Indsigelse om fejludbetaling af ratepension til afdødes mor og søskende som nærmeste pårørende i marts 2022 fremsat af skifteværge i februar 2023 på vegne af afdødes mindreårige datter i udlandet.

Sagsnummer:141/2024
Dato:21-10-2024
Ankenævn:Vibeke Rønne, Inge Kramer, Janni Visted Hansen, Rolf Høymann Olsen og Ann-Mari Agerlin
Klageemne:Ratepension - udbetaling
Pensionskonti - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse om fejludbetaling af ratepension til afdødes mor og søskende som nærmeste pårørende i marts 2022 fremsat af skifteværge i februar 2023 på vegne af afdødes mindreårige datter i udlandet.
Indklagede:Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om fejludbetaling af ratepension til afdødes mor og søskende som nærmeste pårørende i marts 2022 fremsat af skifteværge i februar 2023 for afdødes mindreårige datter i udlandet.

Sagens omstændigheder

Klageren i sagen er skifteværge for A’s mindreårige datter, B, i udlandet.

A var kunde i Nordea Danmark og oprettede i 2000 en ratepension i Unibank (nu Nordea Danmark).

Af ratepensionsaftalen af 20. september 2000 fremgik, at udbetalingen var sat til at begynde 1. januar 2033 og slutte 1. januar 2043. Endvidere fremgik blandt andet:

Begunstigede

Dør du inden ratepensionens aftalte udbetalingstidspunkt, udbetales opsparingen til nærmeste pårørende.

Se reglerne om begunstigede i punkt 7 i vedlagte vilkår for ratepension i Unibank.”

A afgik ved døden den 11. oktober 2021.

I en mail af 22. oktober 2021 til skifteretten anførte banken:

”Til rette vedkommende

I forbindelse med at afdøde [A] havde pensionsmidler i Nordea, er vi forpligtet til, at henvende os til skifteretten for at få verificeret afdødes relationer.

Dette er vigtigt, så vi kan udbetale pensionsmidlerne korrekt i forhold til begunstigelsen og foretage korrekt beregning af afgifter.

Vi beder jer derfor have ulejligheden med, at oplyse om afdøde efterlader sig følgende:

1. Ægtefælle

2. Samlever (oplyses kun hvis ingen ægtefælle)

3. Livsarvinger (oplyses kun hvis ingen ægtefælle og samlever)

4. Testamente (oplyses kun hvis ingen ægtefælle, samlever og livsarvinger)

5. Arvinger i.h.t. arveloven (oplyses kun hvis ingen ægtefælle, samlever, livsarvinger og testamente)

I bedes oplyse navn og adresse og eventuelt fremsende kopi af testamentet.

Derudover vil vi også gerne have oplyst SKS nr. på sagen.

Vi er indforstået med, at oplysninger bliver udleveret på baggrund af jeres information fra cpr. registeret og der er ikke foretaget en yderligere undersøgelse.

Vi søger ikke oplysninger om bobestyrer eller kontaktperson.”

I en mail af 29. november 2021 til banken svarede skifteretten:

”Boet er d.d. udleveret til privat skifte med [A’s mor] som kontaktperson. Afdøde har ikke oprettet testamente for notaren. Afdøde var ugift og efterlader sig ikke børn.”

Banken kontaktede herefter A’s mor for at få oplyst, om A efterlod sig ægtefælle, livsarvinger, testamente eller andre arvinger i henhold til arveloven.

I en mail af 8. januar 2022 til banken oplyste A’s mor:

”Til Nordea [ref …]

Vedrørende min afdøde søn [A cpr. nr. …]

Jeg kan bekræfte at [A] ikke var gift eller havde en samlever.

At [A] mig bekendt ikke har fået børn.

Og at [A’s] søskende har givet arveafkald til fordel for [T (A’s bror)] og undertegnede.

At der ikke er et notartestamente, men et ønske om at [T] arver pensioner.

Jeg medsender kopi af ”testamente”, Arveafkald og skifteretsattest.”

A’s mor vedlagde en skifteretsattest, hvoraf fremgik, at boet efter A den 29. november 2021 var blevet udlagt til privat skifte til A’s mor og T (A’s bror) og erklæringer om arveafkald fra A’s øvrige tre søskende. A’s mor vedlagde endvidere et dokument underskrevet af A den 29. september 2020, hvoraf blandt andet fremgik, at T skulle have hans ratepension, når han døde.

Banken har oplyst, at den ”arbejdede videre” med den i pensionsaftalen fastlagte begunstigelsesbestemmelse, som var nærmeste pårørende, da det 1) ifølge aftalen ikke var muligt at begunstige afdødes bror T og 2) at formkravene for begunstigelsesindsættelsen ikke er opfyldt, da A ikke på noget tidspunkt - hverken mundtligt eller skriftligt – havde meddelt banken sit ønske om at indsætte sin bror som begunstiget. På denne baggrund sendte banken derfor begunstigelseserklæringer til A’s mor og til A’s bror, T, og A’s øvrige tre søskende, som ifølge pensionsaftalen herefter måtte anses for værende nærmeste pårørende.

Banken har fremlagt begunstigelsesskemaer underskrevet af A’s mor, T og A’s øvrige tre søskende, som den modtog i februar og marts 2022, hvori de oplyste deres navn, adresse, kontaktoplysninger og deres slægtsforhold til A. Endvidere underskrev de alle følgende tro og loveerklæring.

”Ved underskrift erklæres på tro og love, at ovennævnte oplysninger er korrekte og at afdøde ikke efterlader sig ægtefælle eller livsarvinger.”

Den 17. marts 2022 udbetalte banken ratepensionen til de fem begunstigede.

Af et brev af 17. marts 2022 fra banken til skifteretten fremgik, at beregningsgrundlaget for ratepensionen udgjorde 386.762,10 kr., og at der blev betalt en boafgift på 15 % på 58.014,30 kr. samt en tillægsafgift på 25 % på 65.749,56 kr., det vil sige en boafgift på i alt 123.763,86 kr.

I en mail af 6. februar 2023 til banken anførte klageren:

”Jeg retter henvendelse i min egenskab [af] skifteværge for [B] i forbindelse med ovennævnte dødsbo, jf. vedhæfte skifteværgeattest.

Indledningsvis kan jeg oplyse, at [B] blev født [i udlandet], og hendes moder er [navn] og hendes fader er afdøde [A]. Afdøde har underskrevet [B’s] [udenlandske] fødselsattest og har vedkendt sig faderskabet over for en [udenlandsk] notar. Endvidere kan jeg oplyse, at der foreligger en DNA-test, som viser, at sandsynligheden for, at afdøde er [B’s] fader er 99,9999 %. Jeg vedhæfter kopi af DNA-testen, fødselsattesten samt vedkendelse af faderskabet for notaren.

Årsagen til min henvendelse skyldes, at jeg af [skifteretten] har fået oplyst, at afdøde havde en pensionsopsparing hos Dem. Jeg har ligeledes fået oplyst, at pensionsopsparing stor kr. 386.792,10 er blevet udbetalt til afdødes moder [navn] og afdødes søskende [T og tre øvrige søskende]. Jeg skal i den forbindelse venligst anmode Dem, om at oplyse, om udbetalingen er sket i henhold til en begunstigelseserklæring efter forsikringsaftalelovens § 102, stk. 1, eller om udbetalingen er sket til afdødes nærmeste pårørende efter forsikringstalelovens § 105 b, stk. 1.

Såfremt pensionsopsparingen tilfalder afdødes nærmeste pårørende efter forsikringsaftalelovens § 105 b, stk. 1, skal jeg gøre gældende, at [B] er afdødes livsarving, og dermed afdødes nærmeste pårørende, hvorfor forsikringssummen tilfalder [B].

Jeg afventer deres tilbagemelding.”

I en mail af 14. februar 2023 til klageren oplyste banken, at den havde udbetalt A’s ratepension i henhold til begunstigelsesbestemmelsen, som var nærmeste pårørende, og afviste at banken havde handlet ansvarspådragende ved udbetaling af ratepensionen.

Den 1. marts 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet.

Klageren har oplyst, at B ikke var registreret som A’s datter i CPR-registeret. Boet efter A er blevet genoptaget ved bobestyrer, der tillige har lagt til grund, at B er enearving i boet.

Klageren har fremlagt en mail af 13. november 2022 fra A’s bror, T, til skifteretten, hvoraf blandt andet fremgik:

Vedr. boet efter min tvillingebror [A]

Jeg ved godt, at [A] har en 3 årig datter [B] med [B’s mor] [i udlandet]. [B’s mor] har også 2 drenge, men ikke med [A].

[A] ville ikke registrere sin datter i Danmark. Han har da heller ikke fratrukket børnebidrag på selvangivelsen. [A] har mødtes med sin datter én gang i 2019 i september måned. [A] har betalt alle hospitalsregninger og sendt penge hver måned, men det synes [B’s mor] ikke var nok. Hun har bare krævet mere og mere. [A] har købt og betalt et hus til [B’s mor] og det synes [B’s mor] heller ikke var nok, selv om alle i familien bor der og ikke betaler husleje. Det synes [A] ikke var ok, da han kun skulle/ville betale for sin datter.

Da [A] kom hjem efter denne rejse, fik han udfærdiget vedhæftede dokument (dateret 29.9.2020) og efter at hans datter var født, ville [A] på denne måde sikre sig at hans penge gik til mig, og jeg skulle sørge for hans datter, hvis der sket noget så han ikke selv kunne holde styr på udbetalingerne.

[A] og jeg har lovet hinanden at vi ville tage os at hinandens børn, hvis der skete noget. Efter [A] er død, har jeg gjort som aftalt og sendt det samme beløb som han, hver måned. Jeg har sagt til [B’s mor], at jeg nok skal sørge for [B] når hun bliver ældre og måske skal studere.

Jeg har på ingen måde prøvet at narre [B’s mor] for penge, tværtimod. Det største problem er, at [A’s] datter [B] ikke får glæde af penge, for [B’s mor] vil bare bruge dem og ikke gemme dem til [B] bliver stor og skal have en uddannelse.

…”

T oplyste til sidst i den ovennævnte mail af 13. november 2022 til skifteretten, at hans mor (der tillige var A’s mor) var død i oktober 2022, og at boet ikke var gjort op.

Klageren har oplyst, at T ved afhøring i skifteretten har oplyst, at han var den eneste i familien, der havde kendskab til A’s datter, B, og at det var A’s mor, der alene varetog det private skifte af boet efter A.

Banken har fremlagt Nordeas Vilkår for ratepension (rateopsparing i pensionsøjemed) gældende fra den 1. oktober 2018, hvoraf blandt andet fremgår:

7  Begunstigelse

Ved ratepensionens oprettelse eller senere kan der indsættes en begunstiget. I så fald udbetales ratepensionen ved død direkte til den begunstigede.

En begunstigelse kan ændres, medmindre den er gjort uigenkaldelig. En uigenkaldelig begunstigelse kan ikke ændres uden den begunstigedes samtykke. Dette gælder også ved ophævelse af kontoen i utide.

7.1   Hvem kan indsættes som begunstiget?

-  Nærmeste pårørende - se punkt 7.2

- Ægtefælle eller fraskilt ægtefælle

- Samlever

- Børn eller adoptivbørn og disses livsarvinger

- Stedbørn og deres livsarvinger

- En navngiven person, der har samme folkeregisteradresse som kontohaver på begunstigelsestidspunktet, eller dennes livsarvinger.

7.2 Nærmeste pårørende

Ved begunstigelsesindsættelser, som er aftalt efter 1. januar 2008, anses nærmeste pårørende i nævnte rækkefølge for: …

Ved begunstigelsesindsættelser, som er aftalt før 1. januar 2008, anses nærmeste pårørende i nævnte rækkefølge for:

1. ægtefælle (registreret partner sidestilles med ægtefælle)

2. børn/livsarvinger, hvis ingen ægtefælle efterlades

3. andre arvinger efter testamente eller arveloven.

…”

Parternes påstande

Den 1. marts 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale 328.747,78 kr. med renter fra den 6. februar 2023.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at ratepensionen i henhold til pensionsopsparingslovens § 5 a rettelig skulle have været udbetalt til B, og at banken skal berigtige fejlen ved at udbetale beløbet til B. Det følger af pensionsopsparingslovens § 5 a, at medmindre andet fremgår af omstændighederne, anses nærmeste pårørende for kontohaverens ægtefælle, en samlever, børn eller arvinger i nævnte rækkefølge. A efterlod sig ikke ægtefælle eller samlever, hvorfor A alene efterlod sig en datter, B.

Banken er ansvarlig for, at udbetalingen af afdødes ratepension ikke skete korrekt, idet den ikke har foretaget de fornødne undersøgelser af A’s arveforhold. Den kan ikke dokumentere yderligere undersøgelser til relevante myndigheder eller lignende, og den har alene udbetalt på baggrund af de oplysninger, som den har modtaget fra skifteretten samt A’s familie. Som det kan konstateres, har den ene af arvingerne ikke givet korrekte oplysninger til banken, hvilket ikke skal belaste A’s livsarving. Banken har således ikke foretaget selvstændige undersøgelser af A’s arveforhold.

Det forhold, at A’s familie på tro og love har erklæret, at A ikke efterlader sig ægtefælle eller børn, ændrer ikke på, at det er banken, der skal forsøge at inddrive de uretmæssige betalinger. A’s familie har alene underskrevet på tro og love over for banken, og det kan således ikke pålægges livsarvingen, B, at hun skal forestå inddrivelsen af den uretmæssige udbetaling, da den er sket på baggrund af oplysninger, som familien har oplyst direkte over for banken. Banken er således nærmest til at forestå inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb, idet oplysningerne er afgivet over for den.

Banken er forpligtet til at tilbagebetale 386.762,10 kr. med fradrag af boafgift på 58.014,32 kr., i alt 328.747,78 kr. samt renter fra 30 dage efter den 6. februar 2023.

B, er berettiget til renter, jf. rentelovens § 3, stk. 2, hvorefter der skal betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. I den forbindelse stilles der ikke krav om, at påkravet skal angive, at manglende betaling medfører pligt til at betale rente, ligesom størrelsen af det skyldige beløb og renten heller ikke behøver at være angivet i påkravet. Banken havde den 6. februar 2023 mulighed for at bedømme kravets berettigelse samt størrelse på baggrund af den fremsendte mail af 6. februar 2023.

Nordea Danmark har anført, at banken har foretaget tilstrækkelig undersøgelse af A’s arveforhold og derfor har foretaget korrekt udbetaling af pensionen.

Banken har kontaktet skifteretten med henblik på afklaring af afdødes arveforhold, ligesom banken har taget kontakt til boets kontaktperson, A’s mor. Både skifteretten og A’s mor har informeret banken om, at A hverken efterlod sig ægtefælle eller børn. Dette understøttes også af det begunstigelsesskema, som broderen, T, har indleveret til banken, hvor T tillige på tro og love erklærede, at A ikke efterlod sig ægtefælle eller livsarvinger. At T senere, og efter banken havde foretaget udbetaling af pensionen, afgav en anden forklaring, ændrer ikke på det forhold, at banken har udvist den nødvendige agtpågivenhed og foretaget korrekt udbetaling af A’s ratepension.

Selv om A har udfyldt et dokument, hvoraf det fremgår, at T skulle arve midlerne fra hans pensioner, står det dog klart, at T som bror ikke kunne begunstiges til pensionen, jf. Nordeas vilkår for ratepension, punkt 7.1 og 7.2. Da der banken bekendt hverken var ægtefælle, samlever, børn/livsarvinger, var de nærmeste pårørende andre arvinger efter arveloven. Herudover var dokumentet aldrig blevet skriftligt meddelt banken, hvorfor formkravene ikke var opfyldt, og der har ikke kunnet ske begunstigelsesindsættelse som anført i dokumentet, jf. pensionsopsparingsloven § 3, stk. 1.

Pensionen er derfor korrekt blevet udbetalt til de fem begunstigede, som var de nærmeste arvinger, jf. Nordeas vilkår for ratepension punkt 7.1 og 7.2.

Efter det oplyste har datteren, B, ikke været registreret i CPR-registret, hvorfor banken af den årsag heller ikke har kunnet opnå kendskab til B’s eksistens.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren i sagen er skifteværge for A’s mindreårige datter, B, i udlandet.

A var kunde i Nordea Danmark og oprettede i 2000 en ratepension i Unibank (nu Nordea Danmark). Af ratepensionsaftalen af 20. september 2000 fremgik under ”Begunstigede”, at opsparingen blev udbetalt til nærmeste pårørende, hvis kontohaveren døde inden ratepensionens aftalte udbetalingstidspunkt.

A afgik ved døden den 11. oktober 2021.

Efter A’s død kontaktede banken skifteretten med henblik på at få nærmere oplysninger om arveberettigede efter A. Banken kontaktede endvidere A’s mor, der havde fået udlagt boet efter A som privat skifte sammen med A’s bror, T, og som var kontaktperson vedrørende boet. A’s mor oplyste, at A hverken efterlod sig ægtefælle eller livsarvinger. Banken indhentede herefter begunstigelsesskemaer fra A’s mor og A’s fire søskende, der hver især underskrev en tro- og loveerklæring om, at A ikke efterlod sig ægtefælle eller livsarvinger.

Den 17. marts 2022 udbetalte banken ratepensionen med fradrag af boafgift til de fem begunstigede.

Den 6. februar 2023 rejste klageren som skifteværge for A’s mindreårige datter, B, i udlandet over for banken krav om udbetaling af ratepensionen til B.

Banken afviste kravet og svarede, at den havde udbetalt A’s ratepension i henhold til begunstigelsesbestemmelsen, som var nærmeste pårørende, og at banken ikke havde handlet ansvarspådragende ved udbetaling af ratepensionen.

Klageren har fremlagt en mail af 12. november 2022 fra A’s bror, T, til skifteretten, hvoraf fremgår, at T vidste, at A havde en treårig datter, B, i udlandet. Klageren har oplyst, at T ved afhøring i skifteretten har oplyst, at han var den eneste i familien, der havde kendskab til A’s datter, B.

Ankenævnet finder ikke, at der er grundlag for at pålægge banken at udbetale ratepensionen til B, idet bankens udbetaling af ratepensionen til A’s mor og A’s fire søskende i marts 2022 er foretaget med frigørende virkning for banken.

Ankenævnet har blandt andet lagt vægt på, at det fremgår af skifterettens mail af 29. november 2021 til banken, at boet efter A blev udleveret til privatskifte med A’s mor som kontaktperson, og at banken herefter kontaktede A’s mor, som oplyste, at A hverken efterlod sig ægtefælle eller livsarvinger. Banken indhentede herefter begunstigelsesskemaer fra A’s mor og A’s fire søskende, der hver især på tro og love oplyste, at A ikke efterlod sig ægtefælle eller livsarvinger.

Det forhold, at udbetalingen er sket med frigørende virkning for banken, støttes af retspraksis, jf. landsrettens dom gengivet i U 1995.240 V.

Ankenævnet bemærker, at B ikke var registreret som barn af A i CPR-registret.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.  

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.