Indsigelse om udbetaling af et for lille beløb ved hævning.

Sagsnummer:333/2002
Dato:11-02-2003
Ankenævn:Peter Blok, Hans Daugaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Indlån - bevis for indbetaling/udbetaling
Ledetekst:Indsigelse om udbetaling af et for lille beløb ved hævning.
Indklagede:BG Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om udbetaling af et for lille beløb i forbindelse med en hævning den 18. juli 2002.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle har en fælles indlånskonto i indklagedes Valby afdeling.

Torsdag den 18. juli 2002 henvendte klageren sig i indklagedes Hvidovre afdeling, hvor hun ifølge en af hende underskrevet kassekvittering fik udbetalt 20.000 kr.

Om eftermiddagen den 19. juli 2002 henvendte klagerens ægtefælle sig i afdelingen, hvor han fortalte, at klageren havde fået 10.000 kr. for lidt udbetalt dagen før. Indklagede udbetalte 10.000 kr. til ægtefællen.

Den 23. juli 2002 debiterede indklagede 10.000 kr. på kontoen.

Parternes påstande.

Den 21. august 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale 10.000 kr. eller kreditere 10.000 kr. på kontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede den 18. og 23. juli 2002 uberettiget har debiteret i alt 30.000 kr. på kontoen, idet der alene blev udbetalt i alt 20.000 kr.

Udbetalingen den 18. juli 2002 bestod hovedsagelig af 500 kr. sedler, fordi man i kassen kun havde 4 stk. 1.000 kr. sedler. Hun var i tidnød, fordi hun skulle på arbejde. Hun tog de penge, der blev lagt på skranken, kørte hjem og lagde pengene og fortsatte på arbejde. Pengene blev først talt den følgende dag, hvor hendes ægtefælle konstaterede, at der manglede 10.000 kr.

Ved udbetalingen af de 10.000 kr. til ægtefællen oplyste kassemedarbejderen, at der den 18. juli 2002 havde været et overskud i kassen på 7.000 kr. Kassemedarbejderen gav ikke udtryk for usikkerhed med hensyn til oplysningen. De blev dog enige om, at indklagede kunne kontakte dem, hvis der skulle opstå spørgsmål.

Ifølge indklagede stemte kassen for den 18. juli 2002, da den blev talt op den 19. juli om morgenen. Dette stemmer ikke overens med, at kassemedarbejderen om eftermiddagen den 19. juli 2002 oplyste, at der var 7.000 kr. for meget i kassen.

Den 23. juli 2002 blev hun kontaktet telefonisk af indklagede. Under samtalen kom det frem, at afdelingen den 18. juli 2002 havde haft problemer med Edb-systemet, hvilket bl.a. havde medført, at regnskabet skulle føres manuelt. Det blev endvidere oplyst, at kassemedarbejderen den 18. juli 2002 var afløser. Hun følte sig nødsaget til at acceptere, at kontoen blev debiteret 10.000 kr.

Indklagede har anført, at der efter indklagedes opfattelse blev udbetalt 20.000 kr. den 18. juli 2002, hvorfor debiteringerne på i alt 30.000 kr. er korrekte.

Om morgenen den 19. juli 2002 blev gårsdagens kasse gjort op, og det blev konstateret, at kassen stemte.

Ved udbetalingen af de 10.000 kr. til klagerens ægtefælle den 19. juli 2002 tog man forbehold om at rette henvendelse, hvis kassen for den pågældende dag viste sig ikke at stemme. Kassereren nævnte ved samme lejlighed, at kassen for den 18. juli 2002 vistnok indeholdt 7.000 kr. for meget. Imidlertid har det senere vist sig, at overskuddet på 7.000 kr. vedrørte interne posteringer.

Mandag den 22. juli 2002 blev kassen for fredag den 19. juli 2002 gjort op, og det viste sig, at der var 10.014,06 kr. for lidt. Den 23. juli 2002 blev det meddelt klageren, at kassen stemte den 18. juli 2002, men ikke den 19. juli 2002, hvor der blev udleveret 10.000 kr. til ægtefællen. Klageren gav under samtalen tilladelse til at tilbageføre 10.000 kr., hvilket efterfølgende skete.

Der foreligger ingen udtalelse om sagen fra indklagedes interne revision.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen under de foreliggende omstændigheder ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.