| Sagsnummer: | 661/2023 |
| Dato: | 03-09-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Jimmy Bak, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod lukning af mobil- og netbankadgang. Indsigelse om diskrimination. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klager medhold
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod lukning af mobil- og netbankadgang og indsigelse om diskrimination.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto, der ikke var en basal betalingskonto, samt adgang til net- og mobilbank.
Klageren havde ikke et dansk personnummer og var ikke bosiddende i Danmark.
Banken har oplyst, at klageren tilsyneladende ikke havde anden tilknytning til Danmark end et frit værdipapirdepot indeholdende aktier i to danske virksomheder. Klageren har oplyst, at han har arbejdet i en dansk virksomhed i de sidste 39 år, og at aktierne i depotet er en del af den løn, han har modtaget fra virksomheden.
Det blev besluttet ved lov nr. 783 af 4. maj 2021 om MitID og NemLog-in, at NemID skulle udfases og erstattes med MitID.
Banken har oplyst, at den i forbindelse med implementeringen af MitID besluttede at begrænse adgangen til bankens selvbetjeningsløsninger for personer, der ikke er bosiddende i Danmark eller i bankens markedsområder, og som ikke har dansk personnummer. Beslutningen skete blandt andet med baggrund i bankens vurdering af, hvordan banken bedst lever op til sine forpligtelser til at forebygge hvidvask mv.
Banken har endvidere oplyst, at den i juni 2022 og oktober 2022 skrev til klageren og informerede ham om begrænsningen af hans adgang til net- og mobilbanken.
På et ikke oplyst tidspunkt lukkede banken for klagerens adgang til net- og mobilbanken.
Den 1. marts 2023 klagede klageren til banken over, at den havde lukket for hans adgang til net- og mobilbanken, og den 6. marts 2023 afviste banken klagen.
I 2023 bestod aktiviteten på klagerens konto kun af passive posteringer i form af dividende fra klagerens aktieposter og betaling af gebyrer.
Parternes påstande
Den 21. december 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal give ham adgang til at tilgå sin konto elektronisk.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at bankens nedlukning af hans adgang til net- og mobilbank væsentligt har begrænset hans adgang til at administrere sin konto, da alt nu sker via almindelig post. Det har også begrænset hans adgang til at se status på kontoen og øget risikoen for tyveri fra kontoen. Han betaler skat i Danmark af dividenden og gebyrer til banken, men han kan ikke få online adgang til sin konto.
Han har været kunde i banken i mere end 30 år. Banken er depositar for aktierne, og han er derfor berettiget til kontoen. Dividenden fra aktierne går ind på kontoen, og nogle gange har han reinvesteret dividenderne i yderligere aktier i samme virksomhed. Sådan har det fungeret i mange år.
Banken begrundede begrænsningen af hans digitale adgang med, at det var et led i bankens indsats mod hvidvask. Betyder det, at folk bosiddende i Danmark ikke hvidvasker? Antager banken, at ikke-danskere – hvilke der er flest af bosiddende udenfor Danmark – hvidvasker? Er det ikke diskrimination? Kan begrænsningen af digital adgang til konti forhindre hvidvask? Han er bosat i Spanien, og dér benytter pengeinstitutterne andre midler for at forhindre hvidvask, men de lukker ikke kunders adgang til at administrere deres konti. Han har en vis tilknytning til Danmark, både fra sit job og da hans datter er dansk gift.
Af EU-direktiv 2005/60 fremgår, hvilke midler pengeinstitutter kan benytte sig af for at forhindre hvidvask, hvilket ikke er begrænset til forhindring af kunders digitale adgang til deres konti.
Bankens begrænsning af hans digitale adgang til kontoen er i strid med EU-direktiv 2014/92, hvorefter EU-borgere har ret til en basal betalingskonto, herunder netbankadgang. Efter direktivet må der ikke være nogen begrænsninger for den frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, personer og kapital.
Han er europæer, og bankens beslutning var derfor i strid med hans rettigheder som EU-borger, herunder den grundlæggende frihedsrettighed omkring fri bevægelighed af kapital indenfor EU.
Banken får fordelene af internationale transaktioner med EU, men begrænser samtidig handlemulighederne for EU-borgere, der ikke er bosat i Danmark. Hvis alle pengeinstitutter handlede som banken, ville alle danskere bosiddende i Danmark, der ejer ejendomme i f.eks. Spanien, have udfordringer med at betale og operere dér.
Efter EU-direktiv 2014/92 artikel 15 må der ikke diskrimineres mod forbrugere på grund af nationalitet eller bopælsland, hvis det er indenfor EU. Banken har handlet i strid med art. 15 og diskrimineret ham, fordi han ikke er bosat i Danmark.
Danske Bank har anført, at banken med rette kunne begrænse de tjenesteydelser, som banken tilbyder udenfor sine markedsområder, herunder ved at begrænse adgangen til visse selvbetjeningsløsninger.
Det af klageren omtalte direktiv (92/2014) er implementeret i dansk ret ved lov om betalingskonti. Lovens § 9 indskrænker bankens muligheder for at begrænse adgangen til en netbank overfor kunder, som har en basal betalingskonto. Den medfører dog ingen restriktioner i forhold til, at banken begrænser adgang til netbank eller andre tjenesteydelser for kunder, som har andre produkter end en basal betalingskonto.
Begrænsningen af klagerens muligheder er således ikke i strid med lov om betalingskonti § 9, da klageren ikke har en basal betalingskonto i banken.
Lov om betalingskonti § 11 påbyder pengeinstitutter at stille basale betalingskonti til rådighed for visse persongrupper, herunder navnlig til personer, som kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto.
Klagerens konto er udelukkende anvendt som afkastkonto for klagerens værdipapirdepot, og der ses således ikke en brug, der viser en reel tilknytning til Danmark, som krævet i lov om betalingskonti § 11. Banken ville derfor heller ikke være forpligtet til at stille en basal betalingskonto til rådighed for klageren.
Lov om betalingskonti pålægger ikke banken at tilbyde investeringstjenesteydelser til særlige kundekredse. Klagerens værdipapirdepot er således ikke omfattet af § 9 eller 11 i lov om betalingskonti.
Bortset fra produktet basal betalingskonto så er det bankens opfattelse, at det står pengeinstitutter i EU frit for på et sagligt grundlag at vælge, hvilke markedsområder, de vil betjene, og hvilke produkter og tjenesteydelser de vil yde på disse markeder. Der er således ikke noget retskrav på, at en EU-borger kan aftage alle produkter, som en bank tilbyder uanset bopæl og anden tilknytning til bankens markedsområde.
Hvis det var tilfældet, så ville lov om betalingskonti og det bagvedliggende direktiv reelt være overflødigt, og bankernes risikostyring ville blive udfordret i markant grad.
Modsat vil forskelsbehandling af forbrugere, der har lovligt ophold i et EU/EØS-land, på grund af nationalitet eller bopæl eller af nogen anden grund omhandlet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 2000/C 364/01, når de ansøger om eller anvender en basal betalingskonto, være en overtrædelse af reglerne om god skik for finansielle virksomheder.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto, der ikke var en basal betalingskonto, samt adgang til net- og mobilbank. Klageren havde derudover et frit værdipapirdepot indeholdende aktier i to danske virksomheder.
Klageren havde ikke et dansk personnummer og var ikke bosiddende i Danmark. Klageren er bosiddende i Spanien og har arbejdet i en dansk virksomhed de sidste 39 år. Aktierne i værdipapirdepotet er en del af den løn, han har modtaget fra virksomheden. Afkastet fra aktierne går ind på kontoen, og nogle gange har klageren reinvesteret afkastet i yderligere aktier i samme virksomhed.
Det blev besluttet ved lov nr. 783 af 4. maj 2021 om MitID og NemLog-in, at NemID skulle udfases og erstattes med MitID.
I forbindelse med implementeringen af MitID besluttede banken at begrænse adgangen til bankens selvbetjeningsløsninger for personer, der ikke er bosiddende i Danmark eller i bankens markedsområder, og som ikke har dansk personnummer. På et ikke oplyst tidspunkt lukkede banken derfor for klagerens adgang til net- og mobilbank.
Banken har oplyst, at beslutningen blandt andet skete med baggrund i bankens vurdering af, hvordan den bedst muligt lever op til hvidvasklovgivningen.
Klageren har anført, at bankens begrænsning af hans adgang til net- og mobilbank var uberettiget og udtryk for ulovlig diskrimination. Han er nu henvist til at administrere kontoen via almindelig post.
Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder, at finansielle virksomheder skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder. Af vejledningen til bekendtgørelsen fremgår, at det ”vil være en overtrædelse af bestemmelsen om god skik, hvis en finansiel virksomhed uden saglig begrundelse diskriminerer kunder på baggrund af nationalitet.”
Efter hvidvasklovens § 7 skal virksomheder identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden kan blive misbrugt til hvidvask. Det fremgår blandt andet af bestemmelsen, at risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt i virksomhedens ”forretningsmodel og omfatte vurderingen af risikofaktorer, der er forbundet med kunder, produkter, tjenesteydelser og transaktioner samt leveringskanaler og lande eller geografiske områder, hvor forretningsaktiviteterne udøves.”
Tre medlemmer – Henrik Waaben, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:
Henset til karakteren af klagerens engagement i banken finder vi, at banken ikke i det konkrete tilfælde har fremlagt en saglig grund til nedlukningen af klagerens adgang til bankens net- og mobilbank. Navnlig har banken ikke godtgjort, hvordan klagerens fortsatte adgang til net- og mobilbank vil medføre risiko for, at banken forsømmer at overholde reglerne i hvidvaskloven.
Vi finder herefter, at banken uberettiget har lukket for klagerens adgang til net- og mobilbank.
Vi stemmer derfor for, at banken inden 30 dage skal give klageren adgang til at tilgå sin konto elektronisk via net- og mobilbank.
To medlemmer – Morten Winther Christensen og Jimmy Bak – udtaler
Vi har ikke grundlag for at tilsidesætte bankens oplysning om, at beslutningen om at begrænse adgangen til bankens selvbetjeningsløsninger for personer bosiddende uden for Danmark og uden dansk personnummer var begrundet i blandt andet bankens vurdering af, hvordan banken bedst muligt overholder reglerne i hvidvaskloven.
Banken var også i øvrigt berettiget til selv at fastlægge de tjenesteydelser, som banken tilbyder udenfor sine markedsområder.
Vi finder herefter ikke, at bankens beslutning om begrænsning af adgangen til net- og mobilbank udgør en ulovlig eller usaglig forskelsbehandling af kunder bosat i EU, men udenfor Danmark, på grund af deres bopæl eller nationalitet.
Vi lægger som oplyst af banken til grund, at banken varslede klageren om lukningen af hans adgang til net- og mobilbank i juni og oktober 2022. Vi finder herefter, at banken behørigt varslede klageren om ændringen af hans adgang til bankens selvbetjeningsløsninger.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Danske Bank skal inden 30 dage give klageren adgang til at tilgå sin konto elektronisk via net- og mobilbank.
Klageren får klagegebyret tilbage.