| Sagsnummer: | 421/2024 |
| Dato: | 19-03-2025 |
| Ankenævn: | Ankenævnets formand, Katrine Waagepetersen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22. |
| Klageemne: | Indlån - opsigelse Formandsafgørelse - Formandsafgørelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde konti og betalingskort.
Banken konstaterede, at klageren i perioden 4. december til 20. december 2023 modtog i alt 247.000 kr. fra person M.
Ved brev af 28. december 2023 anmodede banken klageren om inden 4. januar 2024 at oplyse, hvad formålet med overførslerne var, om der kom flere overførsler, og hvad klagerens relation til person M var.
Klageren har oplyst, at han besvarede bankens spørgsmål, og at han ikke efterfølgende hørte yderligere fra banken i den forbindelse.
Klageren har oplyst, at han i maj 2024 havde en telefonsamtale med banken, hvor banken efterfølgende meddelte ham, at banken var blevet ”nervøs” over nogle af de forhold, som de havde drøftet.
Ved brev af 28. maj 2024 meddelte banken klageren, at den opsagde hans kundeforhold pr. 25. juni 2024, da banken efter en gennemgang af klagerens kundeforhold, og måden han anvendte sine produkter i banken på, var blevet opmærksom på forhold, som banken ikke ønskede at medvirke til. Klageren blev opsagt, jf. punkt 12 i bankens generelle vilkår for privatkunder.
I perioden fra den 13. juni til 11. september 2024 drøftede klageren og banken opsigelsen af klagerens kundeforhold. Banken fastholdt opsigelsen og udsatte opsigelsen flere gange.
Den 15. august 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet
Banken og klageren aftalte, at banken ville ophæve spærringer på klagerens konti og betalingskort, indtil Ankenævnet havde truffet afgørelse i klagen.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal trække sin opsigelse af klagerens kundeforhold tilbage.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens opsigelse af kundeforholdet skete på baggrund af usaglige og udokumenterede postulater.
Han har givet banken svar på det efterspurgte. Han har efterfølgende ikke hørt yderligere. Det klinger hult, at banken påstår, at den ikke har modtaget nogen former for besvarelse. Det kan ikke være bankens normale praksis, at den ikke retter yderligere henvendelser til sine kunder, hvis den mener, at den ikke har modtaget et tilstrækkeligt svar. Banken kan ikke bare forholde sig tavs. Hvis banken ønsker yderligere forklaringer, er han naturligvis til rådighed herfor.
Banken har ikke specificeret, hvad der gjorde den nervøs i forbindelse med telefonsamtalen. Det forekommer odiøst, at der skulle være tale om en række forhold, som han skulle have ytret over for banken, uden at dette er blevet konkretiseret. Det var en almindelig telefonsamtale, hvor banken stillede spørgsmål og efterspurgte en række oplysninger, og som han besvarede uden tøven. Banken har optaget telefonsamtalen, men har ikke udleveret den. Han har anmodet banken om tilladelse til at komme forbi og høre samtalen med banken, så han kunne bekræfte, hvad der var drøftet, men banken har ikke ønsket at finde en løsning på dette.
Banken har opsagt hans kundeforhold uden yderligere varsel, og uden at der forelå behørig og saglig begrundelse for opsigelsen. Dette kan han ikke acceptere.
Et pengeinstitut kan alene opsige en kunde med en saglig begrundelse, og hvis der foreligger væsentlige forhold, som f.eks. strafbare forhold, anstødelig opførsel eller overtrædelse af hvidvasklovens bestemmelser, jf. hvidvasklovens § 11. Der er intet i denne sag, der taler for dette. Bankens begrundelse for opsigelsen er udokumenteret.
Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken i henhold til hvidvaskreglerne er underlagt en række forpligtelser i relation til kendskabet til sine kunder og kundernes brug af banken.
Det fremgår af hvidvasklovens § 11, at transaktioner skal overvåges for at sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med bankens viden om klagerens risikoprofil, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Ligeledes skal banken kende klagerens formål med forretningsforbindelsen og forstå klagerens brug af banken.
Banken har flere gange været i dialog med klageren og samtidig forklaret klageren, at det medførte begrænsninger af klagerens engagement eller opsigelse heraf, hvis klageren fortsatte en adfærd, som banken varslede ham imod, og hvis banken ikke fik de fornødne oplysninger, som banken bad om. Det har ikke medført, at de forhold, som banken ønsker klarlagt, blev forklaret eller dokumenteret, hvorfor banken ikke længere har tillid til klageren som privatkunde.
Opsigelsen af klagerens kundeforhold i banken skete som følge af en gennemgang af kundeforholdet, jf. reglerne om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).
Banken bemærker, at banken er underlagt tavshedspligt, som begrænser bankens mulighed for at redegøre nærmere for detaljerne omkring transaktioner foregået på klagers konti, jf. hvidvasklovens kapitel 8. Banken kan ikke udlevere oplysninger, som har eller kan have dannet grundlag for eventuelle indberetninger til myndighederne.
Vi henviser endvidere til Ankenævnets praksis, hvor det som udgangspunkt må være op til det enkelte pengeinstitut selv at afgøre, hvilke krav man af hensyn til overholdelse af hvidvaskloven om kundekendskabsproceduren måtte stille.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at som sagen foreligger, og under hensyn til det foran anførte, er det bankens opfattelse, at sagen er uegnet til behandling i Ankenævnet, jf. § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 5. februar 2025 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde konti og betalingskort. Den 28. maj 2024 opsagde banken klagerens kundeforhold pr. 25. juni 2024, da banken efter en gennemgang af klagerens kundeforhold, og måden han anvendte sine produkter i banken på, var blevet opmærksom på forhold, som banken ikke ønskede at medvirke til.
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.
Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at bankens opsigelse af klagerens kundeforhold var uberettiget.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.