Indsigelse mod gebyr for basal betalingskonto.

Sagsnummer:95/2022
Dato:15-11-2022
Ankenævn:Vibeke Rønne, Inge Kramer, Jimmy Bak, Tina Thygesen, Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Indlån - øvrige spørgsmål
Gebyr - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod gebyr for basal betalingskonto.
Indklagede:Danske Andelskassers Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Indsigelse mod gebyr for basal betalingskonto.

Sagens omstændigheder

Klageren oprettede i oktober 2019 en basal betalingskonto i Danske Andelskassers Bank. På daværende tidspunkt var prisen for kontoen 480 kr. om året inkl. udstedelse af et betalingskort. Kontoen blev ifølge det oplyste registreret som klagerens NemKonto.

Ved en meddelelse af 27. august 2020 i klagerens netbank varslede banken, at prisen for en basal betalingskonto inkl. udstedelse af betalingskort steg fra 480 kr. om året til 1.000 kr. om året med ikrafttræden den 1. november 2020.

I februar 2022 gjorde klageren over for banken indsigelse mod de gebyrer, som hun havde betalt for sin basale betalingskonto.

Den 25. februar 2022 refunderede banken klageren nogle gebyrer, som fejlagtigt var blevet opkrævet vedrørende klagerens basale betalingskonto. Banken fastholdt dog, at den som anført i prisbogen var berettiget til at opkræve et årligt gebyr på 1.000 kr. om året inkl. udstedelse af et betalingskort.   

Parternes påstande

Den 8. marts 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Andelskassers Bank skal tilbagebetale det beløb, som hun har betalt for meget i gebyr for sin basale indlånskonto siden forhøjelsen af gebyret i 2020.

Danske Andelskassers Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun har betalt for meget i gebyr for sin obligatoriske basale betalingskonto de sidste 2½ år. Banken tager en pris på 1.000 kr. pr. år inkl. et betalingskort, dvs. 83,33 kr. om måneden. Ud over netbank er der ikke andre ydelser med i prisen. Da hun startede som au pair med en løn på 4.600 kr. om måneden før skat var det mange penge.

Det er ikke er et rimeligt gebyr i henhold til lov om betalingskonti § 12 og i forhold til, hvilke priser hun har fået oplyst fra andre banker.

Hertil kommer, at hendes ægtefælle betaler langt mindre (300 kr. plus gebyr på 180 kr. for kort) i samme bank for tilsyneladende samme ydelse.

Hun er ikke dansk statsborger, men har haft dansk sygesikringsbevis og dansk CPR-nummer i snart 2½ år. Det virker som om, at gebyret er udtryk for ulovlig forskelsbehandling, idet hun er udlænding.

Det er irrelevant, hvor store udgifter Danske Andelskassers Bank generelt har til lønninger, husleje mm., idet gebyrets størrelse er nævnt i loven, og det har dermed været lovgivers intention, at man ikke skulle komme til at betale alt for meget for denne type konto. Så hvis pengeinstituttet taber penge på disse konti, må de derfor tjene dem andre steder.

Banken skriver på sin hjemmeside om resultatet for 2021, at det viser et ”meget tilfredsstillende overskud før skat på 202 mio. kr., hvilket er det bedste resultat siden børsnoteringen i 2011” og ”Udvikling er især drevet af gebyrindtægter, som er påvirket af høj aktivitet i 2021.” Den kan dermed dele 54 millioner kroner ud til sine aktionærer, der har haft et ”aktieafkast på ikke mindre end 48,5 %”. Størrelsen af hendes gebyr må enten være en direkte eller indirekte del af dette overskud på gebyrindtægterne.

Da hun oprettede sin basale betalingskonto i 2019, var det årlige gebyr 300 kr. samt 180 kr. for et betalingskort. Omkring et år efter blev gebyret sat op til over det dobbelte, uden at hun opdagede det, da gebyret automatisk trækkes fra kontoen.

Det følger af bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder § 15, stk. 5, at ”Pengeinstitutter skal tilbyde en basal indlånskonto vederlagsfrit eller mod et gebyr, der højest må udgøre 180 kr. om året”. Dette niveau er steget til 188 kr. i 2021. Hvad forskellen præcis er på en basal betalingskonto og en basal indlånskonto kan hun ikke gennemskue, udover at der tilknyttet et betalinskort til en basal betalingskonto.

Da der er så stor prisforskel mellem en basal indlånskonto og en basal betalingskonto, burde hun fra starten være rådgivet om at tage den basale indlånskonto med eventuelt tilkøb af et betalingskort. Et kort hun i sin dagligdag i øvrigt sagtens kunne have undværet, hvis hun havde vidst, at hun senere automatisk ville blive sat til at betale næsten det femdobbelte af lovens maksimumbeløb for en såkaldt basal indlånskonto. Hun spurgte endda ind til gebyret, da hun oprettede kontoen.

Danske Andelskassers Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet ikke har beføjelser til at ændre i bankens gebyr for en basal betalingskonto.

Det fremgår af lov om betalingskonti § 14, at det er Finanstilsynet, der fører tilsyn med overholdelsen af loven og dermed bankens pris for en basal betalingskonto. Finanstilsynet har ikke haft rettet henvendelse til banken i anledning af gebyrets størrelse, hvorfor gebyret kan anses som rimeligt.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at gebyret er fastsat i overensstemmelse med reglerne i lov om betalingskonti § 12, stk. 4, som et rimeligt gebyr. Der er især lagt vægt på betingelserne i § 12, stk. 4, nr. 3. Det fremgår af bestemmelsen, at der skal tages hensyn til bankens omkostninger. Det kan i den forbindelse oplyses, at alene bankens gennemsnitlige IT-omkostninger pr. kunde overstiger 1.000 kr. Dertil kommer andre omkostninger i form af lønninger, husleje m.v., der også kan indregnes i gebyret. Banken har således ingen fortjeneste på at tilbyde en basal betalingskonto – tværtimod. Gebyret kan derfor anses som rimeligt.

På portalen www.basalbetalingskonto.dk fremtræder et enkelt pengeinstitut med en pris på 1.490 kr. om året. Der er flere pengeinstitutter, der tager en pris på mellem 900-1.000 kr. for en basal betalingskonto. Der er andre pengeinstitutter, der beregner sig et gebyr for etablering af kontoen og udstedelse af debetkort, hvor prisen det første år langt overstiger 1.000 kr. Det er derfor ikke korrekt, når klageren anfører, at Danske Andelskassers Bank er dyrest af alle. Bankens gebyr er ikke meget større end gennemsnittet, hvorfor gebyret som udgangspunkt er rimeligt, jfr. lov om betalingskonti § 12, stk. 4, nr. 2.

Der er ikke tale om ulovlig forskelsbehandling. Bankens gebyrer og priser forholder sig ikke til kundernes statsborgerskab.

Banken må ikke uden samtykke udtale sig om andre kunder og deres gebyrer. Banken kan derfor ikke kommentere på hvilke gebyrer, klagerens ægtefælle betaler. Generelt kan det dog oplyses, at banken prissætter sine kunder i forhold til det forretningsomfang de har, hvilket fremgår udtrykkeligt i de kundeprogrammer, som banken har indført. Kunderne kan derfor godt opleve forskellige priser for det samme produkt.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.

Klageren oprettede i oktober 2019 en basal betalingskonto i Danske Andelskassers Bank. På daværende tidspunkt var prisen for kontoen 480 kr. om året inkl. udstedelse af et betalingskort.

Ved en meddelelse af 27. august 2020 i klagerens netbank varslede banken, at prisen for en basal betalingskonto inkl. udstedelse af betalingskort steg fra 480 kr. om året til 1.000 kr. om året med ikrafttræden den 1. november 2020.

Ankenævnet lægger til grund, at prisændringen blev varslet korrekt over for klageren efter bankens gældende Almindelige Forretningsbetingelser Privat.

Det følger af lov om betalingskonti § 9, hvilke tjenesteydelser en basal betalingskonto skal omfatte. Af lovens § 12 følger endvidere, at pengeinstituttet i forbindelse hermed kan beregne sig et rimeligt gebyr. Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelse af lov om betalingskonti, herunder om bankernes gebyrer for basale betalingskonti er rimelige.

Af en redegørelse, som Erhvervsministeren i Folketingsåret 2019-20 gav til Folketingets erhvervsudvalg i form af et notat om evaluering af lov om betalingskonti, fremgår bl.a. følgende: ”Det er Finanstilsynets vurdering, at et årligt gebyr på op til 1.000 kr. for en basal betalingskonto ligger indenfor, hvad der må anses for rimeligt, jf. § 12, stk. 1, jf. stk. 3, i lov om betalingskonti.”

På baggrund af ovennævnte vurdering fra Finanstilsynet finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte det gebyr på 1.000 kr. om året, som banken har opkrævet.

Gebyret udgør endvidere hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 2 og 3.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.