Bevis for udbetaling.

Sagsnummer:77/1998
Dato:19-10-1998
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Bog - frigørende udbetaling
Ledetekst:Bevis for udbetaling.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører to udbetalinger på 18.200 kr. og 8.000 kr. foretaget den 17. og 23. juli 1997 fra klagerens konto hos indklagede, hvortil der er knyttet bog. Klageren bestrider at have hævet beløbene.

Sagens omstændigheder.

Den 15. juli 1997 indgik der på klagerens konto i indklagedes Køge afdeling 27.758,90 kr., der vedrørte en invaliditetserstatning.

Den 17. juli og 23. juli 1997 blev der fra kontoen hævet 18.200 kr. og 8.000 kr.

Indklagede har oplyst, at klagerens bog, der har sædvanlig ihændehaverpåtegning, var til stede ved begge hævninger. Indklagede har fremlagt bogføringslister vedrørende hævningerne. Indklagede har ikke fremlagt hævebilag vedrørende hævningerne.

Under sagen er fremlagt kopi af klagerens bankbog for perioden 1. august 1997 til 19. marts 1998. Bogen er ikke forsynet med mærke. Af bogen fremgår, at der den 1. august 1997 blev bogført en indbetaling af pension pr. 31. juli 1997 på 7.742 kr., hvorefter saldoen var 10.300,90 kr. Kontoens saldo forud for indsætning af pensionsbeløbet var således 2.558,90 kr. svarende til den saldo, der fremgår af den fremlagte bogføringsliste for hævningen den 23. juli 1997.

Ved skrivelse af 30. november 1997 rettede klageren henvendelse til indklagedes juridiske afdeling og gjorde indsigelse mod hævningerne på 18.200 kr. og 8.000 kr. Af klagerens skrivelse fremgår, at han i juni 1997 var blevet orienteret om, at han pr. 15. juli 1997 ville få udbetalt et invaliditetsbeløb. Han havde til brug herfor oplyst sin konto hos indklagede. Nogle dage efter den 15. juli 1997 henvendte han sig i afdelingen for at få oplyst, om beløbet var indgået, men dette var ikke tilfældet. En navngiven kasserer mente, at beløbet var forsinket. Kassereren oplyste i øvrigt, at han skulle have en ny bankbog, selv om den gamle ikke var udskrevet. Han lod den gamle bog blive i afdelingen. Nogle dage senere og efter at have kontaktet Arbejdsskadestyrelsen, der forestod udbetalingen af beløbet, henvendte han sig på ny i afdelingen. En bogholder fremfandt hans gamle bankbog, der viste, at erstatningsbeløbet var indsat den 15. juli 1997, men hævet et par dage efter. Han meddelte straks, at han ikke havde hævet pengene, hvortil bogholderen forespurgte, hvad han ville gøre ved det. Han svarede ikke, men forlod afdelingen, da der tilsyneladende intet var at gøre. Han henvendte sig i et andet pengeinstitut, hvorfra han fik oplyst Finanstilsynets adresse. Finanstilsynet henviste ham til Ankenævnet, men således at han først forinden skulle kontakte indklagede om problemet.

Indklagede har anført, at klageren henvendte sig et par dage efter den 15. juli 1997 medbringende et brev fra Arbejdsskadestyrelsen vedrørende indbetaling af erstatningsbeløbet til klagerens konto. En medarbejder ringede til Arbejdsskadestyrelsen, som oplyste, at pengene ikke var returneret dertil. Af bogføringslisten fremgik, at beløbet var indsat, hvilket blev oplyst over for klageren, hvortil denne bemærkede, at det ikke fremgik af bankbogen. Klageren meddelte, at det var indklagedes kasserer, der havde beholdt den gamle bog, hvorefter han forlod afdelingen. Kassereren oplyste over for den anden medarbejder, at bogen var udleveret til klageren.

Ved skrivelse af 13. januar 1998 meddelte indklagedes juridiske afdeling, at en medarbejder i Køge afdeling kunne huske, at klageren havde henvendt sig med forespørgsel, om et beløb på en given dato var indgået på klagerens konto; dette var tilfældet, men medarbejderen var ikke i stand til at redegøre nærmere for kontoen uden bogens tilstedeværelse.

Indklagedes interne revision har i skrivelse af 3. september 1998 bl.a. oplyst:

"Revisionen har gennemgået alle forespørgsler og posteringer på [klagerens bankbog] for perioden 1. juni til 5. august 1997 og kan oplyse følgende:

De to beløb som ifølge [klageren] er hævet uden bog er hævet med bog tilstede, herom er der ingen tvivl.

For det første kan man ikke påvirke vores bogføringssystem til at skrive på vores bogføringsjournal at beløbet er hævet med bog hvis der ingen bog er ved udbetalingen. Systemet aflæser automatisk den gamle saldo og skriver ajourføringsposter ind i bogen. Endvidere kan man se den nye saldo. Dette fremgår af bogføringsjournalen.

Herudover kan vi på afdelingens kundejournal der dækker alle kasser i afdelingen se hvem der har ekspederet kunden, om der er forespurgt på kundens kontonummer eller cpr. nr. Vi kan se hvilke transaktionskoder der er brugt ved udbetalingerne og vi kan se om der er hævet med eller uden bog. Hvis der er bog med vil saldoen inden ajourføring og ind/udbetalingsbeløb være dokumenteret på denne journal.

Der har været følgende ekspeditioner på [klagerens] konto i juli måned:

1/7-1997 ajourføres 2 beløb ind i bogen indgået den 30. juni på kr. 4.197,00 samt kr. 3.683,00 saldoen er herefter kr. 7.898,90. Samtidig hæves kr. 6.000,00 saldoen er nu kr. 1.898,90.

4/7-1997 hæves kr. 600,00 med bog, saldo kr. 1.298,90 kr.

17/7-1997 ajourføres ind i bogen kr. 27.460,00. Herefter hæves kr. 18.200,00 med bog. Ny saldo kr. 10.558,90.

23/7-1997 hæves med bog kr. 8.000,00. Vi kan på kontroljournalen se, at der er lavet en forespørgsel på navnet som kontrol inden udbetalingen på de 8.000,00 kr. Ny saldo kr. 2.558,80.

Revisionen kan ud fra kontroljournalen se, at det er to forskellige medarbejdere der har foretaget ekspeditionerne den 17/7-1997 samt den 23/7-1997.

Revisionen har undersøgt om der i juni eller juli måned har været forespurgt til kontoen på andre dage end de ovennævnte og det er ikke tilfældet. Vi har ligeledes undersøgt, om der etableres en ny bog i denne periode som muliggjorde, at der kunne være tale om bedrageri. Det er heller ikke tilfældet.

Revisionens konklusion er på baggrund af de foretagne undersøgelser, at beløbet er hævet med [klagerens] bog tilstede.

Da [klageren] først afleverer sin bog til ombytning den 1. august 1997 kan en medarbejder i Køge ikke have hævet på bogen den 17/7 samt den 23/7-1997."

Parternes påstande.

Klageren har den 2. marts 1998 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker 18.200 kr. og 8.000 kr. genindsat på kontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke har hævet de omstridte beløb på 18.200 kr. og 8.000 kr. Han fik på et tidspunkt besked på at aflevere sin gamle bog, men burde have protesteret. Han har sædvanligvis sine bankbøger liggende i en aflåst skuffe. Den omhandlede bankbog har ikke været ude af hans besiddelse, før han afleverede den til indklagedes medarbejder. Han er utryg over for indklagedes bogføringssystem, idet der alene afstemples i bogen, mens andre pengeinstitutter anvender bilag, hvoraf indsatte/hævede beløb fremgår tillige med afstempling og en kasserers underskrift.

Indklagede har anført, at ingen medarbejdere i afdelingen nu kan huske noget om de konkrete hævninger. Hævningerne er sket med frigørende virkning, idet bankbogen var til stede, hvilket er dokumenteret af fremlagte bogføringslister. Det må lægges til grund, at den, der fik beløbet udbetalt, opgav kontoens navn, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, som burde have opfordret medarbejderen til at afkræve den mødende bevis for dennes ret til at hæve på bogen. Klageren er endvidere fremkommet med uklare angivelser af, hvor og på hvilken måde den gamle og den nye bankbog har været opbevaret. Det bør komme klageren til skade, at han ikke har underrettet indklagede om sagen på et langt tidligere tidspunkt end sket ved skrivelsen af 30. november 1997.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På baggrund af de fremlagte bogføringslister og det fra indklagedes revision oplyste anses det for godtgjort, at der den 17. og 23. juli blev hævet henholdsvis 18.200 kr. og 8.000 kr. fra klagerens bankbog ved forevisning af denne. Efter det af klageren oplyste lægger Ankenævnet til grund, at klagerens bankbog i den relevante periode ikke har været ude af hans besiddelse, muligvis bortset fra den periode, hvori bogen efter klagerens oplysning har beroet hos indklagedes medarbejder. En stillingtagen til, om de skete udbetalinger er foretaget med frigørende virkning for indklagede, findes under disse særlige omstændigheder - uanset, at indklagede ikke har godtgjort, at klagerens navn blev oplyst ved hævningerne, jf. herved gældsbrevslovens § 33 - at forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke findes at burde ske for Ankenævnet, men som i givet fald må foretages for de almindelige domstole, jf. § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnet afviser derfor klagen.

Som følge af det anførte

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.