Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev fore-taget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.

Sagsnummer:523/2023
Dato:21-03-2025
Ankenævn:Katrine Waagepetersen, Jonas Thestrup Nielsen, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen.
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev fore-taget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav af tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor hun blandt andet havde en konto -295, en konto -249 samt netbankadgang.

I perioden fra den 2. december til den 4. december 2022 blev der foretaget 13 netbankoverførsler fra klagerens konti i banken til tredjemands konti i andre pengeinstitutter:

Dato

Beløb i kr.

Fra konto

Til konto

02.12.2022

50.000

-249

-943

02.12.2022

45.200

-249

-424

02.12.2022

49.200

-295

-126

02.12.2022

48.000

-249

-966

03.12.2022

47.200

-249

-126

03.12.2022

37.500

-249

-135

03.12.2022

35.000

-249

-583

03.12.2022

38.000

-249

-238

04.12.2022

41.000

-249

-421

04.12.2022

39.999

-249

-180

04.12.2022

31.000

-249

-421

04.12.2022

50.000

-249

-064

04.12.2022

46.000

-249

-077

Beløb i alt

558.099,00 kr.

NK tilbageført

236.728,51 kr.

Tab i alt

321.370,49 kr.

Banken har oplyst, at netbankoverførslerne blev godkendt med klagerens MitID fra den IP-adresse, som klageren sædvanligvis benyttede, og med SMS-koder, der blev sendt til klagerens telefonnummer. Banken har fremlagt en udskrift fra sit system, der blandt andet indeholder et uddrag af klagerens MitID-log.

Klageren har oplyst, at banken søndag den 4. december 2022 mellem kl. 23:40 og 23:47, efter at der var blevet overført i alt 558.099 kr. fra hendes konti, spærrede hendes konti/netbank.

Banken har oplyst, at klagerens netbank blev åbnet igen den 5. december 2022, idet klageren ringede til banken og bad om at få åbnet sin netbank/sine konti igen. Dette har klageren bestridt.

Klageren gjorde over for banken indsigelse mod de 13 transaktioner. I en e-mail af 5. december 2022 til klageren skrev banken:

”…

[Klagerens navn] som aftalt pr telefon

Jeg kan forstå, at du er blevet ringet op af en, som udgav sig for at være fra Politiet og denne person har over flere dage bedt dig overføre penge til kontonumre som denne person angav til dig. Er det korrekt forstået?

Du har ligeledes selv overført 40.000 kr. mellem egne konti?

Efter at Nykredit har spærret din netbank, da blev du bedt om at ringe til Nykredit og sige, at overførslerne var til dine børnebørn og du skulle bede om at få din netbank spærring fjernet. Er det korrekt?

Jeg vil gerne bede dig beskrive det forløb, som du har været igennem fra du blev ringet op til du talte med mig. Hvem talte du med, hvad angav de af navne mv, hvad var deres ærinde i forhold til at ringe til dig?

Du skal anmelde denne sag til Politiet i [by] på tlf. [… -1448]

Du skal ringe til MitID på tlf 33980010 og få rådgivning i forhold til dit MitID.

Du bedes ringe til Digitaliseringsstyrelsens hotline på tlf 33980098

I forhold til nye betalingskort, da bedes du kontakte Nykredit kundeservice på tlf 70109000, da vi har spærret disse

Jeg har skrevet til de banker, hvortil, der er overført penge fra din konto og afventer svar fra disse om, det er lykkedes at redde nogle af dine penge.”

I en e-mail af 6. december 2022 til banken svarede klagerens repræsentant:

”…

Hermed fremsendes forløb over svindelen samt hvad [klageren] kunne huske, er beskrevet i vedhæftet word dokument

[Klagerens navn] Cpr nr: […]

Sagen er meldt til politiet og har sags nr : […]

Vi talte med jeres service center i går aftes ved 17.00 tiden og de sagde at det var muligt at trække nogle af pengene tilbage, hvad vi også håber på.

Du må endelig kontakte mig, hvis der er noget vi kan gøre, jeg er svigersøn til [klageren]

…”

Af klagerens redegørelse for forløbet vedhæftet den ovennævnte e-mail fremgik:

”Min ”oplevelse” med Svindlere og mine penge foregik fra den 2. December 2022 kl. ca. 15:30 til den 5. December 2022 kl. 8:00.

Min telefon ringede ca. 15:30, det var en [M… T…] , B [nr.] fra Rigspolitiet [I]T afd. [by] Politi , tlf. [-1448].

Sagsnummer [nr.]

Han fortalte at de havde oplysning om en [E… H…] fra [navn på vej i by] havde forsøgt at få et lån i mit navn, men at det ikke lykkedes for ham og så havde han prøvet at købe dyr støvsuger også med mit navn og et andet sted også en dy[r] ting, det lykkedes do ikke for ham.

Der var mange der var blevet fuppet på den måde og de ville nu sammen med Nykredit, flytte nogle af mine penge over på andre konti så der ikke var så meget at stjæle, derfor denne hjælp.

Vi startede ca. kl. 17, jeg skulle gå ind på min konto (han vidste på mine at jeg havde mange penge stående på mine kontoer) og så gejdede han mig igennem uden han fik mine numre. Han gav mig kontonummeret og jeg skrev det ind og afsluttede det. Så gik der en tid hvor han var væk og han var hele tiden ved telefonen. Han vendte tilbage og sagde, at nu var det gået igennem. I medens havde jeg skrevet numrene ned og hvor mange penge jeg havde flyttet. Så gik vi til den næste på samme måde, 4 gange i alt med mere eller mindre tidsrum i mellem hver, vi stoppede kl. ca. 2:00, den 3. December 2022. Han ville ringe kl. 7:00 om morgenen den 3. December. vi gik i gang og fik gennemført 5 gange, der var lidt ventetid, men vi sluttede omkring 18:00 tiden og så skulle vi starte kl: 8:00 søndag den 4. December. Der var også en del ventetid, ikke med at få det overført, men at få det godkendt, så vi kunne overføre den næste. Vi fortsatte indtil omkring midnat det viste sig at den sidste ikke var gået ind og jeg kunne ikke se den i kontoen som alle de andre og de var heller ikke trukket, så vi skulle fortsætte næste dag den 5. December kl. 7:00. Jeg var klar men han ringede først kl. 8 og da jeg spurgte om den var kommet i orden, sagde han vi venter lidt og så hørte jeg ikke mere. Jeg kaldte på ham for at spørge om vi skulle videre, men der var ingen der svarede og så tænkte jeg, det er svindel. Jeg ringede til det tlf. [… -1448] [M…] havde givet mig og talte med en mand han gav mig et andet tlf. nr. og jeg havde jo set at mine kontoer var lukket, så ringede jeg til Nykredit, de kunne ikke åbne mine konti og mit kontokort var også lukket, så ingen penge til mig.

1. gang Fredag den 2. December, fra min Bu[d]getkonto 50.000,00 Kr. til konto [-943] gennemført kl.21:15.

2. gang Fredag den 2. December, fra Ny Bu[d]getkonto 45.200,00Kr. til konto [-424] gennemført kl. 21:34.

3. gang Fredag den 2. December, fra min Nemkonto 49.200,00 kr. tilkonto [-126] gennemført kl. 21:45.

4. gang Fredag den 2. December, fra min Bu[d]get Konto 48.000,00 kr. til konto [-966] gennemført kl. 22:15.

5. gang Lørdag den 3. December, fra min Bu[d]getkonto 47.200,00 kr. til konto [-126] gennemført kl. 10:30.

6. gang Lørdag den 3. December fra min Bu[d]getkonto 37.500,00 kr. til konto [-135] gennemført kl. 10:40.

7. gang Lørdag den 3. December fra min Bu[d]get konto 35.000,00 kr. til konto [-583] gennemført kl. 13:40.

8. gang Lørdag den 3. December fra min Bu[d]getkonto 38.000.00 kr. til konto [-238] gennemført kl. 14:50.

9. gang søndag den 4. December fra min Bu[d]getkonto 41.000,00 kr. til konto [-421] gennemført kl. 16:11.

10. gang Søndag den 4. December fra min Bu[d]getkonto 39.999,00 til konto [-180] gennemført kl. 12:20.

11. gang Søndag den 4. December fra min Bu[d]getkonto 31.000,00 til konto [-421] gennemført kl. 12:27.

12. gang Søndag den 4. December fra min Bu[d]getkonto 50.000,00 til konto [-064] gennemført kl. 23:00.

13. gang Søndag den 4. December fra min Bu[d]getkonto 46.000,00 til konto [-077] gennemført kl. 23:07.

14. konto Søndag den 4. December fra min Bu[d]getkonto 33.500,00 til konto den blev ikke gennemført, er heller ikke trukket fra min konto, så jeg nåede ikke at få kontonummeret, det var ellers kl. 23:47.

[M…] ringede noget senere, det var efter jeg havde talt med politi og Nykredit og var sikker på at det var svindel og at alle de mange penge var tabt for mig. Han spurgte om jeg havde fået åbnet kontoen, jeg sagde nej og så sagde jeg at det var svindel det hele, så lagde han røret på.

Ja, det er min sørgelig historie. Jeg håber at andre ikke kommer ud for det samme som mig.

Venlig hilsen[klageren]”

Banken afviste klagerens indsigelse.

Parternes påstande

Den 29. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal erstatte hendes tab.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken som udbyder af betalingstjenesten hæfter for enhver uberettiget anvendelse heraf, jf. betalingslovens § 100. Den betalingstjeneste, som banken har stillet til rådighed for hende, er blevet misbrugt. Udgangspunktet er derfor, at banken skal bære tabet, hvis der er tale om uautoriserede transaktioner, jf. betalingslovens § 82.

Såfremt der er tale om "phishing", hvor betaleren franarres NemID-koder pr. e-mail, telefon eller på en hjemmeside, er det antaget i Ankenævnets praksis, at betalerens afgivelse af NemID-koder ikke udgør et gyldigt samtykke til gennemførelse af en betalingstransaktion, uanset om en uberettiget tredjemand benytter oplysningerne, eller om betaleren selv har indtastet sine koder efter tredjemands anvisninger, jf. f.eks. afgørelsen 207/2019.

Der er tale om uautoriserede transaktioner i betalingslovens forstand, når betaleren tydeligvis befinder sig i en vildfarelse omkring, hvad der reelt foregår på transaktionstidspunktet og dermed udsættes for organiseret svindel. Hun var i nærværende sag ikke vidende om, hvad der foregik, og den manipulation, som hun blev udsat for, kan i det hele sidestilles med den situation, hvor hun har udleveret sine personlige sikkerhedsforanstaltninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder, m.v., og hvor disse blev misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler – der er i praksis ingen forskel.

Efter en analogibetragtning er hun beskyttet i den foreliggende situation, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, idet man i modsat fald vil opnå en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har disproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i betalingslovens § 100, stk. 4.

Såfremt nævnet måtte være af den opfattelse, at der er tale om autoriserede transaktioner, og at der ikke kan drages en analogitilslutning til betalingslovens § 100, stk. 4, skal banken alligevel skal dække hendes tab, idet banken har handlet ansvarspådragende.

Der var tale om et for hende yderst atypisk transaktionsmønster. Hun har aldrig tidligere overført eller hævet større pengebeløb, og da slet ikke beløb i den pågældende størrelsesorden. Banken er nærmest til at bære risikoen, idet den kunne have forhindret misbruget, hvis den havde haft nogle sikkerhedsforanstaltninger, der umuliggjorde overførsler på mere end 50.000 kr., eller hvis banken havde haft et system, der reagerede på det for hende atypiske transaktionsmønster. Mange pengeinstitutter har opstillet grænser for, hvor mange penge en kontohaver kan overføre, således at den type svindel, som hun har været udsat for, kan undgås, eller tabet i hvert fald markant kan begrænses.

Man kan undre sig over, at banken ikke har haft systemer til overvågning til forebyggelse af hvidvask, der har reageret på de usædvanlige og store overførsler til for banken helt ukendte konti i andre pengeinstitutter.

Hun har ikke ringet til banken den 5. december 2022 og oplyst, at overførslerne var til hendes børnebørn og bedt om få spærringen af hendes netbank ophævet.

Det bestrides, at der er så stor usikkerhed om sagens faktum, og uenighed parterne indbyrdes, at sagen er uegnet til behandling ved Ankenævnet og derfor bør afvises.

Nykredit Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at betalingerne er autoriseret af klageren efter betalingslovens § 82.

Klageren har i sin redegørelse til banken forklaret, at de omhandlende transaktioner alle er foretaget af klageren selv med godkendelse af MitID og SMS-koder fra banken, Klageren har således selv iværksat og godkendt de pågældende transaktioner, hvorfor der er tale om autoriserede betalinger i betalingslovens forstand, jf. betalingslovens § 82. At klageren blev vildledt telefonisk af en svindler til at foretage transaktionerne ændrer ikke på det faktum, at det er klageren selv, som har foretaget transaktionerne.

Dette synspunkt ses også gældende i tidligere ankenævnspraksis i blandt andet afgørelserne 395/2021 og 455/2021.

Betalingerne er korrekt registreret og bogført og har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Eftersom der er tale om autoriserede transaktioner, finder betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger ikke anvendelse.

Der var ikke tale om phishing, idet klageren hverken udleverede MitID eller SMS-koder til ”den falske politimand”, og denne person var ikke logget på klagerens netbank, hvorfor der ikke er tale om tredjemandsmisbrug, og betalingslovens § 100, stk. 4, finder derfor ikke anvendelse.

Det, af klageren anførte om, at hun ikke har ringet til banken den 5. december 2022 og bedt om, at spærringen af hendes netbank blev ophævet, har ikke betydning for sagen, da ingen af de omtvistede transaktioner blev foretaget den 5. december 2022 efter, at klagerens konti var blevet åbnet igen.

Der forelå ikke omstændigheder, hvorefter banken burde have indset, at klagerens konti ville blive brugt til gennemførelse af kriminelle handlinger, før de kriminelle handlinger blev begået. I øvrigt har banken desuden gjort, hvad der var muligt for at begrænse klagerens tab i videst muligt omfang. Banken har derved ikke handlet ansvarspådragende.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at der er så stor usikkerhed og uenighed omkring faktum, at sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer (for en gennemgang af hele forløbet), hvilket ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor hun blandt andet havde en konto -295, en konto -249 samt netbankadgang.

I perioden fra den 2. december til den 4. december 2022 blev der foretaget 13 net-bankoverførsler på i alt 558.099 kr. fra klagerens konti i banken til tredjemands konti i andre pengeinstitutter.

Klageren har oplyst, at hun blev ringet op af en person, som udgav sig for at være fra Rigspolitiet. Personen oplyste, at en tredjemand havde forsøgt at optage et lån i klagerens navn, og at han derfor ville hjælpe klageren med at sikre hendes penge. Klageren blev på den baggrund foranlediget til at overføre sine midler til nogle sikringskonti.

Den 5. december 2022 gjorde klageren over for banken indsigelse mod overførslerne. Klageren oplyste i den forbindelse følgende om hændelsesforløbet: ”Vi startede ca. kl. 17, jeg skulle gå ind på min konto … og så gejdede han mig igennem uden han fik mine numre. Han gav mig kontonummeret og jeg skrev det ind og afsluttede det.”

Banken har oplyst, at netbankoverførslerne blev godkendt med klagerens MitID fra den IP-adresse, som klageren sædvanligvis benyttede, og med SMS-koder, der blev sendt til klagerens telefonnummer.

Det lykkedes banken at få 236.728,51 kr. retur fra de modtagende pengeinstitutter. Klagerens tab udgjorde herefter 321.370,49 kr.

Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Jonas Thestrup Nielsen og Mette Lindekvist Højsgaard – udtaler:

Ud fra klagernes egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslerne, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.

Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen –  udtaler:

Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.

Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.

Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

Vi stemmer derfor for, at klagen skal have 313.370,49 kr. tilbage.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.