Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende en ejendom, der var ejet af et interessentskab, som klageren var medejer af. Nedbrændt ejendom, der forinden branden havde været udlejet.

Sagsnummer:233/2018
Dato:12-06-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Søren Hoffmann Christiansen, Lars K. Madsen, Morten Bruun Pedersen og Lisbet Baastrup Burgaard
Klageemne:Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende en ejendom, der var ejet af et interessentskab, som klageren var medejer af. Nedbrændt ejendom, der forinden branden havde været udlejet.
Indklagede:Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Realkreditinstitutter

Indledning

Sagen vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende en ejendom, der var ejet af et interessentskab, som klageren var medejer af. Nedbrændt ejendom, der forinden branden havde været udlejet. 

Sagens omstændigheder

Klageren har oplyst, at den i sagen omhandlede ejendom i 1992 blev købt af hans bror på tvangsauktion og herefter blev overdraget til et interessentskab, der alene fik et betinget skøde på ejendommen.

Ejendommen var udlejet og nedbrændte i januar 1997.

I september 1997 indtrådte klageren og en anden interessent som interessenter i interessentskabet. Klageren har oplyst, at han i den forbindelse betalte for at afværge flere truende tvangsauktioner over ejendommen, og at der herefter ikke var nogen udeståender, der ikke var betalt. Ejendommen var ifølge det oplyste behæftet med en gæld til Realkredit Danmark og et privat pantebrev.

Klageren har anført, at han i 1997 indgik en aftale med Realkredit Danmark om, at realkreditinstituttet skulle slette sit pant i ejendommen mod at han betalte et beløb på ca. 103.000 kr. til realkreditinstituttet.

Klageren har oplyst, at Realkredit Danmark herefter løb fra den indgåede aftale og i slutningen af 1997 foranledigede hans bror, der stadig havde skøde på ejendommen, erklæret konkurs, og at interessentskabet/ejendommen blev sat under ”administration” af konkursboet. Konkursen blev sluttet i sommeren 1999. Klageren har anført, at han i konkursperioden fra 1997 til 1999 på trods af den aftale, som han tidligere havde indgået med Realkredit Danmark, kom til at betale en række udgifter vedrørende ejendommen. Broderens unødige konkurs kostede ham ca. 300.000 kr. ud over omkostninger til sletning af realkreditinstituttets pant samt omkostninger til en retssag.

I 1999 fik interessentskabet endeligt skøde på ejendommen.

Ejendommen blev ved et skøde af 13. marts 2001 solgt med overtagelsesdag den 1. marts 2001. Sælgeren var interessentskabet v/klageren. Af skødet fremgik, at købesummen var 1.600.000 kr., der blev berigtiget kontant. Et erstatningsbeløb på 1.079.700 kr. vedrørende branden skulle af et forsikringsselskab udbetales til køber. Af de 1.079.700 kr. skulle 1.022.505 kr. udbetales til istandsættelse af ejendommen.

Realkredit Danmark har fremlagt en udskrift fra Den Offentlige Informationsserver, OIS, hvoraf fremgår, at ejendommen er registreret som en forretnings- og beboelsesejendom.

Klageren sendte i 2004 en klage over Realkredit Danmark til Realkreditankenævnet. Sekretariatet bad gentagne gange klageren sende yderligere oplysninger i sagen med henblik på en vurdering af, om Ankenævnet kunne behandle klagen, herunder kopi af interessentskabskontrakten, oplysning om formålet med ejerskabet af ejendommen, ejendommens anvendelse og værdi samt de seneste regnskaber for interessentskabet, hvoraf fremgik, hvorledes de enkelte interessenter bidrog.

Sagen blev flere gange blev lukket af sekretariatet og efterfølgende genoptaget på klagerens anmodning. Sekretariatet modtog på trods af adskillige rykkere ikke det efterspurgte materiale.

Den 6. juli 2018 indgav klageren en ny klage til Ankenævnet over Realkredit Danmark.

Ved et brev af 13. juli 2018 til klageren afviste Ankenævnets sekretariat klagen med henvisning til Realkreditankenævnets vedtægter § 2, stk. 2, da sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt kundeforhold. Sekretariatet anførte, at klagen vedrørte forhold mellem et interessentskab, som klageren var medejer af, og som ejede den omhandlede ejendom, og Realkredit Danmark. På den baggrund og efter klagens karakter fandt sekretariatet ikke, at klagen var omfattet af Ankenævnets kompetence.

Parternes påstande

Den 4. december 2018 har klageren indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at sagen skal realitetsbehandles.

Realkredit Danmark har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der var tale om et privat kundeforhold. Den 1. december 1998 blev interessentskabet overdraget til ham, idet den anden interessent udtrådte af interessentskabet på dette tidspunkt.

Realkredit Danmark har anført, at tvisten vedrører forhold af erhvervsmæssig karakter, og at klageren må betegnes som erhvervsdrivende.

Sagen indeholder ikke elementer, der kan sidestilles med et privat kundeforhold, jf. vedtægter for Det finansielle ankenævn § 2, stk. 3.

Ankenævnets bemærkninger

Den i sagen omhandlede ejendom, der var ejet af et interessentskab, blev anvendt til udlejning og nedbrændte i januar 1997. Klageren blev medejer af interessentskabet i september 1997.

Klagen angår forhold mellem et interessentskab, der var ejer af den omhandlede udlejningsejendom, og Realkredit Danmark. På den baggrund og efter klagens karakter finder Ankenævnet, at sagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.

Ankenævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning af klagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4 (tidligere § 2, stk. 2 i Realkreditankenævnets vedtægter).

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.