Spørgsmål om gyldighed af sekundær håndpantsætning af ejerpantebrev til sikkerhed for tredjemands gæld. Alskyldserklæring. Gammel Gæld.

Sagsnummer:32/2004
Dato:17-06-2004
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Anne Dehn Jeppesen, Astrid Thomas, Ole Jørgensen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Tredjemandspant - stiftelse
Ledetekst:Spørgsmål om gyldighed af sekundær håndpantsætning af ejerpantebrev til sikkerhed for tredjemands gæld. Alskyldserklæring. Gammel Gæld.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes krav i henhold til en sekundær håndpantsætning af et ejerpantebrev i klagerens ejendom.

Sagens omstændigheder.

I 2000 drev klagerens søn, S, og en tredjemand, T, en erhvervsmæssig virksomhed via et anpartsselskab, A. Efter det oplyste havde A en kredit hos indklagede på 1.661.000 kr., der var sikret ved pant i et sommerhus og tre ejerlejligheder ejet af T.

Klageren, der var kunde hos indklagede, havde håndpantsat et ejerpantebrev på 300.000 kr. med pant i sin ejendom til pengeinstituttet P, til sikkerhed for et lån T havde hos P.

Den 7. november 2000 underskrev klageren et sikkerhedsstillelsesdokument, hvorefter indklagede fik sekundær håndpant i ejerpantebrevet til sikkerhed for A's engagement.

Den 18. december 2000 bekræftede P, at man havde noteret den sekundære håndpantsætning til indklagede. Restgælden på det lån, som ejerpantebrevet primært lå til sikkerhed for, var på 132.411,41 kr. + renter fra den 1. januar 2000.

Ved skrivelse af 1. februar 2001 til klageren meddelte indklagede, at panteretten i henhold til den sekundære håndpantsætning af ejerpantebrevet var begrænset til 161.000 kr. ekskl. renter.

Den 5. februar 2001 indbetalte klageren 120.000 kr. på en lånesags- og deponeringskonto med A som kontohaver. Kontoens indestående, som efter indbetalingen var på 125.422,73 kr., blev samme dag overført til A's kassekredit.

Ved skrivelse af 5. december 2003 gjorde indklagede pantet gældende overfor klageren, idet A's engagement var blevet opsagt som følge af misligholdelse. T's sommerhus og ejerlejligheder var blevet solgt på tvangsauktion, og indklagedes tilgodehavende hos A udgjorde herefter 471.960,41 kr.

Parternes påstande.

Den 27. januar 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet i henhold til pantsætningen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at baggrunden for pantsætningen efter hans opfattelse var en udvidelse af A's engagement. Aftalen kom i stand efter forslag fra indklagedes medarbejder, der var bekendt med pantsætningen af ejerpantebrevet til P. Ifølge indklagede var sikkerhedsstillelsen en formssag, idet indklagede i forvejen havde sikkerhed i T's ejerlejligheder og sommerhus. Det blev ikke oplyst, at engagementet var nødlidende. Såfremt han havde været bekendt med A's økonomiske situation, ville han aldrig være gået med til sikkerhedsstillelsen.

Indklagede undlod loyalt at oplyse om konsekvenserne af sikkerhedsstillelsen og varetog alene egne interesser.

Det bestrides, at han som anført af indklagede skulle være blevet inviteret til at deltage i møder mellem indklagede og A.

Han har på intet tidspunkt indskudt midler i A, og det bestrides, at der som anført af indklagede blev truffet beslutning herom i november 2000. De 120.000 kr., som han betalte den 5. februar 2001, var et lån til sønnen, som var anpartshaver i A.

Indklagede har anført, at indklagede i november 2000 accepterede at rykke med et håndpantsat ejerpantebrev i T's sommerhus for et tillægslån på 161.000 kr. Rykningen var betinget af, at T stillede med en anden og lige så god sikkerhed for engagementet med A. T meddelte herefter, at klageren ville stille sikkerhed i form af sekundær pant i ejerpantebrevet på 300.000 kr., som primært var pantsat til sikkerhed for T's lån hos P. Det var en udtrykkelig forudsætning for rykningen, at der som erstatning blev stillet ny fornøden sikkerhed, hvilket klageren blev gjort bekendt med. På foranledning af T rettede klageren selv henvendelse til indklagede for at stille sikkerhed. Indklagede var ikke bekendt med, at klageren i forvejen havde stillet sikkerhed for T's lån hos P. Klageren blev informeret om risikoen ved at stille tredjemandspant.

Klagerens sikkerhedsstillelse blev begrænset til 161.000 kr. excl. renter, hvilket svarede til det beløb, der blev rykket for. Indklagede opnåede derfor ikke en forbedret sikkerhed for engagementet.

Klageren var på pantsætningstidspunktet bekendt med, at A havde en anspændt økonomi. Det blev på den baggrund ligeledes i november 2000 besluttet, at klageren og T's søster hver skulle indskyde 120.000 kr. i A. Klagerens indskud blev betalt den 5. februar 2001.

Der blev løbende afholdt møder mellem indklagede og A. Klageren var bekendt med møderne og blev oplyst om, at han var velkommen til at deltage, hvilket han imidlertid ikke ønskede.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet må det anses for uafklaret, om klageren den 7. november 2000, hvor indklagede fik sekundær håndpant i ejerpantebrevet på 300.000 kr. i klagerens ejendom, var bekendt med, at sikkerhedsstillelsen skulle erstatte indklagedes tab af sikkerhed som følge af rykningen med ejerpantebrevet i T's sommerhus, og at der således ikke blev stillet yderligere likviditet til rådighed for virksomheden. Ankenævnet finder derfor, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af nævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.