Anvendelse af provenu fra låneomlægning.

Sagsnummer:1284/2009
Dato:02-03-2011
Ankenævn:Kari Sørensen, Troels Hauer Holmberg, Niels Bolt Jørgensen og Karin Sønderbæk.
Klageemne:Udlån - omlægning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Anvendelse af provenu fra låneomlægning.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører, om anvendelsen af provenu fra låneomlægning var i overensstemmelse med det aftalte.

Sagens omstændigheder.

Klagerne er kunder i Danske Bank.

I maj 2009 optog klagerne et tillægslån i deres faste ejendom. Lånet gav et provenu på 407.387 kr., som skulle anvendes til at nedbringe klagernes gæld til banken.

Det var bankens opfattelse, at det var aftalt, at en del af provenuet skulle indfri et pantebrev til banken, som var tinglyst på ejendommen, og at den resterende del af provenuet skulle nedbringe kundernes boliglån i banken. Klagerne er af den opfattelse, at provenuet skulle nedbringe kreditten på klagernes lønkonto.

Banken anvendte provenuet til indfrielse af pantebrevet, hvorefter restprovenuet var 222.357 kr. Ifølge banken bad klagerne om, at der blev overført 10.000 kr. til deres lønkonto, hvilket banken indvilligede i. Den resterende del af provenuet blev anvendt til at nedbringe klagernes boliglån i banken, som fortsatte med den hidtidige ydelse, men med en kortere løbetid.

Ved låneaftale af 14. november 2009 indgik klagerne aftale med banken om et privatlån på 149.183,67 kr. med variabel rente, pt. 15,2 % p.a. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.525,45 kr. Stiftelsesomkostninger udgjorde 7.183,67 kr.

Privatlånet nedbragte en række af klagernes gældsposter hos banken.

Ved brev af 25. november 2009 klagede klagerne til banken over låneprovenuets anvendelse. Banken afviste klagen ved brev af 11. december 2009. Af brevet fremgår:

"……

Der skulle ikke ske ændring i den månedlige ydelse på boliglånet da bankens ejerpantebrev skulle rykke for det nye lån.

……"

Parternes påstande.

Klagerne har den 14. december 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre 200.000 kr. fra deres boliglån og indsætte beløbet på klagernes lønkonto.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at de aftalte med banken, at pantebrevet skulle indfris, men at den resterende del af låneprovenuet skulle indsættes på deres lønkonto, så de kunne indfri kassekreditten.

Desuden skulle de bruge 50.000 kr. af låneprovenuet til betaling af nogle håndværkerudgifter.

Da tillægslånet var hjemtaget, og pantebrevet indfriet, ville deres bankrådgiver ikke gå med til at indsætte det resterende provenu på deres lønkonto. Hun ville nedskrive deres boliglån med 200.000 kr.

De kan ikke forstå, at pengene skulle ind på boliglånet, som de fast betaler 2.800 kr. til uden at det på noget tidspunkt er blevet misligholdt.

Resultatet er, at de har fået en ekstra månedlig udgift på ca. 3.500 kr. og betalt unødvendige omkostninger på ca. 7.000 kr.

Danske Bank har anført, at klagerne var blevet rådgivet om betydningen af tillægslånet, inden det blev optaget. Omkostningerne som følge af omlægningen blev også gennemgået med klagerne inden låneomlægningen blev besluttet.

Banken aftalte med klagerne, at 200.000 kr. af provenuet skulle anvendes til nedbringelse af klagernes boliglån.

Klagerne havde ikke udtrykt et ønske om selv at kunne anvende 50.000 kr. af provenuet.

Omlægningen har isoleret set betydet, at den månedlige ydelse på pantebrevet på 1.412,54 kr. er blevet afløst af en månedlig ydelse på det optagne tillægslån på 1.060,94 kr., således at klagernes rådighedsbeløb er blevet forbedret.

Klagerne har ikke fået en merudgift på 3.500 kr. da den pågældende månedlige betaling (3.573 kr.) vedrører et privatlån, der samlede klagernes løbende kredit, betalingskort i debet samt overtræk.

Den månedlige ydelse på boliglånet er den samme som før.

Klagerne er blevet rådgivet om og har accepteret betalingen af de med privatlånet forbundne etableringsomkostninger.

Klagerne har ikke lidt et tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Spørgsmålet om, hvad klagerne havde aftalt med banken om anvendelsen af provenuet fra tillægslånet kan ikke afgøres uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, afvises klagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.