Spørgsmål om hæftelse for hævninger med MasterCard fore-taget i pengeautomater i Thailand. Kortet var ikke bortkommet

Sagsnummer:54/2017
Dato:10-10-2017
Ankenævn:Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Astrid Thomas, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævninger med MasterCard fore-taget i pengeautomater i Thailand. Kortet var ikke bortkommet
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for hævninger med klagerens MasterCard i pengeautomater i Thailand. Kortet var ikke bortkommet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde et MasterCard Basis med en tilhørende kortkonto samt en konto med et tilknyttet Visa/dankort.

Klageren har oplyst, at han fra den 17. januar 2017 til den 9. februar 2017 var på ferie i Thailand.

Under ferieopholdet blev der foretaget ti kontanthævninger med klagerens MasterCard og i forbindelse hermed trukket ti kontanthævningsgebyrer.

Købsdato

Bogføringsdato

Beløb

Valuta

Beløb i DKK

Forretning

23.01.2017

25.01.2017

10.200,00

THB

2.039,18

Pengeautomat

23.01.2017

25.01.2017

50,00

DKK

50,00

Gebyr

24.01.2017

26.01.2017

2.170,20

DKK

2.170,20

Pengeautomat

24.01.2017

26.01.2017

50,00

DKK

50,00

Gebyr

25.01.2017

27.01.2017

2.174,83

DKK

2.174,83

Pengeautomat

25.01.2017

27.01.2017

50,00

DKK

50,00

Gebyr

26.01.2017

30.01.2017

10.200,00

THB

2.043,69

Pengeautomat

26.01.2017

30.01.2017

50,00

DKK

50,00

Gebyr

27.01.2017

30.01.2017

2.136,13

DKK

2.136,13

Pengeautomat

27.01.2017

30.01.2017

50,00

DKK

50,00

Gebyr

03.02.2017

06.02.2017

3.706,72

DKK

3.706,72

Pengeautomat

03.02.2017

06.02.2017

74,13

DKK

74,13

Gebyr

04.02.2017

07.02.2017

3.691,68

DKK

3.691,68

Pengeautomat

04.02.2017

07.02.2017

73,83

DKK

73,83

Gebyr

06.02.2017

08.02.2017

1.054,77

DKK

1.054,77

Pengeautomat

06.02.2017

08.02.2017

50,00

DKK

50,00

Gebyr

07.02.2017

09.02.2017

1.061,22

DKK

1.061,22

Pengeautomat

07.02.2017

09.02.2017

50,00

DKK

50,00

Gebyr

07.02.2017

09.02.2017

3.102,04

DKK

3.102,04

Pengeautomat

07.02.2017

09.02.2017

62,04

DKK

62,04

Gebyr

I alt

 

 

DKK

23.740,46

 

Købstidspunkterne og pengeautomaternes beliggenhed er uoplyst.

Banken har oplyst, at alle transaktioner skete ved aflæsning af kortets chip og anvendelse af den tilhørende pinkode. Der er ikke registreret nogen forsøg på hævninger ved anvendelse af forkert pinkode.

Banken har endvidere oplyst, at samtlige transaktioner var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Klageren underskrev den 10. februar 2017 en Tro- og loveerklæring, hvori han gjorde indsigelse mod de ti hævninger og kontanthævningsgebyrer på i alt 23.740,46 kr. Klageren anførte i Tro- og loveerklæringen, at kortet havde været i hans besiddelse på tidspunkterne for de ikke-godkendte transaktioner.

Klageren har over for banken oplyst, at hans pinkode ikke var nedskrevet noget sted, og at andre ikke havde kendskab til denne. Han har endvidere oplyst, at han alene brugte sit Visa/dankort, og ikke sit MasterCard, under opholdet i Thailand. MasterCardet blev opbevaret i en boks på det hotel, hvor han boede. Han fik udleveret en nøgle til boksen, som var i hans besiddelse under ferien. Hotellets personale havde ligeledes adgang til boksen, så den kunne åbnes, hvis en gæst f.eks. mistede sin nøgle. Hver gang han hentede ting i boksen, skrev han under på et skema, som hotellet havde. Da han lukkede boksen på afrejsedagen, skrev han under på, at boksen blev lukket, og at alt var blevet udleveret.

Den 15. februar 2017 afviste banken at tilbageføre transaktionerne, idet banken ikke fandt det sandsynliggjort, at der var tale om tredjemandsmisbrug.  

Parternes påstande

Den 21. februar 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre transaktionerne på i alt 23.740,46 kr.

Danske Bank har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke har foretaget de omhandlede hævninger.

Han ved ikke, hvordan pinkoden er blevet afluret, da han slet ikke brugte sit MasterCard på ferien. Pinkoden til hans MasterCard var den samme som pinkoden til hans tidligere kort, som ligeledes var blevet misbrugt. Desuden var pinkoden den samme som til hans Visa/dankort, som han brugte flere gange under ferien.

Han bad flere gange banken om at få en ny pinkode til sit MasterCard, men banken ændrede ikke pinkoden. Tværtimod udstedte banken i februar 2017 to nye kort til ham med samme pinkode.

Ud over ham havde hotellets personale adgang til boksen, og han formoder, at en ansat på hotellet muligvis har taget hans kort fra boksen og misbrugt det. I så fald kan misbruget ikke være hans ansvar, men i stedet en sag for politiet.

Han tjekkede ikke indholdet i boksen, når han hentede ting i boksen under ferieopholdet.

Bankens henvisning til forhistorien om hans tidligere indsigelsessager er urimelig, idet han er af den overbevisning, at det sikreste sted at opbevare sit MasterCard er i hotellets centrale pengeskab/boks, og det har han altid gjort.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at betalingstransaktionerne var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Hævningerne skete ved aflæsning af kortets chip og anvendelse af den tilhørende pinkode. Der har ikke været forsøg, hvor indtastning af en forkert pinkode er sket.

Kortet har ikke været bortkommet, og klagerens pinkode har ikke været kendt af andre end klageren selv.

Klagerens MasterCard er udelukkende brugt i Thailand i forbindelse med de transaktioner, som han gør indsigelse mod, hvormed det er usandsynligt, at pinkoden er blevet afluret under hans ophold i Thailand.

Klageren har i juli 2014 og februar 2015 haft tre lignende sager om kortindsigelser vedrørende hævninger i Thailand, hvor banken tilbageførte hævningerne. Disse sager vedrørte ligeledes kontanthævninger samt leje af bil. Klageren har oplyst, at de ikke-vedkendte hævninger i disse sager ligeledes fandt sted i Thailand, hvor han boede på samme hotel, som i denne sag, og ligeledes havde sit kort liggende i hotellets boks.

Som følge af denne forhistorie måtte der påhvile klageren en særlig pligt til at sikre sig, at kortet blev opbevaret på forsvarlig vis. Det er derfor kritisabelt, at klageren på ny lægger sit kort i hotellets boks, når han mener, at han tidligere har været udsat for misbrug ved anvendelse af denne opbevaringsmetode. Dette følger også af bankens kortbestemmelser for MasterCard Basis, hvoraf fremgår: ”Du skal opbevare kortet forsvarligt. Med jævne mellemrum skal du kontrollere, at kortet ikke er mistet.”

Klageren har oplyst, at han ikke tjekkede indholdet af boksen under sit ophold i Thailand. Han oplyser dog samtidig, at han underskrev hotellets skema, hver gang han hentede ting i boksen. Hvis han flere gange hentede ting i boksen, er det usandsynligt og i øvrigt uansvarligt, at han ikke tjekkede, om kortet var i boksen, særligt henset til, at han mente, at hans kort tidligere var blevet misbrugt samme sted.

Klagerens forklaring om, at åbning af boksen krævede en nøgle, som han opbevarede på sig under hele opholdet samt en underskrift fra ham, syntes at pege på, at kortet ikke har været fjernet fra boksen uden hans samtykke, og at transaktionerne er foretaget af ham selv eller med hans samtykke.

Klageren har i øvrigt ikke oplyst, at der har været indbrud i boksen.

Det er ikke godtgjort, at der foreligger tredjemandsmisbrug.

Det af klageren anførte om, at pinkoden til hans MasterCard og hans Visa/dankort var den samme, er ikke korrekt. Klageren havde tidligere haft samme pinkode til flere af sine kort udstedt af banken, men pinkoden til hans MasterCard, som han påstår er blevet misbrugt, var ikke den samme som til hans Visa/dankort.

Banken udsteder ikke automatisk kort med samme pinkoder. Det er en service, som banken tilbyder kunder med flere kort udstedt af banken. Bestilling af et kort med samme pinkode, som kunden allerede har til et andet kort, sker på kundens anmodning. Banken står uforstående over for det af klageren anførte om, at banken ikke har ændret pinkoden til hans MasterCard på trods af hans ønske herom.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en vurdering af om der foreligger tredjemandsmisbrug, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor Ankenævnet bør afvise sagen i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.   

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger som anført af Danske Bank til grund, at chippen på klagerens MasterCard blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner, og at korrekt pinkode blev indtastet ved disse transaktioner. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at transaktionerne var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalingstjenester § 64, stk. 1.

Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv et bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt eller, at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet lægger til grund, at kortet ikke med klagerens viden eller samtykke havde været bortkommet.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.  

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.