Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse i 2006 – 2009. Indsættelser på garantikapitalkonto efter sparekassens stop for udbetalinger.

Sagsnummer:452/2009
Dato:27-05-2010
Ankenævn:Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Carsten Holdum, Karin Duerlund og Jørn Ravn.
Klageemne:Garantbeviser - rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse i 2006 – 2009. Indsættelser på garantikapitalkonto efter sparekassens stop for udbetalinger.
Indklagede:Løkken Sparebank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om udbetaling af garantikapital i Løkken Sparekasse begrundet i mangelfuld rådgivning.

Sagens omstændigheder.

I sommeren 2005 oprettede klageren i pengeinstituttet P en børneopsparingskonto til sin søn A, der var født få måneder forinden.

I efteråret 2006 blev børneopsparingskontoen overført til Løkken Sparekasse. Klageren indsatte i den forbindelse 5.000 kr. på en garantikapitalkonto i sparekassen. Indeståendet på kontoen var ansvarlig kapital i sparekassen. Klageren har anført, at hun troede, at der var tale om en almindelig indlånskonto

Fra og med februar 2007 indsatte klageren og dennes samlever, S, i perioder månedligt hver 1.000 kr. på garantikapitalkontoen.

Ved aftale af 22. oktober 2008 oprettede klageren en børneopsparingskonto til sin søn B, der var født ca. en måned forinden.

På baggrund af blandt andet en henstilling fra Lokale Pengeinstitutter til foreningens garantsparekasser besluttede bestyrelsen i Løkken Sparekasse den 3. november 2008, at ingen garanter indtil videre kunne få deres garantikapital udbetalt. Saldoen på klagerens garantikapitalkonto var da på 46.000 kr.

Henholdsvis den 4. og 6. november 2008 indbetalte klageren og S hver 1.000 kr. på garantikapitalkontoen.

På baggrund af en henstilling fra Det Private Beredskab til alle garantsparekasser fastholdt bestyrelsen i Løkken Sparekasse den 10. november 2008 sin beslutning om et midlertidigt stop for udbetaling af garantikapital.

Den 12. november 2008 indsatte klageren 15.000 kr. på garantikapitalkontoen. Klageren har oplyst, at beløbet vedrørte provenuet ved hendes salg af en post bankaktier, som lå i et depot hos P.

Henholdsvis den 2. december 2008 og 5. januar 2009 indsatte klageren 1.000 kr. på garantikapitalkontoen, som herefter havde et indestående på 65.000 kr.

Pr. den 31. december 2008 blev en rentetilskrivning på 2.240,83 kr. på garantikapitalkontoen overført til en separat konto.

Den 3. februar 2009 udbetalte sparekassen garantikapital på 850.000 kr. til fem garanter. Den 4. februar 2009 lukkede sparekassen igen for udbetaling af garantikapital.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde ca. 170 mio. kr. forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Løkken Sparebank har under sagen fremlagt blandt andet brochurer og andet informationsmateriale om garantikapital i Løkken Sparekasse samt materiale vedrørende valg til sparekassens repræsentantskab, herunder vedrørende det seneste valg i efteråret 2008.

Løkken Sparebank har endvidere oplyst, at sparekassens hidtidige garantibeviser efter en vedtægtsændring i 2000 blev afløst af kvitteringer med blandt andet følgende tekst:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

Beløbet forrentes i henhold til vedtægterne. Tilskrevne renter overføres til afregningskontoen pr. 31. december.

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

Stemmeberettiget ved valg til repræsentantskabet er de myndige garanter, hvis garantikapital er noteret på navn i Løkken Sparekasse senest 4 uger før valget finder sted. Hver garant har 1 stemme for hver DKK 1.000,00 indbetalt garantikapital, dog højest 20 stemmer.

Valg til repræsentantskab afholdes i overensstemmelse med Løkken Sparekasses vedtægter.

…"

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Af rapporten, som er offentliggjort fremgår bl.a., at markedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, at sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumentation har for den ydede rådgivning, samt at Løkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet.

Løkken Sparebank har på baggrund af en generel forespørgsel fra Ankenævnet anført, at Løkken Sparebank ikke har været involveret i drøftelserne med Finanstilsynet i forbindelse med Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009 og således ikke til fulde er bekendt med Finanstilsynets grundlag for de i rapporten anførte bemærkninger og konklusioner.

Løkken Sparebank har videre anført, at Ankenævnet bør træffe sin afgørelse på baggrund af den umiddelbare bevisførelse, der finder sted i kraft af parternes indlæg og dokumentation vedrørende de faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Rapporten kan ikke betragtes som dokumentation for Løkken Sparekasses rådgivning og håndtering af kunders tegning af garantikapital i de konkrete sager.

Parternes påstande.

Den 27. april 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Løkken Sparebank skal betale 65.000 kr.

Løkken Sparebank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at baggrunden for oprettelsen af børneopsparingskontiene var, at en brugerundersøgelse viste, at Løkken Sparekasse var et af de pengeinstitutter, der tilbød den højeste rente. Da hun ikke havde lønkonto i sparekassen, skulle der indsættes 5.000 kr. på en garantikapitalkonto, som hun troede var en almindelig indlånskonto. Det er mange pengeinstitutters politik, at man skal have flere produkter, og hun fandt derfor ikke, at sparekassens krav var urimeligt. Hun og S besluttede at benytte kontoen til en opsparing til deres forestående bryllup i september 2010.

Hun blev hverken skriftligt eller mundtligt informeret om, at kontoen havde særlige vilkår, og at der bestod en risiko for at miste pengene. Dette blev hun først klar over den 2. marts 2009 via informationer i dagspressen.

Da hun ikke havde lønkonto i sparekassen, brugte hun ikke sparekassens netbank. Hun var derfor heller ikke klar over, at sparekassen havde oprettet en konto, hvortil renterne på garantikapitalkontoen blev overført.

I november 2008 solgte hun nogle bankaktier, der lå i depot hos P, og indsatte provenuet på kontoen i sparekassen, idet hun troede, at pengene var i sikkerhed der. Hun ønskede endvidere at overføre 5.500 kr. fra en konto, som hun havde lukket. Imidlertid blev hun kontaktet af sparekassen, som oplyste, at man havde tilbageført beløbet, fordi det kun var muligt at indsætte hele tusinde kr. på garantikapitalkontoen. Det blev samtidig oplyst, at det resterende indestående var blevet indefrosset, og at det måske kunne dreje sig om nogle år, før pengene kunne blev udbetalt. Hun fik på ingen måde indtryk af, at der var risiko for at miste pengene.

Da hun fortsat troede, at kontoen var en almindelig indlånskonto, som nu var sikret ved den såkaldte bankpakke 1, fortsatte hun og S deres opsparing.

Sparekassens vejledning om kontoen var mangelfuld. Rådgivningen levede ikke op til kravene i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder.

Løkken Sparebank har bl.a. anført, at garantikapitalen blev tegnet efter udtrykkelig aftale mellem sparekassen og klageren. Klageren blev orienteret om garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital og de dermed forbundne risici. Der foreligger ikke ugyldighed i forbindelse med tegningen, og Løkken Sparekasse har ikke som følge af mangelfuld rådgivning pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren.

Efter sparekassens praksis blev der hver gang en kunde tegnede garantikapital udstedt en kvittering, der indeholdt en bekræftelse på, at den pågældende havde tegnet garantikapital. Det må formodes, at klageren i overensstemmelse med sparekassens sædvanlige praksis fik tilsendt kvitteringer for garantikapitalen, der blev tegnet henholdsvis den 15. september 2006 og den 12. november 2008. Sparekassen tog ikke konsekvent kopi af udstedte kvitteringer. I den konkrete sag kan kvitteringerne ikke fremlægges.

Det blev særskilt aftalt med klageren, at der ikke skulle udstedes kvitteringer for de øvrige indsættelser på garantikapitalkontoen, der skete ved månedlige overførsler.

Vilkårene for indskud af garantikapital fremgik af sparekassens informationsmateriale, herunder at garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser og ikke er dækket af Indskydergarantifonden.

Sparekassens garanter blev hvert år indkaldt til garantmøde i sparekassen. Indkaldelse skete ved personlig skriftlig invitation. Garanterne fik endvidere hvert kvartal tilsendt sparekassens nyhedsmagasin GarantNyt. Såvel på årsopgørelserne som i sparekassens netbank var indeståendet på kontoen benævnt "garantikapital", hvilket er en traditionelt anvendt betegnelse for ansvarlig kapital i en sparekasse.

I efteråret 2008 blev der afholdt valg til repræsentantskabet i sparekassen. Der blev i den forbindelse sendt blandt andet en individuelt udformet stemmeseddel til hver enkelt garant, idet antallet af stemmer afhang af størrelsen på garantens indskud.

Rentesatsen på garantikapitalkonti var væsentlig højere end rentesatsen på sparekassens øvrige indlånskonti. Tilskrevne renter blev overført til separate garantkonti, hvilket også var et tegn på garantikapitalkontoens særlige karakter.

Klageren undlod at reklamere og er allerede af den grund afskåret fra at gøre sine indsigelser gældende.

Sparekassens information om vilkårene for og karakteren af tegning af garantikapital har til enhver tid været retvisende og fyldestgørende.

Hvis det lægges til grund, at sparekassens rådgivning var mangelfuld, gøres det gældende, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at hun ikke ville have tegnet garantikapital.

Et eventuelt erstatningskrav må nedsættes helt eller delvist på grund af klagerens egen skyld.

Der foreligger hverken kausalitet eller adækvans imellem det lidte tab og en eventuel ansvarspådragende adfærd.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen og Karin Duerlund – udtaler herefter:

Som sagen foreligger oplyst, herunder vedrørende forretningsgange i sparekassen, finder vi ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om sparekassen har givet klageren tilstrækkelig rådgivning om risikoen for at miste garantikapitalen. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at sagen i det hele afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer – Carsten Holdum og Jørn Ravn – udtaler:

På baggrund af Finanstilsynets undersøgelse af Løkken Sparekasses generelle håndtering af rådgivning, markedsføring og salg af garantkapital forud for indløsningsstoppet i 2008 finder vi, at Løkken Sparekasse må bære risikoen for bevisusikkerhed om, hvorvidt sparekassen har ydet tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salg af garantikapital. Da sparekassen herefter ikke har godtgjort, at der er givet klageren sådan rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af garantbeviser, stemmer vi for, at der gives klageren medhold i den nedlagte påstand.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.