Lov om betalingskort af 23. marts 1992, meddelelse om bortkomst.

Sagsnummer:239/1994
Dato:31-01-1995
Ankenævn:Peter Blok, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl
Klageemne:Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
Ledetekst:Lov om betalingskort af 23. marts 1992, meddelelse om bortkomst.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Lørdag den 23. oktober 1993 kl. ca. 13.15 fik klageren stjålet sin pung indeholdende dankort. Pungen var placeret i klagerens skuldertaske, og tyveriet fandt sted i forbindelse med, at klageren forlod et supermarked efter at have foretaget indkøb og betalt med dankortet.

Ca. kl. 18.00 samme dag bemærkede klageren, at hendes pung var væk. Efter at have ledt efter den på sin bopæl kontaktede hun hittegodskontoret hos politiet, som oplyste ikke at have modtaget pungen, men hun blev foreslået at vente til mandag morgen og kontakte supermarkedet.

Mandag den 25. oktober 1993 henvendte klageren sig i supermarkedet og fik oplyst, at pungen ikke var fundet dèr; herefter spærrede klageren kortet ved henvendelse til indklagede kl. 10.08.

Det konstateredes efterfølgende, at kortet lørdag den 23. oktober 1993 var blevet misbrugt ved ti hævetransaktioner for ialt 15.200 kr.; søndag den 24. oktober 1993 misbrugtes kortet ved tre hævninger à 2.000 kr.

Af sagen fremgår, at klageren den 18. september 1992 kvitterede for modtagelsen af indklagedes regler for dankort. Af disse fremgår bl.a.:

"1. Kortets anvendelsesmuligheder

1. Kortindehaver kan bruge [indklagedes] Dankort (i det følgende benævnt kort)

a) som hævekort

1)

- til udbetaling af kontanter i [indklagede]

2)

- til udbetaling af kontanter ved kasser i andre pengeinstitutter, der har tilsluttet sig aftale herom

- til udbetaling af kontanter ved pengeautomater i andre pengeinstitutter, der har tilsluttet sig aftale herom

- til udbetaling fra pengeautomater mærket "KONTANTEN"

For pkt. 2 gælder, at der kan udbetales p.t. kr. 2.000 pr. dag.

...

2. Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet

......

2. 2. Hvis kortet mistes, eller andre får kendskab til den personlige kode, eller hvis kortindehaver får mistanke om, at kortet vil blive misbrugt, skal kortindehaver snarest muligt underrette den [afdeling af indklagede], der har udleveret kortet.

Underretning kan også ske til nærmeste [afdeling af indklagede]. Uden for [indklagedes] åbningstid skal der gives underretning til Pengeinstitutternes BetalingsSystemer, på tlf. 44 89 29 29, der svarer døgnet rundt. Ved henvendelse til PBS skal kortindehaver oplyse navn og adresse, i hvilken [afdeling af indklagede] kontoen føres samt kortnummer og/eller kontonummer.

..."

Klagerens dankort var tilknyttet en lønkonto med et bevilget overtræk på 5.000 kr. På tidspunktet for tyveriet af kortet var saldoen 3.719,62 kr. (negativ).

Ved skrivelse af 28. oktober 1993 meddelte indklagede klageren, at hun selv hæftede for 8.000 kr. af misbruget på ialt 21.200 kr., hvorfor man indsatte 13.200 kr. på hendes konto. Klagerens hæftelse på 8.000 kr. begrundedes i for sen spærring.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 8.000 kr.

Under sagens forberedelse for Ankenævnet har indklagede krediteret klagerens konto 2.000 kr. Indklagede har herefter nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 4.800 kr.

Klageren har anført, at tyveriet blev begået af en professionel udenlandsk forbryderbande, som sidenhen er dømt og udvist. Hun har fået tilkendt et formentligt værdiløst erstatningskrav. Først mandagen efter tyveriet, hvor hun fik kendskab til, at hendes pung med dankortet var stjålet, spærrede hun kortet. Hun var ikke klar over, at det var muligt at spærre kortet telefonisk i løbet af weekenden. Af indklagedes regler fremgår, at der kun kan hæves 2.000 kr. pr. døgn i dankortautomater, og hun stiller sig derfor uforstående overfor, at der om søndagen blev hævet ialt 6.000 kr. Hertil kommer, at der ikke var dækning for det hævede beløb på hendes konto.

Indklagede har anført, at klageren ikke har underrettet kortudsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til kortets bortkomst, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3. Som følge heraf bør klageren hæfte for den del af misbruget, der blev foretaget søndag den 24. oktober 1993, svarende til 6.000 kr. At klageren først mandag morgen fik vished for, at kortet var stjålet, er ikke afgørende, idet klageren lørdag aften havde kendskab til, at kortet var bortkommet. Klageren har modtaget indklagedes regler for benyttelse af dankort, og i disse er det fremhævet, at der er mulighed for at spærre kortet telefonisk uden for indklagedes åbningstid. Det bestrides, at indklagedes regler kan forstås således, at der alene kan udbetales 2.000 kr. pr. døgn, jf. Ankenævnets kendelser i sagerne 170/1991 og 272/1991.

Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede anført, at den uberettigede brug af kortet er sket under anvendelse af PIN-kode, og klageren hæfter derfor for 1.200 kr., jf. betalingskortlovens § 21, stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må lægges til grund, at klageren lørdag den 23. oktober 1993 omkring kl. 18 blev klar over, at hendes pung indeholdende dankortet var bortkommet. Uanset at klageren ikke kunne vide, om pungen med kortet var stjålet, eller om den var glemt i supermarkedet eller tabt, findes klageren i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, at have haft pligt til snarest muligt at underrette kortudstederen om kortets bortkomst.

3 medlemmer - Peter Blok, Erik Sevaldsen og Jens Ole Stahl - udtaler herefter:

Det er ubestridt, at klageren har fået udleveret indklagedes regler for dankort. Det fremgår heraf - med understreget tekst - at der uden for indklagedes åbningstid skal gives underretning til PBS, hvis telefonnummer er oplyst. Vi finder på denne baggrund, at klageren burde have været bekendt med muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS, og at hun ved at undlade at gøre dette i løbet af aftenen den 23. oktober 1993 har udvist en sådan uagtsomhed, at hun i medfør af den nævnte bestemmelse selv hæfter for det tab på 6.000 kr., som opstod ved misbrugene af dankortet den følgende dag.

Vi finder ikke, at indklagedes oplysninger om kortets anvendelsesmuligheder kan fortolkes således, at det anførte maksimale hævebeløb på 2.000 kr. pr. dag angiver en begrænsning af kortindehaverens hæftelse ved misbrug af kortet. Klagerens hæftelse findes heller ikke at kunne begrænses som følge af, at den til kontoen knyttede overtræksret på 5.000 kr. blev overskredet ved misbruget. Indklagede har under klagesagen godtgjort klageren yderligere 2.000 kr., og efter det anførte stemmer vi herefter for ikke at tage klagen til følge.

To medlemmer - Lars Pedersen og Søren Stagis - udtaler:

Det i indklagedes regler for dankort anførte om muligheden for uden for indklagedes åbningstid at spærre et mistet dankort ved telefonisk henvendelse til PBS er vel understreget, men teksten er skrevet med samme meget små typer som folderens øvrige tekst. Vi finder, at denne vigtige oplysning, hvis den skal tjene som grundlag for en forpligtelse for kortindehaverne, burde have været fremhævet på en langt mere iøjnefaldende måde. På denne baggrund finder vi det betænkeligt at fastslå, at klageren burde have været bekendt med muligheden for at spærre dankortet ved henvendelse til PBS. Vi finder herefter ikke at klageren ved at undlade at spærre kortet om aftenen den 23. oktober 1993 har udvist en sådan uagtsomhed, at hun i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter for tabet ved de misbrug, der fandt sted den følgende dag. Da klageren efter lovens § 21, stk. 1, hæfter for 1.200 kr. af tabet, stemmer vi herefter for at pålægge indklagede at godtgøre klageren yderligere 4.800 kr.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.