Falske checks. Tilbageførsel af honorerede checks. Bevis.

Sagsnummer:613/1992
Dato:12-07-1994
Ankenævn:Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn
Klageemne:Check - falsk check
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Check - indløsning
Ledetekst:Falske checks. Tilbageførsel af honorerede checks. Bevis.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:

Rejsebureauet H-Rejser blev i marts 1991 oprettet af I som et personligt ejet firma. Ifølge klageren blev firmaet umiddelbart efter omdannet til et anpartsselskab, H Rejser ApS, ejet af et holdingselskab. To ledende medarbejdere i rejsebureauet, C og E, ejede hver halvdelen af anparterne i holdingselskabet.

I august 1991 flyttede rejsebureauet til en ny adresse og blev samtidig kunde hos indklagede, hvor der oprettedes to checkkonti. Det personlige firma blev anført som kontohaver. Den 26. august 1991 fik C - men ikke også E - kontofuldmagt til den ene konto.

I perioden 25. maj til 13. juli 1992 udstedte H Rejser 28 checks på i alt 374.355 kr. til klageren, som er indehaver af en indskudsbod. Checkene er underskrevet af E og påført firmaets stempel. Klageren indløste checkene i sin egen bank.

Den 20. juli 1992 modtog indklagede en skrivelse fra H Rejser, hvori C under overskriften "Falske checks" anmodede indklagede om at returnere 14 specificerede checks til en samlet værdi af 127.000 kr. Heraf var 11 checks, hvis pålydende varierer mellem 6.000 kr. og 25.000 kr., på i alt 111.700 kr., udstedt til klageren. Disse blev umiddelbart efter returneret til klagerens bank, der debiterede beløbet på dennes konto.

Indklagede indhentede på C's anmodning oplysning om de resterende 17 checks udstedt til klageren, men da rejsebureauet gik konkurs den 13. august 1992, mistede indklagede kontakten med C, hvorfor ingen af disse 17 checks blev returneret.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 111.700 kr. med tillæg af rente, provision m.v. til hendes bank samt sagsomkostninger til hendes advokat.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har opfordret indklagede til at fremlægge kopi af de checks, der er trukket på rejsebureauets konti samt rejsebureauets anmodninger om pengeoverførsler. Indklagede har henvist til, at man ikke uden kontohavers samtykke kan fremlægge de ønskede kopier.

Klageren har anført, at indklagede uberettiget har tilbageført de pågældende checks. E, der på rejsebureauets vegne udstedte checkene, var medindehaver af rejsebureauet og disponerede med accept af C og indklagede. E havde daglig kontakt med indklagede og disponerede uden begrænsning over rejsebureauets konti i ca. 1 år, inden C anmodede om tilbageførsel af få udvalgte checks.

Indklagede har anført, at man var berettiget og forpligtet til at returnere de omhandlede checks efter kontohavers anmodning, da underskriften på disse ikke hidrørte fra kontohaver/fuldmægtig. Klagerens erstatningskrav må rejses mod checkudstederen eller kontohaveren. Man er ikke bekendt med, at E udstedte checks eller på anden måde disponerede på firmaets vegne. Til støtte for frifindelsespåstanden henvises til Københavns Byrets dom af 26. marts 1993, hvor det fastslås, at kontoførende afdeling er berettiget til at returnere checks forsynet med en underskrift, der ikke hidrører fra kontohaver, og at indløsende afdeling er berettiget til at debitere indløsers konto for checkens beløb.

Ankenævnets bemærkninger:

Af de fremlagte dokumenter fremgår, at E hverken var kontohaver eller ved fuldmagt var bemyndiget til at disponere over H-rejsers konti. På den anden side er det oplyst, at E ejede halvdelen af det holdingselskab, der ejede H-rejser. Herefter finder Ankenævnet det på det foreliggende grundlag betænkeligt, at fastslå, at de omtvistede checks kan sidestilles med falske checks.

Ankenævnet kan endvidere ikke på det foreliggende grundlag afgøre, i hvilket omfang E var berettiget til at handle på H-rejsers vegne, eller hvilket kendskab indklagede måtte have hertil.

Ankenævnet har således ikke det fornødne grundlag for at kunne tage stilling til, om indklagede ved at efterkomme C's anmodning om at returnere checkene til klagerens bank og godtgøre C checkbeløbene pådrog sig et erstatningsansvar overfor klageren.

De manglende faktiske oplysninger findes alene at kunne tilvejebringes gennem parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske ved Ankenævnet. Nævnet afviser herefter klagen i medfør af § 7, stk. 2 i nævnets vedtægter.

Ifølge Ankenævnets vedtægters § 16, stk. 1, kan en part ikke pålægges at betale omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Ankenævnet.

Som følge af det anførte

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.