Spørgsmål om hæftelse for hævning på bar i Lissabon med Mastercard, der ikke var bortkommet

Sagsnummer:412/2017
Dato:21-08-2018
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævning på bar i Lissabon med Mastercard, der ikke var bortkommet
Indklagede:BankNordik
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om klageren hæfter for en hævning på en bar i Lissabon med hans Mastercard, der ikke var bortkommet.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i BankNordik, hvor han har et Visakort og et Mastercard

Natten til den 8. november 2017 besøgte klageren en bar/natklub i Lissabon i Portugal. Under besøget kl. 04.04 blev klagerens Mastercard anvendt til en betaling på 3.170 euro (EUR), svarende til 23.829,61 kr. Beløbet blev trukket på klagerens konto den 10. november 2017.

Den 15. november 2017 udfyldte og underskrev klageren en blanket til banken, hvor han gjorde indsigelse mod transaktionen. Klageren anførte blandt andet:

”…

På mit Mastercard er der trukket 3170 EURO(!) i sidste uge i Lissabon. Dette har været uden min viden og jeg mistænker at nogle har luret min pinkode og brugt mit kort. Jeg kan se at kortet er blevet brugt på en bar hvor jeg har været og hvor jeg har brugt mit Visa kort. Jeg tror at mit Mastercard har samme pinkode som mit Visa – i hvert fald så bruger jeg aldrig mit Mastercard. Denne transaktion kan jeg ikke forstå kan finde sted, men jeg håber meget at i kan hjælpe mig.

Jeg har uden held forsøgt at kontakte baren.

…”

På blanketten anførte klageren endvidere blandt andet, at han opbevarede kortet i sin pung, at han ikke opbevarede pinkoden noget sted, at han ikke havde oplyst koden til andre, at han ikke havde lånt kortet ud, og at kortet ikke var bortkommet.

Banken har oplyst, at betalingen er korrekt registreret og bogført, og at transaktionen har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Banken har fremlagt et udskrift fra sit IT-system som dokumentation for at kortet har været til stede ved transaktionen, at chippen er aflæst, og at korrekt pinkode er indtastet.

Banken afviste klagerens indsigelse, hvorefter klageren den 19. december 2017 indgav en klage over banken til Ankenævnet.

Under klagesagen har banken supplerende oplyst, at der ikke er registreret nogen afviste hæveforsøg med klagerens kort i perioden omkring den 8. november 2017. Klagers kort var et såkaldt Mastercard Gold. På Mastercard Gold er der et maksimum forbrug (både køb i forretning og kontanthævning) på kr. 50.000 pr. løbende 30 dage. Der er et maksimum for kontanthævninger på kr. 6.000 pr. døgn og kr. 30.000 pr. løbende 30 dage, men dette maksimum er ikke gældende for køb i forretninger. Dvs. at en kortholder med et Mastercard Gold i en forretning kan foretage ét indkøb for op til kr. 50.000 uden at kortet bliver spærret.

Ønsker en kunde et kort med et mindre maksimum forbrug, kan kunden vælge et Mastercard Standard, hvor der maksimalt kan bruges op til kr. 30.000 pr. løbende 30 dage. Ønsker en kunde et kort med et større maksimum forbrug kan han vælge et Mastercard Platinum, hvor der maksimalt kan bruges op til 250.000 pr. løbende 30 dage.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at BankNordik skal refundere betalingen på 3.170 EUR.

BankNordik har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at betalingen på 3.170 EUR skete ved misbrug af kortet uden hans viden. Banken bør derfor refundere beløbet.

Han var til en konference med cirka 60.000 deltagere. I den forbindelse besøgte han den pågældende bar, hvor han anvendte sit Visakort. Han var opmærksom på at skjule pinkoden, men åbenbart ikke opmærksom nok. Nogle dage senere opdagede han, at Mastercardet var blevet brugt. Kortet lå i hans pung, men ikke på den sædvanlige plads. Han bruger sjældent Mastercardet, og han har en OCD med, hvordan ting ligger i hans pung.

Hans teori er, at pinkoden er blevet afluret, da han brugte Visakortet, og at Mastercardet herefter er blevet ”lånt” og misbrugt. Det er almindeligt at have samme kode til flere kort. Ved at lægge kortet tilbage opnåede gerningsmanden lavere risiko for, at kortet blev spærret inden transaktionen var gået igennem.

Det bør ikke lægges ham til last, at det er muligt at have samme pinkode til flere kort. Tværtimod må samme pinkode til flere kort betyde, at risikoen for misbrug alt andet lige er større, og denne risiko må påhvile kortudsteder under de givne omstændigheder.

Det bør heller ikke lægges ham til last, at det var muligt at hæve knap 24.000 DKK uden nogen form for spærring eller kontrol. Han bruger sjældent Mastercardet. Transaktion var yderst irregulær og stikker meget ud i billedet af hvem han som forbruger er, og hvordan han handler.

BankNordik har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det er dokumenteret, at kortet har været til stede ved transaktionen, at chippen har været aflæst, og at pinkoden har været korrekt indtastet. Herudover er det dokumenteret, at transaktionen ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Banken har hermed løftet den bevisbyrde, indklagede er pålagt i § 98 i lov om betalinger (tidligere betalingstjenestelovens § 64). Det påhviler herefter klageren at bevise, at der har fundet en ”uberettiget anvendelse” sted, således at ansvars- og tabsbegrænsningsreglerne i § 100 (tidligere § 62) er anvendelige. Denne bevisbyrde har klageren ikke løftet, heller ikke selvom han har underskrevet en ”tro og love-erklæring”.

Den af klageren afgivne forklaring om omstændighederne ved det påståede misbrug kan ikke tillægges bevismæssig betydning, idet det ikke er sandsynligt, at en fremmed person kan have taget klagerens kort, gættet pinkoden i første forsøg, misbrugt kortet og derefter ubemærket have genplaceret kortet i klagerens pung.

Der er ikke noget usædvanligt i, at der i udlandet foretages et træk på et Mastercard på kr. 24.000 på én gang. Især ikke når der er tale om Mastercard Gold, der netop har et højt maksimumforbrug for at muliggøre sådanne træk. Tværtimod er det netop i udlandet, at bankens Mastercard-kunder typisk har brug for at foretage store enkeltbetalinger.

Banken har ikke haft og er ikke bekendt med andre indsigelsessager vedrørende betalinger til den pågældende betalingsmodtager.

Til støtte for frifindelsespåstanden har BankNordik anført, at sagen bør afvises jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3. nr. 4, på grund af bedømmelsen af sagens faktiske oplysninger.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger som anført af BankNordik til grund, at transaktionen på 3.170 EUR, som klageren ikke kan vedkende sig, er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 64, stk. 1.

Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59.

Ankenævnet lægger videre til grund, at chippen på klagerens Mastercard blev aflæst ved transaktionen, og at korrekt pinkode blev indtastet. Klageren har ikke konstateret, at kortet skulle være bortkommet.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionen er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr.4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.