Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til et firma vedrørende køb af bitcoins, som skulle investeres via et andet firma.

Sagsnummer:127/2020
Dato:02-06-2021
Ankenævn:Bo Østergaard, Karin Duerlund, Kristian Ingemann Petersen, Poul Erik Jensen.
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til et firma vedrørende køb af bitcoins, som skulle investeres via et andet firma.
Indklagede:Danske Bank / Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger til et firma vedrørende køb af bitcoins, som skulle investeres via et andet firma.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde et MasterCard nr. -26.

Klageren var endvidere kunde i Nordea Danmark, hvor han havde et MasterCard nr. -17.

Klageren ønskede at investere hos et online investeringsfirma, F.

Danske Bank har oplyst, at klageren i december 2019 foretog en betaling på 1.000 USD til en person, og at klageren efterfølgende modtog betalingen retur i januar 2020.

Den 5. og 6. januar 2020 foretog klageren to kortbetalinger på henholdsvis 500 USD og 6.700 USD med sit MasterCard nr. -26 til firmaet S. I en transaktionsoversigt fra Nets var betalingsmodtagerne anført som S-1 og S-2. Den 14. og 16. januar 2020 foretog klageren to kortbetalinger på henholdsvis 11.000 USD og 9.000 USD med sit MasterCard nr. -17 til firmaet S. I en transaktionsoversigt fra Nets var betalingsmodtagerne anført som S-1 og S-3. I det følgende benævnes S-1, S-2, S-3 og S i fællesskab ”S”.

I sagen er fremlagt print af klagerens log ind på F’s hjemmeside, hvori det var anført, at klagerens indestående saldo hos F var ca. 27.000 USD samt print vedrørende klagerens forgæves anmodninger til F om udbetaling af sit indestående. Klageren har anført, at der var tale om en falsk hjemmeside, og at han ikke fik leveret ydelsen. Danske Bank og Nordea Danmark har anført, at klageren købte bitcoins hos S, og at klageren fik leveret de købte bitcoins, som han derefter overførte til F med henblik på investering. 

Klageren indgav indsigelse vedrørende manglende levering til Nordea Danmark.

Den 30. januar og den 3. februar 2020 indgav klageren indsigelse til Danske Bank mod de to betalinger til S på i alt 7.200 USD i kategorien defekt eller mangelfuld vare eller ydelse. I indsigelsesblanketterne anførte klageren bl.a.:

”… har jeg været udsat for investeringsfup. Køb af Bitcoins videreført til broker [F] via Platformen …. Den første måned gik det fint og jeg fik også udbetalt 1.000 USD Dollars som jeg bad op på et tidspunkt for at checke om det var en reel broker bureau. Men da jeg beder om udbetaling af 17.000 USD får jeg ikke noget svar tilbage …”

Klageren fremsatte endvidere indsigelse overfor S, der i e-mails af 10. februar 2020 til klageren bl.a. anførte:

”… Regarding our services, [S] is a credit card processing company that is in partnership with cryptocurrency providers. Our company allows private users to buy cryptocurrency from online exchanges via credit card, using their own cards. Since it was indeed you who bought the cryptocurrency and we did send the BTC to the address that you requested, we are, unfortunately, unable to refund your transaction.

Once the cryptocurrency is sent to the requested address, we have completed our responsibility in the transaction and we do not have any further control over the cryptocurrency that was sent. This is also why we tell our customers to have the cryptocurrency sent directly to an address that they have control over. …”

“… Please kindly be informed that due to the nature of cryptocurrency transactions none knows who is the exact owner of the wallet address. Wallet addresses can be created by anyone, completely anonymously, within a matter of minutes. There is no limit on how many wallet addresses one person can have.

That is why we always tell our users to use a wallet address that they have control over, otherwise, we will not be able to refund the transaction.

In your particular case, wallet address you provided us with was a newly created wallet address and no one knows who is the real owner of if. …”

Danske Bank og Nordea Danmark har oplyst, at de forsøgte at lave charge back af klagerens betalinger, men at charge back blev afvist.

Danske Bank og Nordea Danmark har fremlagt dokumentation indhentet fra S vedrørende de fire kortbetalinger. Af dokumentationen fremgik bl.a.:

”… [S] is an EU licensed payment processor. The service we provide, to private users, is the ability to purchase cryptocurrency, such as Bitcoin, using the customer’s own credit card.  …

The ordered Bitcoin was sent to the Bitcoin address that was provided to us by the customer. The transfer of Bitcoin to the above address can be seen at this link:

https://blockchair.com/bitcoin/adress [....................]

Here is the relevant screen shot:

This transaction was fully documented on the Blockchain …”

Parternes påstande

Den 4. april 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre de to transaktioner foretaget med MasterCard nr. -26, og at Nordea Danmark skal tilbageføre de to transaktioner foretaget med MasterCard nr. -17.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at han er blevet udsat for svindel. Der er ikke sket levering af varen.

Det følger af betalingslovens § 112, at en bank skal tilbageføre en transaktion, hvis en kunde gør gældende, at den bestilte vare ikke er leveret.

Han har krav på charge back efter MasterCards regler, der skal beskytte kunder mod svindel på nettet.

F var ikke autoriseret. F havde ikke den fornødne licens og havde ikke tilladelse til at sælge investeringsprodukter. Han forstår ikke, at banken har valgt kun at søge på det engelske tilsyns hjemmeside. F er på en advarselsliste fra den singaporeanske regering/MAS (Monetary Authority of Singapore). F er en klon. Det engelske tilsyn har defineret et klonet firma som et firma, der ikke har den fornødne og godkendte licens fra en autoriseret myndighed til at tilbyde handle med finansielle produkter i det eller de lande, hvor svindlerne registrerer deres falske hjemmeside. Det er derfor i princippet uden betydning, om et firma er registreret på en advarselsliste. 

Han var udsat for en falsk, fiktiv og klonet hjemmeside. F opererer med forskellige underafdelinger, der også har klonede hjemmesider af en godkendt og legitimeret udbyder. Alle disse hjemmesider er nu fjernet. Ved søgning på internettet fremgår, at disse er hjemmesider er ”abuse” mv.

Hans transaktioner nåede aldrig frem til en særskilt konto. Der er ikke tale om levering, når varen ikke lever op til det aftalte, og når man har været udsat for åbenlys svindel gennem en falsk hjemmeside, hvor indeståendet blev vist på et falsk konto system med simulerede kursbevægelser. Indskuddet har aldrig kunnet opbevares på en særskilt konto, da F ikke har licens. Han forsøgte forgæves at få sin daværende saldo udbetalt, hvorefter hans saldo blev slettet.

Der skal i lighed med Ankenævnets afgørelse i sag 191/2018 ske tilbageførsel (charge back) ved brug af MasterCard til bitcoin indskud til investeringskontoen. Køb af bitcoins er en almindelig pengetransaktion i forbindelse med indskud på en forex investeringskonto. Det må være afgørende, om man har været udsat for åbenlys svindel eller ej, og ikke hvordan pengene er overført. Banken kan ikke afvise at tilbageføre med henvisning til, at transaktionerne skete med bitcoins og via en betalingstjenesteudbyder, S, når transaktionerne er foretaget til et svindelforetagende. Transaktionerne skete hurtigt fra MasterCard til F’s falske kontosystem. Banken kan ikke støtte ret på, at der er sket levering af en ”vare”, når der alene er tale om en bitcoin transaktion.

Hans transaktioner nåede aldrig frem til F. Pengene er åbenbart forsvundet ud i den blå luft på en wallet/blockchain. Han har haft en lang dialog med S om dette. S har erkendt, at S ikke kan se eller identificere, hvem der har modtaget hans transaktioner, fordi de er overført til en ”cryptocurrency wallet”. S har ikke i overensstemmelse med gældende EU regler verificeret, at hans transaktioner nåede frem til F. S’s ydelse lever ikke op til gældende EU-regler. Banken er ansvarlig for, at et transaktionsspor skal kunne følges ved brug af MasterCard. Banken skal sikre sig, at S, som banken samarbejder med, og som benyttes i en pengetransaktion, har styr på verifikation af betalingsmodtager. Banken kan ikke overføre dette ansvar til forbrugeren. Banken har anmodet om charge back hos S uden at stille kritiske spørgsmål til S om dennes forretningsmetoder.

Danske Bank har anført, at transaktionerne blev foretaget af klageren og gennemført med 3D Secure og derfor er autoriserede, jf. betalingslovens § 82. Betalingerne er korrekt registreret og bogført og har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Klageren købte bitcoins ved de to transaktioner, og disse blev leveret til den af klageren angivne bitcoin wallet.

Der er sket levering efter betalingslovens § 112.

S er betalingsmodtager i forhold til klagerens transaktioner med hans MasterCard. Klageren har over for S bekræftet, at de købte bitcoins blev modtaget. I indsigelsesskemaet oplyste klageren, at han var blevet udsat for investeringssvindel, efter at han havde købt bitcoins, som er videreført til F via en investeringsplatform.

Banken er ikke ansvarlig for, hvad klageren efterfølgende brugte de købte bitcoins til. Klagerens indsigelse handler om, hvorvidt F levede op til aftalen med klageren, hvilket banken ikke er ansvarlig for, jf. Ankenævnets afgørelser 126/2019 og 206/2019.

Banken forsøgte at lave charge back af klagerens betalinger, men charge back blev afvist af Nets, og S fremsendte dokumentation for levering af varen for begge transaktioner. En chargeback er en anmodning om, at betalingsmodtager skal tilbagebetale et modtaget beløb, f.eks. hvis betaleren gør gældende, at han ikke har modtaget den købte ydelse. Betalingsmodtager bliver i den situation bedt om at dokumentere, at der er sket levering af den købte ydelse. S har dokumenteret leveringen af bitcoins i forbindelse med bankens chargeback anmodning.

Banken er ikke ansvarlig for klagerens efterfølgende brug af de købte bitcoins. Banken er ikke ansvarlig for klagerens overførsler af bitcoins fra S til en tredjepart. Banken er heller ikke ansvarlig for S’s efterfølgende rolle som evt. betalingstjenesteudbyder og S’s forpligtelser i forbindelse med klagerens brug af sine bitcoins. Dette er et forhold mellem klageren og S.

Den påberåbte sag 191/2018 kan ikke anvendes. Det må lægges til grund, at der efter klagerens egne oplysninger er sket levering af bitcoins fra S. Der foreligger endvidere ikke dokumentation for, at der er tale om en klonvirksomhed. Banken har lavet en søgning af de involverede virksomheder hos det engelske finanstilsyn, som viser, at virksomhederne ikke er anført som klonvirksomheder. Advarsler om, at en virksomhed udbyder services uden at have licens, eller at en virksomhed ikke lever op til sin aftale med kunden, er ikke ensbetydende med, at der er tale om en klonvirksomhed.

Nordea Danmark har anført, at de to korttransaktioner blev foretaget af klageren selv, og at de derfor er autoriserede. Betalingerne er korrekt registreret og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Ligeledes er de bogført korrekt og ikke fejlbehæftet.

Klageren købte bitcoins ved begge sine korttransaktioner, jf. transaktionsoversigten og den fremlagte dokumentation fra S samt klagerens egen forklaring. I begge køb blev de respektive bitcoins leveret til klageren, jf. dokumentationen fra S, hvorfor varen blev leveret efter betalingslovens § 112. Hvad klageren herefter købte af varer eller tjenesteydelser med sine bitcoins, er banken uvedkommende.

Banken forsøgte at lave charge back af klagerens betalinger, men charge back blev afvist, og S fremsendte dokumentation for levering af varen.

Sekundært kan banken dog konstatere, at klageren fik sine bitcoins overført til sin investeringskonto hos F, hvorfor varen også i anden omgang – ved de to bitcoin-transaktioner – blev leveret. Klageren omtaler F som en klonvirksomhed. Klageren har ikke dokumenteret sin påstand herom. Den påberåbte sag 191/2018 kan ikke anvendes som fortolkningsbidrag.

 

Ankenævnets bemærkninger  

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde et MasterCard. Klageren var endvidere kunde i Nordea Danmark, hvor han havde et MasterCard.

I januar 2020 foretog klageren to kortbetalinger på 500 USD og 6.700 USD med sit MasterCard hos Danske Bank og to kortbetalinger på 11.000 USD og 9.000 USD med sit MasterCard hos Nordea Danmark til firmaet S vedrørende køb af bitcoins.

De i sagen omhandlede transaktioner skete med klagerens medvirken og samtykke. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at S leverede de aftalte bitcoins, og at disse af klageren blev overført til et andet firma. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at Danske Bank og Nordea Danmark i medfør af betalingslovens § 112 om manglende levering er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af transaktionerne.

Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at Danske Bank og Nordea Danmark på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbene.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen over Danske Bank og Nordea Danmark.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen over Danske Bank.

Klageren får ikke medhold i klagen over Nordea Danmark.