| Sagsnummer: | 182/2022 |
| Dato: | 23-02-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Christina B. Konge, Karin Sønderbæk, Jacob Ruben Hansen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | Ratepension - udbetaling |
| Ledetekst: | Indsigelse vedrørende størrelse af udbetalinger på ratepension og vilkår for ændring af udbetalingsperiode |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse vedrørende størrelse af udbetalinger på ratepension og vilkår for ændring af udbetalingsperiode.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er født i 1951, fik i 2017 overført en ratepension under udbetaling til Nykredit Bank. Af aftale om ratepension – Privat, som klageren underskrev ved overførslen, fremgik følgende:
”… Rateudbetalingen til kontohaver begyndes den 01.06.2014, og i kalenderåret 2014 fylder kontohaver 63 år. Udbetalingen sker i rater over 10 år, således at sidste rate udbetales i det kalenderår, hvor kontohaver fylder 72 år. …
Generelle vilkår for ratepension dateret 07.10.2016 er gældende for denne aftale. Jeg erklærer hermed at Nykredit Bank har gennemgået vilkårene med mig. …”
Af de medfølgende Generelle vilkår for Ratepension fremgik:
” … Ændring af udbetaling efter første udbetaling er sket
Efter første udbetaling har kontohaveren fortsat mulighed for at aftale ændringer til udbetalingen. Der er dog nogle begrænsninger i kontohaverens muligheder for aftaler:
* Alle aftaler om ændring har først virkning fra de følgende kalenderår. I det kalenderår, hvor aftalen om udbetaling ændres, fortsætter udbetalingen i henhold til den gældende aftale.
…
* Der kan ikke aftales forkortelser af udbetalingsperioden. …”
Klageren varetog selv investering af ordningens midler.
Klageren modtog løbende udbetalingsmeddelelser vedrørende ordningen med oplysning om værdien af pensionen pr. 31. december, den årlige, beregnede udbetaling og dato for sidste udbetaling. Af udbetalingsmeddelelser fra årene 2017-2019 fremgik, at udbetaling skete efter det såkaldte serieprincip, og at udbetalingsbeløbet blev genberegnet årligt ud fra pensionens faktiske værdi. De årlige udbetalinger udgjorde 66.795,24 kr. i 2017, 75.394,73 kr. i 2018 og 61.818,60 kr. i 2019. Af omkostningsårsager havde klageren valgt kun at få en årlig udbetaling pr. 1. juni.
Banken har oplyst, at udbetaling efter serieprincippet medfører, at den samlede årlige rateudbetaling fastsættes til et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets start delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1, hvilket medfører, at udbetalingen det følgende år stiger i forhold til tidligere, hvis kursværdien er steget.
I oktober 2018 underskrev klageren et tillæg til aftalen, hvorved udbetalingsperioden blev forlænget med et år, således at sidste udbetaling skulle finde sted den 1. juni 2024. Banken har oplyst, at baggrunden herfor var, at klageren i 2018 meddelte banken, at han ønskede en udbetaling årligt på mellem 55.000 og 60.000 kr. Klageren underskrev herefter et tillæg om forlængelse af udbetalingsperioden, da ordningens værdi på daværende tidspunkt medførte den ønskede udbetaling med den forlængede udbetalingsperiode. I udbetalingsmeddelelse fra januar 2019 fremgik således, at sidste udbetaling skulle ske i 2024, og at den årlige udbetaling i 2019 udgjorde 61.818,60 kr.
Klageren ønskede også i de efterfølgende år en tilsvarende udbetaling på ca. 60.000 kr. Banken har oplyst, at det ikke er muligt at fastsætte et konkret, fast udbetalingsbeløb, da banken efter lovgivningen har pligt til at genberegne den årlige udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1. Banken har oplyst, at en forlængelse af udbetalingsperioden kræver en konkret aftale med banken, og at banken har fastsat en frist for at modtage anmodning om forlængelse af udbetalingsperiode til den 15. november i det forudgående år. Klageren har bestridt det af banken anførte.
Den 14. juli 2020 skrev klageren blandt andet til banken:
”… Og der skal kun udbetales med … det aftalte ca. 60.000,00 kr. og fremadrettet skal der kun udbetales med et beløb på 60.000 kr. Jeg er uforstående hvorfor jeg skal have et årligt tilbagevendende problem med dette?? …”
Den 16. juli 2020 skrev banken blandt andet til klageren:
” … Det er desværre ikke muligt at aftale udbetaling af et fast kronebeløb fra en ratepension, hvilket ville give en ukendt udbetalingsperiode.
Årets udbetaling skal derimod genberegnes, ved at fordele værdien af opsparingen inkl. afkast ud på de resterende år af den udbetalingsperiode du har valgt, ligesom det er sket hvert år siden du startede udbetaling i 2014. Ovenstående om årlig genberegning fremgår af din udbetalingsaftale fra januar 2019.
…
Når først en ratepension er under udbetaling, er det desværre temmelig begrænset hvad man må lave af ændringerne til udbetalingerne. Udbetalingsperiode må fx forlænges. Den må ikke forkortes, og udbetalingerne må ikke stoppes igen.
Alle aftaler om ændring af fx udbetalingsperiode, kan først have virkning for det efterfølgende år.
Det er derfor ikke muligt i 2020 at ændre på udbetalingen for 2020 …
Hvis dit ønske er at ”skyde” efter en årlig udbetaling af en given størrelse, er din eneste mulighed at forlænge udbetalingsperioden så længe det kan lade sig gøre. Alle aftaler om forlængelse vil kræve en ny aftale hvert år inden nytår – og husk at udbetalingsperioden kun kan forlænges.
Hvis du vil høre mere om dine muligheder for at ændre på udbetalingerne, så er du velkommen til at kontakte mig … ”
Den 17. juli 2020 svarede klageren blandt andet:
”Det giver jo ikke den løsning jeg ønsker, og har bedt om i årevis: nedsat beløb til ca. 60.000 kr. pr. år, alt andet lige vil dette forlænge/løbetiden for udbetaling …”
Den 3. august 2020 skrev banken blandt andet til klageren:
”… Vær i den forbindelse opmærksom på, at en eventuel ny forlængelse af udbetalingsperioden, tidligst kan ske med virkning for udbetalingen i 2021, og forudsætter aftale herom i 2020. …”
Den 3. august 2020 svarede klageren blandt andet:
”Det er min helt klare opfattelse, at den nye aftale, der blev lavet i 2019, skulle være gældende fremover, så det fremtidige beløb skulle ligge sig tæt op af de 60.000 kr. pr. år, således at udbetalingsperioden blev forlænget. Når jeg så intet hørte fra jer, før i januar d.å. sendte jeg straks en mail, for at gøre opmærksom på dette, men ingen reaktion fra jeres side. I har ej heller gjort noget for at informere mig om hvad jeg kunne forvente for 2020 … Jeg føler … at jeg måske er blevet vildledt eller meget dårligt informeret. …”
Den 5. august 2020 skrev banken blandt andet til klageren:
”… Jeg ser en rimelig enkel ende på denne sag; nemlig at du inddækker overtrækket på pensionskontoen ved at sælge et passende [antal] værdipapirer fra pensionsdepotet, og så vil jeg en sidste gang tilbyde dig, at vi kan tale (eller skrive) om, hvilke navigationsmuligheder du har med en ratepension der er under udbetaling …”
Den 1. december 2021 skrev klageren til banken, at han ønskede en udbetaling mellem 55.000 kr. og 60.000 kr. pr. den 1. juni 2022. Banken svarede, at dette ikke var muligt. Klageren klagede herefter til banken, der den 29. april 2022 svarede, at udbetalingen i 2022 ville udgøre 71.355 kr. som følge af kursværdien af depotet pr. 31. december 2021.
Den 15. juni 2022 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Den 28. juni 2022 skrev klageren til banken og anførte, at han i overensstemmelse med bankens oplysninger i 2020 havde henvendt sig til banken den 1. december 2021 og anmodet om en tilsvarende udbetaling som i 2021. Den 4. juli 2022 skrev banken til klageren, at den efter sine processer skulle modtage en skriftlig anmodning den 15. november i året, før ændringen skulle træde i kraft, og at aftalegrundlaget skulle være underskrevet og afsluttet den 1. december for at træde i kraft det næstfølgende år, hvorfor banken ikke havde mulighed for at ændre aftalen ved klagerens henvendelse den 1. december 2021.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nykredit Bank skal forlænge udbetalingsperioden, så han får en lidt lavere udbetaling.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han har fremsat ønske om at forlænge udbetalingsperioden. Banken har uberettiget nægtet dette med henvisning til, at han selv har investeret sine opsparede midler så godt, at han i stedet skal have et større beløb udbetalt.
Han rettede henvendelse til banken i 2017 vedrørende en fast udbetaling på 59.000 kr. Banken glemte desværre dette, men accepterede anmodningen i sommeren 2018, hvorefter der blev lavet en ny aftale, så udbetalingen fremover blev ca. 60.000 kr.
I 2019 anmodede han ikke om en særskilt udbetaling, da han troede, at anmodningen fra 2018 gjaldt fremover.
I 2020 opstod der nye problemer, da banken først efter den 1. januar 2020 fortalte ham, at han skulle lave en ny aftale hvert år, hvilket banken ikke tidligere havde informeret ham om. Til sidst accepterede han, at en sådan anmodning skulle fremsættes for hvert år, så udbetalingen i 2020 var væsentligt over det ønskede. Korrespondancen i 2020, hvor han havde en længere kontrovers omkring den lavere udbetaling, mundede til sidst ud i, at bankens skattechef rådgav ham om hvert år i december måned at rette henvendelse til banken.
I 2020 anmodede han igen om en udbetaling på ca. 60.000 kr. Dette fungerede, som det skulle i 2021.
Den 1. december 2021 henvendte han sig til banken for at lavet en tilsvarende aftale. I korrespondancen fra 2020 fremgik klart, at han skulle give banken besked om fortsat fast udbetaling inden påbegyndelsen af kalenderåret, hvilket han gjorde. Anmodningen blev fremsat den 1. december 2021. Den nye bankrådgiver afslog dette med begrundelsen, at han havde haft et for højt afkast af sine investeringer, og at hans investeringer havde været så gode, at han måtte imødese et højere beløb i stedet for at forlænge udbetalingen. Han accepterer ikke dette, da han rettidigt gav banken besked om udbetalingens størrelse.
Banken fremkom i det efterfølgende klageforløb med en ny deadline for angivelse af anmodning, den 15. november 2021, så banken evt. kan friholdes for ansvar og de fejl, som banken begik i sin administration. Han ved ikke, hvorfor banken hele tiden ændrer på tingene.
Nykredit Bank har anført, at klageren gennem aftalen om ratepension og løbende udbetalingsmeddelelser blev gjort bekendt med udbetalingsmåden, herunder at udbetalingens årlige beløb genberegnes hvert år.
Banken forstår klagen således, at klageren ønsker banken forpligtet til at udbetale et fast årligt beløb på ca. 60.000 kr. fra ratepensionen indtil udløb, uden at klageren selv skal foretage sig yderligere. Der er ikke mulighed for at fastsætte udbetalingen til et konkret beløb. Klagerens ønske om en beløbsmæssigt fikseret udbetaling i resten af udbetalingsperioden strider mod pensionsbeskatningsloven og pensionsbeskatningsbekendtgørelsen. Banken kan ikke forpligtes til en lovstridig udbetalingsmetode.
En forlængelse af udbetalingsperioden kræver, at dette konkret aftales med banken. Banken har ikke forpligtet sig til af egen drift at kontakte til klageren med henblik på evt. at forlænge udbetalingsperioden.
Klageren varetager selv investeringen af ordningen og har dermed valgt at påtage sig ansvaret for kursudviklingen. Banken har dermed ingen mulighed for at sikre en stabil kursudvikling. Klageren er den nærmeste til at kende ordningens kursværdi og kan dermed selv beregne det efterfølgende års udbetaling og – om nødvendigt – kontakte banken inden fristen for ændringer, hvis klageren ønsker at forlænge udbetalingsperioden. En sådan aftale om ændret sluttidspunkt for udbetalingen gælder, indtil der laves en ny forlængelse, eller ordningen er færdigudbetalt.
Banken har fastsat en frist for at modtage anmodning om forlængelse af udbetalingsperiode til den 15. november. Fristen skyldes, at banken skal udarbejde tillæg til kundens aftale, have kundens underskrift og teknisk aktivere tillægget.
Banken gjorde i korrespondance med klageren udtrykkeligt opmærksom på reglerne og klagerens muligheder, f.eks. i e-mail af 16. juli 2020. Banken informerede endvidere klageren om, at forlængelse af udbetalingsperioden med henblik på at reducere den årlige udbetaling skulle ske inden næste udbetalingsårs begyndelse.
Klageren anmodede i sin henvendelse til banken den 2. december 2021 ikke udtrykkeligt om en forlængelse af udbetalingsperioden, men anførte blot, at udbetalingen skulle være ”ca. 55.000 kr. til max 60.000 kr. pr. den 01.06.2022”. Herudover bemærkes, at banken modtog anmodningen for sent i forhold til bankens frist.
Banken vil for god ordens skyld fastslå, at klageren er berettiget til indenfor lovgivningens rammer at forlænge udbetalingsperioden, så der kan tilstræbes en udbetaling i det niveau, klageren ønsker. Dette forudsætter imidlertid, at klageren retter henvendelse til banken hvert år, hvis klageren ønsker ændring hvert år. Enhver forlængelse af udbetalingsperioden indebærer dog en risiko for lavere udbetalinger fremover, hvis værdien af ordningen falder, idet der ikke er mulighed for at afkorte udbetalingsperioden.
Banken bestrider, at den skulle have nægtet at gennemføre en forlængelse, der blev meddelt rettidigt. Den fremlagte korrespondance dokumenterer ikke en sådan nægtelse.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren fik i 2017 overført en ratepension under udbetaling til Nykredit Bank. Det fremgik af aftalen om ratepension mellem klageren og banken, at udbetalingen var påbegyndt den 1. juni 2014, og at udbetalingsperioden var 10 år.
Klageren varetog selv investering af ordningens midler. Af omkostningsårsager havde klageren valgt én årlig udbetaling pr. 1. juni. Udbetalingen skete efter det såkaldte serieprincip, hvorefter den samlede årlige rateudbetaling fastsættes til et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets start delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1.
I oktober 2018 underskrev klageren et tillæg til aftalen, hvorved udbetalingsperioden blev forlænget med et år, således at sidste udbetaling skulle finde sted den 1. juni 2024. Banken har oplyst, at baggrunden herfor var, at klageren i 2018 meddelte banken, at han ønskede en årlig udbetaling på mellem 55.000 og 60.000 kr.
Klageren ønskede også i de efterfølgende år en tilsvarende udbetaling på ca. 60.000 kr. Ankenævnet finder ikke, at banken var forpligtet til at imødekomme klagerens anmodning om en fast årlig udbetaling. Ankenævnet bemærker herved, at banken efter pensionsbeskatningsloven har pligt til at genberegne den årlige udbetaling baseret på pensionsordningens værdi ved kalenderårets begyndelse, hvorfor det ikke på forhånd er muligt at fastlægge udbetalingen til et bestemt beløb pr. år.
Det fremgår af aftale om ratepension mellem klageren og banken, at aftaler om ændring af udbetalingen skal ske i det forudgående år.
Klageren har gjort gældende, at banken har handlet ansvarspådragende ved ikke at imødekomme hans meddelelse af 1. december 2021 om, at han ønskede en udbetaling mellem 55.000 kr. og 60.000 kr. pr. den 1. juni 2022.
Ankenævnet finder, at banken var berettiget til at fastsætte en frist for at modtage anmodning om forlængelse af udbetalingsperiode. Banken har oplyst, at fristen er den 15. november i det forudgående år, og at denne frist skyldes, at banken skal udarbejde tillæg til kundens aftale, have kundens underskrift og teknisk aktivere tillægget.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne frist som urimelig. Den omstændighed, at banken i korrespondancen med klageren i 2020 oplyste, at aftaler om forlængelse ville kræve en ny aftale hvert år inden nytår, kan ikke føre til et andet resultat. Ankenævnet bemærker herved, at banken i korrespondancen med klageren i 2020 opfordrede klageren til at kontakte banken for at høre nærmere om mulighederne for at ændre på udbetalingerne.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.