| Sagsnummer: | 481/2024 |
| Dato: | 10-04-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Inge Kramer, Signe Vejen Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Skødedeponeringskonto - frigivelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om mundtlig aftale om egen hæftelse for træk på kredit med solidarisk hæftelse. Indsigelse mod bankens modregning af krav i salgsprovenu for ejendom realiseret efter samlivsophævelse |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om mundtlig aftale om egen hæftelse for træk på kredit med solidarisk hæftelse. Indsigelse mod bankens modregning af krav i salgsprovenu for ejendom realiseret efter samlivsophævelse.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Jyske Bank. Klagerens daværende kæreste B var også kunde i Jyske Bank. Klageren og B ejede en fælles ejendom, ejendom A, i lige sameje.
Den 12. august 2019 indgik klageren og B en aftale om prioritetskredit -749 med banken. Af aftalen fremgår blandt andet, at klageren og B kunne trække op til 732.000 kr. inklusive renter og provision. Kreditten ville den 31. oktober 2019 blive ekstraordinært nedskrevet med 532.000 kr. Banken har oplyst, at kreditten var sikret via et ejerpantebrev på 338.000 kr. i ejendom A.
I 2023 meddelte klageren og B banken, at de ophævede deres samliv. Banken har oplyst, at klageren og B meddelte banken, at ejendom A ville blive sat til salg, og at B ikke ønskede at hæfte for yderligere træk på kreditten. Banken har endvidere oplyst, at kreditten på dette tidspunkt ikke var udnyttet, og at der var et beskedent indestående på kreditten.
Klageren har oplyst, at prioritetskreditten i forbindelse med samlivsophævelsen ikke blev opsagt.
Banken har oplyst, at der blev indgået en mundtlig aftale mellem klageren, B og banken om, at klageren og B fortsat skulle have mulighed for at benytte kreditten, og at klageren og B hver for sig skulle hæfte for de beløb, som de trak på kreditten. Kreditten skulle indfries, når provenuet fra salget af ejendom A blev frigivet.
Klageren har anført, at han aldrig har indgået en aftale med banken og B om, at han og B hver især skulle hæfte for deres egne træk på kreditten, men at både han og B hæftede solidarisk for træk på kreditten.
Banken har fremlagt en oversigt over postering på prioritetskreditten for perioden 14. juli 2023 til 27. august 2024, hvoraf fremgår, at prioritetskreditten før 14. juli 2023 ikke var udnyttet, og at der herefter blev foretaget en række trækninger på kreditten, så prioritetskredittens saldo pr. 26. august 2024 udgjorde -177.549,15 kr.
Banken har anført, at klageren via netbank foretog alle trækninger på kreditten bortset fra gebyr- og rentetilskrivninger.
Klageren har oplyst, at det er korrekt, at han foretog hævninger på kreditten, samt at banken anbefalede ham at trække på prioritetskreditten.
Banken har anført, at klageren blandt andet i forbindelse med trækningerne af 18. januar, 22. marts, 10. juni, 8. og 11. juli 2024 var i telefonisk dialog med banken, og at han flere gange i den forbindelse bekræftede den mundtlige aftale om, at han selv hæftede for egne træk på kreditten.
Den 23. juli 2024 sendte banken et dokument om indfrielse af lån til klageren og B i forbindelse med salget af ejendom A. Af dokumentet fremgår blandt andet:
”…
Lånetype Trækningsret Bemærkning
BoligKredit 200.000 kr. Bortfalder
Konto nr. [-749] Indfries af [klagerens] del af salgsprovenu
…”
Banken har oplyst, at klageren ikke ønskede at underskrive aftalen.
Banken kontaktede herefter klageren telefonisk og insisterede på, at klageren skulle stå ved den mundtlige aftale.
Den 5. august 2024 skrev banken til klageren og B blandt andet:
”…
[B] anmodede juni 2023 om, at Jyske Bank spærrede kreditten, så der ikke længere kunne gøres brug af den. På det tidspunkt var kreditten slet ikke udnyttet, dvs. den var trukket med 0 kr. Ved en beklagelig fejl efterkom vi ikke [B’s] anmodning.
Vi kan nu konstatere, at kreditten er udnyttet med 175.655,81 kr., og at det alene er dig [klageren], som har gjort brug af kreditten. Du har tidligere givet tilsagn om at ville inddække trækket alene, men sidenhen trukket dit tilsagn tilbage.
Det er aftalt, at boligkreditten skal indfries i forbindelse med, at I får frigivet provenuet fra salg af jeres lejlighed. På baggrund af ovenstående indfrier vi boligkreditten med den del af provenuet, som tilhører dig, [klageren].
Hvorvidt I herefter har et krav mod hinanden, er Jyske bank uvedkommende.
…”
Den 5. august 2024 gjorde klageren indsigelse over for, at han skulle hæfte alene for trækningerne på kreditten, da der var tale om en boligkredit, som havde to debitorer, hvorfor klageren og B hæftede solidarisk.
Den 26. august 2024 fastholdt banken sin beslutning af 5. august 2024. Samme dag udbetalte banken 1.559.185,48 kr. svarende til halvdelen af provenuet til B, ligesom banken efter inddækningen af kreditten på 177.549,15 kr. udbetalte 1.381.636,33 kr. svarende til resten af den anden halvdel af provenuet til klageren. Banken betalte efterfølgende et tilbageholdt beløb på 10.000 kr., som blev betalt til klageren og B med 5.000 kr. til hver.
Parternes påstande
Den 24. september 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale ham 87.827 kr.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken har foretaget en subjektiv vurdering af, hvem der skal hæfte for trækket på 175.665,81 kr. på hans og B’s fælles boligkredit. Der er ikke hjemmel til, at banken kan foretage denne vurdering. Der er ikke hjemmel til at foretage en indfrielse af boligkreditten på den af banken anførte måde.
Der er ikke tale om en misligholdelsessituation, men en situation, hvor boligkreditten skal indfries. Boligkreditten kan indfries i henhold til de betingelser, der er anført i aftalen, hvilket vil sige, at beløbet kan modregnes i det fulde provenu fra salget af ejendom A.
Bankens rådgiver lagde et ikke ubetydeligt pres på ham i forhold til, at han skulle acceptere, at hele trækket på kreditten kunne modregnes i hans andel af provenuet fra salg af ejendom A. Bankens rådgiver var tidligere kollega til B’s mor. Det var tydeligt, at bankens rådgiver ikke kunne agere objektivt i forhold til det konkrete kundeforhold. Bankens rådgiver burde have overdraget sagen til en kollega.
Klageren har oplyst, at han aldrig har indgået en aftale med banken og B om, at han og B hver især skulle hæfte for deres egne træk på kreditten, men at både han og B hæftede solidarisk for trækket på kreditten. Der var ikke aftalt pro rata hæftelse. Banken har ikke dokumenteret, at der er indgået en aftale om, at han ville hæfte alene for trækket på kreditten. Han meddelte alene, at han ville betale sin del, hvilket var halvdelen af trækket. Kreditaftaler skal indgås skriftligt, jf. bekendtgørelse om god skik for boligkredit § 10. Banken kunne ikke indgå en mundtlig aftale om hæftelse på en kredit.
Det er banken uvedkommende, hvem der foretog træk på kreditten. Banken valgte dog alligevel at foretage en subjektiv vurdering af hvem, den mente, der skulle hæfte for hele trækket.
Et indestående på en konto kan ikke individualiseres. Det er ikke muligt at identificere, hvilke penge fra provenuet, som tilhører klageren, og hvilke der tilhører B. Banken har derfor kun hjemmel til at modregne bankens tilgodehavende i henhold til prioritetskreditten i det fulde provenu.
Prioritetskreditten kunne ikke opsiges ensidigt af én debitor. Kreditten kunne alene opsiges af begge parter i forening.
Banken meddeler selv, at bodelingen er uvedkommende for den, men banken har alligevel blandet sig i bodelingen. Det er banken uvedkommende, hvordan den endelig deling af provenuet forløber mellem parterne. Når banken har modregnet sit tilgodehavende og frigivet pantet, kan det resterende indestående først frigives, når der foreligger en aftale mellem parterne. Frigivelsen sker i overensstemmelse hermed. Der var på udbetalingstidspunktet ikke indgået en endelig aftale om, hvordan provenuet skulle deles.
Banken skal betale ham 87.827 kr. svarende til halvdelen af 175.655 kr., som udgør det tab, han har lidt, som følge af bankens beslutning om at inddække overtrækket på prioritetskredit -749 i hans del af provenuet efter salget af ejendom A.
Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at det mundtligt blev aftalt, at klageren og B fortsat skulle have mulighed for at benytte kreditten, og at klageren og B hver for sig skulle hæfte for de beløb, som de trak på kreditten. Kreditten skulle indfries, når provenuet fra den fælles ejendom blev frigivet ved salg af ejendommen.
Klageren, B og banken indgik den beskrevne aftale, fordi banken havde kendt klageren og B igennem mange år, og fordi renten på kreditten var lavere, end renten ville have været på en ny særskilt kredit til klageren og/eller en ny særskilt kredit til B.
Klageren bekræftede over for banken efterfølgende aftalen flere gange mundtligt. Aftalen blev nedskrevet af banken, men klageren ønskede ikke at underskrive den.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende, da den har handlet i overensstemmelse med det aftalte. Klageren har ikke lidt et tab. Klageren vil opnå en berigelse på bekostning af banken, hvis klageren måtte få medhold i sin påstand.
Alle hævninger blev foretaget af klageren. Klageren hæfter derfor for trækket på kreditten, hvilket klageren anerkendte flere gange over for banken. Klageren har mundtligt anerkendt, at han hæfter alene for trækket over for banken såvel oprindeligt som efterfølgende. Klagerens advokat har anerkendt, at klageren i hvert fald hæfter solidarisk sammen med B. B hæfter ikke for hævninger, som klageren har foretaget. En aftale om solidarisk hæftelse udelukker ikke, at kreditor kræver betaling af den ene og ikke af den anden debitor, og slet ikke, når der er indgået en aftale herom.
Salgsprovenuet tilkommer i mangel af aftale om andet klageren og B i samme forhold som ejerforholdet til den solgte ejendom. Klagerens andel af provenuet forud for indfrielsen af kreditten oversteg trækket på kreditten, og der var hjemmel via den indgåede aftale til at inddække kreditten inden for klagerens andel af provenuet. Der var både panteretligt og efter almindelige modregningsprincipper hjemmel til at inddække trækket på prioritetskreditten i klagerens andel af provenuet alene.
Banken var i henhold til gældende ankenævnspraksis forpligtet til at udbetale B’s andel af provenuet i overensstemmelse med ejerforholdet til ejendommen, selvom klageren ikke var enig heri. Ifølge praksis fra Det finansielle ankenævn kan den ene part ikke obstruere udbetaling af den anden parts halvdel. Det samme gælder i øvrigt også klagerens andel af provenuet efter inddækning af kreditten.
Klageren må forestå sit eventuelle økonomiske opgør direkte med B.
Det er korrekt, at klagerens rådgiver hos banken i en kort periode for mere end 15 år siden har været ansat i samme koncern, men ikke i samme selskab, som B’s mor. Det bestrides, at det på nogen måde skulle have haft indflydelse på bankens ageren i denne sag.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagens behandling forudsætter parts- og vidneforklaring fra rådgiveren hos indklagede samt B, som ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Jyske Bank. Klagerens daværende kæreste B var også kunde i Jyske Bank. Klageren og B ejede en fælles ejendom, ejendom A, i lige sameje.
Den 12. august 2019 indgik klageren og B en aftale om prioritetskredit -749 med banken. Af aftalen fremgår blandt andet, at klageren og B fra 31. oktober 2019 kunne trække op til 200.000 kr. Banken har oplyst, at kreditten var sikret via et ejerpantebrev på 338.000 kr. i ejendom A.
I 2023 meddelte klageren og B banken, at de ophævede deres samliv, og at de ville iværksætte et salg af ejendom A.
Banken har oplyst, at der blev indgået en mundtlig aftale mellem klageren, B og banken om, at klageren og B fortsat skulle have mulighed for at benytte kreditten, og at klageren og B hver for sig skulle hæfte for de beløb, som de trak på kreditten. Kreditten skulle indfries, når provenuet fra salget af ejendom A blev frigivet.
Klageren har oplyst, at han aldrig har indgået en aftale med banken og B om, at han og B hver især skulle hæfte for deres egne træk på kreditten, men at både han og B hæftede solidarisk for trækket på kreditten.
Banken har fremlagt en oversigt over posteringer på prioritetskreditten for perioden 14. juli 2023 til 27. august 2024, hvoraf fremgår, at prioritetskreditten før 14. juli 2023 ikke var udnyttet, og at der herefter blev foretaget en række trækninger på kreditten, så prioritetskredittens saldo pr. 26. august 2024 udgjorde -177.549,15 kr. Klageren foretog alle trækninger på kreditten bortset fra gebyr- og rentetilskrivninger.
Den 26. august 2024 udbetalte banken 1.559.185,48 kr. svarende til halvdelen af provenuet til B, ligesom banken efter inddækningen af kreditten på 177.549,15 kr. udbetalte 1.381.636,33 kr. svarende til resten af den anden halvdel af provenuet til klageren. Banken betalte efterfølgende et tilbageholdt beløb på 10.000 kr., som blev betalt med 5.000 kr. til klageren og B.
Uanset spørgsmålet om, hvorvidt der er indgået en mundtlig aftale om, at hver af parterne skulle hæfte for de beløb, de trak på kreditten, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at banken var afskåret fra at foretage modregning i klagerens del af provenuet.
Ankenævnet finder endvidere ikke, at banken ved udbetalingen af et provenu på 1.381.636,33 kr. til klageren har handlet ansvarspådragende, hvorfor klageren ikke er berettiget til yderligere betaling.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.