Krav om tilbageførsel af kontooverførsler foretaget i netbank af mindreårig til tredjemand med henblik på deltagelse i spil

Sagsnummer:275/2020
Dato:01-10-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Kristian Ingemann Petersen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler
Klageemne:Umyndighed - udbetaling fra konto
Umyndighed - gave
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af kontooverførsler foretaget i netbank af mindreårig til tredjemand med henblik på deltagelse i spil
Indklagede:Frøs Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler foretaget i netbank af mindreårig til tredjemand med henblik på deltagelse i spil.

Sagens omstændigheder

Klagerens søn, S, på 15 år, var kunde i Frøs Sparekasse, hvor han havde en opsparingskonto -928 og en såkaldt Money Maker konto -870. Klageren og hans ægtefælle, H, der har fælles forældremyndighed over S, var også kunder i sparekassen.

Klageren har oplyst, at indeståendet på S’s opsparingskonto -928 stammede fra indkomst fra S’s fritidsjob (63.000 kr.) samt gaver fra bedsteforældre og konfirmation, og at indeståendet på S’s konto -870 stammede fra S’s konfirmation.

Den 24. oktober 2019 i tidsrummet fra kl. ca. 18 til kl. ca. 23.15 blev der ved straksoverførsler i S’s netbank overført i alt 107.300 kr. fra de to konti til en konto tilhørende tredjemand i et andet pengeinstitut. Samme dag var der endvidere foretaget en intern overførsel på 14.000 kr. fra konto -870 til konto -928. Efter overførslerne var indeståenderne på kontiene i alt ca. 800 kr. Klageren har oplyst, at S var 15 år på tidspunktet for overførslerne.

Klageren blev opmærksom på overførslerne i sin netbank den 4. november 2019 og spærrede samme dag S’s NemID. Den 5. november 2019 kontaktede klageren sparekassen og foretog en anmeldelse til politiet om identitetstyveri. Den 8. november 2019 oplyste sparekassen til klageren, at overførslerne havde fundet sted fra S’s sædvanlige IP-adresse.

Klageren har oplyst, at han efterfølgende udspurgte S, der oplyste, at han to uger inden overførslerne via Facebook var kommet i kontakt med en person, P, som tilbød ham at spille med på nogle gode odds. Den 24. oktober 2019 kl. 18 overførte S 500 kr. P blev ved med at spørge om flere penge, da de ellers ville tabe det hele, og S overførte ad flere omgange, indtil S ikke havde flere penge. P lukkede efterfølgende sin Facebook profil. Klageren har oplyst, at han rettede oplysningerne i politianmeldelsen efter samtalen med S.

I en e-mail af 24. november 2019 til sparekassen rejste klageren indsigelse og anførte, at S var blevet narret til at foretage overførslerne. Klageren anførte endvidere, at han kunne se S’s konti via sin netbank, men at han ikke havde fået adgang til S’s konti via sparekassen’s app (mobilbank), og at han heller ikke havde fået meddelelse om overførslerne. Den 4. december 2019 svarede sparekassen, at klageren ikke kunne se S’s konti i sin mobilbank, da S ikke selv havde mobilbank, at opsætning af beskedservice alene kunne ske i S’s netbank, og ikke i klagerens netbank via fuldmagt, og at S selv kunne afmelde beskedservice. Sparekassen anførte endvidere blandt andet, at sparekassens IT support kunne have vejledt klageren om beskedservice og mobilbank vedrørende S’s konti.

Den 15. januar 2020 oprettede sparekassen via sit system og efter anmodning fra klageren beskedservice med en beløbsgrænse på 100 kr. for S’s konti.

Ved et brev til klageren af 2. marts 2020 meddelte politiet, at sagen fortsat var under behandling.

Parternes påstande

Den 24. juli 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Frøs Sparekasse skal tilbageføre de overførte beløb.

Frøs Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at S blev udsat for bedrageri af P, der foregav at spille med S’s midler. Spil med midler fra en mindreårig er i sig selv ulovligt, jf. 34 i bekendtgørelse af lov om spil.

S foretog straksoverførslerne, men kendte ikke konsekvensen. S blev manipuleret og presset i en periode på ca. 14 dage forud for overførslerne, der fandt sted under et forløb på mere end fem timer. Sparekassen har ikke anmodet om en redegørelse fra S. Han har været i forbindelse med andre unge, der har anmeldt P under samme sag. Politiet har nu påbegyndt den egentlige efterforskning.

Sparekassen udviste ikke rettidig omhu i varetagelsen af S’s interesser. Det burde ikke kunne lade sig gøre, at S som mindreårig kunne overføre så store beløb via netbank. Sparekassen har pådraget sig et ansvar herfor.

Det er kritisabelt, at S’s to opsparingskonti stod helt åbne. Han og H var ikke bekendt med dette. Sparekassen har begrænset nogle kunders (ældres) brug af netbank, mens mindreårige skal have fuld adgang. Dette hænger ikke sammen.

S havde allerede som 13-årig et indestående på mere end 75.000 kr. i sparekassen. Sparekassen rådgav i den forbindelse ikke om muligheden for et specielt arrangement for mindreårige, der havde mere end 75.000 kr. på deres konti.

Da sparekassen ikke overvåger bevægelser på mindreåriges opsparingskonti, burde sparekassen have sørget for, at han fik besked via beskedservice, og at han kunne se S’s konti via mobilbank. I så fald havde han kunne stoppe og begrænse bedrageriet.

Han rettede gentagne gange telefonisk henvendelse til sparekassen, da han ikke kunne se S’s konti via mobilbank på trods af, at han var fuldmagtskunde. Han kunne ikke aktivere beskedservice, som han har på andre konti, på S’s konti. Da han er fuldmagtshaver til S’s konti, burde hans adgang til beskedservice og mobilbank for S’s konti ikke skulle godkendes af S. Han troede, at han og H havde fuld råderet over S’s formue og dermed samme brugsrettigheder som S.

Sparekassen har ikke svaret på, hvorfor han ikke har haft adgang til S’s konti via mobilbank, og hvorfor han ikke tidligere kunne få beskedservice på S’s konti på trods af, at dette er en facilitet, som sparekassen markedsfører.

Han er ikke blevet bedt om selv at henvende sig til sparekassens IT support.

Sparekassen bør tilbagebetale de overførte beløb. Skulle det lykkes politiet at anholde en skyldig, og vedkommende tilbagebetaler beløbet, bortfalder kravet selvfølgelig.

Frøs Sparekasse har blandt andet anført, at S selv foretog overførslerne i sin netbank for at deltage i spil med gevinst for øje. S havde hele tiden kontrollen og kunne have valgt at stoppe med at overføre. Hvorvidt spillet blev gennemført eller ej, har ikke betydning. Overførslerne blev korrekt gennemført og bogført uden tekniske fejl.

De varierende forklaringer gør det svært at gennemskue, hvad der er foregået. Sparekassen har forgæves anmodet om en redegørelse fra S. Uanset om S overførte pengene til deltagelse i ulovligt spil, og at politiet efter klagerens oplysninger indledte en undersøgelse, er der ikke hjemmel til at placere et ansvar hos sparekassen, hverken efter betalingsloven eller på andet grundlag. Der var ikke tale om en akut situation som i traditionel phishing. S var i dialog med P i en periode på to uger og havde god tid til at drøfte søge vejledning hos sine forældre om deltagelse i spillet. P havde ikke udgivet sig for at være fra sparekassen eller f.eks. en offentlig myndighed.

S kunne selv råde over sit indestående på de to konti. Indeståendet var ubestridt midler, som S havde erhvervet ved enten fritidsarbejde eller gave. 

Sparekassen laver sædvanlig systemmæssig overvågning af alle transaktioner, men er ikke forpligtet til at oprette beskedservice til værgerne om transaktioner på en 15-årigs konti med midler, som den 15-årige frit kan disponere over.

Hvis S i samråd med sine forældre havde ønsket det, kunnet sparekassen have været behjælpelig med såvel oprettelse af mobilbank som beskedservice.

Klageren har ikke efterspurgt adgang til beskedservice og mobilbank for S’s konti. Begge er tilvalgsprodukter, som sparekassen ikke pr. automatik giver sine kunder, ligesom produkterne kræver, at kunden selv definerer, hvornår der skal gives besked via beskedservice.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hans ægtefælle, H’s, mindreårige søn, S, var kunde i Frøs Sparekasse, hvor han havde to opsparingskonti.

Den 24. oktober 2019, hvor S var 15 år, blev der ved straksoverførsler i S’s netbank overført i alt 107.300 kr. fra de to konti til tredjemands konto i et andet pengeinstitut. Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at overførslerne blev foretaget og godkendt af S ved brug af NemID. Der er tale om autoriserede transaktioner, og S har ikke krav på tilbageførsel efter betalingsloven.

Ankenævnet lægger til grund, at kontiene ikke var undergivet rådighedsbegrænsninger. Det lægges således til grund, at indeståendet på de to konti bestod af indtægt fra S’s fritidsjob erhvervet efter, at han var fyldt 15 år samt gavebeløb til fri rådighed, som S selv kunne råde over i medfør af værgemålslovens § 42.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at sparekassen er forpligtet til at tilbageføre transaktionerne til S.  

Ankenævnet finder heller ikke, at sparekassen har pådraget sig et erstatningsansvar som følge af, at klageren ikke havde adgang til S’s konti via sin mobilbank i sparekassen, eller at klageren ikke var tilsluttet sparekassens beskedservice vedrørende S’s konti.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.