Indsigelse mod hævning på foreningskonto.

Sagsnummer:275/2007
Dato:27-02-2008
Ankenævn:Peter Blok, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Rut Jørgensen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Indlån - forening
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod hævning på foreningskonto.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod hævninger i 2002 på konti tilhørende en forening.

Sagens omstændigheder.

En lokalforening med politisk formål havde i 2002 fire indlånskonti i Jyske Banks Brønshøj afdeling. Lokalforeningens formand, A, havde fuldmagt til at disponere over kontiene.

Ifølge en skrivelse af 22. august 2002 anmodede foreningens hovedbestyrelse v/ landsformanden Jyske Bank om at indefryse midlerne på de pågældende konti, idet hovedbestyrelsen på et møde havde besluttet, at lokalforeningen ikke længere kunne anses for en del af foreningen. Skrivelsen blev adresseret til såvel Jyske Banks Brønshøj afdeling som Jyske Banks hovedsæde og sendt såvel pr. telefax som ved almindeligt brev. Jyske Bank har anført, at man ikke har modtaget skrivelsen.

Den 6. september 2002 blev indeståenderne på de fire konti, som udgjorde i alt 8.864,65 kr., efter anmodning fra A overført til en anden konto.

Efter det oplyste blev A ekskluderet af foreningen den 2. oktober 2003.

Ifølge et generalforsamlingsreferat af 29. januar 2007 blev tre af foreningens hidtidige lokalforeninger omdannet til to nye foreninger, herunder klageren. Af referatet fremgår i øvrigt bl.a.:

"Det blev besluttet at de tre hidtidige partikasser samles i een og at denne forbliver i [klageren], idet beløbene i høj grad stammer fra kommunal partistøtte."

Ved e-mail af 30. januar 2007 anmodede klageren Jyske Bank om at erstatte/fremskaffe lokalforeningens indestående på i alt 8.864,65 kr., hvilket banken afslog.

Parternes påstande.

Den 10. oktober 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal godtgøre hævningerne den 6. september 2002 på i alt 8.864,65 kr.

Banken har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Jyske Bank på baggrund af skrivelsen af 22. august 2002 ikke var berettiget til at efterkomme A's anmodning om at få udbetalt lokalforeningens midler.

Landsorganisationen var overordnet alle lokalforeninger, og banken var forpligtet til at efterkomme landsorganisationens instruks om at indefryse midlerne.

Skrivelsen blev sendt til Jyske Bank ad fire kanaler, og det er derfor usandsynligt, at skrivelsen ikke skulle være kommet til bankens kundskab.

Hvis banken ikke ville respektere den ønskede spærring af kontiene, burde banken i hvert fald have givet meddelelse herom.

Det må formodes, at banken blot har "ladet stå til".

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren er en politisk forening, der ikke kan sidestilles med en privatkunde, og at sagen adskiller sig væsentligt fra problemstillinger i private kundeforhold. Sagen er endvidere bevisuegnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at hævningerne blev foretaget af A, der havde fuldmagt til at disponere.

Skrivelsen af 22. august 2002 blev ikke modtaget i banken, hvilket understøttes af, at der ikke i indklagedes systemer er hverken gjort nogen notater om skrivelsen eller foretaget en spærring af de omhandlede konti, hvilket ville være fast procedure, hvis skrivelsen var modtaget.

Det fremgår ikke noget sted, at hovedbestyrelsen havde kompetence til at råde over de omhandlede konti. I forhold til banken var hovedbestyrelsen ikke legitimeret til at indefryse midlerne, og banken var derfor hverken berettiget eller forpligtet til at efterkomme instruksen i skrivelsen af 22. august 2002, hvis denne var modtaget.

Klageren har udvist retsfortabende passivitet ved først at reklamere mere end fire år efter, at overførslerne fandt sted.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er i sagen bl.a. tvist om, hvorvidt skrivelsen af 22. august 2002 fra foreningens landsformand er modtaget af Jyske Bank, og hvorvidt landsorganisationens hovedbestyrelse havde kompetence til at råde over de omhandlede konti tilhørende lokalforeningen. På denne baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 7, stk. 1, i nævnets vedtægter.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.