Krav om erstatning for kurstab på ordre om køb af aktier indgivet til en investeringsrådgiver i banken pr. mail på grund af for lang ekspeditionstid.

Sagsnummer:114/2018
Dato:19-11-2019
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Finn Borgquist.
Klageemne:Værdipapirer - skatteforhold
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Krav om erstatning for kurstab på ordre om køb af aktier indgivet til en investeringsrådgiver i banken pr. mail på grund af for lang ekspeditionstid.
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for kurstab på ordre om køb af aktier indgivet til en investeringsrådgiver i banken pr. mail på grund af for lang ekspeditionstid.

Sagens omstændigheder

Klageren og et anpartsselskab, S, hvori klageren var anpartshaver med en ejerandel på 10-14,99 %, var kunder i Nykredit Banks storkundeafdeling.

Af en udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 14. maj 2019 fremgik, at selskabet tegnedes af to direktører i forening, og at klageren og en anden anpartshaver, A, var direktører i selskabet. Af registreringshistorikken fremgik, at klageren i april 2017 fratrådte som direktør, hvorefter A var det eneste registrerede medlem af direktionen frem til november 2018, hvor klageren igen blev registreret som direktør.

Klageren har oplyst, at han endvidere havde alenefuldmagt til at disponere over A’s konto i banken.

S var investeringskunde i banken og havde siden juni 2016 blandt andet haft et værdipapirdepot -086 og en konto -052 i banken. Klageren har fremlagt nogle mails fra sommeren 2017 fra banken til S, hvoraf fremgik hvilke investeringsrådgivere/medarbejdere med angivelse af kontaktoplysninger, som investeringskunderne i banken kunne kontakte. 

Klageren har oplyst, at han i 2016 og 2017 elleve gange gav banken handelsordrer om køb og salg af værdipapirer på vegne S ved at sende en mail til banken til den medarbejder, som banken havde henvist ham til.

I oktober 2017 bad klageren sin sædvanlige rådgiver i banken, R1, om at ændre S’s depot -086 til et depot tilhørende ham personligt. Klageren har oplyst, at årsagen hertil var, at der ved nytår 2018 indførtes regler om afgifter på aktiedepoter ejet af et CVR-nummer. Ejerskiftet på depotet blev registreret den 6. november 2017.

Den 12. december 2017 sendte banken klageren en ny basisaftale om handel med værdipapirer med tilhørende vilkår og en ny depotaftale med tilhørende vilkår. Af basisaftale om handel med værdipapirer fremgik blandt andet:

”…

Afgivelse af ordrer og handel med værdipapirer

Handel med ikke-komplekse værdipapirer – uden rådgivning (execution only)

I Nykredit Bank kan du afgive ordre i og handle Ikke-komplekse værdipapirer – fx børsnoterede aktier, stats- og realkreditobligationer og Investeringsbeviser – uden at Nykredit Bank er forpligtet til at vurdere dit kendskab og din erfaring med værdipapirerne. Du kan derfor handle denne type værdipapirer som execution only i netbank/MitNykredit eller via din rådgiver.

…”

Klageren har bestridt at have modtaget brevet af 12. december 2017 med bilag, der blev sendt med almindelig post til hans folkeregisteradresse.

Af bankens Vilkår for værdipapirhandel gældende fra den 13. december 2017 fremgik blandt andet af punkt A.4, at der kunne handles op til et vist beløb pr. ordre i Nykredits netbank, og at grænsen for køb og salg af danske aktier som en markedsordre var 1.000.000 kr. Af vilkårenes punkt B fremgik endvidere:

B. Handel via medarbejder i Nykredit Bank

Handel via medarbejder i Nykredit Bank kræver som udgangspunkt, at du har indgået en aftale herom.

Når du handler via en medarbejder i Nykredit Bank, kan du handle de fleste former for værdipapirer, finansielle instrumenter og valuta.

Visse værdipapirer og simple finansielle instrumenter kan handles ”execution only”, det vil sige, at ordren gennemføres, uden at Nykredit Bank rådgiver eller vurderer, om handlen er hensigtsmæssig for dig. Ved handel ”execution only” nyder du derfor ikke godt af beskyttelsen i §§ 10-12 i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel (”Kend din kundeprincippet”)

Ved ordrer afgivet via medarbejder i Nykredit Bank vil ordren blive gennemført snarest muligt efter, at en medarbejder i Nykredit Bank er blevet bekendt med ordren. Hvis du vil sikre dig, at ordren gennemføres uden forsinkelse, skal du afgive ordren telefonisk eller via Nykredits netbank.

…” 

Ved en mail af 19. december 2017 til den medarbejder i banken, der havde afsendt de pågældende mails i sommeren 2017 fra banken til S, anførte klageren følgende:

”Vil i oprette en depotkonto til aktier for kunde [kundenummer]?

Jeg har i forvejen en marginkonto. Hvis den kan bruges til afkast ellers er der behov for at oprette en ny. Cpr. [klagerens cpr-nummer] jeg er dansk statsborger.”

I en mail af 19. december 2017 til klageren oplyste modtageren af mailen i banken, at en navngiven investeringsrådgiver, R2, ville tage sig af klagerens henvendelse og anførte kontaktdata for denne medarbejder. I en mail af 22. december 2017 til klageren spurgte R2, om depotet og den tilhørende konto skulle være til klageren, idet han ikke kunne få det af klageren anførte kundenummer til at passe på noget i bankens systemer. I en mail af 27. december 2017 til R2 bekræftede klageren, at depotet og den tilhørende konto skulle være til ham i hans CPR-nummer.

Ved en mail af 28. december 2017 til klageren anførte R2:

”Jeg har bestilt et depot og en afkast konto til dig. Dokumenterne bliver sendt til underskrift.

Ha’ et godt nytår, når du kommer så langt.”

Den ovennævnte mail af 28. december 2017 blev den 3. januar 2018 kl. 12:03 videresendt internt hos klageren/i dennes erhvervsvirksomhed.

Banken har oplyst, at den herefter påbegyndte oprettelse af et nyt værdipapirdepot -028 til klageren og sendte dokumenterne til klageren til underskrift med almindelig post til klagerens folkeregisteradresse. Depot -028 var ikke klar til brug, forinden klageren havde underskrevet dokumenterne.

Ved en mail af 2. januar 2018 kl.12.55 til R2 anførte klageren:

”…

Mit konto hos Nykredit har nr. [-002].

Jeg har ikke modtaget papir til underskrift. Hvor til har du sendt dem?

Det er normalt noget der går via underskrift med digital signatur gennem Nykredit Netbank, hvor min bruger er [nr.].

Problemet er, at jeg har brug for depotet i dag.”

Onsdag den 3. januar 2018 kl. 15:58 sendte klageren følgende mail til R2:

”Til indlægning i nyoprettet depot cpr [klagerens cpr-nummer] mit navn købes

5000 aktier i Novo Nordisk B A/S

4000 aktier DSV A/S

4000 aktier Genmap A/S

Betaling trækkes på konto

[-052]

Tilhørende [S]”

Banken har oplyst, at R2, der havde ferie den 3. januar 2018, og som den 4. januar 2018 var hjemme med barn syg, læste klagerens mail og undersøgte, om klageren havde fuldmagt til at disponere over S’s konto og ”initierede”, at ”der skulle gennemføres køb af aktier i henhold til den afgivne ordre”. Ordren kunne imidlertid ikke gennemføres, fordi oprettelsen af depot -028 ikke var færdiggjort, da depotaftalen ikke var returneret i underskrevet stand.

Banken har endvidere oplyst, at R2 i øvrigt gjorde sig nogle overvejelser om, hvorvidt ordren burde gennemføres, idet der var tale om køb af aktier til et privat depot med midler fra et selskabs konto, og at R2 frygtede, at transaktionen ville være at betragte som en udlodning, som kunne udløse beskatning i strid med klagerens intention. R2 forsøgte forgæves at kontakte klageren ved at ringe til hans mobiltelefon.

Klageren har bestridt, at banken forsøgte at kontakte ham.

Den 5. januar 2018 forsøgte R2 at kontakte klagerens sædvanlige rådgiver i banken, R1, for at afdække mulige skattemæssige konsekvenser, men R1 var syg og var ikke tilgængelig.

Ved en mail af 8. januar 2018 kl. 13:45 til R2 bad klageren om at få en kopi af afregning på den afgivne aktieordre den 3. januar 2018. Kl. 13:59 samme dag skrev klageren følgende til R2:

”…

Med slutkursen den 4. koster aktierne 8.494.000 kr.

Der kommer til at mangler 400.000 kr. på kontoen, som jeg kan straks overføre fra anden bank, hvis du vil oplyse, hvornår beløbet skal være til rådighed.”

Banken har oplyst, at den herefter forsøgte at komme i kontakt med klagerens/S’s revisor.

Ved en mail af 10. januar 2018 til klageren og revisoren anførte R2:

”…

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at i denne handel sker betalingen fra et CVR ([S]) og aktierne placeres i et Cpr (klageren). Da Nykredit ikke har kendskab til andre forhold, som har modsat effekt, vil dette skattemæssigt blive anset som udbytte fra selskabet og udløser en skat på 27 / 42 %.

Nykredit anser dette som en atypisk transaktion pga. den meget store skattemæssig konsekvens og for at overholde vores rådgivningsforpligtelse bedes I, [navne på klageren og revisoren] bekræfte ved at svare på denne mail, at I er bekendt med ovenstående stilling.

Så snart jeg har jeres bekræftelse gennemføres handlerne.

Beklager en længere ekspeditionstid på sagen end normalt, hvilket skyldes den væsentlige skattemæssige konsekvens.”

Klageren har oplyst, at han ikke modtog denne mail.

Senere samme dag fik banken telefonisk kontakt med revisoren, der kl. 15:09 sendte følgende mail til R2 bl.a. med kopi til klageren:

”Til sagens parter.

Jeg har d.d. talt i telefon med [navn på R2] fra Nykredit, som har oplyst, at der påtænkes en transaktion, hvor midler hæves på konti tilhørende [S] og anvendes til køb af værdipapirer, som indlægges i depot tilhørende [klageren] privat.

Under forudsætning af ovenstående vil en sådan transaktion efter mig vurdering være en formueoverførsel fra [S] til [klageren], hvilket vil medføre skattepligt. Omfanget af skattepligten afhænger af, hvorvidt [klageren] har et tilsvarende tilgodehavende hos [S], hvilket jeg p.t. ikke er vidende om.

Såfremt der overføres et nettoformuegode fra [S] til [klageren] vil dette skulle betragtes om enten udbytte eller løn, afhængig af hvilket betragtning selskabet og SKAT vil tillægge transaktionen.

Ved beskatning som udbytte skal selskabet foretage tilsvarende udlodninger til de øvrige anpartshavere i henhold til ejerfordeling. Alternativt vil SKAT betragte udbyttet betalt til anpartshaverne, hvorefter [klageren] modtager en gave fra anpartshaverne (børnene og [A]).

Ved beskatning som løn, vil SKAT muligvis anlægge en rimelighedsbetragning om vederlag for udført arbejde, hvorfor risikoen for en større del af overførslen vil blive betragtet som udbytte.

Jeg kan med baggrund i de modtagne oplysninger ikke udtale mig om de nærmere skattemæssige konsekvenser, da jeg udelukkende er orienteret om transaktionen via Nykredit. Jeg står gerne til rådighed for yderligere drøftelser vedrørende den påtænkte transaktion, såfremt det måtte ønskes.”

I forlængelse af revisorens mail skrev klageren samme dag kl. 15:43 følgende mail til R2:

”Hvad er det der foregår. Jeg har talt med Nykredit [navnet på R1] og forklaret, at jeg har pengene til gode i [S]. Vedlagt mit årsregnskab 2016 side 13 til gode Rumænien, der i december for 11 millioner kr. vedkommende blev overdraget til [S] vedlagt aftale mellem parterne.

Jeg og [S] har ikke afgivet købsordre med forbehold om godkendelse af hverken rådgiver eller andre og ordren blev ganske unødvendigt og ligeledes uden forbehold rekonfirmeret den 4. januar fra [S’s] direktør, hvorfor jeg er berettiget til at modtage de købte aktier med kurs den 4. januar.”

På baggrund af klagerens mail blev aktierne herefter købt samme dag mellem kl. 16:02 og 16:08 for i alt 8.433.944,22 kr. inkl. kurtage og indlagt i klagerens depot -086.

Banken har oplyst, at handlerne blev gennemført, uden at der var dækning på konto -052 på tidspunktet for handlerne. Klageren inddækkede det manglende beløb ved en overførsel på 321.000 kr. den 12. januar 2018.

Klageren rejste herefter krav over for banken om dækning af et kurstab på 603.989,22 kr. opgjort som forskellen mellem det beløb inkl. kurtage, som aktiehandlerne kunne have været afregnet til, såfremt handlerne var gennemført den 4. januar 2018 og det afregnede beløb inkl. kurtage ved købet den 10. januar 2018.

Parternes påstande

Den 26. marts 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal betale 603.989,22 kr. samt procesrenter heraf fra den 12. januar 2018 til betaling sker.

Nykredit Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse, og tertiært om betaling af et mindre beløb svarende til klagerens kurstab beregnet fra aktiernes slutkurs den 8. januar 2018.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han den 3. januar 2018 afgav en ubetinget markedsordre på køb af 13.000 stk. aktier i tre selskaber til den kontaktperson i banken, som han i december 2017 var blevet henvist til. Banken var i henhold til sine egne vilkår forpligtet til at effektuere købsordren samme dag eller senest dagen efter, den 4. januar 2018, og burde ikke have ventet i en uge og være begyndt at korrespondere med S’s revisor.

Det er ubestridt, at banken modtog handelsordren den 3. januar 2018 kl. 15:58, og det er uden betydning for sagen, at banken i sine vilkår anfører, at en telefonisk henvendelse til banken er hurtigere end en mail. Der står ikke noget i vilkårene om, at en handelsordre både skal sendes med mail og indtelefoneres.

Han havde i 2016 og 2017 på vegne S afgivet i alt elleve handelsordrer til banken for større beløb end i denne sag ved en mail til banken, og handlerne var altid blevet afviklet inden for et døgn. Han spurgte på daværende tidspunkt handelsmedarbejderen, om det var i orden at afgive ordre via mail og fik dette bekræftet. Det var i øvrigt banken selv, der via mail henviste ham til at sende ordren til R2.

Banken havde ikke i januar 2018 givet ham adgang til at handle aktier i netbanken. Efter sagens opståen har banken ændret sin procedure for aktiehandel og oprettet netbankadgang til ham.

Han havde fuldmagt til at disponere over S’s konto -052, og forholdet mellem ham og S, herunder skattemæssige overvejelser, var ikke noget, der vedkom banken. Banken var i øvrigt bekendt med hans tilgodehavende hos A, idet han gennem en årrække havde indsendt årsregnskaber til banken, hvoraf hans tilgodehavende i S fremgik.

Banken kontaktede endvidere S’s direktør telefonisk den 4. januar 2018, og hun bekræftede, at han kunne disponere over S’s konto, og at købet skulle gennemføres.

Banken burde have kontaktet ham umiddelbart efter modtagelsen af handelsordren den 3. januar 2018, hvis den havde behov for yderligere oplysninger. Banken kunne let have fået oplysningerne ved at henvende sig til ham. Hvis R2 havde ringet til hans kontor i åbningstiden, ville telefonen være blevet besvaret, og R2 kunne have lagt en besked om, at klageren skulle ringe tilbage. R2 sendte heller ikke en mail til ham, selv om den hidtidige kommunikation var foregået via mail.

S’s depot i banken blev på hans foranledning i november 2017 ændret til hans CPR-nummer. Han modtog imidlertid ikke besked om navneændringen fra banken, idet han ikke modtog bankens brev af 12. december 2017. Første gang banken over for ham bekræftede, at den havde oprettet et depot i hans navn, var ved mailen af 28. december 2017, der dog ikke ses at have betydning for sagen. Han havde ikke noget ønske om at have flere depoter. Han ville ved sin mail af 19. december 2017 til banken blot sikre sig, at han havde et aktivt depot i sit CPR-nummer til rådighed for at modtage aktierne, når det planlagte køb efter nytår blev aktuelt.

Han afgav ikke en ordre om, at aktierne skulle indlægges i et bestemt depot eller afvente systemrettelser. Købsordren den 3. januar 2018 blev afgivet til indlæggelse i et depot tilhørende hans CPR-nummer. At banken var ved at oprette et andet depot, der hverken var brug for eller, så vidt det ses, aldrig blev oprettet, er sagen uvedkommende. Aktierne kunne indlægges i depot -086, hvilket heller ikke gav vanskeligheder, da købet rent faktisk skete den 10. januar 2018. Depot -086 var nyoprettet i forhold til ham, idet det alene havde tilhørt ham personligt i nogle uger forud for ændringen fra S til ham personligt.

Det var i øvrigt ikke bankens sædvanlige fremgangsmåde at sende aftaler til underskrift som almindelig post til hans adresse. Bankens sædvanlige fremgangsmåde var at sende en medarbejder til hans forretningsadresse for underskrift og tage dokumenterne med retur.

Aktierne burde ved køb den 4. januar 2018 være afregnet med i alt 7.829.955 kr. inkl. kurtage i stedet for 8.433.944,22 kr. inkl. kurtage. Den 4. januar 2018 om aftenen var der 8.015.730 kr. til disposition på kontoen.

Banken har tilbudt ham en kompensation, som han ikke har accepteret. Det virker underligt, at banken herefter over for Ankenævnet fraskriver sig ethvert ansvar og nægter at yde kompensation.

Det bestrides, at sagen skal afvises af Ankenævnet på grund af grund af uenighed mellem parterne om sagens faktiske oplysninger. Sagen skal heller ikke afvises, fordi den vedrører et erhvervskundeforhold, idet han som privatkunde afgav en købsordre til et depot lydende i hans CPR-nummer.  

Nykredit Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er uenighed mellem klageren og banken om det faktiske hændelsesforløb, og at det derfor kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen efter afgivelse af mundlige forklaringer fra klageren og eventuelle vidner under strafansvar. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Banken har endvidere anført, at sagen skal afvises, fordi den vedrører et erhvervskundeforhold. Beløbet til brug for købet af aktierne skulle hæves på en konto tilhørende et selskab, S. Det er fast praksis, at Ankenævnet ikke behandler klager vedrørende selskaber organiseret som et ApS. De skattemæssige forhold, der har væsentlig betydning for sagen, medfører også, at der er tale om et erhvervsmæssigt kundeforhold, der falder uden for Ankenævnets kompetence.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

R2, der modtog handelsordren, havde ferie på tidspunktet for afsendelsen af ordren. Klageren modtog i overensstemmelse med bankens sædvanlige procedurer svar om, at modtageren af mailen var på ferie. R2 var hjemme med barn syg dagen efter, og klageren foretog sig intet før den 8. januar 2018 for at sikre sig, at ordren var modtaget.

Klageren havde ikke underskrevet og returneret en ny depotaftale vedrørende depot -028, og banken var derfor ikke i stand til at agere i henhold til klagerens ordre, som lød ”til indlægning i nyoprettet depot”. Klagerens ordre forudsatte, at aktierne skulle indlægges i det nyoprettede depot, hvilket var umuligt, da der ikke var indgået en endelig aftale om depotet, og klagerens ordre var som følge heraf ugyldig.

For at efterkomme klagerens ønske måtte banken som en nødløsning handle aktierne i klagernes ”gamle depot”.

Da klageren modtog en mail vedrørende oprettelse af et nyt depot den 28. december 2017, og han selv videresendte denne mail internt den 3. januar 2018 kl. 12:08, dvs. ca. fire timer før ordreafgivelsen, burde klageren ikke have været i tvivl om, hvad banken forstod ved et ”nyoprettet depot”. På trods af at klageren tidligere havde bedt om at få S’s depot ændret til et personligt depot i hans navn, anmodede han selv om oprettelse af et nyt depot den 19. december 2017 og bekræftede det den 27. december 2017. Klageren kunne ved oprettelsen af det nye depot ikke have været i tvivl om, at han havde et eksisterende depot i sit eget navn.

Klageren har anført, at han ikke modtog bankens brev af 12. december 2017 med bilag. Brevet blev i overensstemmelse med bankens sædvanlige procedure sendt til klagerens folkeregisteradresse på det pågældende tidspunkt. Det kan ikke bebrejdes banken, såfremt klageren ikke havde en postkasse påført sit navn på adressen.

Klageren anerkendte den 8. januar 2018, at der ikke var dækning på selskabets konto til gennemførelse af ordren. Banken var ikke forpligtet til at udføre en ordre, som der ikke var dækning for.

Bankens ageren i sagen var alene af hensyn til klageren. Banken havde en berettiget frygt for, at transaktionerne imod klagerens ønske ville udløse beskatning. Banken havde tidligere oplevet, at et depotflyt fra S til klageren personligt måske udløste beskatning i strid med klagerens intention.

Banken forsøgte forgæves at få kontakt til klageren og dennes revisor, før handlerne blev gennemført. Klagerens egen revisor kunne ikke redegøre for, om transaktionerne ville udløse beskatning. Banken gennemførte handlerne straks efter at have modtaget de efterspurgte tilkendegivelser fra klagerens revisor og klageren selv.

Det fremgår af bankens vilkår for handel med værdipapirer, at ”hvis du vil sikre dig, at ordren gennemføres uden forsinkelse, skal du afgive ordren telefonisk eller via Nykredit netbank”. Klageren burde derfor ikke have afgivet ordren via mail. Hvis klageren havde afgivet ordren telefonisk, ville både spørgsmålet om depotet og de skattemæssige konsekvenser kunne være blevet afklaret med det samme, og handlerne kunne være blevet gennemført med det samme.

Banken har gennem hele forløbet forsøgt at fremme sagen mest muligt. Klageren har på intet tidspunkt gjort opmærksom på, at det var vigtigt, at handlen blev gennemført hurtigt, og banken har ikke haft særlig anledning til at vide dette. Klageren havde gennem hele forløbet mulighed for at afgive ordren telefonisk, hvis det var vigtigt, at det gik hurtigt.

Til støtte for den tertiære påstand har banken anført, at klageren havde erfaring med at handle værdipapirer og burde vide, at aktierne ikke blev handlet straks efter fremsendelsen af ordren, da han ikke modtog afregningsnotaer i forlængelse heraf. Klageren fulgte ikke op på sin ordre før den 8. januar 2018 og sikrede sig dermed ikke, at ordren var modtaget og blev håndteret.

Klageren havde i øvrigt ikke en aftale med banken om at handle værdipapirer via medarbejder, idet depot -028 ikke var færdigoprettet, da klageren ikke havde underskrevet og returneret en ny depotaftale.

Klageren kunne ikke have en berettiget forventning om, at banken håndterede klagerens ordre afgivet pr. mail straks efter modtagelsen.

Banken burde som følge heraf tidligst have håndteret ordren den 8. januar 2018, og klgeren er derfor maksimalt berettiget til erstatning svarende til kurstabet fra den 8. januar 2018.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.

Klageren og et anpartsselskab, S, som klageren var anpartshaver i, var kunder i Nykredit Banks storkundeafdeling.

Klageren havde ifølge det oplyste alenefuldmagt til S’s konto i banken. S havde et depot -086, som pr. 6. november 2017 overgik til klageren.

Ved en mail af 3. januar 2018 kl. 15:58 til en investeringsrådgiver, R2, i banken, som klageren tidligere var blevet henvist til i forbindelse med, at han ønskede at oprette et personligt depot i banken, afgav klageren ordre om køb af 5.000 stk. aktier i Novo Nordisk, B A/S, 4.000 stk. aktier i DSV A/S og 4.000 stk. aktier i Genmap A/S. Klageren anførte, at betalingen skulle trækkes på S’s konto i banken.

På daværende tidspunkt var et nyt depot -028 til klageren under oprettelse.

Banken gennemførte købene den 10. januar 2018 mellem kl. 16:02 og 16:08 for i alt 8.433.944,22 kr. inkl. kurtage, og indlagde aktierne i klagerens depot -086.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren ikke havde mulighed for at afgive købsordrerne i netbanken, idet alle tre ordrer oversteg grænsen for køb og salg af danske aktier som en markedsordre på 1 mio. kr., jf. punkt A.4 i bankens Vilkår for værdipapirhandel.

Ankenævnet lægger således til grund, at klageren var nødt til at afgive en købsordre af den størrelse, som der var tale om, via en medarbejder i banken.

Ankenævnet finder, at klagerens mail af 3. januar 2018 om, at der skulle købes værdipapirer til indlægning i ”nyoprettet depot” i klagerens CPR-nummer måtte forstås således, at klageren ønskede værdipapirerne indlagt i depot -028, der var under oprettelse. 

Det fremgik af punkt B i bankens Vilkår for værdipapirhandel, at: ”Ved ordrer afgivet via medarbejder i Nykredit Bank vil ordren blive gennemført snarest muligt efter, at en medarbejder i Nykredit Bank er blevet bekendt med ordren. Hvis du vil sikre dig, at ordren gennemføres uden forsinkelse, skal du afgive ordren telefonisk eller via Nykredits netbank.”

Klageren havde på vegne S flere gange tidligere afgivet handelsordrer om køb og salg af værdipapirer ved at sende en mail til banken til den medarbejder, som banken havde henvist ham til. Ifølge det oplyste havde klageren personligt ikke tidligere afgivet handelsordrer via mail eller indgået en aftale med banken om handel via medarbejder på depot -028, der var under oprettelse.

Ankenævnet finder, at klageren på baggrund af de fremlagte mails i sagen, herunder hans mail af 2. januar 2018 til banken og bankens mail af 28. december 2017 til klageren, der blev videresendt internt hos klageren den 3. januar 2018 kl. 12:03, var eller burde være bekendt med, at depot -028, som han ønskede de købte værdipapirer indlagt i, ikke var oprettet på grund af hans egen manglende underskrift, og at depotet var nødvendigt for at, at banken kunne gennemføre handelsordren.

Ankenævnet finder på denne baggrund, og da klageren personligt ikke tidligere havde afgivet handelsordrer via mail, at der påhvilede klageren en særlig pligt til at følge op på, om den af ham den 3. januar 2018 afgivne handelsordre blev effektueret som forudsat. Da klageren ikke fulgte op på handelsordren den 3. januar eller den 4. januar 2018, hvor forholdene kunne have været afklaret, men først rettede henvendelse til banken den 8. januar 2018, må han selv bære ansvaret for det opståede tab ved at ekspeditionstiden for handelsordren blev forlænget.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.