Påstand om fjernelse af kontantbeløb.

Sagsnummer:285/1998
Dato:07-12-1998
Ankenævn:Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Bjarne Lau Pedersen, Allan Pedersen
Klageemne:Boks - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Påstand om fjernelse af kontantbeløb.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører et beløb på 588.000 kr., som ifølge klageren er forsvundet fra hendes bankboks hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

I 1992-94 lejede klageren en boks i indklagedes Brøndby afdeling.

Klageren har anført, at hun den 2. november 1994 konstaterede, at der var forsvundet 588.000 kr. fra boksen. Hun opbevarede heri 6 bundter 1.000 kr. sedler, i alt 600.000 kr. Bortset fra den øverste og nederste pengeseddel i hvert bundt var sedlerne blevet udskiftet med papirstykker. Hun anmeldte tyveriet til politiet, som nu af statsadvokaten er pålagt at efterforske sagen. Under en retssag mod hende for falsk anmeldelse fastslog dommeren, at pengene havde eksisteret og ligget i bankboksen, og at de var blevet stjålet.

Det fremgår, at indklagede i september 1995 tilskrev klagerens mor, der havde en boks i samme afdeling, med oplysning om, at afdelingen havde fået installeret et nyt kundeboksanlæg, hvorfor moderen snarest muligt efter den 2. oktober 1995 skulle henvende sig for at flytte indholdet af sin gamle boks over en ny boks.

Ifølge en udskrift af politiprotokollen for Glostrup politikreds blev klageren den 22. januar 1997 meddelt en advarsel efter straffelovens § 265 om ikke at krænke indklagedes Brøndby afdeling personales fred ved at trænge sig ind på dem, forfølge dem med skriftlige eller telefoniske henvendelser eller på anden lignende måde forulempe dem. Advarslen blev samme dag forkyndt for klageren.

Parternes påstande.

Den 2. september 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 588.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at beløbet vedrørte hendes opsparing til pension, som indtil 1992 havde været indsat på konti i 3 forskellige pengeinstitutter. Indklagede var bekendt med, at beløbet lå i boksen, og at hun påtænkte at købe statsobligationer herfor. Nøglerne til boksen blev opbevaret sikkert, og hverken hendes familie eller bekendte vidste, at hun havde en boks. Boksens lås var ikke brudt den 2. november 1994, men hun havde svært ved at dreje nøglen. Umiddelbart efter tyveriet blev bankboksene udskiftet til et mere sikkert kort-kode-system, og bankbestyreren blev forflyttet. Hendes mor blev i den forbindelse bedt om at tømme sin boks, men da moderen den 2. oktober 1995 henvendte sig, var moderens boks tømt af indklagede.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke er baseret på faktiske forhold, og at den er i strid med polititilholdet af 22. januar 1997.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man ikke har haft mulighed for at skaffe sig adgang til klagerens boks. Det er kun klageren selv eller dem, der har haft kendskab til boksen og adgang til klagerens nøgle, der har haft mulighed herfor. Man er ikke bekendt med, at politiet har fundet belæg for klagerens påstande. Boksanlægget i Brøndby afdeling blev udskiftet som led i en almindelig modernisering af boksanlæg. Kunder, der på daværende tidspunkt havde boks i afdelingen, blev orienteret herom, og kun de ganske få bokse, hvor kunderne ikke reagerede på afdelingens gentagne henvendelser, blev efter sædvanlige regler opboret under overværelse af to af bankens medarbejdere og en medarbejder fra det firma, der leverede boksanlægget.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.