Spørgsmål om hæftelse for restfordring efter gennemførelse af tvangsauktion, der gav dækning for udlæg, men ikke for den samlede fordring.

Sagsnummer:276/2005
Dato:26-01-2006
Ankenævn:Peter Blok, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Inkasso - hæftelse
Inkasso - øvrige spørgsmål
Rente - øvrige spørgsmål
T - Tvangsauktion
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for restfordring efter gennemførelse af tvangsauktion, der gav dækning for udlæg, men ikke for den samlede fordring.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om klagerens hæftelse for en restfordring, som indklagede gjorde gældende efter en tvangsauktion, der gav dækning for indklagedes udlæg, men ikke for indklagedes samlede fordring.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 17. december 1998 blev klagerens lån hos indklagede forhøjet med 3.663,45 kr. til 41.300 kr. Renten var variabel for tiden 13,5% pr. år.

I august 1999 frafaldt indklagede én ydelse på lånet. Klageren underskrev i forbindelse hermed den 20. august 1999 et nyt gældsbrev for lånet, som nu var nedbragt til 40.247,97 kr. ekskl. et ekspeditionsgebyr på 500 kr. Renten var for tiden 12,75% pr. år.

Lånet blev misligholdt og overgik i 2000 til inkasso med en restgæld inklusiv renter til den 31. marts 2000 på 43.681,78 kr.

Sagen blev på grundlag af en udlægsbegæring af 6. juli 2001 foretaget i fogedretten, hvor indklagede fik udlæg i klagerens anpart af en fast ejendom for 55.866 kr., svarende til restgælden med tillæg af påløbne renter 14,5% pr. år og omkostninger. Den 4. oktober 2001 blev udlægget tinglyst.

Den 7. februar 2002 blev gælden i fogedretten opgjort til 57.426,53 kr.

Den 13. juli 2005 blev ejendommen solgt på tvangsauktion for et bud på 1.601.000 kr. Ifølge salgsopstillingen, hvoraf en del er fremlagt af klageren under sagen, blev indklagedes udlæg opgjort til 60.978,32 kr., som ville blive inddækket ved en budsum på 1.380.697,06 kr.

Indklagede har oplyst, at man ved tvangsauktionen fik dækning for 66.326,16 kr., hvilket svarede til udlægget med tillæg af ét års renter.

Pr. den 10. oktober 2005 gjorde indklagede en restfordring på 21.561,75 kr. gældende over for klageren. Beløbet, der blev forsøgt inddrevet via fogedretten, fremkom således:

"Gæld opgjort pr. 07.02.2002

kr.

57.426,53

Renter 14,50% opgjort til den 10.10.2005

kr.

30.461,38

kr.

87.887,91

Fratrukket indbetalte afdrag

kr.

66.326,16

I alt

kr.

21.561,75"

Klageren gjorde indsigelse mod kravet.

Parternes påstande.

Den 18. oktober 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frafalde kravet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede opnåede fuld dækning for sit krav i forbindelse med tvangsauktionen og derfor bør udstede saldokvittering for mellemværendet.

Indklagede var forpligtet til at opgøre sit krav før tvangsauktionen og må selv bære ansvaret for, at det nu tilsyneladende viser sig, at fordringen var opgjort med et for lille beløb.

Det samlede krav på ca. 88.000 kr., som indklagede nu har opgjort, kunne have opnået dækning inden for buddet på 1.601.000 kr.

Indklagede har anført, at der siden foretagelsen af udlægget er påløbet renter. Renterne er ikke forældede.

På udlæggets plads i prioritetsordenen var det i forbindelse med tvangsauktionen ikke muligt at få et større beløb end udlægget med tillæg af ét års renter. Kravet blev derfor kun delvist dækket ved tvangsauktionen.

Resthæftelsen kunne under tvangsauktionen have været gjort gældende med prioritet efter de øvrige udlægshavere.

Klageren, der fik et provenu efter tvangsauktionen, har ikke lidt noget tab som følge af, at kravet først blev gjort gældende efterfølgende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I forbindelse med tvangsauktionen kunne indklagede på udlæggets plads i prioritetsordenen opgøre sin fordring til udlægsbeløbet med tillæg af ét års renter, idet de efterstående udlægshavere ikke var forpligtet til at respektere et større beløb, jf. tinglysningslovens § 40, stk. 4, 1. punktum.

Ankenævnet finder ikke, at indklagede ved under tvangsauktionen at undlade at gøre restfordringen gældende som et efterstillet krav har bibragt klageren en berettiget forventning om, at man havde frafaldet restkravet. Det bemærkes, at indklagede i umiddelbar forlængelse af tvangsauktionen gjorde restkravet gældende over for klageren, jf. herved bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004 om god skik for finansielle virksomheder § 18, hvorefter der senest 1 år efter afholdelsen af tvangsauktion over en fast ejendom skal informeres om et eventuelt restkrav.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.