Lånefinansieret investering i BankInvest Højrentelande

Sagsnummer:30/2011
Dato:06-09-2013
Ankenævn:John Mosegaard, Lani Bannach, Kjeld Gosvig Jensen, Niels Bolt Jørgensen og Morten Bruun Pedersen
Klageemne:Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Lånefinansieret investering i BankInvest Højrentelande
Indklagede:Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om eftergivelse af lån optaget i 2006 til brug for finansiering af investering i Roskilde Bank Aktier samt investeringsforeningsbeviser i BankInvest Højrentelande, samt om Roskilde Bank (nu Finansiel Stabilitet) handlede ansvarspådragende i forbindelse med investeringen.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Roskilde Bank.

Ifølge det oplyste købte klageren den 16. september 2006 6.637 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 105,30 for i alt 698.876 kr.

Investeringen blev finansieret ved optagelse af et lån i banken på 1 mio. kr. Det resterende lånebeløb blev investeret i Roskilde Bank Aktier.

De lånefinansierede investeringer skete ifølge det oplyste i forbindelse med bankens telefoniske henvendelse til klageren.

Af et faktaark om BankInvest Højrentelande fremgår blandt andet:

"…

BankInvest Højrentelande går efter at give investorerne et attraktivt afkast ved at investere i stats- og virksomhedsobligationer udstedt i lande, hvor renteniveauet er højere end i Danmark.

Investering i lande med høj rente er attraktivt set i lyset af den meget lave rente i Europa, Japan og USA. Høj rente hænger nøje sammen med risiko, idet lande med en højere rente end i Danmark ofte er præget af vækst og inflation. Det er hele idéen bag BankInvest Højrentelande. BankInvest udvælger nøje de lande, hvor den fundamentale økonomi er i bedring. Det er for eksempel lande i Latinamerika, Østeuropa, Asien og Afrika, hvor forholdet mellem afkast og risiko vurderes som værende så attraktivt, at der er udsigt til et ekstra afkastpotentiale. Afkastudviklingen i afdelingen har de seneste år dokumenteret denne evne.

Det årlige udbytte i afdelingen er ifølge vedtægterne fastsat til mindst 7 kroner pr. bevis. Dermed er investor sikret en løbende udbetaling i stil med traditionelle obligationer. Målet er, at årets afkast kan dække minimumsudlodningen. I de år, hvor afkastet måtte være mindre end 7 kroner pr. bevis, vil det være nødvendigt at udlodde af afdelingens formue.

…"

Den anbefalede investeringshorisont for BankInvest Højrentelande er i faktaarket fastsat til minimum et til tre år. Risikoen ved en investering i BankInvest Højrentelande blev af BankInvest på daværende tidspunkt vurderet som lav.

Den 1. marts 2009 henvendte klageren sig til Roskilde Bank og anmodede banken om at holde ham skadesløs i forhold til investeringerne i september 2006.

I april 2009 blev risikoen forbundet med investering i BankInvest Højrentelande revurderet af BankInvest og fastsat til høj.

Ved brev af 15. april 2009 til klageren afviste banken klagerens anmodning.

Den 12. august 2010 solgte klageren ifølge det oplyste sin beholdning af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 73,65 for i alt 488.815 kr.

Finansiel Stabilitet har under sagen oplyst, at klageren som følge af udbytte i investeringsperioden har haft en samlet gevinst på 56.955 kr. på investeringsbeviserne, hvilket klageren ikke har bestridt.

Finansiel Stabilitet har videre under sagen fremlagt et generelt notat til brug for Ankenævnets behandling af klager over Roskilde Banks rådgivning vedrørende BankInvest Højrentelande. Notatet tager udgangspunkt i dels Roskilde Banks generelle forretningsgange for rådgivning om investering i BankInvest Højrentelande, og dels disse forretningsganges overensstemmelse med god skik bekendtgørelsen. Der redegøres ligeledes blandt andet for risikoklassificeringen af BankInvest Højrentelande.

Parternes påstande

Den 3. januar 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal eftergive lånet.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han blev telefonisk kontaktet af banken, der anbefalede ham at optage et lån i banken på 1 mio. kr. og investere halvdelen i Roskilde Bank Aktier og halvdelen i investeringsforeningsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Han anmodede banken om betænkningstid og blev en til to dage efter igen kontaktet af banken. Han havde stor tillid til banken og gav derfor tilsagn om optagelse af lånet på 1 mio. kr. og investering heraf med 700.000 kr. i BankInvest Højrentelande og 300.000 kr. i Roskilde Bank Aktier.

Han fik ingen information om risikoen ved ovenstående konstruktion. Ved hans forespørgsel fik han blot at vide, at han altid kunne sælge, hvis det gik den forkerte vej.

Det hele foregik over telefonen, han har på intet tidspunkt mødt den pågældende bankrådgiver.

Den pågældende rådgiver opnåede en stor bonus som følge af aftalen, hvilket han heller ikke blev informeret om.

En god bankrådgiver ville have indkaldt ham til et møde, hvor tingene kunne drøftes ordentligt.

Hans økonomiske situation har medført, at han ikke har kunnet betale lånet. Han har i den sammenhæng været til flere møder med Finansiel Stabilitet, der krævede og gennemførte salget af investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande.

Hans engagement blev senere overført til et andet pengeinstitut, som han siden har måttet kæmpe videre med.

På baggrund af ovenstående bør banken eftergive lånet.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har anført, at rådgivningen foregik telefonisk på grund af afstanden mellem filialen og klagerens hjem.

Banken tilbød investeringslånet til klageren, idet banken efter en kreditvurdering fandt, at klageren ville kunne overholde forpligtelserne på lånet.

Banken lagde i den forbindelse vægt på, at der for et væsentligt beløb blev investeret i BankInvest Højrentelande, idet der hermed var sikkerhed for et minimumsafkast på 7 % p.a., som skulle servicere lånet.

Klageren blev informeret om, at der kunne være en risiko forbundet med investeringen. Klageren fik endvidere mulighed for at overveje investeringsforslaget, inden aftalen blev indgået.

Klageren kan ikke have været uvidende om, at der var risiko forbundet med den foretagne investering og den yderligere risiko, der var forbundet med låneoptagelsen. Efter betænkningstid traf klageren derimod selv en aktiv beslutning om investering på trods af risikoen.

Investeringen blev foretaget før MiFID-reglerne trådte i kraft. Der er i øvrigt ikke sket nogen tilsidesættelse af gældende lovgivning.

Klageren har desuden haft en økonomisk gevinst på investeringen i BankInvest Højrentelande, hvorfor han ikke har lidt noget tab i den forbindelse.

Der foreligger ikke ansvarspådragende eller hævebegrundende forhold, der indebærer, at klageren har ret til at kræve lånet eftergivet.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren optog i august 2006 et lån på 1 mio. kr. i Roskilde Bank (nu Finansiel Stabilitet) til brug for finansiering af investeringen af ca. 700.000 kr. i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande samt ca. 300.000 kr. i Roskilde Bank Aktier.

Det bemærkes i den forbindelse, at investeringen i Roskilde Bank Aktier ikke behandles i nærværende sag, men afventer Forbrugerombudsmandens undersøgelse heraf.

I august 2010 solgte klageren sin beholdning af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 73,65 for i alt 488.815 kr.

Finansiel Stabilitet har under sagen oplyst, at klageren som følge af udbytte i investeringsperioden har haft en samlet gevinst på 56.955 kr. på investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande, hvilket klageren ikke har bestridt. Klagerens tab begrænser sig således til renteudgifterne på den del af lånet, der blev anvendt til køb af investeringsbeviserne fratrukket den anførte gevinst.

Klageren kunne ikke være uvidende om den risiko, der er forbundet med finansiering af investeringer med lån, hvorfor klageren ikke får medhold i sin påstand om, at banken skal eftergive lånet.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.