Omlægning af 10% obligationer med udløb 2007 og 2010 til 6% og 5% obligationer med udløb år 2006 og 2026. Spørgsmål om garanti for afkast og kursværdi.

Sagsnummer:170/1996
Dato:15-10-1996
Ankenævn:Peter Blok, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne:Rådgivning - investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Omlægning af 10% obligationer med udløb 2007 og 2010 til 6% og 5% obligationer med udløb år 2006 og 2026. Spørgsmål om garanti for afkast og kursværdi.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Ved fondsafregninger af 21. januar 1994 afregnede indklagedes børsmæglerselskab klagerens salg af:

115.000 kr. 10% Nykredit 2010, kurs 102,85 87.000 kr. 10% Nykredit 2007, kurs 103,4 218.000 kr. 10% Kreditforeningen Danmark 2007, kurs 103,55 59.000 kr. 10% Kreditforeningen Danmark 2010, kurs 102,6

samt klagerens køb af:

332.000 kr. 5% Realkredit Danmark 2026, kurs 84,55 282.000 kr. 6% Kommune Kredit 2006, kurs 99,8

Klageren har om baggrunden for omlægningen oplyst, at hun i 1992 fra sin lokale afdelingen af indklagede blev henvist til indklagedes Lyngbyvej afdeling for at få råd med hensyn til geninvesteringer af udtrukne obligationer. I de følgende to år rådgav en navngiven medarbejder hende fem-seks gange telefonisk i forbindelse med geninvestering. Hver gang pressede den pågældende hende for at rådgive med henblik på hendes samlede obligationsbeholdning, men hun tilkendegav, at hun kun ønskede råd om køb af obligationer hen ad vejen. I januar 1994 henvendte hun sig til telefonisk til medarbejderen for at få oplyst, hvilke obligationer indklagede kunne anbefale, idet hun ønskede højest mulig rente før skat. Medarbejderen krævede nu, at hun personligt kom til stede medbringende årsopgørelser, hvis han skulle rådgive hende. Hun følte sig herefter presset til at give personligt møde med henblik på geninvestering af 60.000 kr. I over en time var hun udsat for en ydmygende behandling fra medarbejderens side, og denne pressede hende til at sælge sin samlede beholdning, ligesom den pågældende på en ubehagelig måde afviste hendes argumenter som urigtige. Hun argumenterede for, at hun ikke forventede yderligere rentefald, men rentestigning, hvorfor hun fandt det uklogt at omlægge. Medarbejderens forslag til omlægning ville medføre en nedgang i hendes renteindtægt. Heroverfor bedyrede medarbejderen, at hun ikke fik et sådant fald i renteindtægter, hverken på kort eller langt sigt. Medarbejderen insisterede på, at 5-6%'s obligationer ville give en højere forrentning end 9-10%'s obligationer. Hun fandt, at det stred mod sund fornuft, men medarbejderen fastholdt sit standpunkt, og anførte, at hun tabte penge hver dag på sin obligationsbeholdning. Da hun ønskede at tage hjem for at tænke over det, stoppede medarbejderen hende for endnu engang at få hende til at omlægge her og nu. For at afslutte dette meget ubehagelige forløb bad hun ham garantere, at hun hverken på kort eller langt sigt fik forringet renteindtægten eller formuen ved den foreslåede omlægning. Hun gik ud fra, at medarbejderen ikke ville afgive en sådan garanti, men det skete. Hun var stadig ikke overbevist og bad medarbejderen gentage, at indklagede garanterede mod ethvert rente- eller kurstab, idet hun ellers ikke ville underskrive fondsordren. Medarbejderen gentog garantien.

Indklagede har bestridt klagerens sagsfremstilling.

Ved skrivelse af 2. januar 1996 rettede klageren henvendelse til indklagedes Lyngbyvej afdeling med krav om, at indklagede erstattede hende hendes kurstab som følge af, at kursniveauet siden januar 1994 var faldet. Ved skrivelse af 12. februar 1996 afviste indklagede kravet.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde hende erstatning for rente- og kurstab i forbindelse med den skete omlægning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagedes medarbejder i forbindelse med omlægningen af hendes obligationsbeholdning afgav en garanti for, at hun ikke ville lide rente- eller kurstab. Indklagede bør derfor betale erstatning.

Indklagede har anført, at indklagedes medarbejder på en række væsentlige punkter ikke kan genkende klagerens beskrivelse af dialogen omkring rådgivningen. Denne skete under indtryk af den i markedet herskende forventning om yderligere rentefald. Klagerens obligationsportefølje bestod udelukkende af stærkt konverteringstruede obligationer, og kurserne lå generelt over pari. Indklagede har ikke udvist fejl eller forsømmelser i forbindelse med rådgivningen af klageren, idet rådgivningen var fuldt ud korrekt under de givne forudsætninger og i overensstemmelse med markedets generelle anbefalinger. Efter omlægningen havde klageren både lange og korte lavtforrentede obligationer, hvorved der skete en vis afdækning af risikoen for, at den forudsatte renteudvikling ikke ville holde stik. Det bestrides, at bankens medarbejder afgav garanti som af klageren anført.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har gjort gældende, at indklagedes medarbejder afgav en udtrykkelig garanti for, at hun ved gennemførelsen af indklagedes forslag til omlægning af obligationsbeholdningen hverken ville lide rentetab eller kurstab. Indklagede har bestridt dette. Da en stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, afviser Ankenævnet sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.