Krav om tilbageførsel af et beløb, som via homebanking blev overført til anden konto end tilsigtet.

Sagsnummer:49/2005
Dato:18-10-2005
Ankenævn:Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Anne Dehn Jeppesen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Netbank - fejlagtig overførsel
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af et beløb, som via homebanking blev overført til anden konto end tilsigtet.
Indklagede:Sydbank, Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse
Øvrige oplysninger:OF IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om tilbageførsel af et beløb, som via homebanking blev overført til en anden konto end tilsigtet.

Sagens omstændigheder.

Den 30. november 2004 foretog klagerens ægtefælle via indklagede 1's netbank to betalinger på henholdsvis 100.225,75 kr. og 48.968,75 kr. Betalingerne vedrørte betaling til to maskinstationer, D og T, der havde udført arbejde for klageren, der er landmand. Betalingerne blev foretaget på grundlag af fakturaer med vedlagte fælles indbetalingskort (FI-kort).

Ved indtastningen af betalingen på 100.225,75 kr., som skulle tilgå D maskinstation, indtastede klagerens ægtefælle:

Felt:

Ægtefællens indtastning:

Tekst på egen kontoudskrift:

[D maskinstation]

Beløbsmodtager:

[D maskinstation]

Betalingsident:

[betalingsidentifikationsnummer anført på indbetalingskort fra D maskinstation]

Kreditornr.:

[kreditornummer anført på indbetalingskort fra T maskinstation]

Den 2. december 2004 blev de to betalinger bogført på T Maskinstations konto hos indklagede 2.

I forbindelse med, at D maskinstation primo januar 2005 rykkede klageren for betaling af beløbet på 100.225,75 kr., blev klageren opmærksom på, at beløbet var overført til T maskinstation.

Ved skrivelse af 6. januar 2005 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til T maskinstation med anmodning om tilbageførsel af beløbet.

Af en skrivelse af 7. januar 2005 fra T maskinstations advokat til indklagede 2 fremgik, at driften af maskinstationen var indstillet som følge af et utilfredsstillende økonomisk resultat. Det fremgik, at kreditorer måtte indstille sig på, at deres tilgodehavende måtte anses for tabt, og at der ikke ville ske sagsbehandling / bobehandling, ligesom indehaveren af T maskinstation kunne forventes at søge gældssanering.

Ved skrivelse af 11. januar 2005 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede 2 med anmodning om tilbageførsel af beløbet på 100.225,755 fra kontoen tilhørende T maskinstation, idet der forelå en fejlskrift fra klagerens side. Advokaten henviste til aftalelovens § 32.

Ved skrivelse af 13. s.m. afviste indklagede 2 anmodningen.

Ved skrivelse af 1. marts 2005 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede 1 og anførte, at indklagede i medfør af § 12 i lov om visse betalingsmidler hæftede for betalingen af beløbet på 100.225,75 kr. Ved skrivelse af 16. s.m. afviste indklagede 1 kravet.

Af sagen fremgår, at indklagede 1's netbank er indrettet således, at kunden i første skærmbillede indtaster oplysninger om overførselsbeløb, betalingsdato, betalingsmodtagers navn, identifikationsoplysninger til brug for betalingsmodtager samt betalingsmodtagers kreditornummer. Af næste skærmbillede fremgår de oplysninger, som kunden selv har indtastet, herunder det af kunden indtastede kreditornummer. Ankenævnet har med henvisning til, at nogle pengeinstitutters netbanker er indrettet således, at kunden i "godkendelsesskærmbilledet" kan se navnet på den betalingsmodtager, som svarer til det indtastede kreditornummer, forespurgt indklagede, hvorfor dette ikke er muligt i indklagedes netbanksystem. Hertil har indklagede anført, at man har valgt at indrette sin netbank således, at der ikke hentes oplysninger fra det fælles kreditorregister ved betalinger af FI-kort, hvilket svarer til, at der heller ikke ved betaling af girokort eller beløbsoverførsel fra konto til konto oplyses betalingsmodtagers navn. I de sidstnævnte tilfælde kan dette ikke lade sig gøre, fordi der ikke findes et fælles register over girokortbetalingsmodtagere, henholdsvis kontohavere. Indklagede har derfor vurderet, at det kunne give kunderne en falsk tryghed, såfremt man etablerede et kontrolsystem, som alene omfattede betaling af FI-kort.

Finansrådet har i skrivelse af 1. september 2005 på Ankenævnets forespørgsel oplyst, at der p.t. i halvdelen af edb-centralerne er implementeret en løsning for betaling af FI-kort, hvor der efter indtastning af kreditornummeret i næste skærmbillede sker en oversættelse af kreditornummeret til en betalingsmodtager med navn. I øvrige edb-centraler sker der enten ingen oversættelse i forbindelse med betalingsgodkendelse, eller der sker først en oversættelse på et senere tidspunkt, hvor betalingen er blevet en del af posteringsoversigten på betalingskontoen enten som en gennemført betaling eller som en fremtidig betaling.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. marts 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at de indklagede tilpligtes at betale 100.225,75 kr.

Indklagede 1 har nedlagt påstand om frifindelse.

Indklagede 2 har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at landbrugsvirksomheden drives af ham selv og ægtefællen, idet der ikke er ansat personale. Resultatet af virksomheden før afskrivninger og renter var i 2003 på 900.000 kr.

I forhold til indklagede 1 har klageren anført, at kravet støttes på § 12 i lov om visse betalingsmidler. Som udbyder af netbankordningen er indklagede ansvarlig for, at systemet indrettes således, at uoverensstemmelser i indtastningen af navn og kontonummer opdages. Selvom hans ægtefælle har begået en tastefejl, er der ikke tale om en bevidst eller grov fejl. Indklagede er på objektivt grundlag ansvarlig for fejl, som systemet medfører.

For så vidt angår indklagede 2 har klageren anført, at overførslen er ugyldig efter aftalelovens § 32, stk. 2. Meddelelsen om overførslen er sket via edb, der må sidestilles med telegraf. Meddelelsen om, hvem beløbet skulle tilgå, er blevet forvansket.

Uoverensstemmelsen mellem beskrivelsen af modtageren og kontonr. blev ikke opdaget, idet beløbet uden videre blev indsat på T maskinstations konto. Da § 32, stk. 2 er en stærk ugyldighedsgrund og indklagede har modtaget meddelelse, så snart fejlen blev opdaget, skal beløbet tilbageføres.

Subsidiært gøres det gældende, at overførslen er ugyldig efter aftalelovens § 32, stk. 1, idet der foreligger en fejlskrift. Indklagede 2 har ikke kunnet modtage beløbet i god tro, idet det i overførselsanmodningen blev oplyst, at beløbet skulle tilgå D maskinstation, og idet betalingsidentifikationsnummer og kreditornummer ikke passede sammen. Som den professionelle betalingsformidler er indklagede nærmest til at sikre, at der foretages kontrol af, at oplysningerne vedrørende en betaling entydigt identificerer modtageren.

Indklagede 2 har endvidere opnået en uberettiget berigelse som følge af fejlen.

Indklagede 1 har anført, at betalingen blev korrekt registreret og bogført på baggrund af de oplysninger, som var indtastet vedrørende betalingen.

Angivelse af kreditornummeret er afgørende for, hvem der modtager betalingen i henhold til et indbetalingskort, idet kreditornummeret er unikt.

Klageren har selv anført kreditornummeret og dermed T maskinstation som rette beløbsmodtager. Overførslen beror således udelukkende på en fejl begået af klageren, for hvilken klageren selv hæfter.

Det er ikke systemmæssigt muligt at opdage den foreliggende fejl. Der er ikke tale om systemfejl, som indklagede efter betalingsmiddelloven § 12 hæfter for.

Indklagede 2 har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren må anses for at være selvstændig erhvervsdrivende, hvorfor Ankenævnet bør afvise behandlingen af klagen, da den falder uden for Ankenævnets kompetence.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede 2 anført, at saldoen på kontoen tilhørende T maskinstation forinden indbetalingen af det omstridte beløb var 13.534,85 kr. (negativ). Til kontoen var et kreditmaksimum på 300.000 kr., og kontoen var således ikke i overtræk. Kontoens saldo var den 21. december 2004 36.799,98 kr. (negativ). De beløb, der er hævet fra kontoen siden indsættelsen af overførslen, er således anvendt til betaling af diverse kreditorer og ikke til nedbringelse af gælden til indklagede. Kreditten var ydet på dækket basis - tredjemandspant - hvorfor indsættelsen af beløbet ikke reducerede indklagedes tabsrisiko.

Klageren har ikke foretaget tilstrækkelig kontrol af overførslen, der har en vis størrelse.

Det bestrides, at man burde have indset fejlen og således efter aftalelovens § 32 er pligtig at tilbageføre beløbet. Man har af gode grunde ingen mulighed eller pligt til at foretage nogen form for kontrol af diverse ind- eller udbetalinger, ligesom det enkelte pengeinstitut ikke modtager nogen form for bilag eller kontrollister, der muliggør en egentlig kontrol helt eller delvist. Det vil være urimeligt at pålægge et pengeinstitut en kontrolpligt og et ansvar for, at diverse elektroniske overførsler tilgår rette kontohaver.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter klagens karakter og det oplyste om størrelsen af klagerens landbrugsvirksomhed finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise sagen, jf. vedtægternes § 2, stk. 2, 2. pkt.

Ved betalingen via netbank af opkrævningen på 100.225,75 kr. fra D maskinstation angav klagerens ægtefælle korrekt denne som betalingsmodtager, ligesom hun anførte korrekt betalingsidentifikationsnummer. Derimod anførte hun ved en fejl ikke kreditornummeret for D maskinstation, men kreditornummeret for T maskinstation.

Der foreligger ikke en fejlregistrering eller konteringsfejl, som kan medføre, at indklagede 1 er ansvarlig for klagerens tab i medfør af § 12 i lov om visse betalingsmidler.

3 medlemmer - Peter Blok, Jette Kammer Jensen og Anne Dehn Jeppesen - udtaler herefter:

I relation til de såkaldte fælles indbetalingskort (FI-kort), som blev anvendt i det foreliggende tilfælde, findes et fælles kreditorregister. Det er derfor i forbindelse med betaling via netbank muligt at modvirke fejl ved angivelse af kreditornummeret ved i godkendelsesskærmbilledet at vise navnet på den betalingsmodtager, som svarer til det indtastede kreditornummer. Et sådant kontrolsystem er da også etableret af nogle pengeinstitutter. Fejl i forbindelse med indtastning af kreditornummer er en nærliggende risiko, og den omstændighed, at det indtastede kreditornummer gentages i godkendelsesskærmbilledet, sikrer ikke på effektiv måde herimod. At et kontrolsystem efter det oplyste ikke kan etableres ved betaling af giroindbetalingskort og ved konto til konto overførsler, taler efter vores opfattelse ikke imod at indføre et kontrolsystem ved betaling af FI-kort.

På den anførte baggrund finder vi, at det må anses for en systemfejl, at der i indklagede 1's netbank ikke er etableret en kontrolordning af den beskrevne karakter i forbindelse med betaling af FI-kort. Vi lægger endvidere til grund, at klagerens ægtefælle ville have opdaget fejlen ved indtastningen af kreditornummeret, såfremt en sådan kontrolordning havde været etableret. Vi stemmer derfor for at tage klagerens påstand til følge over for indklagede 1.

1 medlem - Niels Bolt Jørgensen, der efter vedtægternes § 13, stk. 1 er tillagt to stemmer - udtaler:

Indklagede 1's netbanksystem er under tilsyn af Forbrugerombudsmanden, jf. lov om visse betalingsmidler § 18.

Forbrugerombudsmanden udsendte i marts 2001 "Rapport vedrørende sikkerheden i udvalgte internetbaserede betalingssystemer". Rapporten er udarbejdet af revisionsfirmaet Ernest Young på grundlag af en omfattende gennemgang af en række netbanksystemer.

Den af flertallet efterlyste facilitet har været overvejet og vurderes således i rapportens pkt. 3.5.:

Som yderligere sikkerhed kunne man forestille sig, at bruger kunne indgive en særlig kode, der yderligere identificerer den rette beløbsmodtager og som også verificeres, inden brugeren godkender transaktionen endeligt. Andre løsninger, såsom angivelse af modtagers navn eller et automatisk tilbagesvar til bruger med modtagers navn ved signeringen af transaktionen, kunne lyde fristende. Sådanne løsninger vil desværre kunne indeholde en række vanskeligheder, der må antages at gøre løsningerne uanvendelige som generel metode.

Indklagede og Finansrådet har under sagen gjort rede for en del af disse vanskeligheder.

Det må således lægges til grund, at den tilsynsførende myndighed fraråder pengeinstitutterne at introducere denne facilitet. På denne baggrund kan det ikke anses for en systemfejl, at indklagede har fravalgt faciliteten, men - ligeledes i overensstemmelse med rapportens pkt. 3.5 - har indrettet sikkerhedskontrollen ved, at brugeren skal bekræfte de direkte indtastede oplysninger i et særskilt skærmbillede.

Klageren har både indtastet det forkerte kreditornummer og forsømt sin kontrol ved godkendelsen af den samlede transaktion. Jeg stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge over for indklagede 1.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Samtlige medlemmer udtaler herefter:

Der foreligger ikke nogen forvanskning, som kan medføre, at klageren over for indklagede 2 kan påberåbe sig aftalelovens § 32, stk. 2. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at indklagede 2 vidste eller burde have vidst, at overførslen af det omhandlede beløb til maskinstation T beroede på en fejl, jf. aftalelovens § 32, stk. 1. Endelig er det ikke godtgjort, at indklagede 2 har opnået en uberettiget berigelse som følge af betalingens gennemførelse. Klagen tages derfor ikke til følge over for indklagede 2.

Som følge af det anførte

Indklagede 1 skal inden fire uger betale 100.225,75 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 17. marts 2005. Over for indklagede 2 tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.