Værdipapirer, rådgivning.

Sagsnummer:577/1991
Dato:12-08-1992
Ankenævn:Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Søren Geckler, Erik Sevaldsen
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Værdipapirer, rådgivning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med at klagerne i slutningen af 1989 solgte et selskab til en af indklagedes kunder, deponerede køber 1.000.000 kr. i indklagedes Hobro afdeling til fordel for klagerne. 500.000 kr. af beløbet deponeredes på en konto, der kunne frigives med samtykke fra en nærmere angivet revisor, og 500.000 kr. deponeredes på en anden konto, der ligeledes kunne frigives med samtykke fra revisoren - dog tidligst 1. april 1991.

Ved skrivelse af 19. januar 1990 til indklagede anmodede revisor om, at beløbet på den første konto blev frigivet, således at en del af beløbet anvendtes til indfrielse af en konto i Privatbanken, medens det resterende beløb var til klagernes fri disposition. Ved skrivelse af 29. januar 1990 til klagerne anbefalede indklagedes Hobro afdeling, at det resterende frigivne beløb på 300.000 kr. skulle investeres, hvorved "[klagerne] kan opnå et særdeles attraktivt afkast." Det var endvidere i skrivelsen anført:

"Vi håber, at De finder ovenstående attraktivt og spændende, således at vi straks kan starte en aktiv pleje af Deres indestående. For eksempel har vi i øjeblikket kig på aktien Dansk Luftfartselskab (SAS), hvor vi forventer en snarlig kursstigning."

Den 2. februar 1990 hævedes 195.387 kr. på den frigivne konto til køb af aktier i Det Danske Luftfartselskab.

Aktierne blev den 23. april 1991 på klagernes anmodning solgt for 76.111 kr. Klagerne har efter at have brevvekslet med indklagede om indklagedes ansvar i forbindelse med det tab, klagerne har lidt ved realisation af aktierne, indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klagerne det lidte tab.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede i sin skrivelse af 29. januar 1990 anpriste aktierne i Det Danske Luftfartselskab, ligesom indklagede anførte, at man ville starte "aktiv pleje" af klagernes indestående. Uanset dette undlod indklagede at sælge aktierne, selv om et permanent kursskred satte ind, ligesom indklagede overhørte klagernes gentagne anmodninger om salg af aktierne. Indklagede burde i hvert fald have opfordret klagerne til at overveje salg af aktierne. Indklagede har endvidere hævet beløbet fra den konto, der var spærret indtil 1. april 1991, hvorfor indklagede ikke har været berettiget til at disponere over beløbet.

Indklagede har anført, at klagerne og indklagede i fællesskab besluttede at købe aktier i Det Danske Luftfartselskab, og at beløbet på 195.385 kr. efter aftale med klagerne blev trukket på den frigivne konto. Indklagede bestrider, at klagerne flere gange skulle have forlangt aktierne solgt. Indklagede har ikke rådgivet uforsvarligt, idet anbefalingen i skrivelsen af 29. januar 1990 skete efter flere henvendelser fra klagerne, der var bekendt med risikoen ved aktiekøb. Indklagede har ikke garanteret investeringen, og indklagede kan ikke være ansvarlig for den efterfølgende kursudvikling. Den ene af klagerne er en rimelig erfaren investor, og man har ikke ment at have en forpligtelse til at søge værdipapirerne solgt uden ønske fra klagerne. Med formuleringen "aktiv pleje" i indklagedes skrivelser af 29. januar 1990 mentes, at indklagede skulle følge markedet og tage kontakt til klagerne, når det efter indklagedes opfattelse var interessant at købe værdipapirer. Heri var ikke indeholdt nogen forpligtelse til at være udfarende ved salg.

Ankenævnets bemærkninger:

Det forhold, at indklagede i det foreliggende tilfælde har tilrådet klagerne et køb af aktier, som siden viste sig at være tabsgivende, kan ikke i sig selv pådrage indklagede ansvar, men det må anses for en fejl, at indklagede, der havde påtaget sig aktiv pleje af klagernes formue, ikke, da aktiekursen gennem nogen tid havde udviklet sig ugunstigt, satte sig i forbindelse med klagerne med henblik på at afklare, hvorledes der burde forholdes med aktieposten. Da det imidlertid af det, som er anført af klagerne fremgår, at de gør gældende, at de flere gange anmodede indklagede om salg af aktierne, har klagerne åbenbart været bekendt såvel med den ugunstige kursudvikling som med, at aktierne ikke var blevet solgt. I hvertfald under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at give klagerne medhold i klagen.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.