Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig

Sagsnummer:119/2011
Dato:27-08-2012
Ankenævn:Henrik Bitsch, Niels Bolt Jørgensen, Frede Lund, Morten Bruun Pedersen, Karin Sønderbæk
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om klageren hæfter for transaktioner foretaget med hendes hævekort og hendes MasterCard fra efteråret 2008 til efteråret 2009.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en lønkonto og en budgetkonto. Begge konti var fælles konti med hendes ægtefælle som medkontohaver.

Til lønkontoen var tilknyttet et hævekort, der ultimo juni 2009 blev erstattet med et MasterCardDirect som led i bankens udfasning af hævekort. Banken har oplyst, at hævekortet fortsat kunne anvendes efter klagerens modtagelse af MasterCard’et.

Den 13. oktober 2009 blev begge kort spærret efter klagerens anmodning.

Den 14. oktober 2009 underskrev klageren en indsigelsesblanket vedrørende 40 hævninger på i alt 92.227,96 kr. foretaget fra hendes lønkonto i perioden fra den 21. oktober 2008 til den 12. oktober 2009. To af hævningerne på i alt 2.827,96 kr. var foretaget som udbetalinger ved kassen hos banken den 30. juni 2009 og den 27. juli 2009. De resterende hævninger var foretaget i hæveautomater. Banken har fremlagt kassekvitteringer vedrørende de to hævninger hos banken den 30. juni 2009 og den 27. juli 2009. Kvitteringerne fremtræder som underskrevet af klageren.

Indsigelsen omfattede endvidere overførsler foretaget fra budgetkontoen til lønkontoen i perioden fra den 21. oktober 2008 til den 12. oktober 2009.

Af indsigelsesblanketten fremgik, at klageren ikke havde mistet sit kort bortset fra, at kortet en dag havde siddet fast i hæveautomaten. Klageren havde samme dag afhentet kortet. Af indsigelsesblanketten fremgik endvidere, at klageren ikke havde nedskrevet PIN-koden eller oplyst den til andre, og at hun havde indgivet politianmeldelse i forbindelse med indsigelsen.

Banken har oplyst, at de omtvistede hævninger blev foretaget med hævekortet frem til den 29. juni 2009 og herefter med MasterCard’et fra den 30. juni 2009 ved indtastning af korrekt PIN-kode.

Den 29. oktober 2009 indgav banken politianmeldelse om misbrug af klagerens hævekort og MasterCard vedrørende 42 hævninger på i alt 98.427,96 kr., heraf de to hævninger ved kassen i banken den 30. juni 2009 og den 27. juli 2009.

Ifølge anmeldelsen var der i 13 tilfælde via telefonservice overført beløb fra klagerens budgetkonto til hendes lønkonto inden, at der var foretaget omtvistede hævninger fra hæveautomater af tilsvarende beløb på lønkontoen. Endvidere var der i en række tilfælde via hæveautomat overført beløb fra budgetkontoen til lønkontoen umiddelbart inden, at der var foretaget omtvistede hævninger af tilsvarende beløb fra lønkontoen. Ifølge anmeldelsen var 34 af de anmeldte hævninger foretaget i den samme hæveautomat.

Af politiets efterforskningsrapport af 26. marts 2010 fremgik, at klageren ikke kunne afvise, at de to anmeldte hævninger ved kassen i banken kunne være foretaget af hende selv, men at hun ikke kunne huske dette.

Af efterforskningsrapporten fremgik endvidere, at to omtvistede overførsler fra klagerens budgetkonto til hendes lønkonto den 8. og 10. juni 2009 ifølge indhentede oplysninger fra banken blev foretaget via klagerens private fastnettelefon.

Ifølge kriminalteknisk erklæring af 25. oktober 2010 var der konstateret overensstemmelser mellem karakteristika for underskriften på de to kassekvitteringer vedrørende hævning i banken og skriftprøver udført af klageren til brug for politiets efterforskning. Som bilag til erklæringen var vedlagt et lånedokument vedrørende lån i en anden bank. Lånedokumentet fremtræder som underskrevet af klageren, der har afvist at have underskrevet dokumentet. Ifølge den kriminaltekniske erklæring var der overordentlig stor sandsynlighed for, at underskrifterne på de to kassekvitteringer var udført af den samme person og overvejende sandsynlighed for, at lånedokumentet var underskrevet af den samme person som kassekvitteringerne. På baggrund heraf var konklusionen i erklæringen, at der var overordentlig stor sandsynlighed for, at underskrifterne på kassekvitteringerne var udfærdiget af klageren.

I brev af 18. februar 2011 til banken anførte politiet, at efterforskningen var indstillet, og at efterforskningen havde godtgjort, at klageren havde kvitteret på kassekvitteringerne.

Parternes påstande

Den 10. februar 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at banken skal betale 92.227,96 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at der uretmæssigt blev overført beløb fra budgetkontoen til hendes lønkonto og derefter hævet fra hendes lønkonto via hævninger i automat. Hun og hendes ægtefælle foretog ikke hævningerne. De fleste hævninger skete, mens hun og ægtefællen var på arbejde eller på kursus. Nogle hævninger skete fem minutter efter, hun havde fået fri. Det var ikke muligt at nå fra hendes arbejdsplads til hæveautomaten på fem minutter.

Hun anmeldte selv sagen til politiet i oktober 2009. Politiet meddelte, at anmeldelse ikke skulle foretages af hende, men skulle foretages af banken. Banken anmeldte herefter sagen, der blev afsluttet af politiet i november 2010.

De udførte skriftprøver og undersøgelser af hendes underskrift er uden betydning for misbruget, der skete ved hævning i hæveautomater og dermed uden brug af underskrift.

Hun havde tidligere, i marts 2009 henvendt sig til banken, da der var overført beløb fra budgetkontoen til lønkontoen, hvorefter beløbene var hævet. Banken burde have spærret kortet på dette tidspunkt.

Danske Bank har blandt andet anført, at samtlige transaktioner, der er gjort indsigelse over, er korrekt registreret og gennemført.

Kontanthævningerne i hæveautomater blev foretaget med klagerens kort ved aflæsning af chip og indtastning af PIN-kode. Der har ikke været ukorrekte PIN-kode indtastninger i forbindelse med hævningerne. Klageren har oplyst, at hun ikke har nedskrevet PIN-koden eller oplyst den til andre, men kun har den i "hukommelsen". Nets har overfor banken bekræftet, at der er tale om det ægte kort.

Alle kontanthævninger blev foretaget i klagerens nærområde, herunder 34 hævninger i den samme hæveautomat.

Det er tale om et meget atypisk misbrugsmønster, hvilket tyder på, at transaktionerne blev foretaget af klageren selv eller med klagerens samtykke.

De omhandlede kort blev i den pågældende periode også anvendt til transaktioner, som klageren har vedkendt sig. Det giver derfor anledning til undren, at klageren aldrig oplevede at mangle kortet i sin pung, henset til det betydelige antal transaktioner, som hun har gjort indsigelse over.

Klageren har overfor politiet indrømmet, at hun "muligvis" selv har foretaget de to kassehævninger. Det modtagne materiale fra politiet fastslår, at det er overvejende sandsynligt, at det er klageren selv, der har foretaget kassehævningerne.

Det påståede misbrug på hævekortet ophørte, da det automatisk blev ombyttet med et MasterCardDirect. Det påståede misbrug fortsatte, men på det modtagne MasterCardDirect, selvom hævekortet fortsat var aktivt. Det er helt usandsynligt, at tredjemandsmisbruger ophører med misbruget af et aktivt kort og fortsætter misbruget med et nyt kort, der umiddelbart inden misbruget begynder er modtaget af kortholder.

For så vidt angår to af overførslerne fra budgetkontoen foretaget via bankens telefoniske kundeservice, er der ringet fra klagerens private fastnettelefon.

Politiet har overfor banken bekræftet, at det er politiets klare opfattelse, at der ikke er tale om tredjemandsmisbrug, men at der ikke foreligger tilstrækkelige beviser til domfældelse af klageren.

På baggrund af politiets efterforskning og de øvrige oplysninger i sagen må det afvises, at klageren har sandsynliggjort, at der er tale om tredjemandsmisbrug.

Klageren anmodes nærmere om at redegøre for hvilke beløb, hun ønsker erstattet, da hun tidligere har gjort indsigelse for et beløb på 98.427,96 kr.

Klageren har udvist retsfortabende passivitet, i hvert fald for så vidt angår det påståede misbrug efter den 26. januar 2009. Det fremgår af bankens vilkår for hævekort, at kunden løbende skal kontrollere posteringerne og hurtigst muligt kontakte banken, hvis der er transaktioner, som kunden ikke kan vedkende sig. Klageren modtog kontoudskrift pr. 31. december 2008, hvoraf det påståede misbrug pr. 31. december 2008 på 23.400 kr. fremgik, men gjorde først indsigelse den 14. oktober 2009.

Ankenævnets bemærkninger

Det må lægges til grund, at klagerens hævekort og MasterCard og de til kortet hørende PIN-koder blev anvendt ved de omtvistede hævninger, og at transaktionerne blev korrekt registreret og bogført.

To af de omtvistede hævninger blev foretaget ved kassen i banken, mens de øvrige omtvistede hævninger blev foretaget i hæveautomat. Banken har fremlagt kassekvitteringer vedrørende hævningerne foretaget i banken. Ifølge politiets efterforskning er der overordentlig stor sandsynlighed for, at kassekvitteringerne er underskrevet af klageren. Banken udskiftede ultimo juni 2009 klagerens hævekort med et MasterCard som led i bankens udfasning af hævekort. Hævekortet kunne efter det oplyste fortsat anvendes efter udskiftningen. De omtvistede hævninger blev foretaget ved anvendelse af klagerens hævekort frem til den 29. juni 2009 og herefter med klagerens nye MasterCard. Ved hævningerne i hæveautomater er anvendt korrekt PIN-kode. På denne baggrund, og da klageren var i besiddelse af kortene, er det ikke sandsynliggjort, at der har været tale om misbrug af klagerens Visa/Dankort. Endvidere er flere af de omtvistede hævninger foretaget efter overførsler, der er foretaget fra klagerens private telefon.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.