Indsigelse mod opsigelse af valutalåneaftale herunder indsigelse om, at opsigelsen ikke var sagligt begrundet

Sagsnummer:246/2012
Dato:28-08-2013
Ankenævn:Vibeke Rønne, Christian Bremer, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg og Karin Sønderbæk
Klageemne:Udlån - opsigelse
Udlån - udlandslån/valutalån
Ledetekst:Indsigelse mod opsigelse af valutalåneaftale herunder indsigelse om, at opsigelsen ikke var sagligt begrundet
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager



Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af valutalåneaftale herunder indsigelse om, at opsigelsen ikke var sagligt begrundet. Spørgsmål om afvisning som følge af verserende retssag om parternes økonomiske mellemværende vedrørende valutalånet.

Sagens omstændigheder

Klageren blev kunde i Forstædernes Bank (nu Nykredit Bank) i efteråret 2007 i forbindelse med, at han skulle have finansieret en ombygning af sit sommerhus.

Den 29. oktober 2007 optog klageren et 20-årigt afdragsfrit valutalån på 450.000 CHF. Ifølge en af klageren underskrevet fuldmagt/garanti vedrørende optagelse af lånet kunne lånet på foranledning af banken og klageren omlægges til anden valuta. Efter det oplyste er parterne ikke i besiddelse af de øvrige underskrevne dokumenter vedrørende lånet (herefter Aftale 1).

Klagerens engagement omfattede endvidere efter det oplyste en aftale om fuldmagt til lånepleje af udlandslån, en kreditaftale, en pensionsaftale og en aftale om værdipapirhandel og depotoprettelse, idet den del af låneprovenuet, der ikke blev anvendt til ombygning sommerhuset, skulle anvendes til investering.

Ved e-mail af 10. oktober 2008 frarådede banken yderligere eksponering i CHF på grund af den betydelige valutakursrisiko.

Banken har anført, at banken sendte en revideret låneaftale til klageren vedrørende valutalånet (herefter Aftale 2) i foråret 2009, at klageren underskrev aftalen den 22. juni 2009, men at banken ikke er i besiddelse af den underskrevne reviderede aftale. Klageren har bestridt, at han har underskrevet aftalen. Banken har fremlagt en ikke underskrevet låneaftale (Aftale 2), der blandt andet indeholder følgende:

"… Accept til omveksling af DKK til den pågældende valuta

Låntagers betalingsforpligtelser under Aftalen herunder rente og afdrag beregnes og opgøres i den aftalte valuta, men skal betales til Banken i DKK på forfaldstidspunktet. …

Valutakurs

Bankens tilgodehavende udgør den til enhver tid værende kursværdi i DKK af den samlede restgæld på lånet.

Afvikling af lånet skal ske i lånets valuta. …

Bankens ensidige ret til valutaomlægning af Lån

Hvis Banken skønner, at Låntager og Banken efter Bankens opfattelse har påtaget sig en uacceptabel valutakursrisiko, kan Banken på ethvert tidspunkt ensidigt og uden forudgående samtykke eller aftale med Låntager, valutaomlægge Lån fra den aftalte valuta til DKK eller EUR efter Bankens eget valg. …

Opsigelse og misligholdelse

Banken kan opsige Aftalen med 3 måneders varsel.

Hvis der foreligger en misligholdelse af Aftalen, kan Banken ophæve denne uden varsel. …"

I brev af 29. januar 2010 anmodede banken klageren om at sende diverse dokumenter til brug for bankens udarbejdelse af forslag om klagerens afvikling af lånet over 20 år. Banken anbefalede endvidere klageren at omlægge lånet til DKK.

Den 9. november 2010 meddelte banken, at CHF-lånet skulle genforhandles, og at afvikling af lånet skulle påbegyndes. Banken bekræftede endvidere, at banken ville undersøge hvilken låneaftale, som banken ville gøre gældende.

I e-mail af 28. september 2011 henviste banken til, at klageren i en telefonsamtale ugen forinden havde fastholdt, at han ikke havde underskrevet Aftale 2, og at lånet efter klagerens opfattelse skulle omveksles til DKK til kurs 445-472. Den 7. oktober 2011 meddelte banken, at klageren hæftede for lånet som opgjort i forhold til den aktuelle CHF-kurs.

I e-mail af 10. januar 2012 skrev klageren til banken:

"… Jeg har noteret mig du igen vil sige mig op. Dette hvis jeg ikke vil anerkende aftale 2. …"

I e-mail af samme dag 2012 svarede banken:

"… Hvis du ikke vil anerkende, at dit CHF lån reguleres af aftale 2, har vi ikke noget valg. Vores CHF lån til kunder skal være reguleret af aftale 2, og det skal også være tilfældet i din sag. Hvis det bliver aktuelt med en opsigelse, vil vi udarbejde en opsigelse i forhold til både aftale 1 og aftale 2. …

Hvis du ikke anerkender aftale 2, bliver engagementet opsagt og afviklet, fordi vi ikke vil acceptere en regulering efter aftale 1, som er et aftalegrundlag, der ikke benyttes længere. …"

Ved brev af 12. januar 2012 opsagde banken lånet til indfrielse den 16. april 2012. Banken henviste til, at klageren havde gjort gældende, at han havde ret til at indfri lånet til en kurs mellem 445 og 475, og at banken anså klagerens krav for at være en misligholdelse af lånet, der medførte, at lånet var forfaldent til betaling. Banken forbeholdt sig samtidig ret til at omlægge lånet. Banken henviste endvidere til, at klageren havde nægtet at underskrive Aftale 2. Den 21. juni 2012 meddelte banken klagerens advokat, at banken ville omlægge lånet til DKK den 2. juli 2012 for at begrænse kursrisikoen under hensyn til klagerens meddelelse om, at han ikke hæftede for indfrielse af lånet til markedskurs. Lånet blev efter det oplyste omlagt til DKK til kurs 619, svarende til 2.785.500 DKK omkring den 2. juli 2012.

Den 2. juli 2012 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Den 4. juli 2012 indgav banken stævning til Københavns byret med påstand om, at klageren skal betale 2.785.500 DKK med tillæg af renter. I stævningen gjorde banken blandt andet gældende, at banken var berettiget til at opsige Aftale 1 og Aftale 2, og at banken var berettiget til at omlægge lånet, da klageren hverken ville vedstå valutakursrisikoen eller omlægge lånet.

Klagerens engagement i banken omfattede endvidere to pensionsdepoter og et sikkerhedsdepot. I perioden frem til den 13. november 2012 havde klageren et negativt afkast på depoterne i banken på ca.1,1 mio. kr., hvoraf tab på SAS-aktier udgjorde ca. 1 mio. kr. I klagesagen er fremlagt en ikke underskrevet investeringsprofil, inklusiv et udfyldt spørgeskema, dateret 15. juli 2007, hvorefter klagerens risikovillighed var høj. Klageren har fremlagt en e-mail af 23. august 2010, hvori banken anmodede klageren om at udfylde et fremsendt spørgeskema vedrørende risikoprofil.

Parternes påstande

Den 2. juli 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Banks ophævelse af aftalen bør tilsidesættes.

Nykredit Bank har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken ikke var berettiget til at opsige aftalen.

Lånet var ikke misligholdt.

Det fremgår af e-mail af 10. januar 2012, at opsigelsen var begrundet i uenighed mellem parterne om hvilket aftalegrundlag, der var gældende. Banken forsøgte at opnå hans tilslutning til Aftale 2 ved at true ham med opsigelse og ved senere at effektuere truslen og true ham med inkasso. Opsigelsen er ikke sagligt begrundet og er i strid med god skik bekendtgørelsens § 6 stk. 5 samt lov om finansiel virksomhed § 43.

Hverken han eller banken er i besiddelse af de underskrevne dokumenter vedrørende Aftale 1. Der er dog enighed mellem parterne om, at der blev indgået aftale vedrørende valutalånet i oktober 2007. Banken ønskede efterfølgende en omlægning af aftalen, primært med det formål at ændre afviklingen. Han har ikke tiltrådt Aftale 2. Banken anfører, at Aftale 2 er bortkommet efter hans underskrift. Det er helt usædvanligt, at et pengeinstitut ikke kan finde relevante dokumenter. I dette tilfælde er det sket flere gange, hvilket ikke bør komme ham til skade. Uklarhed om aftalegrundlaget bør komme banken til skade. Hvorvidt Aftale 2 er indgået må imidlertid afgøres ved domstolene. Hvorvidt banken kan frigøre sig fra Aftale 1 må ligeledes afgøres ved domstolene.

Hans standpunkt vedrørende hæftelse for gælden har ikke påført banken en øget kreditrisiko. Bankens risiko fremgår af aftalen. Det forhold, at han og banken var uenige om fortolkning af aftalen, ændrer ikke ved bankens risiko, ligesom opsigelsen ikke ændrede ved bankens risiko. Han bestrider ikke, at banken kunne omlægge lånet i 2012, eller at banken kunne have foretaget en tidligere omlægning, hvis banken fandt risikoen uacceptabel.

Banken har bekræftet, at man ikke vil indlede retsforfølgning, så længe sagen verserer. Banken har dermed ikke en saglig interesse i at fastholde opsigelsen og bør trække opsigelsen tilbage.

Banken iagttog ikke investorbeskyttelsesreglerne i forbindelse med de foretagne investeringer. Det bestrides, at den fremlagte risikoprofil dateret juli 2007 er tiltrådt af ham. Dokumentet erstatter ikke en MiFID-test. Der er tale om et internt dokument, som ikke er udarbejdet i samråd med ham. Dispositionerne kunne ikke gennemføres som "execution only". Den efterfølgende MiFID-test i 2010 ville være uden mening, hvis testen allerede var foretaget.

Klagen angår en formueretlig tvist og bør realitetsbehandles af Ankenævnet. Klagen vedrører bankens ret til at opsige kundeforholdet, og om bankens fordring som følge heraf er forfalden til betaling. Retten til opsigelse skal afgøres ud fra parternes aftale sammenholdt med, om banken har haft saglig grund til opsigelsen. Finanstilsynet, der ikke behandler klager over konkrete kundeforhold, og Forbrugerombudsmanden har begge afvist at behandle sagen og har i stedet henvist til Ankenævnet.

Stillingtagen til klagen kræver ikke bevisførelse. Baggrunden for opsigelsen fremgår klart af e-mailkorrespondancen forud for opsigelsen.

Nykredit Bank har til støtte for frifindelsespåstandenblandt andet anført, at opsigelsen var sagligt begrundet. Banken har ikke overtrådt god skik reglerne. Banken kunne opsige aftalen, da klageren fastholdt, at han ikke hæftede for indfrielse af gælden til gældende markedskurs. Klagerens standpunkt påførte banken en tabsrisiko. Begrundelsen for opsigelsen fremgår af opsigelsesskrivelsen. Parterne var samtidig uenige om hvilket aftalegrundlag, der var gældende, men opsigelsen var ikke begrundet med et ønske om "at opnå [klagerens] tilslutning til at retsforholdet mellem parterne skal reguleres efter Aftale 2".

Banken havde tidligere opfordret klageren til at gennemføre en omlægning af sit lån, hvilket klageren nægtede. Banken havde ret men ikke pligt til at begrænse sit tab ved at omlægge lånet til DKK i forbindelse med opsigelsen. Hvis banken ikke var berettiget til at lukke risikoen ved omlægning af lånet, ville klagerens standpunkt medføre, at klageren reelt spekulerede for bankens regning og risiko.

Opsigelsen fastholdes, og fordringen er forfalden til betaling. Banken er dog indforstået med, at den tvangsmæssige inddrivelse af fordringen med tillæg af yderligere tilskrevne renter afventer behandling i Ankenævnet og ved domstolene.

Klagen angår ikke klagerens investeringer, og klagerens bemærkninger om MiFID og udarbejdelse af risikoprofil er derfor ikke relevante. Det bemærkes dog, at banken har opfyldt de gældende regler, at banken udarbejdede en risikoprofil for klageren i juli 2007 på baggrund af klagerens besvarelse af spørgsmål, og at købet af SAS-aktierne blev gennemført som "execution only", uden rådgivning fra bankens side.

Nykredit Bank har til støtte for afvisningspåstandenblandt andet anført, at Ankenævnets kompetence alene omfatter konkrete formueretlige tvister, mens klager om tilsidesættelse af god pengeinstitutpraksis ikke realitetsbehandles, medmindre der foreligger en naturlig sammenhæng med en konkret formueretlig tvist. Sagen angår ikke en aktuel formueretlig tvist mellem parterne. Parterne er enige om, at de økonomiske krav skal afgøres ved domstolene. Klageren ønsker Ankenævnets stillingtagen til, om opsigelsen er sagligt begrundet og dermed, om banken har efterlevet de offentligretlige regler om god skik. Ankenævnet bør ikke tage stilling hertil også set i lyset af, at den formueretlige tvist mellem parterne behandles ved domstolene. Klageren har i øvrigt fået sagen behandlet af Finanstilsynet og af Forbrugerombudsmanden. Banken har redegjort for sagen overfor Finanstilsynet på tilsynets anmodning. Hverken Finanstilsynet eller Forbrugerombudsmanden har fundet anledning til at foretage sig yderligere.

Klagen til Ankenævnet vedrørte oprindeligt alene spørgsmålet om, hvorvidt opsigelsen var sagligt begrundet. Klageren har således i klagen anført, at "Hvorvidt indklagede kan frigøre sig fra Aftale 1 må ligeledes afgøres af domstolene på baggrund af aftalens indhold og omstændighederne i forbindelse med aftalens indgåelse." Klageren har efterfølgende i klagesagen anført, at banken ikke havde hjemmel til at opsige lånet. Dette spørgsmål og bankens ret til frigørelse fra aftalen behandles under den verserende retssag. Den obligationsretlige ret til frigørelse fra aftalen og vurdering af saglighed i forhold til God Skik bekendtgørelsen er nært forbundne. Når den formueretlige tvist behandles ved domstolene, bør klagen afvises.

Sagen bør subsidiært afvises, da en stillingtagen forudsætter en bevisførelse i form af vidneafhøring, som ikke kan finde sted for Ankenævnet. Opsigelsen var begrundet i et længere forløb med møder og telefoniske drøftelser. Klageren har selv i klagen anført, at stillingtagen til den formueretlige tvist mellem parterne kræver en bevisførelse, der ikke kan finde sted for Ankenævnet, og at bankens ret til frigørelse fra aftalen skal behandles ved domstolen.

Ankenævnets bemærkninger

I oktober 2007 optog klageren et 20-årigt, afdragsfrit valutalån på 450.000 CHF i Forstædernes Bank (nu Nykredit Bank). Der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt klageren underskrev et nyt aftalegrundlag (Aftale 2) vedrørende valutalånet i 2009. Klageren afviste efterfølgende i 2011 og i januar 2012 at underskrive Aftale 2.

Den 12. januar 2012 opsagde banken lånet til indfrielse den 16. april 2012. Banken henviste til, at klageren havde gjort gældende, at han havde ret til at indfri lånet til en kurs mellem 445 og 475, og at banken anså klagerens krav for at være en misligholdelse af lånet, der medførte, at lånet var forfaldent til betaling. Banken henviste endvidere til, at klageren havde nægtet at underskrive Aftale 2.

En klage vedrørende opsigelse af et kundeforhold må anses for at angå en formueretlig tvist. Der er derfor ikke grundlag for at tage Nykredit Banks afvisningspåstand til følge. Ankenævnet bemærker, at den verserende retssag mellem parterne ikke er til hinder for, at klagen realitetsbehandles af Ankenævnet.

Der er uenighed mellem parterne om, hvilket aftalegrundlag, der var gældende for valutalånet. Uanset aftalegrundlaget skal en opsigelse af en låneaftale være sagligt begrundet, jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2011om god skik, § 6, stk. 5 og Ankenævnets praksis.

Valutalånet var efter det oplyste ikke misligholdt. Ankenævnet finder, at uenighed mellem parterne om fortolkning af aftalegrundlaget, herunder om valutakursrisikoen, eller uenighed om hvilket aftalegrundlag, der var gældende for valutalånet, hverken hver for sig eller i forening udgjorde en saglig begrundelse for opsigelsen af aftalen om valutalånet.

Klageren får derfor medhold i påstanden om, at Nykredit Banks opsigelse af valutalåneaftalen var uberettiget.

Ankenævnets afgørelse

Nykredit Bank skal anerkende, at bankens opsigelse af valutalåneaftalen pr. den 16. april 2012 var uberettiget.

Klageren får klagegebyret tilbage.