Krav om erstatning begrundet i manglende opsigelse af eksisterende realkreditlån med henblik på omlægning.

Sagsnummer:413/2019
Dato:15-05-2020
Ankenævn:Henrik Waaben, Ida Marie Moesby, Søren Geckler, Karin Sønderbæk, Jesper Claus Christensen
Klageemne:Realkreditbelåning - rådgivning
Realkreditbelåning - differencerente
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om erstatning begrundet i manglende opsigelse af eksisterende realkreditlån med henblik på omlægning.
Indklagede:Lægernes Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning begrundet i manglende opsigelse af eksisterende realkreditlån med henblik på omlægning.

Sagens omstændigheder

Klageren, der var kunde i Lægernes Bank, ejede et hus og et sommerhus.

Huset var i 2019 behæftet med et 3 % obligationslån på 2.467.264 kr. og et 3,5 % obligationslån på 656.168 kr. Sommerhuset var behæftet med et 2 % obligationslån på 1.074.725 kr. Realkreditlånene kunne opsiges med to måneders varsel til termin pr. 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december hvert år.

I foråret 2019 kontaktede klageren banken vedrørende finansiering til køb af en ejerlejlighed. Klageren ønskede i den forbindelse at omlægge og forhøje realkreditlånene i huset og sommerhuset.

Banken har fremlagt sine interne notater vedrørende sagen. Heraf fremgår blandt andet, at banken den 24. juni 2019 sendte nogle beregningseksempler på låneomlægninger til klageren. Banken meddelte, at den havde bestilt vurdering af begge ejendomme og foreslog at tale sammen, når klageren og hendes revisor havde afholdt regnskabsmøde.

Den 5. juli 2019 sendte klageren følgende besked til banken:

”…
Beklager de oplysninger du fik i dag af mig.
Der var flere muligheder på bordet, da vi skulle finde ud af det.
Men jeg tror i stedet at vi aftalte at låne væsentlig mere. Men jeg regner med du har talt med [revisors navn] om det.
Jeg vil bare være sikker på at jeg har opsagt lånene mm
…”

I september 2019 rejste klageren krav mod banken begrundet i, at realkreditlånene i huset og sommerhuset ikke var blevet opsagt i juli 2019 til indfrielse pr. den 30. september 2019. Banken afviste kravet.

I oktober 2019 flyttede klageren sit engagement til et andet pengeinstitut.

Den 4. november 2019 indgav klageren en klage over Lægernes Bank til Ankenævnet.

Klageren har fremlagt en beregning, der viser et tab på 51.550,96 kr. som følge af, at realkreditlånene i huset og sommerhuset ikke var blevet opsagt i juli 2019 til indfrielse pr. den 30. september 2019. Det følger af tabsopgørelsen, at klageren via sit nye pengeinstitut gennemførte en omprioritering pr. den 31. december 2019. Lægernes Bank har bestridt tabsopgørelsen.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Lægernes Bank A/S skal betale 51.550,96 kr.

Lægernes Bank A/S har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun den 1. juli 2019 indgik en klar aftale med banken om at opsige lånene i huset og sommerhuset. Hun bekræftede aftalen ved beskeden af 5. juli 2019 for at sikre sig, at lånene blev opsagt.

Omlægningen og tillægsbelåningen skulle finansiere en forældrekøbslejlighed.

Ejerlejligheden, som banken afviste at finansiere, var en ejerlejlighed, som hun ønskede at købe via sit firma, og som skulle udlejes.

Banken informerede ikke om, at der skulle underskrives nye lån før de gamle blev opsagt. Der var aldrig tale om, at hun inden opsigelsesperiodens udløb skulle beslutte, hvilket lån hun ville have. Netop fordi behovet for likviditet var usikker. Tværtimod havde hun en klar aftale med banken om, at lånene skulle opsiges.

Lægernes Bank A/S har anført, at den ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren, og at klageren ikke har dokumenteret, at den manglende opsigelse af lånene i hendes hus og sommerhus har medført et økonomisk tab.

I marts 2019 kontaktede klager banken med forespørgsel om finansiering til køb af ejerlejlighed, og banken havde løbende dialog med klager og hendes revisor herom.

Klager har desuden ansøgt banken om yderligere finansiering til køb af ejerlejlighed, hvilket banken afslog. Denne del af forløbet indgår ikke i klagen.

Ved opsigelse garanterer banken over for realkreditinstituttet, at midlerne til indfrielsen eller omlægningen vil være til rådighed på indfrielsesdatoen. Banken har derfor som betingelse for opsigelse af realkreditlån, at låntager underskriver et nyt lånetilbud eller har skaffet alternativ finansiering til indfrielsen. Denne procedure er almindelig i banksektoren. Proceduren hænger sammen med, at såfremt der på indfrielsesdatoen ikke er underskrevet et nyt lånetilbud eller fundet en alternativ finansiering, vil banken skulle indfri realkreditlånet med egne midler. Bankens opsigelsesbetingelser fremgår ikke af lånedokumenterne, men låntager informeres herom ved anmodning om indfrielse og omlægning. En omlægning skal dog bevilges af banken, idet den kan påvirke låntagers betalingsevne.

Banken har fra starten af forløbet mundtligt oplyst klager om betingelserne for omlægning.

Det har formodningen imod sig, at klageren skulle have fået oplyst, at lånene ville blive opsagt, da det ville være i strid med bankens interne procedurer at opsige et realkreditlån, inden kunden havde underskrevet et nyt lånetilbud.

Den 16. juli 2019 meddelte banken telefonisk til klageren, at banken ikke ville finansiere købet af ejerlejligheden. Klageren meddelte samme dag bankrådgiveren, at han ikke skulle gøre mere ved sagen, og at hun ville finde en anden løsning. Dette understøttes af bankens interne notater. Banken forstod klageren således, at hun ønskede at afslutte processen i banken vedrørende finansiering af købet og omlægning af realkreditlånene. Banken vendte derfor ikke tilbage til klageren inden opsigelsesfristen for at minde hende om, at hun senest den 31. juli 2019 skulle underskrive nye lånetilbud, hvis lånene skulle omlægges pr. 30. september 2019.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren havde et hus og et sommerhus, der var behæftet med i alt tre realkreditlån. Klageren ønskede at omlægge og forhøje lånene pr. termin den 30. september 2019 til finansiering af et ejerlejlighedskøb. De eksisterende lån skulle i så fald opsiges inden udgangen af juli 2019.

Lånene blev ikke opsagt, og klageren rejste på den baggrund i september 2019 et erstatningskrav mod banken. Banken afviste kravet, og i oktober 2019 skiftede klageren pengeinstitut. Pr. terminen den 31. december 2019 blev lånene omlagt via klagerens nye pengeinstitut.

Tre medlemmer – Henrik Waaben, Karin Sønderbæk og Jesper Claus Christensen – udtaler:

Klageren har anført, at hun den 1. juli 2019 indgik en klar aftale med banken om at opsige lånene i huset og sommerhuset, og at hun bekræftede aftalen ved en besked af 5. juli 2019 til banken. Banken har bestridt dette og har anført, at det var en betingelse for at opsige lånene, at klageren havde underskrevet et nyt lånetilbud eller skaffet alternativ finansiering til indfrielsen. Banken har videre anført, at klageren blev informeret om bankens betingelse for at opsige lånene, hvilket klageren har bestridt. På baggrund af en telefonsamtale med klageren den 16. juli 2019 konkluderede banken endvidere, at klageren ønskede at afslutte processen i banken vedrørende finansiering af købet og omlægning af realkreditlånene.

På baggrund af parternes modstridende opfattelse af hændelsesforløbet finder vi, at en afgørelse af sagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.

Vi stemmer derfor for at afvise klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

To medlemmer – Ida Marie Moesby og Søren Geckler – udtaler:

Klageren havde den 5. juli 2019 sendt en besked til banken for at sikre sig, at lånene var opsagte. Det påhvilede i hvert fald i den forbindelse banken at informere klageren om, under hvilke betingelser opsigelse kunne ske. Vi finder, at banken er nærmest til at bære risikoen for, at det på nuværende tidspunkt ikke kan dokumenteres, at banken ydede fyldestgørende rådgivning til klageren herom.

Vi finder endvidere, at banken den 16. juli 2019, hvor den under en telefonsamtale forstod klageren således, at hun ønskede at afslutte processen i banken vedrørende finansiering af købet og omlægning af realkreditlånene, burde have bekræftet dette skriftligt over for klageren.

Vi finder på baggrund af ovenstående, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens tab som følge af, at realkreditlånene i hendes hus og sommerhus ikke blev opsagt til termin den 30. september 2019.

Den manglende opsigelse i juli 2019 af lånene medførte, at der ved en straksindfrielse af lånene den 30. september 2019 skulle betales differencerenter for perioden oktober - december 2019.

Vi stemmer herefter for, at banken skal betale en erstatning til klageren svarende til differencerenter i oktober - december 2019 vedrørende lånene. Erstatningen skal tillægges renter efter renteloven fra indgivelsen af klagen den 4. november 2019.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.