| Sagsnummer: | 561/2024 |
| Dato: | 27-05-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Inge Kramer, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Værdipapirer - køb, salg, rådgivning Udlån - rente Rådgivning - investering Pensionskonti - øvrige spørgsmål Forældelse - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelser vedrørende rådgivning om investering af frie midler via Middelfart Sparekasse Depotpleje, indgåelse af prioritetskredit og flytning af pensionsindbetalinger. Forældelse. |
| Indklagede: | Middelfart Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelser vedrørende rådgivning om investering af frie midler via Middelfart Sparekasse Depotpleje, indgåelse af prioritetskredit og flytning af pensionsindbetalinger.
Sagens omstændigheder
I 2014 ønskede klageren at skifte pengeinstitut til Middelfart Sparekasse, og ved overførselsanmodning af 17. november 2014 anmodede sparekassen klagerens afgivende pengeinstitut om overførsel af blandt andet klagerens to ratepensionskonti.
Ved e-mail af 19. maj 2015 skrev sparekassen blandt andet til klageren:
”… 1. Vi sammenlægger dine 2 ratepensioner til en ratepension…
2. Samtidig etablerer vi en løbende indbetaling på 11.000 kr. om måneden, første gang 31. maj 2015. Vi etablerer automatisk overløb til en livsvarig livrente – således at ratepensionen først fyldes op. …
5. Du sender en mail til [pensionsselskab P1] med følgende ordlyd:
”I forbindelse med ændringer i min økonomi vil jeg gerne have oplyst, hvordan jeg skal forholde mig, hvis jeg ønsker at stoppe indbetalingerne til min pension hos Jer samtidig med at invalidepensionen ønskes opretholdt uændret” …”
Ved brev af 12. december 2015 fra pensionsselskab P1 til klageren fremgår, at hun ikke længere indbetalte til sin pensionsordning hos pensionsselskab P1.
Klageren har oplyst, at sparekassen rådgav hende til at flytte sine daværende indbetalinger til en pensionsordning i pensionsselskab P1 til en ratepension i sparekassen. Sparekassen har oplyst, at indbetalingerne blev flyttet til sparekassen, men at klagerens eksisterende indestående på pensionsordningen i pensionsselskab P1 ikke blev flyttet. I forbindelse med flytningen af ratepensionen blev der oprettet en overløbsordning i pensionsselskab, P2, der indebar, at når klageren årligt havde udnyttet det fradragsberettigede beløb tilknyttet ratepensionen, så skete øvrige pensionsindbetalinger til en livrente i pensionsselskab P2. Sådanne overløbsordninger er almindelig praksis for kunder, der udnytter hele fradraget tilknyttet ratepensionen.
Hvert år sendte sparekassen pensionsoversigter til klageren, hvoraf afkast og omkostninger, herunder også omkostningsprocenten, for hendes ratepension fremgår. Sparekassen har som eksempel fremlagt en pensionsoversigt fra 2021.
Klageren har fremlagt en oversigt, hvor hun har samlet de årlige omkostninger for pensionsselskab P1 og P2. Klageren har oplyst, at hun har tallene fra pensionsselskabernes hjemmesider. Af oversigten fremgår blandt andet:
|
|
Pensionsselskab P2 |
Pensionsselskab P1 |
|
2016 |
4,645 % |
0,66 % |
|
2017 |
2,60 % |
0,61 % |
|
2018 |
2,24 % |
0,64 % |
|
2019 |
1,89 % |
0,59 % |
|
2020 |
1,72 % |
0,59 % |
|
2021 |
1,58 % |
0,52 % |
|
2022 |
1,30 % |
0,75 % |
|
2023 |
1,08 % |
0,66 % |
Af klagerens oversigt fremgår endvidere, at:
”… Derudover for [pensionsselskab P2]:
|
Under 100.000 kr. |
3% |
|
100-250.000 kr. |
1,5% |
|
>250.000 kr. |
0,5% |
|
Plus 82 kr. pr. mdr. |
|
|
Plus Profilfonde 0,10% …” |
|
Klageren har endvidere fremlagt en sammenligning mellem pensionsopsparing i pensionsselskab P1 og i sparekassen.
Sparekassen har oplyst, at den ikke er i besiddelse af oplysninger, der kan be- eller afkræfte de omkostningsprocenter, som klageren angiver at være blevet opkrævet hos pensionsselskab P1 og P2.
I maj 2016 underskrev klageren ”Aftale om handel med værdipapirer”, ”Aftale om MS Depotpleje” og ”Investeringsaftale” vedrørende investering af 400.000 kr. af nogle af hendes frie midler i sparekassens produkt MS Depotpleje, investeringsprofil 4.
Af ”Investeringsaftale” fremgår blandt andet, at klageren på baggrund af en egnethedsvurdering blev placeret i risikoprofil ”Mellem” med en investeringstidshorisont på syv år og:
”… Langsigtet stabilt afkast er i fokus og investor accepterer afkastudsving i porteføljen. Investor er villig til at påtage sig en kortsigtet risiko til fordel for et højere langsigtet afkast. …”
Af ”Aftale om handel med værdipapirer”, fremgår blandt andet:
”… 6. Risiko ved investering
Investering i værdipapirer og andre finansielle instrumenter er forbundet med risiko for, at værdien af instrumentet udvikler sig anderledes end forventet, og at investor lider et tab herved. …”
Af ”Aftale om MS Depotpleje” fremgår blandt andet:
”… Beskrivelse af Investeringsprofil
Du har valgt Investorprofil 4
Investorprofil 4 er villig til at løbe risiko og indstillet på, at investeringen kan have negative afkast i længere perioder i forventning om et højt langsigtet afkast. …
Afkast- og risikoforventning
Enhver investering er forbundet med risiko. Din risiko ved at investere er, at du kan miste en del af de penge du investerer, ligesom du kan risikere at du ikke opnår det afkast du forventer.
Det er derfor vigtigt at du forholder dig til din risikovillighed, når du investerer. Risikovilligheden danner rammerne for dine investeringer. Til hver investeringsprofil har vi udarbejdet en modelportefølje. Porteføljen er sammensat med det formål at skabe det bedst opnåelige afkast under hensyn til den risiko du ønsker at påtage dig. …
Aftalens omfang
…
Afkastkontoen er spærret for hævning, og forrentes med den til enhver tid gældende rente for henholdsvis pensionsmidler og MS Depotplejekonti, jf. ”Priser og regler” fra sparekassens hjemmeside. …
Omkostninger; gebyr og kurtage
Der opkræves administrationsomkostninger, jf. sparekassens prisoversigt. Administrationsomkostningerne beregnes af hvert halve års ultimoværdi inkl. den tilknyttede kontantkonto og betales forud for et halvårs begyndelse. Beløbet hæves på den tilknyttede konto. Ved aftalens ophør, uanset årsagen hertil, vil der ikke ske refusion af opkrævede administrationsomkostninger. …
Risiko
Ved din underskrift på aftalen bekræfter du, at du er gjort opmærksom på, at der er risiko ved investeringer i værdipapirer. Middelfart Sparekasse kan ikke garantere dig en gevinst og bærer ikke noget ansvar, såfremt du lider tab på de investeringer, som Middelfart Sparekasse har foretaget, jf. denne aftale. Middelfart Sparekasse garanterer ikke et minimumsafkast på porteføljen. …”
Sparekassen har oplyst, at klageren fik udleveret yderligere information om MS Depotpleje, hvoraf blandt andet fremgår, at investeringsprofil 4 var sammensat af 45 % obligationer og 55 % aktier samt en oversigt over omkostningerne forbundet med MS Depotpleje.
I årene efter henvendte klageren sig løbende til sparekassen mundtligt og skriftligt, hvor hun udtrykte utilfredshed med investeringsafkastet. Klageren har oplyst, at sparekassen forsikrede hende om, at det var en god investering, og at hun ikke fik oplyst, at det dårlige afkast skyldtes hendes investeringsprofil. Sparekassen har oplyst, at den gentagne gange gjorde klageren opmærksom på, at den valgte profil – ud fra hendes risikovillighed og tidshorisont – var det rette valg for hende. Sparekassen har endvidere oplyst, at klageren i 2017 fik udarbejdet en ny egnethedsvurdering, hvor resultatet igen var middel risikovillighed og en investeringstidshorisont ud over syv år.
Hvert år sendte sparekassen en oversigt til klageren over investeringsomkostningerne. Sparekassen har fremlagt en oversigt fra investeringsåret 2018, hvoraf blandt andet fremgår, at klageren i 2018 betalte 7.570,50 i omkostninger, svarende 1,77 % af det gennemsnitlige investerede beløb.
Klageren har fremlagt en oversigt, hvor hun har oplistet gebyrer og udlodninger på sin investering, hvoraf fremgår, at sparekassen i investeringsperioden beregnede sig gebyrer for ca. 30.000 kr., og at hendes samlede afkast i investeringsperioden var 55.000 kr., svarende til knap 2 % om året.
I april 2021 opsagde klageren nogle garantbeviser. Klageren har oplyst, at hun afventede udbetaling den 31. oktober 2021, og at hun rykkede sparekassen i november 2021, da hun ikke fik noget. Her fik hun oplyst, at hun havde opsagt garantbeviserne for sent. Sparekassen har oplyst, at den manglende udbetaling skyldes, at den ved en fejl ikke havde fået indlagt klagerens opsigelse i systemet, hvorfor opsigelsesperioden ikke var igangsat systemmæssigt. Så snart sparekassen blev bekendt med fejlen, skete udbetalingen øjeblikkeligt til klageren, hvilket hun er oplyst om, og sparekassen har undskyldt.
I maj 2022 opsagde klageren sin ”Aftale om MS Depotpleje”, hvorefter værdipapirerne blev afhændet og afkastkontoen blev opgjort. Klageren har oplyst, at hun fik 438.000 kr. udbetalt.
Den 26. april 2022 underskrev klageren ”Aftale om Prioritetskredit” med en kreditramme på 1 mio. kr., indfriede sit realkreditlån og indsatte frie midler på prioritetskontoen. Sparekassen har oplyst, at klagerens realkreditlån på indfrielsestidspunktet havde en effektiv rente på ca. 1,6 % (obligationsrente og bidragssats), og at klageren i forbindelse med indfrielsen af realkreditlånet fik en kursgevinst på 17 % svarende til en skattefri gevinst på ca. 227.000 kr.
Af aftalen fremgår, at debitorrenten var variabel, for tiden 2 % af den udnyttede kreditramme, og at det samlede beløb, angivet til tilbagebetaling, er beregnet ud fra 100 % udnyttelse af kreditaftalen, gældende rente og omkostninger på tidspunktet for indgåelsen af aftalen, og at beløbet vil variere ved ændringer heri.
Klageren har oplyst, at hun havde frie midler, og at hun i en længere periode havde bedt sparekassen om rådgivning til at investere pengene. Sparekassen anbefalede prioritetskreditten og lovede, at renten ikke ville stige fra de 2 %. Sparekassen har oplyst, at den foreslog klageren, at hun kunne indfri sit fastforrentede 1 % realkreditlån på 1,4 mio. kr. til kurs 83 og samtidig optage en prioritetskredit i sparekassen på 1 mio. kr. Prioritetskreditten er kendetegnet ved at være en kassekredit med sikkerhed i fast ejendom og med en variabel rente. Sparekassen lovede ikke klageren, at den variable rente ville forblive på 2 %.
Klageren har fremlagt netbankkorrespondance mellem hende og sparekassen i perioden 19. september 2016 til 1. oktober 2024, hvoraf fremgår, at klageren ved e-mail af 28. august 2022 skrev følgende til sparekassen:
”…Midspars ”konkurrenceprodukt” boligprioritet, som du fik mig til at indgå en aftale med dig om for ca. 4 mdr. siden med en garanti om, at renten ikke ville stige foreløbig fra de 2%, vi indgik aftale om. Nu har jeg så lige fået besked om, at renten stiger til 2,52%. Det kalder jeg aftalebrud. …”
Ved e-mail af 23. november 2022 skrev klageren blandt andet til sparekassen:
”… Jeg mener det selvfølgelig, når jeg siger, at vi havde en aftale mht. renten på boligprioritetslånet. Du lovede, at der ikke ville ske drastiske ændringer med rentesatsen, fordi det er Midspars konkurrenceprodukt. Jeg regner selvfølgelig med, at holder det og sætter min rente til 2% som aftalt. …”
Ved brev af 4. januar 2023 til klageren varslede sparekassen rentestigning på prioritetskreditten med 0,5 % til 3,00 % pr. 6. februar 2023.
Den 13. februar 2023 indsatte klageren midler på prioritetskreditten, hvorved hun indfriede sin gæld til sparekassen. Klageren har oplyst, at hun flyttede midlerne fra sine konti i to andre pengeinstitutter til prioritetskreditten, fordi renten var steget til 5,65 %.
Klageren har oplyst, at hun igennem årene løbende henvendte sig til sparekassen med spørgsmål og indsigelser, og at hun i årene 2022 og 2023 måtte rykke gentagne gange. Sparekassen har oplyst, at den over årene har besvaret mange henvendelser fra klageren. Den manglende respons fra sparekassen i 2022 og 2023 var begrundet i, at klagerens rådgiver ikke havde fået opdateret klagerens telefonnummer i forbindelse med, at klageren stoppede som selvstændig erhvervsdrivende. Rådgiveren forsøgte at kontakte klageren gentagne gange og lagde telefonbeskeder på det gamle telefonnummer. Sparekassen har undskyldt forholdet over for klageren.
Klageren har oplyst, at hendes rådgiver ikke på noget tidspunkt havde kontaktet hende på det telefonnummer, der var tilknyttet hendes erhverv, og at han i øvrigt ringede til hende i december 2023 på det telefonnummer, som han hele tiden havde brugt. Herefter var det umuligt at komme i kontakt med ham.
Den 30. maj 2024 sendte klageren en klage til sparekassen.
Klageren var efterfølgende til et møde i sparekassen, hvorefter sparekassen ved e-mail af 14. juni 2024 blandt andet skrev til klageren:
”… Jeg har kigget på din prioritetskredit. Jeg er selvfølgelig ked af, hvis jeg ikke har været tydelig omkring at der ikke var loft over renten. Det rådgivningsskema vi lavede tog udgangspunkt i, at ejendommen ville blive sat til salg indenfor en 5 årig periode. Jeg har selvfølgelig forståelse for, at det ikke er givet, at det bliver resultatet, ligesom jeg har forståelse for, at du ikke kan sætte en ejendom til salg med en kælder, der ikke er som du gerne vil have, at den skal være.
Hvis du skal bruge 200.000 kr. fra Prioritetskreditten, så har jeg regnet mig frem til, at det efter skat vil koste dig ca. 7.300 kr. mere efter skat over en periode på 2 år. Her vil jeg derfor tilbyde dig, at refundere det gebyr, som vi har taget for at etablere kreditten, kr. 5.000. …”
Sparekassen har oplyst, at den variable rente på klagerens prioritetskredit steg til 4,25 % pr. december 2024, og at sparekassen pr. 18. december 2024 nedsatte renten med 0,25 % på alle prioritetskreditter, hvorefter den pålydende rente på klagerens prioritetskredit var 4,00 %. Sparekassen har fremlagt et udsnit fra sin hjemmeside, hvoraf fremgår, at det gældende rentespænd for prioritetskreditten er mellem 3,95 % og 6 %.
Den 7. november 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Sparekassen har efter klagerens indbringelse af sagen for Ankenævnet tilbagebetalt 5.000 kr. til klageren, jf. e-mailen af 14. juni 2024.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Middelfart Sparekasse skal betale hende differencen fra det udbytte, som hun opnåede på sin investering i MS Depotpleje op til det udbytte, som sparekassen lovede, at hendes investering kunne give. Ankenævnet har endvidere forstået klagerens påstand således, at Middelfart Sparekasse skal betale de meromkostninger, som hun har haft ved at få sine pensionsindbetalinger flyttet fra pensionsselskab P1 til pensionsselskab P2 og tilbagebetale stiftelsesomkostningerne samt det, hun har betalt for meget i renter på prioritetskreditten.
Middelfart Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at sparekassen har ydet mangelfuld rådgivning.
1) Investering af frie midler i MS Depotpleje, investorprofil 4
Hun havde ikke investeret før, og hun stolede på sparekassen. Af aftalen fremgik, at hun kunne forvente en forrentning af investeringen svarende til pensionsinvesteringen. Hun blev ikke oplyst, at der er forskel på ”indlånsrenten på afkastkontoen og det forventede afkast på investeringerne”.
Sparekassen besvarede hendes klager over det lave afkast med, at hendes investering var fin og tilfredsstillende, men oplyste ikke, at hun ikke kunne forvente mere med sin investeringsprofil. Hvis sparekassen havde fortalt det, så havde hun trukket sine penge ud og fået dem forrentet på en almindelig konto uden at løbe en risiko.
Selvfølgelig skulle sparekassen have betaling for at investere hendes penge, men forskellen på sparekassens omkostninger og hendes afkast, er for lille. Sparekassen tjente risikofrit, mens hun bar risikoen.
2) Indfrielse af realkreditlån og optagelse af prioritetskredit
Hun har altid haft fastforrentede realkreditlån, og har aldrig spekuleret i variabel rente. Hun var derfor ikke meget for at følge sparekassens anbefaling af prioritetskreditten. Hun havde en overkommelig ydelse på sit realkreditlån, og hun manglede ikke fleksibilitet, da hun havde frie midler, men rådgiveren overtalte hende, da han mundtligt garanterede, at han ville nedsætte renten, hvis den steg til mere end 2 % (han var trods alt direktør i sparekassen). Rådgiveren skrev aldrig noget ned eller udarbejdede referater, da han efter sigende kunne huske det hele.
Da hun fik aftalen vedrørende prioritetskreditten til underskrift, stillede hun utallige spørgsmål til rådgiveren. Han svarende, at det var formaliteter, som hun ikke skulle bekymre sig om, herunder at hun ikke skulle bekymre sig om den variable rente, og at den ikke ville stige til mere end 2 %. Hun har klaget i en uendelighed, da rådgiveren aftalte én ting med hende og fik hende til at underskrive noget andet. Når der kom officielle oplysninger om renteændringer, reagerede hun straks overfor sparekassen, men renteændringerne skete løbende uden, at hun blev orienteret. Hun opdagede det først, når hun en gang imellem tjekkede kontoen og hun kontaktede sparekassen hver gang, hun opdagede det – ofte pr. telefon.
Da renten var steget til 5,65 %, besluttede hun sig for at afslutte aftalen ved at samle alle sine frie midler. Det kostede hende høje renter, og nu har hun slet ingen fleksibilitet, da hendes frie midler er brugt til at indfri den fordyrede prioritetskredit med.
Hun har ikke fortrudt sine valg, men føler sig dårligt rådgivet og dårligt behandlet af sparekassen. Med hendes historik omkring kreditforeningslån, står det klart, at hun ikke selv ville have foreslået et usikkert variabelt forrentet lån, som sparekassen kunne regulere op, som den ville. Den korrekte rådgivning ville have været, at hun skulle have beholdt sit 1 % realkreditlån og selv have investeret i investeringsforeninger. Det ville sandsynligvis på sigt have givet hende et bedre afkast end nu, hvor hun er uden realkreditlån og uden investeringer. Hun kunne have investeret ca. 700.000 kr. med en forventet årlig markedsrente på gennemsnitlig 7 %. Derved ville hun sandsynligvis indenfor en kortere årrække have været bedre stillet i dag.
3) Flytning af pensionsordning
Ved flytningen af hendes indbetalinger til pensionen i pensionsselskab P1 over til sparekassen blev hun frataget muligheden for en livsvarig pensionsudbetaling fra pensionsselskab P1. I sparekassen fik hun en ratepension med en udbetalingsløbetid på ti år (kan strækkes), som sparekassen oplyste, ville give hende mere i udbetaling. Hun havde ingen forudsætninger for at kunne gennemskue, om det var korrekt.
Sparekassen fortalte hende, at hun med en indbetaling på 6.000 kr. om måneden i syv år, ville få udbetalt ca. 4.200 kr. pr. måned – i ti år. Dog glemte sparekassen at fortælle om den større risiko, så hun faktisk kunne risikere at få meget mindre, end sin sikre indbetaling hos pensionsselskab P1, hvilket hun nu kan se ud fra sammenligningerne med pensionsopsparing i pensionsselskab P1 og sparekassen.
Hun forstår ikke, hvordan hun skulle have sat sig ind i sparekassens formodninger om omkostninger og størrelsen af omkostningsprocenter. Hun stolede på sparekassens fagkundskab. Det er ikke noget, der blev oplyst til hende på møder eller under samtaler, så det kan hun ikke forholde sig konstruktivt til. Men hun ville ønske, at hun var blevet informeret præcist om, hvad hun gik ind til hos sparekassen. Der var intet referat af mødet, kun de efterfølgende officielle papirer på aftalerne, som hun igen holdt møde med rådgiveren om, og hun stillede alle de spørgsmål, hun kunne. Hun kan forholde sig til de tal, som hun har hentet på hjemmesiderne hos pensionsselskab P1 og pensionsselskab P2. Pensionsselskab P1 opgør dem i ÅOK og ÅOP, mens pensionsselskab P2 har procentomkostninger og de beskrevne tillæg oveni.
Det er muligt, at hun burde have haft mere fagindsigt i investeringer og omkostningsforhold, inden hun stolede på sparekassen, da den sagde, at sparekassen kunne gøre det bedre end pensionsselskab P1. Men hun stillede kun de spørgsmål, hun var i stand til og stolede på sparekassen. Hun måtte også kunne forvente, at sparekassen havde indsigt i omkostninger og afkast fra pensionsselskab P1 og P2, når sparekassen fortalte, at den kunne gøre det bedre.
4) Sparekassens rådgivning generelt
Hun ønsker, at hun får beregnet sin investering på 400.000 kr. i forhold til, hvad sparekassen lovede - at hun kunne sammenligne sit forventede udbytte med sin pensionsopsparing, hvilket for de seks år kan dreje sig om op til 50.000 kr. yderligere.
Hun har desuden sammenlignet omkostninger for pensionsselskab P1 og pensionsselskab P2, som hendes rådgiver i sparekassen fik hende til at flytte til med den begrundelse, at sparekassen kunne gøre det billigere og bedre. Det ser ikke sådan ud.
Hun forstår ikke, hvorfor sparekassen ikke har tilbagebetalt hele stiftelsesprovisionen på 5.218,74 kr., som hendes rådgiver lovede mundtligt.
Middelfart Sparekasse har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at den ikke har handlet ansvarspådragende eller i strid med god skik. Sparekassen har gjort sit bedste for at behandle klageren redeligt og loyalt og i overensstemmelse med god skik. Klageren har ikke har fremlagt dokumentation, som skulle underbygge et sådant ansvar.
1) Investering af frie midler i MS Depotpleje, investorprofil 4
Sparekassen handlede ikke ansvarspådragende i forbindelse med klagerens investering af frie midler. Klageren blev behørigt oplyst om såvel risici og omkostninger forbundet med investeringerne, ligesom hun blev anbefalet et investeringsprodukt, der var overensstemmende med hendes egnethedsvurdering.
I forbindelse med aftaleindgåelse og i aftalegrundlaget blev klageren oplyst om risici og omkostninger ved investering via MS Depotpleje, herunder at der var risiko for, at hun i perioder kunne få et negativt afkast, ligesom der var risiko for, at hun ikke ville få det afkast, hun forventede. Klageren var også oplyst om, at der var omkostninger og gebyrer forbundet med at investere, særligt ved aktivt forvaltet investeringer som MS Depotpleje. Ifølge klagerens beregninger har sparekassen opkrævet ca. 30.000 kr. i omkostninger over seks år, svarende til ca. 5.000 kr. om året for forvaltning af 400.000 kr. Det svarer til en gennemsnitlig årlig omkostningsprocent på ca. 1,25 % uden korrektion for den løbende værditilvækst af depotet og er et rimeligt omkostningsniveau for et aktivt forvaltet investeringsprodukt.
I ”Aftale om MS Depotpleje” er anført, at ”Afkastkontoen er spærret for hævning og forrentes med den til enhver tid gældende rente for henholdsvis pensionsmidler og MS Depotplejekonti”. Klageren gør gældende, at hun dermed kunne forvente et afkast sammenligneligt med sin pensionsopsparing. Dette er en fejlfortolkning. Det, der faktisk bliver angivet i sætningen, er selve indlånsrenten på afkastkontoen og ikke det forventede afkast på investeringerne. Sætningen har således ikke noget med selve afkastet af investeringerne at gøre.
Sparekassen havde på klagerens vegne håbet, at hun havde fået et bedre afkast, men henset, at investeringerne ikke blev fastholdt i den angivne tidshorisont, kunne hun også have risikeret at have fået et negativt afkast. På den baggrund – og henset til klagerens middel risikovillighed – er et årligt afkast på +2 % over seks år fornuftigt.
2) Indfrielse af realkreditlån og optagelse af prioritetskredit
Sparekassen ydede god rådgivning til klageren omkring indfrielse af hendes realkreditlån med en kursgevinst på 17 % svarende til en skattefri gevinst på 227.000 kr. Beslutningen var i overensstemmelse med klagerens ønske, og hun blev under rådgivningen og i aftalegrundlaget gjort bekendt med risici ved variabel rente.
Det har været overraskende for alle, sparekassen inklusiv, at renten steg så meget, som den gjorde, men hvis alle kunder i danske pengeinstitutter i bagklogskabens lys kan komme retur og fortryde deres valg af lån med variabel rente, så får det uoverstigelige konsekvenser. Grundet den nuværende rente på prioritetskreditten fortryder klageren sit valg, idet hun hellere ville have beholdt sit realkreditlån med en effektiv rente på 1,6 % og en restgæld på 1,4 mio. kr.
Klagerens prioritetskredit har været gældfri siden 13. februar 2023. Klagerens rente på prioritetskreditten var den 13. februar 2023 på 3,00 %, jf. varsling af 4. januar 2023. Det er altså faktuelt forkert, når klageren anfører, at renten var 5,65 %. Klageren betaler ikke rente af kreditten, da prioritetskreditten er uudnyttet, og da sparekassen ikke opkræver provision, renter eller gebyrer af den uudnyttede del af kreditrammen på prioritetskreditten.
Klageren blev ikke garanteret, at den variable rente på prioritetskreditten aldrig ville blive højere end 2 %. Sparekassen formoder, at klageren er blevet oplyst, at hun ville blive placeret i den lave ende af det til enhver tid gældende rentespænd som prioritetskreditten udbydes til, hvor det nuværende er mellem 3,95 – 6,00 %. Pr. december 2024 udgjorde renten på klagerens prioritetskredit 4,00 %, og sparekassen kan således konstatere, at klageren er blevet placeret i den lave ende af rentespændet.
3) Flytning af pensionsordning
Det er almindelig praksis at anbefale oprettelse af en livrente i et pensionsselskab, hvis en kunde udnytter hele fradraget tilknyttet ratepensionen.
Sparekassen formoder, at den høje omkostningsprocent de første år hos pensionsselskab P2 skyldes, at klageren de første år alene har haft et beskedent beløb stående på livrenten hos pensionsselskab P2. Jo mindre et beløb, der har stået, jo højere fremstår omkostningsprocenten. En omkostningsprocent på 4 % af 10.000 kr. er f.eks. 400 kr. i omkostninger. Eventuelle fejl i omkostninger og afkast på klagerens livrente hos pensionsselskab P2 er sparekassen uvedkommende.
Hos pensionsselskab P2 har klageren stor fleksibilitet i valget af investeringssammensætning, og hun har ligeledes mulighed for at se størrelsen af de omkostninger, der er forbundet med et givent investeringsvalg.
4) Sparekassens rådgivning generelt
Sparekassen erkender fejlene omkring opsigelse af garantkapital og manglende indkodning af klagerens nye telefonnummer. Disse fejl har dog ikke påført klageren et tab, som sparekassen er forpligtet til at yde økonomisk kompensation for.
Sparekassen har været meget imødekommende overfor klageren og har gjort sit bedste for at yde hende god rådgivning. Sparekassen har ofte haft telefonsamtaler og ydet personlig rådgivning til klageren – også uden for almindelig arbejdstid.
Klageren har af sin rådgiver fået lovning på at få godtgjort gebyret for etableringen af prioritetskreditten på i alt 5.000 kr., og det vil blive udbetalt til hende hurtigst muligt.
Til støtte for afvisningspåstanden har sparekassen anført, at den er uenig med klageren i en række faktuelle forhold, og at den ikke kan genkende væsentlige dele af det hændelsesforløb, som hun beskriver. På den baggrund er det sparekassens opfattelse, at afklaring af sagens nærmere omstændigheder vil kræve parts- og vidneforklaring, hvilket ikke kan ske ved Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger
I 2014 flyttede klageren sit engagement til Middelfart Sparekasse, herunder en ratepension. Klageren flyttede også sine indbetalinger til en pensionsordning i pensionsselskab P1 til ratepensionen i sparekassen, og der blev oprettet en overløbsordning i et pensionsselskab P2. Sparekassen sendte årligt pensionsoversigter til klageren.
I maj 2016 underskrev klageren ”Aftale om handel med værdipapirer”, ”Aftale om MS Depotpleje” og ”Investeringsaftale” vedrørende investering af 400.000 kr. af frie midler i sparekassens produkt MS Depotpleje, investeringsprofil 4. Af investeringsaftalen fremgår, at klageren på baggrund af en egnethedsvurdering blev placeret i risikoprofil ”Mellem” med en investeringstidshorisont på syv år.
I årene efter henvendte klageren sig løbende til sparekassen mundtligt og skriftligt og udtrykte utilfredshed med investeringsafkastet.
I maj 2022 opsagde klageren sin ”Aftale om MS Depotpleje”, hvorefter værdipapirerne blev afhændet og afkastkontoen blev opgjort.
Den 26. april 2022 underskrev klageren ”Aftale om Prioritetskredit”, indfriede sit realkreditlån og indsatte frie midler på prioritetskontoen. Klageren har anført, at sparekassen lovede, at den variable rente ikke ville stige fra de på aftaletidspunktet 2 %, hvilket sparekassen har bestridt.
Pr. den 6. februar 2023 steg renten på prioritetskreditten med 0,5 % til 3,00 %. Medio februar 2023 indsatte klageren midler på prioritetskreditten, hvorved den gik i nul.
Den 30. maj 2024 klagede klageren til sparekassen. Klageren var i den forbindelse til møde i sparekassen, der indvilligede i at refundere gebyret på 5.000 kr. for etablering af prioritetskreditten.
Den 7. november 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet, og sparekassen har under sagen refunderet de 5.000 kr. til klageren.
Rådgivning om investering i MS Depotpleje
Ankenævnet finder, at det ikke er godtgjort, at sparekassen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med rådgivningen af klageren om hendes placering af frie midler i sparekassens produkt MS Depotpleje. Ankenævnet har herved lagt vægt på klagerens investeringsprofil, herunder hendes risikovillighed, tabsevne og investeringens tidshorisont.
Ankenævnet finder, at klageren blev behørigt oplyst om de risici, hun påtog sig i forbindelse med sin investering i investorprofil 4, herunder risikoen for, at hendes investering kunne have negative afkast i længere perioder i forventning om et højt langsigtet afkast.
Klageren får herefter ikke medhold i denne del af klagen.
Rådgivningen af klageren om flytningen af hendes indbetalinger pensionsordningen i pensionsselskab P1 til ratepensionen i sparekassen fra hendes pensionsordning i pensionsselskab P1 skete i maj 2015.
Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Ved fordringshavers ukendskab til kravet regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaver fik eller burde have fået kendskab til kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Ankenævnet finder, at klageren allerede ved flytningen af indbetalingen havde mulighed for at søge information om gældende omkostninger hos sparekassen og pensionsselskab P2 og sammenholde disse med omkostningerne hos pensionsselskab P1.
Ankenævnet finder derfor, at et eventuelt krav vedrørende mangelfuld rådgivning var forældet den 7. november 2024, hvor klageren indgav klage over sparekassen til Ankenævnet.
Klageren får herefter heller ikke medhold i denne del af klagen.
Indfrielse af kreditforeningslån og oprettelse af prioritetskredit
Ankenævnet finder, at det ikke er godtgjort, at sparekassen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med sin rådgivning af klageren om hendes indgåelse af aftale om prioritetskreditten, herunder at sparekassen skulle have lovet hende, at den variable rente ikke ville stige til mere end 2 %. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af aftalen, at renten var variabel, og at det samlede beløb til tilbagebetaling ville variere ved ændringer i blandt andet renten.
Klageren får herefter heller ikke medhold i denne del af klagen.
Ankenævnet finder i øvrigt ikke, at der er godtgjort omstændigheder, der kan begrunde, at sparekassen har pådraget sig erstatningsansvar overfor klageren.
Da sparekassen under klagesagen har refunderet 5.000 kr. til klageren, får klageren klagegebyret tilbage.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.