløb i kr. |
|
11. juli 2022 |
-737 |
-627 |
53.417 |
|
11. juli 2022 |
-421 |
-070 |
94.213 |
|
11. juli 2022 |
-421 |
-189 |
57.390 |
Klageren har oplyst, at hun ringede til banken angående overførslerne den følgende morgen.
Den 17. juli 2022 anmeldte klageren forholdet politiet, hvor sagen er under efterforskning.
Den 18. juli 2022 gjorde klageren indsigelse mod transaktionerne til banken, i hvilken forbindelse hun udfyldte en tro- og loveerklæring.
Den 19. juli 2022 blev der returneret 10.600 kr. til konto -737.
Den 20. juli 2022 afviste banken klagerens indsigelse.
Den 9. august 2022 indgav klageren en klage til banken.
Den 10. august 2022 blev der returneret 2.418 kr. til konto -421.
Den 15. august 2022 afviste banken klagen.
Parternes påstande
Den 5. oktober 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal tilbageføre 195.020 kr. til hende med valør fra datoen for debiteringerne.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun er offer for økonomisk svindel.
Manden, der udgav sig for at være en politibetjent, ringede til hende den 11. juli 2022 kl. 20.45, kl. 20.56 og kl. 22.40. To opkald skete fra hemmeligt nummer og et fra et telefonnummer med endenummer 1448. Han opgav både navn og politinummer. Han ringede fra en meget utydelig telefonlinje, og hun kunne dårligt høre ham. Han påstod, at det var fordi, han måtte ringe fra en sikker linje.
Hun havde ikke anledning til at betvivle mandens oprigtighed. Hun troede, at hendes penge var i fare. Hun er 82 år, autoritetstro og ikke teknisk kyndig. Hun gjorde derfor som beskrevet af manden i telefonen, og han dirigerede hende nøjsomligt igennem overførslerne. Pengene var hendes pension og levemidler for resten af hendes dage.
Betalingslovens § 82 finder ikke anvendelse. Selvom transaktionerne blev fysisk udført af hende, blev hendes hånd ført af manden, og han kunne lige så vel have lokket hende til at udlevere koder og SMS-koder over telefonen og selv have foretaget transaktionerne. Hun følte sig presset, da han var meget insisterende. Han gentog mange gange, at hun var ved at blive hacket, og at hun risikerede at miste mange penge, hvis hun ikke overførte sine penge til en sikker konto straks. Der forelå ikke informeret samtykke, og derfor var transaktionerne uautoriserede og som følge af andres uberettigede anvendelse af en betalingstjeneste. Banken hæfter derfor for hendes tab, jf. betalingslovens §§ 99 og 100. Ankenævnet bør fravige normal praksis og træffe afgørelse om, at hun skal have dækket tabet.
Det følger af aftalegrundlaget for adgang til netbank og NemID, at koderne i forbindelse med brug ikke må overgives eller udleveres til tredjeparter. Det gjorde hun netop ikke, for hun havde hørt om faren ved at udlevere passwords og koder til fremmede. Fordi hun ikke udleverede koder til manden, virkede hans argumenter logiske. Hun handlede derfor hverken svigefuldt eller med forsæt til bedrageri.
I henhold til betalingslovens § 93 og § 97 kontaktede hun banken allerede den følgende morgen, da hun havde fået mistanke om svindel.
Hun undrer sig over bankens håndtering af pengeoverførslerne, og at banken ikke dækker hendes tab. Hun undrer sig også over, at den anden eller tredje transaktion ikke blev flaget, stoppet eller behandlet, når det handlede om så store beløb i sammenhæng med hendes alder.
Sydbank har anført, at klageren selv foretog de tre netbankoverførsler, hvorfor der er tale om autoriserede transaktioner, jf. betalingslovens § 82.
Hverken betalingslovens § 99 eller § 100 finder anvendelse, og banken er således ikke forpligtet til at godtgøre klagerens tab i henhold til betalingsloven.
Da banken ikke på andet grundlag er erstatningsansvarlig for klagerens tab, bør banken frifindes.
Efter returneringerne af henholdsvis 10.600 kr. og 2.418 kr. udgør klagerens samlede tab 192.002 kr.
Ankenævnets bemærkninger
I juli 2022 blev klageren kontaktet telefonisk af en mand, der udgav sig for at være en politibetjent. På hans foranledning foretog klageren selv tre netbankoverførsler på i alt 205.020 kr. til tredjemandskonti. Klageren har gjort indsigelse mod overførslerne. Hun har fået tilbageført i alt 13.018 kr.
Tre medlemmer – Henrik Waaben, Morten Winther Christensen og Jimmy Bak – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslerne, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder, at banken ikke på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder NemID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktionerne, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 184.002 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.