| Sagsnummer: | 449/2024 |
| Dato: | 10-04-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Mette Lindekvist Højsgaard, Signe Vejen Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Indlån - opsigelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod spærring af kundeforhold og meddelelse om opsigelse af engagement begrundet i regler om hvidvask. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod spærring af kundeforhold og meddelelse om opsigelse af engagement begrundet i regler om hvidvask.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto, et Visa/Dankort og et MasterCard.
Banken har fremlagt sine almindelige forretningsbetingelser for forbrugere, der var gældende fra 5. april 2024. Af disse fremgår blandt andet:
”…
16 Kundeforholdets ophør
Både du og vi kan som udgangspunkt når som helst opsige kundeforholdet, medmindre du har aftalt andet med os.
Vores opsigelse skal være saglig, og begrundelsen vil stå i et opsigelsesbrev.
Vi kan f.eks. opsige dit kundeforhold, hvis det efter vores vurdering medfører, at vi ikke kan opfylde kravene i hvidvaskloven eller anden lovgivning, f.eks. fordi du ikke giver os de oplysninger, som vi beder dig om.
Vi kan opsige dit kundeforhold helt eller delvist med 2 måneders varsel, hvis du flytter til, bor eller opholder dig i et land, som ikke er et EU eller et EØS land. Hvis det vil stride mod lokal lovgivning i det pågældende land at fortsætte dit kundeforhold uændret, kan vi dog opsige det uden varsel.
…”
Ved brev af 31. juli 2024 anmodede banken klageren om, inden 14. august 2024 at sende dokumentation for kontante indsættelser de seneste tolv måneder og dokumentation for medicin købt i udlandet, da banken skulle dokumentere over for myndighederne, at den var bekendt med, hvem dens kunder var, og at banken forstod kundens brug af banken. Hvis banken ikke modtog de efterspurgte oplysninger, ville den spærre klagerens produkter og services i banken.
Ved brev af 14. august 2024 anmodede banken klageren om inden 21. august 2024 at sende samme oplysninger, som banken anmodede om i sit brev af 31. juli 2024. Banken oplyste klageren om, at den ville være nødsaget til at spærre klagerens produkter og services i banken, hvis den ikke modtog de efterspurgte oplysninger.
Banken har fremlagt otte netbankbeskeder af 23. august 2024, som klageren sendte til banken, hvoraf blandt andet fremgår, at klageren gjorde indsigelse mod bankens behandling. Klageren anførte blandt andet, at banken forskelsbehandlede ham på baggrund af hans religion, at banken ikke iagttog reglerne om god skik, at banken havde været uhøflig over for ham, og at han ville flytte sit og sin hustrus engagement til pengeinstitut P.
Ved netbankbesked af 26. august 2024 meddelte banken klageren, at han skulle oplyse nye kontonumre, hvis han ønskede at få lukket sine og sin hustrus konti og engagementer. Hvis klageren ønskede at fastholde engagementet, skulle han blandt andet oplyse, hvorfor hans hustru havde hævet penge til ham i stedet for at lave en kontooverførsel.
Ved brev af 26. august 2024 spærrede banken klagerens produkter og services med begrundelsen, at den ikke havde modtaget de efterspurgte oplysninger. Banken meddelte klageren, at den ville opsige klagerens kundeforhold i banken, hvis den ikke modtog de efterspurgte oplysninger inden 25. september 2024. Klageren kunne ophæve spærringen ved at sende de efterspurgte oplysninger.
Ved meddelelse af 2. september 2024 meddelte klageren banken, at han havde fået en konto i pengeinstitut P og anmodede banken om at overføre hans indestående til den nye konto.
Den 3. september 2024 overførte banken klagerens indestående til den af klageren anviste konto.
Klageren har blandt andet fremlagt e-mails samt breve fra Familieretshuset, rigspolitiet, psykiatrien, Ankestyrelsen, sundhedspersonale og Udbetaling Danmark.
Parternes påstande
Den 9. september 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, som har forstået klagerens påstand således, at Danske Bank skal anerkende, at han ikke er en kriminel person, at han grundet sine omstændigheder skal have dispensation fra reglerne, og at bankens spærring af hans engagement var forkert.
Danske Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han har dokumentation for alle sine forløb, handlinger og køb.
Han har aldrig begået kriminelle handlinger. Han har ikke været kriminel og vil aldrig være kriminel. Han er en god borger. Både i Danmark og i udlandet.
Han blev udsat for racisme og forskelsbehandling af banken. Han finder sig ikke i bankens mafiametoder.
Banken har udsat ham for ulovlig forskelsbehandling vedrørende spærringen og truslen om opsigelsen af konti og kundeforhold.
Han har grundet sygdom været nødsaget til at købe medicin i udlandet. Han køber medicin til sig selv og sine familiemedlemmer. Deres behandling er endnu ikke slut. Han køber medicin i udlandet, da hans mor blev dræbt ved fejlmedicinering efter en operation. Han ønsker ikke, at han selv eller hans søskende dør, hvorfor han modtager behandlinger i udlandet og køber medicin i udlandet.
Han har fået medhold ved domstolene vedrørende tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse.
Han har behov for hjælp og støtte, fordi han er meget syg og har et handikap.
Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende. Sagen er ikke egnet til behandling i Ankenævnet, jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i Ankenævnets vedtægter.
Det er uklart, hvad klageren præcist klager over, og hvad han ønsker at opnå. Af denne grund er sagen ikke egnet til behandling i Ankenævnet, jf. § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken i henhold til hvidvaskloven er forpligtet til at forstå klagerens brug af banken og være i stand til at godtgøre dette, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, § 11, stk. 1, nr. 4 og § 11, stk. 4.
Banken konstaterede efter en gennemgang af klagerens transaktioner, at den ikke forstår klagerens brug af banken. Klageren har ikke i tilstrækkelig grad forklaret og dokumenteret de transaktioner, som banken ikke forstår.
Banken er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme, hvis banken bliver bekendt med, at indhentede oplysninger om kunden er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme § 15.
Banken er berettiget til at spærre kundens produkter og services, da banken ikke forstår klagerens brug af banken og derfor ikke kan opfylde kravene i hvidvasklovens kapitel 3.
Banken har i breve af 31. juli 2024 og 14. august 2024 oplyst klageren om, at klagerens produkter og services ville blive spærret, hvis banken ikke modtog den ønskede dokumentation. Banken bekræftede spærringen i brev af 26. august 2024 og oplyste, at klagerens kundeforhold ville blive opsagt, hvis banken ikke modtog de nødvendige oplysninger inden den 25. september 2024.
Banken kan i henhold til sine almindelige forretningsbetingelser for forbrugere opsige klagerens engagement, hvis det er bankens vurdering, at banken ikke kan opfylde kravene i hvidvasklovgivningen.
Efter Ankenævnets faste praksis er det op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation og forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken.
Klageren valgte selv den 2. september 2024 at opsige sit kundeforhold i banken. Klagerens opsigelse af kundeforholdet må forstås sådan, at klageren ikke ønskede at opfylde de krav, banken stillede og dermed heller ikke at være kunde i banken.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto, et Vi-sa/Dankort og et MasterCard.
Ved breve af 31. juli, 14. august og 26. august 2024 anmodede banken klageren om at sende dokumentation for kontante indsættelser de seneste tolv måneder og dokumentation for medicin købt i udlandet, da banken skulle dokumentere over for myndighederne, at den er bekendt med, hvem dens kunder er, og at banken forstår kundens brug af banken.
Da klageren ikke havde indsendt de af banken efterspurgte oplysninger, spærrede banken klagerens engagement. Banken meddelte herefter klageren, at den ville opsige klagerens kundeforhold, hvis den ikke inden 25. september 2024 modtog de efterspurgte oplysninger.
Ved meddelelse af 2. september 2024 meddelte klageren banken, at han havde fået en konto i pengeinstitut P. Klageren anmodede banken om at overføre hans indestående til den nye konto.
Den 3. september 2024 overførte banken klagerens indestående til den af klageren anviste konto i pengeinstitut P.
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.
Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at bankens spærring af klagerens engagement var uberettiget.
Ankenævnet finder, at banken ikke i øvrigt har handlet ansvarspådragende over for klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.