| Sagsnummer: | 334/2025 |
| Dato: | 10-10-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Bjarke Levinsky Svejstrup, Iben Leisner, Elizabeth Bonde og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Indlån - rådighedsbegrænsning |
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i at banken ikke havde blokeret for et større antal korttransaktioner til forskellige spiludbydere som følge af ludomani, herunder 950 korttransaktioner foretaget fra 1. august 2024 til 30. juni 2025. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning som følge af at banken ikke havde blokeret for et større antal korttransaktioner til forskellige spiludbydere i forbindelse med ludomani, herunder 950 korttransaktioner foretaget fra 1. august 2024 til 30. juni 2025.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde nogle betalingskonti, hvortil han siden 2023 havde haft tilknyttet to betalingskort med saldokontrol af korttypen MasterCard Direct.
Klageren har anført, at han ved flere lejligheder via chat havde anmodet banken om at blokere spilbetalinger på grund af ludomani, første gang i perioden 2017-2018 og senest i 2020-2021. Banken foretog sig ikke noget i den anledning.
Banken har bestridt det af klageren anførte om, at han gentagne gange kontaktede banken og oplyste, at han led af ludomani.
Klageren har oplyst, at han i perioden fra den 1. august 2024 til den 30. juni 2025 foretog 950 spilrelaterede betalinger for i alt 201.957 kr. med sine betalingskort udstedt af banken til forskellige spiludbydere.
Banken har oplyst, at transaktionerne, som blev godkendt ved brug af den af klageren valgte godkendelsesmetode, blev korrekt gennemført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Der var tale om autoriserede korttransaktioner.
Til belysning af den godkendelsesmetode, som klageren anvendte ved godkendelse af transaktionerne, har banken fremlagt MitID-godkendelsesoplysninger for tre udvalgte transaktioner til tre spiludbydere, hvor den ene blev foretaget den 11. juni 2025 og de to øvrige transaktioner blev foretaget den 23. juni 2025. Det fremgår heraf, at transaktionerne blev godkendt med MitID via klagerens MitID-kodeviser kombineret med hans adgangskode (bruger-ID).
Klageren har oplyst, at han ligeledes foretog et større antal spilrelaterede betalinger forud for perioden fra 1. august 2024 til 30. juni 2025, men dem har han ikke haft mulighed for at finde frem. Betalingerne på 201.957 kr. blev foretaget i en periode på under et år. Det er hans estimat, at det samlede beløb for de spilrelaterede kortbetalinger i de seneste år i alt har udgjort omkring en million kroner.
Den 10. juli 2025 gjorde klageren over for banken blandt andet indsigelse mod, at banken ikke havde blokeret hans korttransaktioner relateret til pengespil i perioden fra den 1. august 2024 til den 30. juni 2025.
Den 17. juli 2025 svarede banken, at den hverken var berettiget eller forpligtet til at gribe ind og afvise de af klageren foretagne transaktioner, og den afviste at være erstatningsansvarlig over for klageren.
Den 18. juli 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Klageren har under sagens forberedelse fremlagt et screenshot, der viser, at han var registreret i det danske register Spillemyndighedernes Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS) fra den 30. oktober 2023.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Danske Bank skal betale erstatning som følge af, at banken ikke havde blokeret for et større antal korttransaktioner til forskellige spiludbydere foretaget af klageren.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han ved flere lejligheder skriftligt anmodede banken om at blokere for, at han kunne foretage spilbetalinger på grund af ludomani, første gang i perioden 2017-2018 og senest i 2020-2021. Banken har handlet ansvarspådragende ved hverken at reagere eller tilbyde assistance til trods for, at spilrelaterede betalinger har domineret hans kontoaktiviteter.
Det af banken anførte om, at den løbende har været i dialog med ham vedrørende hans engagement, er misvisende. Den eneste dokumenterbare kontakt fra banken i den specificerede periode var et automatiseret svar på hans ansøgning om et Dankort i mobilbanken i juli 2025, det vil sige på et tidspunkt, der lå efter de fleste transaktioners gennemførelse. Han blev på intet tidspunkt i den pågældende periode kontaktet vedrørende sine spiltransaktioner, selv om bankens egne kategoriseringer i netbanken tydeligt indikerede, at størstedelen af hans udgifter var allokeret til “Tips/lotto/spil”.
Han har i dag et stabilt job og en stabil indkomst, men han kæmper med gæld, psykiske helbredsproblemer og en følelse af afmagt. Han ønskede hjælp, ikke overformynderi, og banken kunne have støttet ham uden at krænke hans selvbestemmelse.
Banken udtaler på LinkedIn og i samarbejde med blandt andet Center for Ludomani, at: “Ludomani er ved at blive en samfundsepidemi, og vi har som bank et særligt ansvar for at handle forebyggende.” I praksis har banken imidlertid undladt at handle, når han som kunde aktivt bad om hjælp. Dette indikerer, at bankens egne medarbejdere muligvis ikke er bekendt med de af banken udmeldte værdier, og der er således tale om en diskrepans mellem bankens handlinger og dens offentlige fremtoning.
Som anført af banken er det korrekt, at han ikke har påstået, at transaktionerne var uautoriserede.
Banken har imidlertid alene fremlagt tre udvalgte eksempler på transaktioner med MitID-godkendelse. Han har ikke påstået, at samtlige transaktioner var uden MitID, men han ved med sikkerhed, at mange af hans betalinger til spiludbyderne, blandt andet til en spiludbyder A, blev gennemført uden MitID eller anden 2-faktor-godkendelse. Når banken tillod et stort antal spiltransaktioner at gå igennem uden MitID-godkendelse, blev en nødvendig barriere fjernet, og hans afhængighed blev forstærket.
Han beder derfor Ankenævnet pålægge banken at fremlægge teknisk dokumentation/den fulde MitID-godkendelseslog for alle transaktioner til spiludbyder A i den relevante periode, så det kan blive fastslået, hvor mange af betalingerne, der blev gennemført uden MitID. Baggrunden for denne anmodning er, at en betydelig del af transaktionerne til spilleudbyder A kunne foretages gentagne gange uden afbrydelse eller ny godkendelse, hvilket muliggjorde en uafbrudt og skadelig transaktionscirkel.
Banken har afvist muligheden for blokering med henvisning til “selvbåndlæggelse” og tidligere afgørelser fra Ankenævnet. Dette står i kontrast til, at banken i England allerede tilbyder en frivillig gambling-block-funktion til kunder. Andre finansielle institutioner tilbyder ligeledes gambling-blokering, hvor ophævelse tager 48 timer. At Danske Bank i Danmark vælger ikke at tilbyde denne mulighed, selv til kunder der direkte anmoder herom, indikerer, at tekniske muligheder eksisterer, men banken har valgt at undlade at implementere dem. Når andre aktører, herunder udenlandske banker med danske kunder, tilbyder frivillige blokeringer af spiltransaktioner, er det uforståeligt, at en af Danmarks største banker ikke vil gå foran eller i det mindste undersøge mulighederne.
Banken burde således have reageret på hans ekstreme spilforbrug, burde have tilbudt eller indført tekniske barrierer som MitID-step-up eller MCC-blokering, og bør dokumentere samtlige transaktioner til spiludbyder A, så sagen kan vurderes på et korrekt grundlag.
Danske Bank har anført, at banken grundlæggende er forpligtet til at gennemføre en betalingstransaktion, hvis den er autoriseret af kunden.
Det er ubestridt, at alle de transaktioner, som klageren gennemførte i perioden 1. august 2024 til 30. juni 2025 til en række spiludbydere, var autoriseret af klageren.
Selv om banken løbende har været i dialog med klageren, blandt andet i forbindelse med afslag på klagerens ansøgning om et Visa/dankort, har klageren på intet tidspunkt oplyst, at han led af ludomani.
Banken har i øvrigt ikke har indgået nogen aftale med klageren om begrænsning af hans adgang til at disponere over indestående på hans egne konti.
Selv om klageren havde anmodet om en form for spærring eller anden rådighedsbegrænsning over sine egne midler, ville dette have udgjort en selvbåndlæggelse, der ikke er mulig i dansk ret, jf. Ankenævnets afgørelser i sagerne 901/2009 og 67/2013.
Klageren kunne til enhver tid selv have ophævet en eventuel spærring af kontoen, hvorfor spærringen, uanset om den var oprettet eller ej, ikke kunne have forhindret klageren i at foretage betalingerne.
Der er derfor ikke årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den manglende spærring og det endnu ikke opgjorte tab, som klageren mener at have lidt.
Klageren gennemførte betalingerne med et betalingskort med saldokontrol, hvorfor klageren udelukkende har haft mulighed for at gennemføre korttransaktioner svarende til den saldo, der var tilgængelig på de tilknyttede konti.
Klageren har derfor ikke lidt noget erstatningsberettiget tab, idet det er ubestridt, at klageren selv har foretaget de pågældende korttransaktioner og selv forbrugt pengene hos de respektive spiludbydere.
Klageren har anført, at det er muligt for banken at tilbyde en række andre løsninger i et andet markedsområde, hvor banken er repræsenteret. Det kan oplyses, at klagerens engagement er tilknyttet Danske Bank A/S og derfor underlagt dansk lovgivning og vilkår. Banken kan derfor ikke kan tilbyde løsninger, der strider imod dansk ret. Modsat dette er de løsninger, som banken tilbyder i andre markedsområder, underlagt den lokale lovgivning, der gælder for det pågældende land, og som kan være anderledes på visse punkter.
Banken har ikke i forbindelse med engagementet begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at banken i øvrigt er forpligtet til at yde klageren kompensation eller anden form for erstatning.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde nogle betalingskonti, hvortil han siden 2023 havde haft tilknyttet to betalingskort med saldokontrol af korttypen Ma-sterCard Direct.
Klageren har oplyst, at han i perioden fra den 1. august 2024 til den 30. juni 2025 foretog 950 spilrelaterede betalinger for i alt 201.957 kr. med sine betalingskort udstedt af banken til forskellige spiludbydere.
Klageren har endvidere oplyst, at han ligeledes har foretaget et større antal spilrelaterede betalinger forud for den 1. august 2024, men dem har han ikke haft mulighed for at finde frem. Det anførte beløb på 201.957 kr. dækker alene en periode på under et år. Det er hans estimat, at det samlede beløb for de spilrelaterede kortbetalinger i de seneste år i alt har udgjort omkring en million kroner.
Klageren har anført, at han ved flere lejligheder via chat har anmodet banken om at blokere spilbetalinger på grund af ludomani, første gang i perioden 2017-2018 og se-nest i 2020-2021. Banken foretog sig ikke noget i den anledning.
Banken har bestridt det af klageren anførte om, at han gentagne gange kontaktede banken og oplyste, at han led af ludomani og har oplyst, at den ikke har indgået en aftale med klageren om begrænsning af hans adgang til at disponere over indestående på hans egne konti.
Da der er enighed mellem parterne om, at klageren selv har foretaget de i sagen omhandlede korttransaktioner til forskellige spiludbydere, finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge banken at fremlægge teknisk dokumentation/den fulde MitID-godkendelseslog for alle transaktioner til spiludbyder A i den relevante periode.
Ankenævnet finder endvidere, at klageren ikke har godtgjort, at han har anmodet banken om at blokere for kortbetalinger foretaget af ham til forskellige spiludbydere på grund af ludomani. Det bemærkes i den forbindelse, at banken under alle omstændigheder ikke havde mulighed for med bindende virkning at afskære klageren fra at råde over indestående på sine egne konti.
Ankenævnet finder derfor ikke, at banken begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved ikke at have blokeret for de af klageren foretagne korttransaktioner til forskellige spiludbydere, og banken er således ikke erstatningsansvarlig over for klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.