Erstatningskrav begrundet i omstændigheder i forbindelse med skilsmissebodeling i 2009. Tab opgjort som værdistigning på ejerlejligheder, der ved bodelingen blev overtaget af ægtefælle som eneejer.

Sagsnummer:406/2020
Dato:09-11-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Steen Jul Petersen, Jes Zander Brinch, Morten Bruun Pedersen, Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Værdiansættelse - øvrige spørgsmål
-
Erstatning - krav
Ledetekst:Erstatningskrav begrundet i omstændigheder i forbindelse med skilsmissebodeling i 2009. Tab opgjort som værdistigning på ejerlejligheder, der ved bodelingen blev overtaget af ægtefælle som eneejer.
Indklagede:Realkredit Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Realkreditinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører erstatningskrav begrundet i omstændigheder i forbindelse med skilsmissebodeling i 2009 og tab opgjort som værdistigning på ejerlejligheder, der ved bodelingen blev overtaget af ægtefælle som eneejer.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans nu fraskilte ægtefælle, H, ejede to ejerlejligheder, der var finansieret af Danske Bank og Realkredit Danmark. Parret blev skilt i 2009/2010.

Klageren og H underskrev den 2. december 2009 et tillæg til en bodelingsaftale, som parret havde indgået den 11. september 2009. Af tillægget fremgik blandt andet:

”…

1.1 Bodelingsaftalens bulletpoints 1, 2 og 7 ændres således, at [H] overtager ejerlejlighederne beliggende […] på følgende vilkår:

(i) [H] overtager ejerlejlighederne med skæringsdato den 31. december 2009 mod at frigøre [klageren] for al gæld med pant i ejendommen, dvs. [H] overtager al gæld med pant i ejendommen. Dokumentation for frigørelsen skal foreligge senest den 16. december 2009.

1.5 … Skæringsdag og opgørelsesdag af parternes økonomiske mellemværende ved denne tillægsaftale fastsættes til 31. december 2009, uanset tidspunkt for forvaltningsakt vedrørende separation.

…”

Ved mail af 3. december 2009 blev banken informeret om tillægsaftalen.

H’s advokat sendte den 17. december 2009 en mail til klagerens advokat, hvor det blev bekræftet, at banken havde godkendt H som debitor ”på de i ejendommen indestående lån og accepteret, at [klageren] udtræder som debitor. Lånene var fem realkreditlån på i alt 6.749.000 kr. og et banklån på 759.806,54 kr. kr.

Den 6. januar 2010 underskrev en tredjemand kaution for lånene.

Den 19. november 2010 sendte Realkredit Danmark to breve til klageren om, at han med virkning fra den 1. januar 2010 var frigjort for sin hæftelse for realkreditlånene.

I juli 2019 afsagde byretten dom i en af klageren anlagt sag mod H og de to advokater, der medvirkede ved bodelingen. I juli 2020 blev byretsdommen, der ikke er fremlagt under klagesagen, stadfæstet af Østre Landsret. I august 2020 ansøgte klageren om tredjeinstansbevilling. Af ansøgningen fremgik, at landsretten under henvisning til byrettens præmisser havde fastslået, at klagerens krav var forældet. Efter klagerens opfattelse havde retten imidlertid ikke taget højde for, at der under sagen var fremkommet nye oplysninger, som var af betydning for suspension af forældelsesfristen.

Den 16. oktober 2020 indgav klageren en klage over Danske Bank og Realkredit Danmark til Ankenævnet.

Ved en mail af 29. september 2021 anmodede klageren om, at klagesagen blev sat i bero. Ankenævnets sekretariat har meddelt klageren, at Ankenævnet vil tage stilling til denne anmodning. Klageren har efterfølgende sendt nyt materiale til sagen.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank og/eller Realkredit Danmark skal betale erstatning 4.472.000 kr.

Danske Bank og Realkredit Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det ifølge bodelingsaftalen af 11. september 2009 var ham, der skulle udtage lejlighederne. Banken/realkreditinstituttet ville imidlertid ikke godkende ham som enedebitor på lånene.

Han underskrev tillægsaftalen i tillid til, at H allerede var godkendt til at overtage lejlighederne og godkendt som enedebitor på lånene. Efterfølgende viste det sig, at dette ikke var tilfældet. H blev først senere godkendt til at overtage gælden, og tredjemand underskrev først kautionsdokumenterne den 6. januar 2010. H’s advokat gav en falsk /fiktiv advokatindeståelse for overdragelsen, selvom banken ikke havde kreditgodkendt H.

Danske Bank og Realkredit Danmark gennemførte overdragelsen af ejerlejlighederne med kendskab til bodelingsoverenskomsten og uden den nødvendige sikkerhedsstillelse.

Danske Bank og Realkredit Danmark medvirkede til at vildlede/besvige ham til indgå tillægsaftalen og bør derfor erstatte hans tab herved. Tabet udgør værdiforøgelsen af ejerlejlighederne, som udgør 4.472.000 kr.

Forholdet er meldt til politiet.

Danske Bank har anført, at banken kreditmæssigt ikke kunne godkende klageren som enedebitor på lånene.

Banken deltog ikke i bodelingsmødet den 2. december 2009, og banken var ikke part i bodelingen. Banken tog alene stilling til, hvad banken kreditmæssigt ønskede at medvirke til. Banken har ikke handlet svigagtigt eller på anden måde handlet ansvarspådragende i forbindelse med sit tilsagn om at lade H gældsovertage lånene mod kaution af B.

Et debitorskifte kræver efter dansk ret samtykke fra kreditor. Der er ikke krav om samtykke til frigivelse for en gældsforpligtelse fra den debitor, der frigives for sin forpligtelse.

Det var klagerens egen beslutning at underskrive bodelingsoverenskomsten, hvorved H udtog parrets to ejerlejligheder. Klagerens og H’s indbyrdes forhold er banken uvedkommende,

Et eventuelt rådgivningsansvar i forbindelse med klagerens frigørelse som debitor på gælden er forældet, da der er forløbet mere end tre år siden frigørelsen fandt sted,

Klageren har ikke dokumenteret, at han har lidt et tab, og banken har ikke handlet erstatningspådragende.

Realkredit Danmark har anført, at instituttet ikke har begået svig ved den indgåede kaution, og at instituttet ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren.

Debitorskifte på de omhandlede lån krævede ikke klagerens samtykke

Klageren har endvidere ikke dokumenteret at have lidt et tab.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør sættes i bero, jævnfør klagerens anmodning af 29. september 2021.

Klageren og hans nu fraskilte ægtefælle, H ejede to ejerlejligheder, der var finansieret af Danske Bank og Realkredit Danmark. Parret blev skilt i 2009/2010.

Klageren og H underskrev den 2. december 2009 et tillæg til en bodelingsaftale, som parret havde indgået den 11. september 2009.

Vedrørende Realkredit Danmark:

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Realkredit Danmark har pådraget sig et ansvar over for ham i forbindelse med indgåelsen af tillægsaftalen til bodelingsaftalen.

Ankenævnet finder i øvrigt, at der under alle omstændigheder er indtrådt forældelse, idet der er gået mere end ti år fra tidspunktet for instituttets mulige misligholdelse, jævnfør forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, jævnfør § 2, stk. 4.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen over Realkredit Danmark.

Vedrørende Danske Bank:

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Danske Bank har pådraget sig et ansvar over for ham i forbindelse med indgåelsen af tillægsaftalen til bodelingsaftalen.

Ankenævnet finder i øvrigt, at der under alle omstændigheder er indtrådt forældelse, idet der er gået mere end ti år fra tidspunktet for bankens mulige misligholdelse, jævnfør forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, jævnfør § 2, stk. 4.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen over Danske Bank.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen over Realkredit Danmark.

Klageren får ikke medhold i klagen over Danske Bank.