Indsigelse mod opsigelse af lån og overgivelse til inkasso blandt andet begrundet i manglende kendskab til rykkerbreve sendt elektronisk.

Sagsnummer:361/2019
Dato:17-03-2020
Ankenævn:Vibeke Rønne, Inge Kramer, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Udlån - opsigelse
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
Ledetekst:Indsigelse mod opsigelse af lån og overgivelse til inkasso blandt andet begrundet i manglende kendskab til rykkerbreve sendt elektronisk.
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af lån og overgivelse til inkasso blandt andet begrundet i manglende kendskab til rykkerbreve sendt elektronisk.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en grundkonto -904, der var registreret som hendes NemKonto, et forbrugslån -496 og netbankadgang.

Den 27. oktober 2017 indgik klageren en aftale om ændring af sit forbrugslån -496 ved underskrift af et gældsbrev til banken med en hovedstol på 52.701,48 kr. Det fremgik af gældsbrevet, at lånet skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse på 1.250 kr. primo hver måned, første gang den 1. december 2017. Renten var variabel på for tiden 13,75 % om året. Endvidere fremgik, at overtræksrenten var variabel på for tiden 19,75 % om året.

Lånet blev efterfølgende misligholdt, og banken sendte klageren en rykker første gang den 4. marts 2019. Banken sendte igen klageren en rykker den 18. marts 2019, 3. april 2019, 17. april 2019, 1. maj 2019, 7. maj 2019, 4. juni 2019 og 20. juni 2019. Rykkerne blev sendt til klageren i elektronisk form.

Ved et brev af 4. juli 2019 sendt til klageren i elektronisk form, gjorde banken opmærksom på, at lån -496 fortsat var i restance med 1.937 kr. Hvis klageren ikke betalte det skyldige beløb senest den 15. juli 2019, ville lånet blive opsagt og sendt til inkasso.

Ved et brev af 9. september 2019 sendt til klageren med almindelig post opsagde banken lån -496 til fuld indfrielse og oplyste, at sagen var sendt videre til et inkassofirma. Restgælden inklusive renter og omkostninger udgjorde 39.040,05 kr. I samme brev gjorde banken klageren opmærksom på, at banken opsagde hendes aftale om netbank og tilslutningsaftale til Betalingsservice til den 9. november 2019.

Den 18. september 2019 afmeldte klageren konto -904 som sin NemKonto. Efterfølgende overførte hun indeståendet på kontoen til en konto i et andet pengeinstitut.

Den 28. september 2019 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Den 14. oktober 2019 bad klageren banken om at lukke konto -904.

Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at det ved en gennemgang af sagen har vist sig, at det totale beløb, som banken havde opkrævet ved rykkerskrivelserne overgik det tilladte efter rentelovens § 9 b. Banken havde derfor tilbageført 230 kr. på klagerens lån, således at klagerens totale udgifter ved rykkerskrivelserne var 300 kr.

Af bankens ”Generelle vilkår for privatkunder” gældende fra den 1. januar 2019 fremgår blandt andet:

9 Elektronisk kommunikation

Banken kan sende al kommunikation til kunden i elektronisk form. Dette gælder fx alle breve, depotoversigter, betalingsoversigter fra Betalingsservice, dokumenter m.m., og uanset om banken i regler, vilkår og andre kundeaftaler anvender formuleringer, der kan forstås sådan at kommunikation sendes på papir fx ”pr. brev”, ”skriftlig”, ”meddelelse”, ”udskrift”, ”oversigt”, “bliver kontaktet” eller tilsvarende.

Kunden modtager kommunikation fra banken i Netbank/Mobilbank og/eller Netbank konto-kik. Netbank konto-kik er tilgængelig via internettet ved brug af NemID. Oplysningerne opbevares i mindst 2 år.

Den kommunikation, der modtages fra banken i elektronisk form har samme retsvirkning, som var den sendt på papir.

Kunden har derfor pligt til at holde øje med kommunikation, der løbende sendes af banken til kunden i Netbank/Mobilbank og/eller Netbank konto-kik.

Hvis kunden ønsker at modtage kommunikation fra banken på papir, kan kunden aftale dette med banken. For denne serviceydelse kan banken opkræve betaling. Prisen fremgår af bankens til enhver tid gældende prisliste.

Banken kan til enhver tid vælge at sende kommunikation til kunden på papir, hvis banken vurderer, at det er den bedste måde at kommunikere med kunden på, eller banken i øvrigt finder det hensigtsmæssigt. Banken opkræver ikke betaling for den form for kommunikation.”

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal betale en erstatning for dårlig behandling i forbindelse med, at den har opsagt hendes engagement.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken skal betale erstatning for dårlig behandling.

Hun blev arbejdsløs i februar 2019, da den virksomhed, hun arbejdede for, gik konkurs. I de mange år hun har været kunde i banken, er hun blevet arbejdsløs tre gange. Hver gang har hun henvendt sig til banken og fortalt om sin situation og bedt om hjælp. Hun fik at vide af bankdirektøren i sin afdeling, at hun ikke kunne få hjælp, og at hun ikke kunne udskyde sine aftaler med banken. Hun blev opfordret til at skifte bank.

Hun fik ingen hjælp fra banken. Hun føler sig krænket og dårlig behandlet i forhold til andre kunder.

Hun aftalte med banken i marts 2019, at hver gang der gik penge ind på hendes konto, måtte de trækkes. Det har banken gjort, og hun har betalt disse beløb.

Uden at hun forinden var blevet orienteret herom, fik hun den 9. september 2019 et brev fra banken, hvori der stod, at hendes lån var blevet opsagt, at hendes netbank var blevet lukket, og at lånet var blevet sendt til inkasso. Lånet var blevet sendt til et inkassofirma med renter og omkostninger på 19,5 %.

Hun sendte efterfølgende en klage til banken og blev ignoreret. Da hun ringede og rykkede banken for et svar, fik hun at vide, at den ikke havde mulighed for at behandle sagen og give hende et svar.

Hun er fortsat arbejdsløs. Hun har ingen indkomst og lever derfor af sin mands indkomst, som er meget lille.

Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Der er tale om et forløb, hvor klageren har optaget et lån i banken og herefter har misligholdt dette. Banken har iværksat normal rykkerprocedure med efterfølgende inkasso, da klageren ikke har betalt det skyldige beløb. Banken har i sine rykkerskrivelser løbende gjort klageren opmærksom på konsekvenserne af ikke at betale restancen på lånet.

Banken sendte rykkerne i til klageren i elektronisk form og opsigelsesbrevet med fysisk post.

Klageren afmeldte selv sin NemKonto og overførte indeståendet på konto -904 til en konto i et andet pengeinstitut.

Banken kan ikke genkende det af klageren oplyste om, at hun af bankdirektøren i sin afdeling blev bedt om at skifte bank.

Klageren har ikke lidt et økonomisk tab.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde optaget et lån -496.

Lånet blev efterfølgende misligholdt, og i foråret 2019 sendte banken klageren flere rykkere i elektronisk form for betaling af manglende ydelser på lånet, hvilket banken var berettiget til i henhold til bankens ”Generelle vilkår for privatkunder”, punkt 9 om elektronisk kommunikation.

Ved et brev af 9. september 2019 sendt med almindelig post til klageren opsagde banken lånet til fuld indfrielse og oplyste, at sagen var sendt videre til et inkassofirma.

Efter sagens indgivelse til Ankenævnet har banken tilbageført 230 kr. på klagerens lån, således at de rykkergebyrer, som banken havde opkrævet, ikke oversteg i alt 300 kr., jf. rentelovens § 9 b.

Ankenævnet finder, at banken var berettiget til at opsige lånet til fuld indfrielse den 9. september 2019 på grund af misligholdelse og overgive sagen til retslig inkasso.

Ankenævnet finder endvidere, at det var i overensstemmelse med vilkårene i gældsbrevet, at banken efter opsigelsen af lånet krævede en variabel misligholdelsesrente på 19,5 % om året af gælden.

Ankenævnet finder det i øvrigt ikke godtgjort, at banken har begået fejl eller forsømmelser, der medfører, at banken skal betale en erstatning til klageren.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.