Spørgsmål om bortfald af hæftelse for overtræk på konto på grund af psykisk sygdom og usædvanligt hævningsmønster.

Sagsnummer:128/2005
Dato:15-09-2005
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om bortfald af hæftelse for overtræk på konto på grund af psykisk sygdom og usædvanligt hævningsmønster.
Indklagede:Sparekassen Kronjylland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren på grund af psykisk sygdom og eller på grund af manglende spærring af dankort i forbindelse med et usædvanligt hævningsmønster kan gøre krav gældende over for indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er studerende, blev i marts 2003 kunde hos indklagede.

Pr. 1. januar 2004 bestod klagerens engagement af en opsparingskonto med et indestående på 33.903 kr., en studiekredit med en trækningsret på 7.000 kr., en mindre kapitalpension samt en uddannelsesopsparingskonto med et indestående på 53.095 kr. Til studiekreditten var knyttet et dankort.

Klageren modtog årligt et arveforskud. Den 7. januar 2004 indgik der således 50.000 kr. på studiekreditten.

Den 24. februar 2004 oprettede klageren en garantikapitalkonto hos indklagede og overførte 34.000 kr. til kontoen fra studiekreditten.

Den 15. juli 2004 blev der overført 8.000 kr. fra garantikapitalkontoen til studiekreditten, hvis saldo herefter var 1.432,17 kr. Den 11. august 2004 foretoges en tilsvarende overførsel på 5.000 kr., hvorefter studiekredittens saldo var 1.590,94 kr. (negativ).

Klagerens repræsentant har anført, at klageren i perioden ultimo august 2004 til medio oktober 2004 som følge af en manisk periode ændrede forbrugsmønster, og hvor klageren i løbet af knap to måneder hævede ca. 300.000 kr. Klageren var herefter indlagt på en psykiatrisk afdeling fra den 18. oktober til den 26. november 2004.

Af fremlagte kontoudtog fremgår, at saldoen på studiekreditten ved udgangen af august måned 2004 var 218,24 kr. (positiv). Trækket på kontoen steg herefter til 12.984,86 kr. pr. 8. september 2004, hvorefter der samme dag blev overført 33.000 kr. fra klagerens opsparingskonto. Trækningsretten på kontoen blev overskredet den 21. september 2002, hvorefter trækket på kontoen steg til 62.155,15 kr. pr. 8. oktober 2004. Den 11. oktober 2004 indbetalte klagerens morfar 100.000 kr. på kontoen, hvis saldo herefter var 37.844,85 kr. Den 14. oktober 2004 blev kontoens kreditmaksimum overskredet og den 18. oktober 2004 var kontoens saldo 63.819,49 kr. (negativ).

Den 16. oktober 2004 spærrede PBS klagerens dankort på grund af ændret forbrugsmønster.

Efterfølgende tilbageførte indklagede en række af de gennemførte dankorttransak-tioner over for betalingsmodtagerne.

Den 18. november 2004 blev der overført 21.000 kr. fra garantikapitalkontoen til studiekreditten, hvis saldo herefter var 38.621,88 kr. (negativ).

Af sagen fremgår, at indklagede var i kontakt med klagerens far med henblik på en afklaring af klagerens kontoforhold.

Ved skrivelse af 6. januar 2005 rykkede indklagede klageren for inddækning af overtrækket på studiekreditten.

Ved skrivelse af 3. februar 2005 opsagde indklagede klagerens kredit, idet indklagede opgjorde saldoen til i alt 42.509,63 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 3. maj 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren fra slutningen af august 2004 til medio oktober 2004 som følge af en mani ændrede forbrugsmønster og brugte mange flere penge end normalt.

Det bestrides, at klageren gav samtykke til overførslen på 33.000 kr. foretaget den 8. september 2004.

Indklagede har haft en rentemæssig fordel af, at overførslen skete fra opsparingskonto, der havde højere rente end klagerens øvrige konti.

Indklagede henvendte sig først til klageren efter, at PBS den 16. oktober 2004 havde spærret dankortet.

Indklagede undlod at reagere på klagerens markant ændrede forbrug, hvilket førte til overtrækket. Indklagede burde have udvist loyalitet i kontraktforholdet og på et langt tidligere tidspunkt undersøgt, hvad det forandrede forbrug skyldtes. I så fald kunne indklagede have fået oplyst sagen på en sådan måde, at klagerens tab kunne være begrænset til et betydeligt lavere beløb.

Indklagede har anført, at man på intet tidspunkt blev gjort bekendt med, at klageren var syg og dermed ude af stand til at kontrollere sit forbrug. Man havde løbende kontakt med klageren om forbruget og baggrunden herfor. De overtræk, der opstod, blev løbende inddækket uden, at dette gav noget grundlag for indklagede til at fatte mistanke om klagerens sygdom.

Det bestrides, at klagerens forbrugsmønster skulle have ændret sig væsentligt, at der kan gøres et erstatningsansvar gældende over for indklagede i denne forbindelse. Mens klageren har været kunde, har han haft mange daglige dankorttransaktioner og brugt mange penge.

Indklagede har ikke pligt til at overvåge en kundes engagement med henblik på at vurdere kundens forbrug eller forbrugsmønster. Efter persondataloven har man næppe heller ret til at foretage en sådan overvågning.

I den omhandlede periode havde klageren en større opsparing hos indklagede end det oparbejdede overtræk. Man var ikke bekendt med, at indbetalingerne fra klagerens morfar var øremærket til andet end forbrug.

Klageren har ikke lidt noget tab, idet klageren selv har brugt pengene og modtaget ydelser herfor.

Der er ikke foretaget tvunget modregning, idet indklagede med klagerens tilladelse foretog overførsler fra klagerens øvrige konti til studiekreditten. Subsidiært gøres det gældende, at betingelserne for at foretage modregning var til stede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Den omstændighed at indklagede - trods de usædvanlige og omfattende hævninger på klagerens kassekredit i perioden fra omkring 1. september 2004 og indtil spærringen af kortet medio oktober 2004 - ikke spærrede kortet forinden, kan efter Ankenævnets opfattelse ikke i sig selv medføre, at klageren helt eller delvist kan fritages for at hæfte for overtrækket.

En stillingtagen til om klagerens hævninger ved brug af dankortet er ugyldige som følge af, at klageren manglede evne til at handle fornuftsmæssig, jf. værgemålslovens § 46, vil forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, med i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.