| Sagsnummer: | 353/2024 |
| Dato: | 04-03-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Signe Vejen Hansen, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -1604.
Den 11. juni 2024 blev der gennemført en kortbetaling på 2.283,97 EUR svarende til 17.211,78 DKK med klagerens betalingskort -1604 til en udenlandsk betalingsmodtager, R, som klageren ikke kan vedkende sig.
Betalingen blev bogført den 13. juni 2024. Klageren har oplyst, at hun den 13. juni 2024 overførte 17.800 DKK til en konto tilhørende en kloakmester, som havde udført arbejde i klagerens sommerhus.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID. Banken har fremlagt transaktionsdetaljer fra Nets med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgik:
”Betal 2283,97 EUR til [betalingsmodtager R] fra kort xx1604”
Banken har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret og bogført.
Banken har henvist til et skærmprint med klagerens MitID-enheder, som klageren har fremsendt under indsigelsessagen, hvoraf fremgår, at kun én MitID-enhed, MitID -6906, er benyttet i 2024. Banken har anført, at der ikke er tale om en nyoprettelse, da det senest benyttede MitID blev aktiveret den 12. september 2023.
Klageren gjorde indsigelse mod betalingen. Banken godtgjorde klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK, hvorfor den tilbageførte 9.211,78 DKK til klagerens konto.
Parternes påstande
Den 1. juli 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal godtgøre hende 8.000 DKK.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at der uretmæssigt den 13. juni 2024 blev trukket 17.211,78 DKK fra hendes konto, men hun har kun fået refunderet 9.211,78 DKK.
Hun har ikke godkendt beløbet. Hun har ikke haft kendskab til beløbet, før hun så, at beløbet var trukket på hendes konto. Det var reserveret på hendes konto den 11. juni 2024 uden hendes viden. Hun har selvfølgelig ikke godkendt et beløb på godt 2.200 EUR for køb i Tyskland. Hun kan derfor ikke acceptere, at hun ikke bliver fuldt kompenseret af banken.
Hun har i god tro anbragt sine penge i Lån & Spar Bank. Hun havde en forventning om, at banken var et sikkert sted at have sine penge og antog, at pengene var i sikkerhed i bankens varetægt.
Banken gav under den efterfølgende telefonsamtale nærmest udtryk for, at det var hendes egen skyld, at pengene var trukket. Hun fik besked om, at hun måtte acceptere, at hun skulle dække de første 8.000 DKK, da banken ikke kunne afholde de udgifter, der er opstået i kølvandet på, at svindlerne er blevet så dygtige. Hun har for anden gang fået nyt MitID, da hun igen den 16. september 2024 var udsat for svindel.
Det er meget ubehageligt at blive beskyldt for uforsvarlig adfærd.
Lån & Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren har fremsendt oversigt over sine MitID-enheder. Klageren har formodentlig afgivet sine oplysninger til tredjemand, men klageren har godkendt betalingen i sin MitID-app. Banken har anført, at den senest benyttede MitID blev aktiveret den 12. september 2023, hvilket dokumenterer, at klageren godkendte betalingen fra sin egen MitID.
Nets har fremlagt dokumentation for, hvilken tekst klageren blev præsenteret for i sin app. Klageren hæfter for 8.000 DKK af tabet, som følge af klagerens aktive medvirken, da klageren har godkendt beløbet i sin MitID-app, jf. betalingslovens § 100, stk. 4.
Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet bør afvise sagen, da det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Dette kan ikke ske for Ankenævnet, men i givet fald ved domstolene. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -1604.
Den 11. juni 2024 blev der gennemført en kortbetaling på 2.283,97 EUR svarende til 17.211,78 DKK med klagerens betalingskort -1604 til en udenlandsk betalingsmodtager, R, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID, og at klageren inden sin godkendelse blev præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 2283,97 EUR til [betalingsmodtager R] fra kort xx1604”.
Banken godtgjorde klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK, hvorfor den tilbageførte 9.211,78 DKK til klagerens konto.
Klageren har anført, at der er trukket 17.211,78 DKK fra hendes konto. Hun har ikke godkendt beløbet. Hun kan derfor ikke acceptere, at hun ikke bliver fuldt kompenseret af banken.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2, er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.