Indsigelse mod pengeinstituts krav om oplysninger i henhold i hvidvaskloven. Indsigelse mod spærring af kort og netbankadgang som følge af manglende afgivelse af oplysninger.

Sagsnummer:406/2019
Dato:30-04-2020
Ankenævn:Bo Østergaard, Inge Kramer, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen, Poul Erik Jensen
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Konto - registreringsforhold
Ledetekst:Indsigelse mod pengeinstituts krav om oplysninger i henhold i hvidvaskloven. Indsigelse mod spærring af kort og netbankadgang som følge af manglende afgivelse af oplysninger.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod pengeinstituts krav om oplysninger i henhold til hvidvaskloven. Indsigelse mod spærring af kort og netbankadgang som følge af manglende afgivelse af oplysninger.

Sagens omstændigheder

Klageren blev kunde i Jyske Bank i 2014. Inden da var han kunde i Finansnetbanken, som blev overtaget af Jyske Bank.

Banken har oplyst, at den i 2019 efter en revurdering af sine procedurer for indhentelse af oplysninger om ”forretningsforbindelsens forventede omfang og tilsigtede beskaffenhed”, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4, vurderede, at det var nødvendigt at indhente oplysninger fra en lang række af bankens kunder, som ikke tidligere var blevet bedt om at give oplysninger om dette.

I den forbindelse anmodede banken den 9. august 2019 klageren om at udfylde et skema med oplysninger om blandt andet formålet med kundeforholdet, indkomst- og formueforhold, kontante ind- og udbetalinger og udenlandske overførsler. Skemaet er fremlagt i sagen. Den 29. august 2019 rykkede banken klageren for oplysningerne. Klageren rejste indsigelse mod bankens anmodning og meddelte i e-mails til banken af 3., 8. og 13. september 2019, at bankens adfærd var uhjemlet, at han ikke ønskede at svare på de stillede spørgsmål, og at han havde rettet henvendelse til Finanstilsynet.

I et brev af 25. oktober 2019 til klageren meddelte banken, at den ville spærre klagerens kort og netbankadgang den 12. december 2019, hvis ikke klageren gav de efterspurgte oplysninger til banken senest den 14. november 2019.

Den 30. oktober 2019 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Banken har oplyst, at klagerens indestående i banken efter klagerens ønske blev overført til et andet pengeinstitut den 5. december 2019.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Jyske Bank skal anerkende, at banken ikke havde hjemmel til at indhente, opbevare og behandle hans personoplysninger og ikke havde hjemmel til at spærre hans kort og netbankadgang.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært udsættelse med henblik på at afvente en afgørelse fra Finanstilsynet og mest subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han har været kunde i banken i en del år uden problemer. Han er lønmodtager med en almindelig lønmodtagerøkonomi uden eurooverførsler eller lignende. Hvis banken kan påpege, hvor der i hans transaktioner konkret ligger en fare for hvidvask eller terrorfinansiering, vil han gerne svare. Dette har banken ikke gjort.

Der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Dette betyder, at banken for hver enkelt kunde skal vurdere, om der er risiko for misbrug. Er dette tilfældet, er der hjemmel til at indhente, behandle og gemme yderligere oplysninger om kunden. Banken har ikke foretaget den i loven krævede konkrete vurdering af det enkelte kundeforhold. Banken har oplyst, at spørgsmålene sendes til kunder med hans engagement og derudover. Der er ingen holdepunkter for bankens fortolkning af loven. Banken har ikke hjemmel til masseregistrering af kundernes personoplysninger. Bankens bemærkning om, at banken ”konkret har vurderet, at alle vores kunder skal ...” giver ikke mening. Ankenævnet bør træffe afgørelse om, at banken ikke har hjemmel til masseregistrering af sine kunder. Registreringen er i strid med databeskyttelsesloven.

Banken havde ikke hjemmel til at spærre hans netbankadgang og hans kort som sket. Da der ikke var hjemmel til at indhente oplysninger, var der ikke hjemmel til spærring. Selv hvis der måtte være hjemmel til at indhente oplysninger, ville der ikke være hjemmel til den skete spærring. I lovens § 15 nævnes passende foranstaltninger, og det er i bemærkningerne omtalt som ingen adgang til nye produkter mv. Der fremgår intet i bemærkningerne eller Finanstilsynets vejledning om at spærre netbank eller kort. Der er i yderste konsekvens hjemmel i hvidvaskloven til at afvikle et kundeforhold, men som det fremgår i bemærkningerne samt i Finanstilsynets vejledning kan det først ske, efter at alle andre muligheder er udtømte. Banken har ikke benyttet sig af andre muligheder, men vil alligevel i praksis afvikle ham ved at spærre hans netbankadgang og hans kort. Bankens uhjemlede handlemåde vil ruinere ham og medføre, at alle betalinger tilknyttet kortet vil blive standset. Han forbeholder sig ret til at kræve omkostninger for spærringen.

Finanstilsynet har afvist at give ham svar. Han har en sag under vurdering hos Erhvervsankenævnet. Hvis han ikke får medhold i denne, vil han klage over Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen til Ombudsmanden. Hvis Ankenævnet ikke vil træffe afgørelse på det foreliggende grundlag er han enig i, at Finanstilsynet bør afkræves en præcis og bindende fortolkning af de relevante bestemmelser i hvidvaskloven.

Hans bankskifte er ikke relevant for sagen. Han havde intet andet valg.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører et økonomisk mellemværende. Kompetencen til at tage stilling til, om banken er berettiget/forpligtet til at kræve besvarelse af skemaet, ligger hos Finanstilsynet og ikke hos Ankenævnet. Hvis Ankenævnet tager stilling til spørgsmålet og måtte give klageren medhold, kan banken komme i den situation, at banken ved at følge Ankenævnets afgørelse civilretligt vil kunne pålægges en økonomisk sanktion, hvorefter banken senere, hvis Finanstilsynet måtte nå til, at banken er forpligtet til at kræve besvarelse af de pågældende spørgsmål, vil kunne ifalde en strafferetlig sanktion. Dette forekommer uacceptabelt.

Jyske Bank har til støtte for påstanden om udsættelse anført, at klageren efter det oplyste har indbragt en klage over banken til Finanstilsynet den 13. september 2019. Den rigtigste løsning vil derfor være, at Finanstilsynet først høres i sagen, og at Ankenævnet herefter tager stilling til de civilretlige forhold, hvorved problemstillingen mellem en civilretlig stillingtagen og en offentligretlig strafsanktion fra Finanstilsynet undgås.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ved at indkræve de i sagen anførte oplysninger blot opfylder sine forpligtelser efter hvidvasklovens regler om at ”kende sin kunde” og indhente oplysninger om ”formål og beskaffenhed” (formål og omfang). Banken har konkret vurderet, at de i sagen omhandlede spørgsmål er de spørgsmål, banken som minimum skal have svar på for at kunne opfylde sine forpligtelser efter hvidvaskloven.

Hvis kunden ikke ønsker at medvirke til, at banken opfylder sine forpligtelser, er banken berettiget til at bringe kundeforholdet helt eller delvist til ophør som værende misligholdt fra kundens side, jf. hvidvasklovens §§ 15 og 14, stk. 5.

Det må som udgangspunkt være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til reglerne i hvidvaskloven bør stille.

Banken har, som anført i e-mail korrespondancen med klageren, konkret vurderet, at en lukning af netbanken eller spærring af kort var en passende risikobegrænsende foranstaltning. Hvidvaskloven beskriver ikke direkte hvilke foranstaltninger, der kan være tale om, ligesom lovbemærkningerne kun kommer med eksempler. Det er dermed op til banken selv at vurdere, hvad der er passende.

Ankenævnets bemærkninger

Det følger af hvidvasklovens § 47, at Finanstilsynet påser pengeinstitutters overholdelse af loven. Ankenævnet er imidlertid bekendt med, at Finanstilsynet ikke træffer afgørelse i konkrete sager, hvor en kunde klager over en virksomhed omfattet af hvidvaskloven. Ankenævnet finder på den baggrund ikke anledning til at afvise eller udsætte sagen.

Klageren blev kunde i Jyske Bank i 2014. Inden da var han kunde i Finansnetbanken, som blev overtaget af Jyske Bank. I august 2019 anmodede banken klageren om at besvare en række spørgsmål om hans engagement i banken. Banken har oplyst, at baggrunden for anmodningen var, at banken efter en revurdering i 2019 af sine procedurer for indhentelse af oplysninger om ”forretningsforbindelsens forventede omfang og tilsigtede beskaffenhed”, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4, vurderede, at det var nødvendigt at indhente oplysninger fra en lang række af bankens kunder, herunder klageren. Klageren rejste indsigelse mod bankens adgang til at kræve de efterspurgte oplysninger. Da klageren ikke indgav oplysningerne spærrede banken klagerens netbankadgang og betalingskort.

I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 15, at hvis en virksomhed bliver bekendt med, at oplysningerne om kunden er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, skal virksomheden træffe passende foranstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, herunder overveje, om forretningsforbindelsen skal afvikles, jf. § 14, stk. 5. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.

Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke oplysninger der skal indhentes fra kunderne, for at pengeinstituttet kan opfylde sine forpligtelser efter hvidvaskloven. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag. Ankenævnet finder således ikke grundlag for at tilsidesætte bankens vurdering af, at spærring af klagerens netbankadgang og betalingskort var en passende foranstaltning som følge af klagerens manglende indlevering af oplysningerne.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.