| Sagsnummer: | 3/2024 |
| Dato: | 30-08-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jimmy Bak, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | Puljepension - investeringshorisont Forældelse - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse om at banken fejlagtigt startede nedtrapning af risiko (aktieandele) for puljepension, der ikke var under udbetaling. Indsigelse om fejlregistrering. Krav om erstatning for reduceret afkast. Spørgsmål om forældelse. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om, at banken fejlagtigt startede nedtrapning af risiko (aktieandele) for puljepension, der ikke var under udbetaling. Indsigelse om fejlregistrering. Krav om erstatning for reduceret afkast. Spørgsmål om forældelse.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er født i 1952, var kunde i Nordea Danmark og tidligere medarbejder i Nordea Danmark. Klageren havde blandt andet to pensionsordninger i banken, en ratepension -500 og en ratepension -616. Begge ratepensioner var investeret i bankens puljer med middel risiko med Bankvalg.
Banken har fremlagt sine Vilkår for Værdipapirpuljer pr. 1. april 2013, hvor følgende blandt andet fremgår:
”… Man kan enten vælge at lade Nordea stå for sammensætningen af puljerne eller vælge selv at sammensætte en portefølje bestående af en eller flere værdipapirpuljer ud fra en ønsket procentfordeling. De to måder at investere på kaldes for henholdsvis ”Bankvalg” og ”Individuel fordeling.” …
Bankvalg
Ved Bankvalg skal der vælges mellem tre risikoniveauer: lav, middel eller høj risiko. …
I alle tre bankvalgstyper tilpasser Nordea løbende sammensætningen mellem de forskellige puljer og placeringen inden for udsvingsbåndet ud fra hensyn til:
Hensynet til investeringshorisonten betyder, at risikoen i Nordeas Bankvalg automatisk aftrappes i takt med, at udbetalingstidspunktet nærmer sig. I praksis betyder dette, at andelen af aktier reduceres, jo tættere på udbetalingstidspunktet man kommer. Det præcise udbetalingstidspunkt vil afhænge af den enkelte ordning.
…
Tilpasning efter udbetalingstidspunkt/forløb
…
Ved ratepension tilpasses procentfordelingen i Bankvalg ud fra antal år til midten af den til enhver tid værende aftalte udbetalingsperiode.
Er der aftalt en udbetalingsperiode på 10 år, vil der ikke ske nogen tilpasning, før udbetalingsperioden begynder. Når udbetaling af ratepension er begyndt, er det ud fra midten af den til enhver tid værende resterende udbetalingsperiode. Er der eksempelvis 6 år tilbage af udbetalingsperioden, tilpasses procentfordelingen til en investeringshorisont på 3 år. …”
Klageren har anført, at det i 2013 blev aftalt, at ratepension -500 skulle starte udbetaling. Ratepension -616 afventede udbetaling. Banken registrerede fejlagtigt ratepension -616 som under udbetaling med deraf følgende nedtrapning af risiko og deraf følgende reduceret afkast. Banken har oplyst, at den ikke længere har oplysninger eller referat i sine systemer af et møde med klageren i 2013, da disse er slettet på grund af bankens arkiveringsregler.
Banken har oplyst, at klageren hver den 31. december fik tilsendt årlige pensionsoversigter. Banken har fremlagt pensionsoversigter for perioden 2011-2023. Af pensionsoversigterne for 2011-2012, fremgår om ratepension -616: ”Aftalt udbetalingsstart den 01.01.2013.” Af pensionsoversigterne for 2013-2022, fremgår om ratepension -616: ”Aftalt udbetalingsstart den 01.01.2013. Kontoen er under udbetaling.” Endvidere fremgår puljesammensætningen, og at ”Investeringsrisikoen i Bankvalg er aftalt til Middel risiko.” Ratepension -616 blev imidlertid ikke udbetalt, og der fremgår ikke udbetalinger i kontoregnskabet i pensionsoversigterne for ratepension -616. Pensionsoversigterne 2011-2022 indeholdt endvidere oplysning om en kapitalpension med ”Aftalt udbetaling den 24.06.2019” (senere aldersopsparing med ”Aftalt udbetaling den 24.06.2019”) og fra pensionsoversigten 2019 med ”Aftalt udbetaling den 24.06.2032” samt en indeksaftale med ”Første udbetalingsdato 01.07.2019”. Ratepension -500 fremgår ikke af pensionsoversigterne for 2011-2013.
Banken har fremlagt aftale om udbetaling af ratepension -500 af 2. maj 2014 med udbetaling i månedlige rater over ti år, med første udbetaling pr. 1. juli 2014. Banken har oplyst, at ratepension -500 først blev investeret i puljen pr. 1. juli 2014. Banken har oplyst, at den ikke har fundet en tilsvarende aftale om udbetaling af ratepension -616 og/eller udskydelse af udbetalingstidspunktet for ratepension -616.
Af pensionsoversigterne fra 2014-2022 fremgår om ratepension -500: ”Aftalt udbetalingsstart den 01.07.2014. Kontoen er under udbetaling.” Endvidere fremgår puljesammensætningen, at ”Investeringsrisikoen i Bankvalg er aftalt til Middel risiko”, ligesom de årlige udbetalinger fremgår i kontoregnskabet.
Banken har endvidere oplyst, at der ved oprettelse af en ratepension i bankens system registreres en dato for første udbetaling. Når denne udbetalingsdato nærmer sig, vil der i bankens kundesystem automatisk blive oprettet to indsatser til kundens rådgiver om, at rådgiveren skal aftale udbetaling eller forlængelse med kunden. Dette vil typisk ske pr. brev og efterfølgende møde. Den første indsats bliver oprettet året inden den første udbetalingsdato registreret i systemet, og den anden indsats bliver oprettet umiddelbart inden den registrerede udbetalingsdato. Hvis der ikke aftales en ændring af udbetalingsdatoen, vil en ratepension i en puljeordning automatisk starte en løbende nedtrapning af risiko (aktieandel), indtil der laves en anden aftale om udbetaling, placering og/eller ændring af første udbetalingsdato. Derimod vil der ikke starte en decideret udbetaling af rater på pensionsordningen, da dette forudsætter, at der indgås en aftale, hvor kunden skriftligt bekræfter, at udbetaling skal starte, og samtidig tager stilling til blandt andet udbetalingsperiode, -metode og -interval. Banken har oplyst, at eventuelle indsatser fra 2012-2013 automatisk er blevet slettet i bankens systemer.
Banken har fremlagt en oversigt over de årlige afkast i procent efter omkostninger på henholdsvis ratepension -500 og ratepension -616 for 2013-2023.
Banken har oplyst, at klageren på et møde med banken den 26. oktober 2023 anførte, at han var utilfreds med, at banken i 2013 ikke havde lavet en aftale om en ny udbetalingsdato for ratepension -616, og at banken ved en fejl havde kodet ratepension -616 til at være under udbetaling i forhold til porteføljeallokeringen i bankens puljer, selvom den ikke burde være under udbetaling. Den 24. november 2023 skrev banken til klageren:
”… Jeg kan ikke komme tættere på, hvilken aftale om udbetalingsstart det blev indgået i 2013. Det må derfor have formodningen for sig, at der dengang jf. din fremstilling skete en ekspeditionsfejl i Nordea.
Fra 2014 og frem sender vi dig en gang om året ”Pension- og forsikringsoversigt, hvor det klart fremgår at ratepensionen er under udbetaling og puljesammensætningen.
Det er min vurdering, at Nordea dermed har giver dig tilstrækkelig information til, at du burde have reageret på fejlregistreringen tidligere. …”
I forbindelse med drøftelser med klageren tilbød banken klageren en kulancemæssig kompensation på 11.423 kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til differencen i afkast efter fradrag af PAL-skat, hvis der ikke var sket nedtrapning i klagerens puljeordning for 2013 og 2014 (5.137 kr. for 2013 og 8.374 kr., med fradrag af PAL-skat på 2.063 kr.), men parterne nåede ikke til enighed om en mindelig løsning.
Af pensionsoversigten for 2023 fremgår om ratepension -616: ”Aftalt udbetalingsstart den 01.01.2033.” Endvidere fremgår puljesammensætningen, at ”Investeringsrisikoen i Bankvalg er aftalt til Middel risiko”, og at aktieandelen var højere end i tidligere år. Det fremgår endvidere, at ratepension -500 var ophævet den 6. december 2023.
Parternes påstande
Den 3. januar 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal stille ham, som om fejlen ikke var begået, og at ratepensionen ikke var registreret som under udbetaling.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han har to ratepensioner i pulje middel risiko, Bankvalg. I 2013 startede udbetaling af den ene. Den anden afventede udbetaling, til han havde behov.
Banken kodede fejlagtigt udbetaling på begge ratepensioner. Banken har erkendt fejlen og har erkendt, at den ikke kan finde aftalen om udbetaling, fordi den ikke er udfærdiget.
Hvis fejlen var blevet effektueret, ville der være sket udbetaling, og han havde opdaget dette. Udbetaling blev korrekt ikke foretaget, hvorfor han ikke opdagede fejlen.
Af bankens oversigt over afkast fremgår netop, at de to puljer skiftes til at give bedst afkast. I 2016 var forskellen kun på 0,1%. Det er derfor ikke en selvfølgelighed, at han burde opdage fejlen som påstået af banken.
Netop i Bankvalg ændres puljesammensætning alt efter renteforventninger og kursfald og stigning. Derfor var det svært at følge dette. Banken opdagede i øvrigt først selv i 2022, at den havde begået en anden fejl i 2019.
Af bankens Vilkår for Værdipapirpuljer pr. 1. april 2013 fremgår, at risikoprofil automatisk aftrappes i takt med, at udbetaling nærmer sig. Der udbetales ikke, men profilen ændres.
Banken skal stille ham, som om den af banken begåede fejl ikke var sket, da han er uden skyld. Profil og afkast skal være som ikke under udbetaling, i stedet for det beregnede afkast/profil som under udbetaling.
Han klager ikke over rådgivning, men alene over bankens fejl uden hans medvirken.
Banken har forsøgt at give ham skylden og tilbød ham at ”få lidt og så lidt mere”, hvis han ikke klagede.
Han blev virksomhedsoverdraget fra et andet pengeinstitut, hvor han var afdelingsdirektør, til Nordea Danmark, hvor han havde titel af erhvervsrådgiver. Han nåede ikke at deltage i møder eller udfærdige dokumenter før sin fratrædelse i Nordea Danmark. Han har således ikke selv rådgivet kunder om ratepensioner i puljer, har ikke fulgt op på indsatser omkring valg af udbetaling og havde ikke kendskab til bankens procedurer i forbindelse med udbetaling af ratepensioner i puljer.
Nordea Danmark har anført, at da rådgivningen og fejlen efter klagerens oplysninger er sket i 2013, er der ikke længere dokumentation eller mødereferater, som kan belyse rådgivningen, herunder hvad der blev aftalt på mødet, og om klageren f.eks. skulle vende tilbage omkring et ønsket udbetalingstidspunkt, eller om banken skulle registrere en anden udbetalingsdato.
Klageren har ikke dokumenteret, at der har været en mangelfuld rådgivning i 2013, eller at der i øvrigt er et ansvarsgrundlag for banken.
Under alle omstændigheder skulle der i givet fald underskrives et nyt tillæg til aftalen om ratepension -616 med et nyt udbetalingstidspunkt i henhold til bankens faste procedure. En sådan aftale fremgår ikke af bankens systemer/arkiver. Banken har derimod en kopi af tillæg til aftale om ratepension -500 i sit arkiv fra 2014. Det må antages, at tidspunktet for en eventuel ansvarspådragende handling ville have været i perioden december 2012 til 31. januar 2013, da det var på det tidspunkt, at der skulle være foretaget en ændring af udbetalingsdatoen for ratepension -616. På det tidspunkt må det antages, at der var oprettet en automatisk indsats i bankens system om, at der skulle ske rådgivning af klageren omkring udbetaling og eller ændring af udløbsdatoen.
Et eventuelt rådgivningsansvar forældes efter tre år fra rådgivningstidspunktet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og § 2, stk. 3, medmindre klageren ikke var eller burde være bekendt med kravet. Et eventuelt erstatningsansvar er herudover underlagt en absolut forældelsesfrist på ti år regnet fra rådgivningstidspunktet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, jf. § 2. Et eventuelt krav var herefter absolut forældet senest den 31. januar 2023 uanset klagerens viden eller burde viden. Et eventuelt krav var derfor allerede forældet ved klagen til Ankenævnet.
Subsidiært gøres det gældende, at hvis det lægges til grund, at der skete en ekspeditionsfejl fra bankens side i 2012-2013, hvorved allokeringen af ratepensionen startede en nedtrapning i forhold til risiko, som om den var under udbetaling på fejlagtigt grundlag, så har eller burde det have stået klart for klageren, at ratepension -616 fejlagtigt var registreret som under udbetaling ved modtagelse af pensionsoversigten den 31. december 2013, og fremefter. Klageren burde derfor allerede dengang have reageret på, at ordningen var registreret som ”under udbetaling”.
Klageren burde have opdaget, at afkastet på -616 var mindre end for ratepension -500 og burde derfor have reageret, herunder på baggrund af oplysningen i samtlige pensionsoversigter sendt til klageren fra 2013 og frem om, at ratepension -616 ”var under udbetaling”. Derfor vil et eventuelt erstatningssvar for mangelfuld rådgivning således være forældet efter tre år regnet fra den 31. december 2013 eller umiddelbart herefter.
Mere subsidiært gøres det gældende, at det efter den foreliggende dokumentation kan konkluderes, at klageren og banken var i dialog op til indgåelse af tillæg til aftale om udbetaling af ratepension -500 den 2. maj 2014. På det tidspunkt må eller burde det have stået klart for klageren og bankens rådgiver, at ratepension -616 fejlagtigt stod registreret som at være under udbetaling og derfor krævede handling for enten at ændre udbetalingsdatoen eller placering af midlerne. Derfor var et eventuelt rådgivningsansvar forældet senest den 2. maj 2017, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og § 2, stk. 3.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde to pensionsordninger (en ratepension -500 og en ratepension -616). Begge ratepensioner var investeret i bankens puljer med middel risiko med Bankvalg.
Klageren har anført, at det i 2013 blev aftalt, at ratepension -500 skulle starte udbetaling. Ratepension -616 afventede udbetaling. Banken registrerede fejlagtigt ratepension -616 som under udbetaling med deraf følgende nedtrapning af risiko og deraf følgende reduceret afkast. Banken har oplyst, at den ikke længere har oplysninger eller referat i sine systemer af et møde med klageren i 2013.
Af pensionsoversigterne for 2011-2012 fremgår om ratepension -616: ”Aftalt udbetalingsstart den 01.01.2013.” Af pensionsoversigterne for 2013-2022, der blev sendt til klageren hver den 31. december, fremgår om ratepension -616: ”Aftalt udbetalingsstart den 01.01.2013. Kontoen er under udbetaling.” Ratepensionen blev imidlertid ikke udbetalt. Ratepension -500 fremgår ikke af pensionsoversigt for 2013. Den 2. maj 2014 indgik klageren aftale om udbetaling af ratepension -500, hvorefter udbetaling skulle påbegyndes pr. 1. juli 2014. Banken har oplyst, at den ikke har fundet en tilsvarende aftale om udbetaling som for ratepension -500 og/eller udskydelse af udbetalingstidspunktet for ratepension -616.
Banken har oplyst, at der i forbindelse med oprettelse af en ratepensionsordning i bankens system registreres en dato for første udbetaling. Når denne dato nærmer sig, vil der i bankens kundesystem automatisk blive oprettet to indsatser til kundens rådgiver om, at rådgiveren skal aftale udbetaling eller forlængelse med kunden. Den første indsats bliver oprettet året inden den første udbetalingsdato registreret i systemet, og den anden indsats bliver oprettet umiddelbart inden den registrerede udbetalingsdato. Hvis der ikke aftales en ændring af udbetalingsdatoen, vil en ratepension i en puljeordning automatisk starte en løbende nedtrapning af risiko (aktieandel), indtil der laves en anden aftale om udbetaling, placering og/eller ændring af første udbetalingsdato. Derimod vil der ikke starte en udbetaling af pensionsordningen, da dette forudsætter, at der indgås en skriftlig aftale om udbetaling med kunden.
Ankenævnet lægger efter det foreliggende til grund, at der ikke var indgået aftale om udbetaling af ratepension -616 med klageren, og at ratepension -616 fejlagtigt af banken blev registreret som under udbetaling pr. 1. januar 2013.
Den almindelige forældelsesfrist er tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Ved fordringshaverens ukendskab til kravet regnes forældelsesfristen først fra den dag, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Den absolutte forældelsesfrist er ti år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, jf. § 2. Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, og stk. 3, at forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser, og at forældelsesfristen for fordringer, som opstår ved misligholdelse af kontrakt, regnes fra tidspunktet for misligholdelsen. For erstatningskrav for fejlagtig rådgivning og andre fejl løber fristen normalt fra det tidspunkt, hvor fejlen blev begået.
Det er uklart, hvordan den fejlagtige registrering opstod, og om banken begik en ansvarspådragende fejl i den forbindelse. Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at en eventuel ansvarspådragende fejl blev begået senest i 2013.
Ankenævnet finder derfor, at klagerens eventuelle erstatningskrav var forældet efter den tiårige, absolutte forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, da klagen blev indgivet til Ankenævnet den 4. januar 2024. Ankenævnet finder endvidere, at klageren tidligere end tre år før indgivelse af klagen til Ankenævnet på baggrund af de fremsendte pensionsoversigter burde være blevet bekendt med fejlen, og at klagerens eventuelle erstatningskrav således tillige var forældet efter den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, da klagen blev indgivet til Ankenævnet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.