Indsigelse mod rådgivning vedrørende investering i aktiebaserede investeringsforeninger.

Sagsnummer:109/2001
Dato:03-09-2001
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod rådgivning vedrørende investering i aktiebaserede investeringsforeninger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

2001Indledning.

Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivningen af klageren ved dennes køb og senere salg af nogle investeringsforeningsbeviser.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i juli 1942, har en kapitalpensionsordning hos indklagede.

Den 19. april 2000 var klageren til møde i indklagedes Strøget afdeling, hvor kapitalpensionen blev drøftet. Kapitalpensionen var for en del anbragt i obligationer. På mødet rådgav indklagedes medarbejder B klageren om investering i aktiebaserede investeringsforeningsbeviser. På grundlag heraf købte klageren samme dag 334 stk. Rationel Invest Danmark til kurs 269,10 og 636 Rationel Invest Europa til kurs 314,4, svarende til en samlet kursværdi på ca. 290.000 kr.

Klageren har anført, at B fremhævede størrelsen af forrentningen, som danske, europæiske og amerikanske aktier havde givet, sammenholdt med den lave forrentning af hendes hidtidige placering af midlerne. B sagde ikke, at hun ville være en idiot, hvis hun undlod at investere i aktier, men rådgivningen var ikke til at tage fejl af.

Den 4. januar 2001 henvendte klageren sig i indklagedes afdeling for at indsætte et beløb på kapitalpensionen. Det hidtidige afkast af aktieinvesteringerne blev drøftet med indklagedes medarbejder T. På grundlag heraf solgte klageren samme dag investeringsforeningsbeviserne til henholdsvis kurs 288 vedrørende Rationel Invest Danmark og kurs 251,6 vedrørende Rationel Invest Europa.

Klageren har anført, at T ved hendes henvendelse på egen foranledning tjekkede udviklingen på hendes konto og oplyste, at der var tale om tab. T oplyste ikke, at der kun var tab på investeringsforeningsbeviserne i Rationel Invest Europa og kursavance på Rationel Invest Danmark, men rådede til at sælge alle aktierne og købe obligationer. T anførte samtidig, at personer med en relativt kort horisont på kapitalpensionen skulle afholde sig fra at købe aktier. Indklagede har anført, at T har oplyst, at han foretog en manuel beregning for begge investeringsforeningsafdelingers vedkommende og oplyste klageren om, at hun havde en kursavance på den ene afdeling og et kurstab på den anden afdeling.

Ved skrivelse af 26. januar 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende investeringen foretaget den 19. april 2000 og salget gennemført den 4. januar 2001. Klageren kritiserede indklagedes rådgivning og krævede, at indklagede stillede hende, som om dispositionerne den 19. april 2000 ikke havde været foretaget. Indklagede afviste kravet.

Parternes påstande.

Klageren har den 19. marts 2001 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at indklagede skal tilpligtes at stille hende, som om omlægningen den 19. april 2000 ikke var foretaget.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ved omlægningen den 19. april 2000 ikke blev rådgivet relevant og tilstrækkeligt. Havde hun fået at vide, at statistikken over afkastene var historiske, som indklagede nu fremhæver, havde hun ikke disponeret for så stort et beløb.

Hun har altid holdt sig fra aktieinvesteringer, men hun lod sig overbevise af B's kraftige anbefaling af en omlægning.

Ved henvendelsen den 4. januar 2001 oplyste T blot, at hun havde tabt penge og anførte, at man i hendes alder skulle afholde sig fra at investere i aktier. T burde have oplyst, at den ene investeringsforening havde udvist en positiv kursudvikling.

Indklagede har anført, at klageren blev rådgivet korrekt om investeringen samt den senere omlægning. De involverede medarbejdere har oplyst, at de har rådgivet om risikoen ved investeringen, og at klageren på baggrund heraf traf sit valg.

Klageren måtte indse, at der ikke kunne afgives nogen garanti mod kursfald, og at investeringen må vurderes over en længere tidshorisont.

Subsidiært bør Ankenævnet afvise sagen som bevisuegnet, da en afklaring af handlingsforløbet vil kræve parts- og vidneafhøringer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder i forbindelse med klagerens omlægning af sine hidtidige obligationer til investeringsforeningsbeviserne i april 2000, der kan medføre, at klageren ikke er bundet heraf. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes oplysninger om den hidtidige kursudvikling som angivelse for en forventet fremtidig kursudvikling beroede på et skøn, og at klageren selv måtte træffe beslutningen om en omlægning og bære risikoen herfor.

Klageren har vedrørende salget den 4. januar 2001 anført, at hun ikke fik oplysning om, at investeringsforeningsbeviserne i Rationel Invest Danmark havde haft en positiv kursudvikling. Indklagede har anført, at den ekspederende medarbejder oplyste klageren om, at hun havde en kursavance på den ene afdeling og et kurstab på den anden afdeling.

En afgørelse af dette spørgsmål findes at forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må foretages for de almindelige domstole. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge for så vidt angår klagerens omlægning i april 2000.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår klagerens salg den 4. januar 2001.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.