Indsigelse vedrørende rådgivning om garantkapital i Spar Salling Sparekasse

Sagsnummer:47/2013
Dato:06-09-2013
Ankenævn:John Mosegaard, Lani Bannach, Kjeld Gosvig Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Morten Bruun Pedersen
Klageemne:Garantbeviser - rådgivning
Ledetekst:Indsigelse vedrørende rådgivning om garantkapital i Spar Salling Sparekasse
Indklagede:Den Jyske Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelser vedrørende rådgivning om garantkapital i Spar Salling Sparekasse.

Sagens omstændigheder

Klagerne, der er ægtefællerne M og H, var kunder i den daværende Sparekassen Vestsalling, senere Spar Salling Sparekasse og nu Den Jyske Sparekasse.

Klagerne har oplyst, at de i 2006 hver tegnede garantkapital for 12.000 kr. i sparekassen.

I 2008 havde M garantkapital for 40.000 kr. H havde garantkapital for 12.000 kr. og i sin ratepension garantkapital for 50.000 kr.

Den 3. november 2008 indførte sparekassen et midlertidigt stop for udbetaling af garantkapital, og efterfølgende blev der indført et opsigelsesvarsel på tre måneder.

Ved et brev udsendt den 27. maj 2009 til alle garanter oplyste sparekassen, at man havde besluttet at søge om statsligt kapitalindskud (bankpakkeII). Af en vedlagt redegørelse af 26. maj 2009 fra sparekassens bestyrelse fremgår, at garantkapital, der var opsagt til og med den 26. maj 2009 ville blive udbetalt henholdsvis den 1. juli og den 1. oktober 2009. Garantkapital kunne herefter kun udbetales i takt med, at andre kunder indskød garantkapital. I øvrigt fremgår blandt andet:

"…

En del af sparekassens egenkapital er nemlig garantikapital, som er stillet til rådighed af vores garanter. Garanterne er vores rygrad, fundament og forpligtelse, og vi vil gerne belønne de garanter, som til stadighed medvirker til at gøre sparekassen stærkere og endnu mere handlekraftig. Derfor fastholder vi også en høj rente på trods af det generelle rentefald som vi oplever for øjeblikket, ligesom du som garant har adgang til Spar Sallings garantikundefordele.

Den høje rente er også udtryk for, at garantikapital er risikovillig kapital, præcis på samme måde som aktier i banker.

…"

Ved e-mail af 1. juni 2009 opsagde klagerne deres garantkapital på henholdsvis 40.000 kr. og 12.000 kr. samt vedrørende H’s ratepension 50.000 kr.

Ved e-mail af 29. juni 2009 meddelte klagerne, at de ønskede en del af M’s garantkapital og H’s garantkapital på 12.000 kr. for frie midler overført til H’s ratepension.

På den baggrund udstedte sparekassen den 30. juni 2009 en kvittering vedrørende H’s garantkapital på 82.000 kr. (50.000 kr. + 12.000 kr. + 20.000 kr.) på pensionsordningen. Af kvitteringen fremgår blandt andet:

"…

Garantikapitalen hæfter for Spar Salling Sparekasses forpligtelser, og er ikke dækket af indskydergarantifonden.

… Beløb der ønskes hævet, kan udbetales i takt med at andre kunder indskyder garantikapital. Såfremt beløbet ikke udbetales straks kommer du på en venteliste.

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Spar Salling Sparekasse samtykker.

…"

Ved brev af 27. juli 2009 henvendte H sig til sparekassens bestyrelse med en indsigelse om manglende information om sparekassens strategi, planer og dispositioner. H anførte, at hun manglede tilgængeligt materiale til at vurdere risikoen for at miste garantkapital.

I et svarbrev af 13. august 2009 henviste sparekassens direktør blandt andet til sparekassens halvårsregnskab, som ville blive offentliggjort den 2. september 2009.

Ifølge sparekassens hjemmeside den 2. september 2009 blev resultatet af halvårsregnskabet af bestyrelsen anset for ikke tilfredsstillende. Det endelige resultat for 2009 blev vurderet med "behersket optimisme". Det var usikkert, om indtjeningen i resten af 2009 kunne begrunde forventning om et positivt resultat.

Klagerne har oplyst, at M’s garantkapital på 20.000 kr. kom til udbetaling den 1. oktober 2009. Den 11. oktober 2009 tegnede M på ny garantkapital for beløbet. M underskrev i den forbindelse en "aftale om tegning eller forhøjelse af tegning af garantkapital i Spar Salling Sparekasse". Heraf fremgår blandt andet:

"…

Garantkapital er ansvarlig indskudskapital, som er efterstillet anden gæld i Spar Salling Sparekasse. Kapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser. Tegnet garantkapital er risikovillig kapital og ikke dækket af nogen form for indskydergarantiordning.

Garantbeviset kan opsiges til indløsning med et varsel på mindst 3 måneder.

I henhold til vedtægterne kan bestyrelsen beslutte at udsætte indløsningen af garantkapital, også af allerede opsagte beløb.

Interessekonflikt:

Sparekassen har en væsentlig interesse i tegning af garantbeviser og den til garantkapitalen knyttede opsigelsesperiode.

Rådgivning:

Jeg bekræfter, at jeg i forbindelse med tegning af garantkapital har fået tilstrækkelig rådgivning om risikoprofil, tidshorisont og alternative placeringer til at kunne træffe beslutning om den samlede størrelse af min indskudte garantkapital.

Jeg bekræfter endelig at være klar over og indforstået med, at tegningen af garantkapital er forbundet med risiko for mig, idet jeg i særlige tilfælde vil kunne miste min tegnede kapital helt eller delvist.

…"

Den 3. juni 2010 udstedte Spar Salling en kvittering for H’s tegning af yderligere garantkapital på 18.000 kr. til pensionsordningen, hvor H herefter havde garantkapital for i alt 100.000 kr. Teksten i kvitteringen, som H underskrev den 6. juni 2010, svarer stort set til teksten i M’s aftale af 11. oktober 2009 om tegning af garantkapital på 20.000 kr.

Den 7. september 2010 sendte sparekassen en aftale om investeringsrådgivning til underskrift hos H. Ifølge aftalen havde H en indtægt på cirka 500.000 kr. og en nettoformue på cirka 6,7 mio. kr. H’s risikoprofil var mellem risiko.

Ved brev af 12. oktober 2010 returnerede H aftalen i underskrevet stand, idet hun bemærkede, at placeringen af yderligere 18.000 kr. i garantkapital var baseret på hendes egne undersøgelser af sparekassens økonomi.

Med virkning fra den 2. februar 2012 indførte sparekassen en såkaldt garantbørs, hvor sparekassens garanter kunne sælge deres garantkapital i det omfang der var købere. Sparekassen indførte samtidig et midlertidigt stop for nytegning af garantkapital.

Den 22. april 2012 indgik Spar Salling Sparekasse en aftale med Den Jyske Sparekasse, hvorefter Den Jyske Sparekasse overtog alle aktiviteter i Spar Salling Sparekasse, men ikke garantkapital og efterstillet gæld.

Den 14. maj 2012 blev Spar Salling Sparekasse taget under konkursbehandling.

Den 27. august 2012 anmeldte klagerne deres tabte garantkapital på henholdsvis 20.000 kr. og 100.000 kr. i konkursboet.

Den 4. februar 2013 indgav klagerne en klage over Spar Salling sparekasse (Den Jyske Sparekasse) til Ankenævnet.

Klagerne har under sagen fremlagt blandt andet diverse garantmeddelelser, pressemeddelelser samt halvårs-, kvartals,- og regnskabsmeddelelser.

I en redegørelse af 14. marts 2013, jf. konkurslovens § 125, stk. 3, har konkursboets kurator undersøgt Spar Sallings rådgivning om tegning af garantkapital i perioden 1. januar 2010-14. maj 2012. Af redegørelsen fremgår blandt andet:

"…

Det er kurators opfattelse, at den korrekte anvendelse af begreberne "risikovillig" og "ansvarlig" i forbindelse med beskrivelsen af risikoen ved tegning af garantikapital i Spar Salling Sparekasses markedsføringsbrochurer om tegning af garantkapital i perioden indtil september 2011 kan have været uklar, jf. formuleringen:



"Som indbetaler af Garantkapital viser du, at du er villig til at gøre en ansvarlig og risikovillig indsats for sparekassen og dermed også for lokalområdet."



Det fremgår imidlertid klart af aftalen om tegning af garantkapital i Spar Salling Sparekasse, at:



Garantkapital er ansvarlig indskudskapital, som er efterstillet al anden gæld i Spar Salling Sparekasse. Kapitalen hæfter for Spar Salling Sparekasses forpligtelser. Tegnet garantkapital er risikovillig kapital og ikke dækket af nogen form for indskydergarantiordning."



Herudover bekræfter garanten ved sin underskrift at være indforstået med, at:



"(…) jeg i særlige tilfælde vil kunne miste min tegnede kapital helt eller delvist".



På den baggrund er det kurators opfattelse, at garanterne senest ved indgåelsen af aftalen om tegning af garantkapital vidste eller burde vide, at garantkapital var/er ansvarlig kapital.

…"

I et brev af 8. maj 2013 til kurator gjorde klagerne opmærksom på en efter deres opfattelse væsentlig forskel i på teksten i deres garantaftaler og den af kurator citerede tekst. Ved brev af 16. maj 2013 til klagerne svarede kurator blandt andet:

"…

I nærværende sammenhæng er forskellen mellem betegnelserne "anden gæld" og "al anden gæld" efter konkursboet opfattelse alene sproglig og ændrer således ikke på konkursboets konklusion, hvorefter garanterne senest ved indgåelse af aftalen om tegning af garantkapital vidste eller burde vide, at garantkapital var/er ansvarlig kapital, samt at der er en risiko forbundet med tegning af garantkapital.

I forbindelse med konkursboets udarbejde[lse] af redegørelsen i medfør af konkurslovens § 125, stk. 3 kunne konkursboet have bemærket denne sproglige forskel, og jeg skal derfor beklage den forvirring, undladelsen heraf måtte have medført.

Det bemærkes i øvrigt, at konkursboets konklusion er foretaget på baggrund af en større undersøgelse af forholdene omkring Spar Salling Sparekasses rådgivning af garanter, som omfatter både Spar Salling Sparekasses markedsføringsmateriale, Spar Salling Sparekasses interne retningslinjer for garantkapital/garantbeviser samt den omtalte kvittering for tegning af garantkapital.

Konkursboets konklusion er udtryk for en overordnet vurdering af Spar Salling Sparekasses rådgivning vedrørende garantkapital og tager ikke stilling til enkelte garanters klager, herunder garanternes individuelle forudsætninger for tegning af garantkapital.

…"

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Den Jyske Sparekasse (Spar Salling Sparekasse) skal erstatte deres tabte garantkapital på henholdsvis 20.000 kr. og 100.000 kr. med tillæg af renter fra den 1. januar 2012.

Den Jyske Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de oprindeligt opfattede garantkapitalen som en særlig form for bankkonto. I forbindelse med gentegningen i 2009/2010 blev de informeret om, at garantkapital var at sammenligne med bankers aktiekapital. I 2011 fremgik det af sparekassens informationsmateriale om garantkapital, at indestående var i samme risikogruppe som blandt andet investeringsbeviser.

De har på intet tidspunkt modtaget en retvisende forklaring på den reelle risiko ved garantkapital. Risikoen har vist sig at være betydeligt større end det bankindestående, den aktiekapital eller de investeringsbeviser, som garantkapitalen til forskellige tider er blevet sammenlignet med.

Garantkapital er ikke omfattet af indskydergarantien og kan derfor ikke sammenlignes med andre indlån. Risikoen på garantkapital overstiger væsentligt både aktier og investeringsbeviser. På aktier vil der typisk ske en nedgang i værdien over en periode, hvor investor har mulighed for at begrænse sit tab. Tabet kan endvidere fradrages skattemæssigt. Investeringsbeviser er mindre følsomme over for konjunkturændringer og dermed betydeligt mere sikre.

Tab på garantbeviser købt for frie midler før 27. januar 2010 kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Da de blev bekendt med, at risikoen ved at eje garantkapital var som at eje bankaktier, forsøgte de at følge med i sparekassens dispositioner og økonomiske forhold.

Sparekassens værdi blev indtil Finanstilsynets besøg alene vurderet af sparekassens ledelse, der havde en stærk interesse i ikke at "forskrække" garanterne.

De af sparekassen udsendte meddelelser blev holdt i en optimistisk tone og gav indtryk af en tiltagende stabilitet.

De var ikke klar over, at garantkapital var den højeste risikogruppe, der stod allerbagest, hvis sparekassen skulle gå konkurs. Forrentningen af garantkapitalen tydede ikke på en særlig stor risiko, men afspejlede nærmere opsigelsesvarslet på tre måneder.

De blev på intet tidspunkt informeret om, at garantkapital var så risikabel, at den helt kunne mistes.

Der blev ikke udarbejdet en aftale om investeringsrådgivning for M.

Det fremgår af H’s bemærkning i forbindelse med returnering af aftalen om investeringsrådgivning, at rådgivning ikke havde fundet sted. Aftalen blev desuden indgået flere måneder efter, at den seneste garantkapital på 18.000 kr. blev tegnet.

Kurators konklusioner i redegørelsen af 14. marts 2013 dækker ikke deres tegninger af garantkapital.

Den Jyske Sparekasse har anført, at klagerne har underskrevet aftaler om tegning af garantkapital i Spar Salling og ved deres underskrift bekræftet at være klar over, at tegning af garantkapital er forbundet med risiko. Klagerne har som garanter løbende fået tilsendt informationsmateriale, hvoraf fremgår, at der var tale om en særlig konto, der gav adgang til særlige fordele som honorering for, at man som garant hæfter for sparekassens forpligtelser med den indbetalte kapital.

Klagerne kan derfor ikke påberåbe sig manglende rådgivning.

Klagerne har gennem forløbet været bekendt med de udbetalingsmuligheder, der var til stede, men ikke benyttet sig af dem.

Fra 2009 og fremefter skete der en række tiltag i forhold til garantkonceptet, hvilket klagerne løbende blev informeret om, ligesom der i samme periode skete lovmæssige tiltag afledt af finanskrisen, hvilket klagerne som garanter ligeledes blev informeret om. Af informationsmaterialet fremgik blandt andet, at garantkapital ikke er almindelige indlån, at garantkapital hæfter for sparekassens forpligtelser, og at garanterne derved også kan opnå ekstra kundefordele.

I forbindelse med tegningerne i 2009 og 2010 frem gik det tydeligt, at garantkapital er risikovillig kapital.

Ankenævnets bemærkninger

I henholdsvis 2009 og 2010 omtegnede klagerne M og H deres garantkapital i den daværende Spar Salling Sparekasse, hvis aktiviteter senere overgik til Den Jyske Sparekasse.

På baggrund af de fremlagte aftaler/kvitteringer, herunder navnlig aftalen, der blev underskrevet af M den 11. oktober 2010, og kvitteringen, der blev underskrevet af H den 6. juni 2010, sammenholdt med de yderligere oplysninger i sagen finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at klagerne vidste eller burde have vidst, at de risikerede at miste garantkapitalen, hvis sparekassen fik økonomiske problemer.

Dette understøttes af konklusionen på kurators undersøgelse af Spar Salling Sparekasses rådgivning i forbindelse med tegning af garantkapital i perioden 1. januar 2010-14. maj 2012, jf. kurators redegørelse af 14. marts 2013 i medfør af konkurslovens § 125, stk.3.

Ankenævnet finder herefter ikke, at det kan lægges til grund, at Spar Salling Sparekasse begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med sin rådgivning af klagerne ved deres tegning af garantkapital i henholdsvis 2009 og 2010. Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.

Klagernes indsigelser vedrørende meddelelser fra sparekassens bestyrelse, herunder regnskabsmeddelelser, vedrører ikke et kundeforhold, men klagernes stilling som investorer i sparekassen. Ankenævnet finder desuden, at denne del af klagen efter sin karakter er uegnet til behandling i Ankenævnet. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2, 1. punktum og § 2, stk. 1, 1. punktum samt § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.