Krav om erstatning begrundet i indsigelse om fejlagtig rådgivning i forbindelse med betaling til udlandet for bilkøb, der viste sig at være svindel.

Sagsnummer:556/2023
Dato:31-05-2024
Ankenævn:Helle Korsgaard Lund-Andersen, Andreas Moll Årsnes, Janni Visted Hansen, Rolf Høymann Olsen og Jørn Ravn.
Klageemne:Betalingsoverførsel til udlandet - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om erstatning begrundet i indsigelse om fejlagtig rådgivning i forbindelse med betaling til udlandet for bilkøb, der viste sig at være svindel.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i indsigelse om fejlagtig rådgivning i forbindelse med betaling til udlandet for bilkøb, der viste sig at være svindel.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank.

Banken har oplyst, at klageren den 9. februar 2022 henvendte sig skriftligt til banken og spurgte til muligheden for finansiering af en elbil til cirka 1.000.000 kr. Den 10. februar 2022 indleverede klageren sine økonomiske oplysninger m.v.  Banken påbegyndte kreditvurderingen af klageren. Rådgiveren, R, i banken, havde i den forbindelse både telefonisk og skriftlig dialog med klageren om klagerens indkomst. Den 10. marts 2022 bad R om bilens stelnummer, hvilket klageren sendte.

Den 15. marts 2022 havde klageren og R følgende korrespondance:

Besked fra

Indhold

Klageren

Det lyder super. Og nu, bare lige for at be[kr]æfte, det er ikke et problem at det er en bil jeg henter fra Tyskland? ]eg har nemlig været i dialog med andre finansieringsmuligheder, og der har jeg oplevet at det er et krav det er en bil allerede i Danmark.

Banken

Det vi lægger vægt på er at den indregistreres i Danmark hurtigst muligt, og at vi får indleveret kopi af registreringsattesten. Har du styr på denne del? Således kan vi etablere pant i bilen.

Klageren

Ja det har jeg, jeg har indhentet bindende forhåndsvurdering for registreringsafgiften også, så jeg ved præcis hvad det står mig i. Jeg har egentlig ret godt styr på processen ifbm. Importen og er klar til at rykke.

Den 16. marts 2022 sendte klageren en bindende forhåndsvurdering vedrørende bilens registreringsafgift til rådgiveren i banken og en slutseddel mellem klageren som køber, en sælger og en tysk virksomhed, V, som ”third part agency”. Købesummen var 99.890 EUR. Af slutsedlen fremgik blandt andet:

“… 1.1 The payment is made in our EURO account from one of our European offices. The buyer will be instructed to send the funds specified in the contract to one of our company accounts. Our financial department, will choose the appropiate bank-account depending on the buyer's location. …

2.0 The payment, the deposit for buying your vehicle and the purchase price agreed (the transport of the vehicle to the delivery city mentioned in this contract) is reported as follows:

•  At time of the Purchase the payment of the deposit mentioned in this contract represent a procent of 30% from the final price of the vehicle.

•  Price for the vehicle: €99.890,00 …

3.2 The buyer-declares and guaranties that:

•  All the payments made in compliance with the present agreement will be proved by the buyer to the Third Part Agency- [V], the documents revealing that the payment was made by bank transfer or online wire transfer within the limits of the legislative valid measures; … “

Banken har oplyst, at klageren fik et lån fra banken på 713.500 DKK (hovedstol) til køb af en elbil i Tyskland. Af låneaftalen fremgik, at renten var variabel, for tiden 0,99 % om året, at banken skulle have pant i bilen for 420.000 DKK, at banken havde sikkerhed i et ejerpantebrev i klagerens andelsbolig, og at lånet forfaldt til betaling, hvis værdien af stillet sikkerhed blev væsentligt forringet. Provenuet skulle indsættes på klagerens konto -625 i banken. Det resterende beløb på ca. 300.000 DKK til køb af bilen og registreringsafgift skulle finansieres ved klagerens egenfinansiering.

Låneprovenuet blev udbetalt til klagerens konto den 16. marts 2022.

Den 16. marts 2022 foretog klageren via sin netbank en kontooverførsel på 99.890 EUR svarende til 745.509,04 DKK fra sin konto -625 til V.

Da klageren skulle hente elbilen i Tyskland den 23. marts 2022, opdagede han, at han var blevet udsat for svindel, idet elbilen ikke befandt sig på den oplyste adresse. Samme dag kontaktede klageren banken og oplyste, at han var blevet udsat for svindel. Klageren har oplyst, at han endvidere kontaktede banken telefonisk den 24. og 29. marts 2022 og den 1. april 2022. Klageren anmeldte endvidere sagen til politiet.

Banken har oplyst, at bankens afdeling for svindel (fraud) den 23. marts 2022 kontaktede modtagerbanken via SWIFT-systemet for at forsøge at få tilbagekaldt det overførte beløb, og at banken kontaktede modtagerbanken telefonisk flere gange uden held. Banken sendte endvidere beskeder via SWIFT-systemet til modtagerbanken den 25. og 29. marts 2022. Den 30. marts 2022 modtog bankens fraud-afdeling svar fra modtagerbanken om, at det ikke var muligt at returnere det pågældende beløb, da dette allerede var hævet kontant. Banken har fremlagt et notat fra sin fraud-afdeling, hvori det er anført:

“Recall was initiated on 23-03-2022: SEPA recall was registered; SWIFTMT195 was sent; email sent; beneficiary bank contacted via phone

25-03-2022 Reminder viaSWIFTMT195 sent

29-03-2022 Reminder via SWIFTMT195 sent

30-03-2022 Received response vis SWIFT MT999 <Please note that wearenot in the position to return funds, as the amount has been cashed already.>”

Banken har oplyst, at klageren klagede til banken den 6. maj 2022. Den  9. juni 2022 afviste banken klagen.

Parternes påstande

Den 9. september 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 99.890 EUR til ham.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ydede mangelfuld rådgivning forud for overførslen til V. Banken var med til at rådgive hele vejen i forbindelse med bilkøbet. Han var i en længere telefonisk og skriftlig dialog med rådgiver R. Han gav ikke over for banken udtryk for, at han havde udført denne type handler før. Bemærkningen om, at han havde helt styr på processen, angik indregistrering af bilen og processen hos Told og Skat. Denne var han nødt til at sætte sig ind i, da banken ikke rådgav om dette, hvilket han var indforstået med.

Banken var via slutsedlen bekendt med leveringsbetingelserne, og at betalingen skulle foretages som en kontooverførsel. Banken skulle finansiere købet og var bekendt med hans økonomi. Banken burde have gjort ham opmærksom på, at bankoverførsel var en rigtig dårlig idé ved handler, da der ingen sikkerhed er i tilfælde af svindel. Banken burde have foreslået ham andre metoder, så som at udstede en bankgaranti over for sælger, indtil bilen var beset fysisk.

Han var i kontakt med banken mange gange inden overførslen, hvorfor banken havde rig lejlighed til at oplyse om risici. Det påhvilede ikke ham som almindelig kunde at spørge til alle risici. Hverken hans egen rådgiver, R, eller bankens afdeling, der tjekker overførsler til udlandet, gjorde ham opmærksom på risiko og alternativer. Dette undrer ham.

R oplyste, at han gik til eksamen. Han undrer sig over, at han ikke fik en mere erfaren rådgiver, som kunne have gjort ham opmærksom på de risici, der kunne være forbundet med en handel i Tyskland med et så stort beløb.

Da han ringede til banken for at trække overførslen tilbage, sagde bankens kundeservicemedarbejder omgående, at kontooverførsler til udenlandske banker er et slaraffenland for svindlere.

Der har efterfølgende været stor mediebevågenhed om svindel ved kontooverførsler. I mange banker findes der mekanismer, der fanger store udlandsoverførsler for at undgå svindel og hvidvaskning. Det undrer ham, at overførslen ikke blev stoppet af banken, inden pengene forlod hans konto.

Banken handlede også ansvarspådragende i det efterfølgende forløb. Bankens handlinger i forbindelse med forsøg på at få pengene tilbageført fra modtagerbanken var utilstrækkelige. Sagen blev negligeret i bankens fraud-afdeling. Ingen ville tage ansvar, da han ringede og meldte svindlen den 23. marts 2022. Banken burde have handlet proaktivt.

Han var i telefonisk kontakt med banken om tilbageførsel mange gange. Han spurgte hver gang, om det ikke var muligt at ringe til modtagerbanken. Da han fik dokumentation bagefter, viste det sig, at det var muligt, men at banken ikke ville prioritere det. Derfor gik der 13 dage, før der kom svar fra modtagerbanken, hvilket var dybt problematisk, da hurtig og effektiv behandling var alfa og omega i forhold til spore at pengene.

Banken har ikke haft interesse i eller incitament til at stoppe svindlen. Han stod med et lån på 700.000 DKK, som banken skulle have en anden sikkerhed i. Banken valgte, at renten skulle være langt højere end først planlagt, hvorfor banken har tjent flere penge på ham som kunde.

Danske Bank har anført, at bankens dialog med klageren alene omhandlede klagerens finansieringsmuligheder, herunder klagerens økonomi i relation til kreditvurderingen. Efter aftale med klageren udbetalte banken låneprovenuet til den konto i banken, som klageren havde anvist.

Som led i behandlingen af klagerens ansøgning om lån til køb af bilen modtog banken slutseddel og bindende forhåndsvurdering vedrørende registreringsafgift. Banken var ikke bekendt med, at købet af elbilen skulle foregå via en kontooverførsel. Der fremgik hverken præcise oplysninger om betalingsmetoden eller tidspunktet for betaling af elbilen af slutsedlen, men at der i stedet skulle træffes nærmere aftale herom. Derudover modtog banken først slutsedlen den 16. marts 2022, hvilket var samme dag, som klageren selv - via sin netbank og uden bankens medvirken - foretog kontooverførslen til den udenlandske bank. Banken var ikke indblandet i betalingen/kontooverførslen, ligesom banken heller ikke var en del af dialogen med V.

Det var klagerens egen beslutning at foretage kontooverførslen uden at have drøftet dette med banken. Klageren efterspurgte ikke på noget tidspunkt i forløbet bankens rådgivning om betaling af bilen. Klageren gav tværtimod undervejs udtryk for, at han havde helt styr på processen.

Der var ikke omstændigheder, der tilsagde, at banken af egen drift skulle rådgive klageren om betaling af bilen, herunder om en eventuel risiko for tab i forbindelse med kontooverførslen.

Kontooverførslen er korrekt registeret og bogført. Klageren har oplyst, at han – uden at have beset bilen forinden – selv foretog og godkendte kontooverførslen via sin netbank til den udenlandske modtagerbank. Der er således tale om en autoriseret kontooverførsel, jf. betalingslovens § 82, som ikke er omfattet af betalingslovens § 99 eller § 100.

Bankens fraud-afdeling udviste ikke passivitet i forbindelse med klagerens henvendelse den 23. marts 2022. Banken kontaktede modtagerbanken den 23., den 25. og den 29. marts 2022.

Banken har ikke på noget tidspunkt i forløbet ydet mangelfuld rådgivning eller handlet ansvarspådragende. Banken henviser til Ankenævnets sag 72/2019 og sag 1171/2009, hvor klagerne ikke fik medhold i, at de indklagede banker havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med kundernes betaling til udlandet for bilkøb, der senere viste sig at være svindel.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank.

Den 9. februar 2022 henvendte klageren sig til banken og spurgte om muligheden for finansiering af en elbil. Banken foretog en kreditvurdering af klageren og godkendte ham til et lån på 713.500 DKK. Den 16. marts 2022 sendte klageren en slutseddel mellem klageren som køber, en sælger og en tysk virksomhed, V, vedrørende køb af en bil for 99.890 EUR til banken. Banken udbetalte låneprovenuet til klagerens konto den 16. marts 2022.

Den 16. marts 2022 foretog klageren via sin netbank en kontooverførsel på 99.890 EUR til V. Efterfølgende viste det sig, at der var tale om svindel.

Klageren har anført, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar, idet den ikke rådgav om risikoen ved en forudbetaling gennemført som en kontooverførsel til udlandet og ikke rådgav om alternative betalingsmetoder, og idet banken ikke efterfølgende foretog sig tilstrækkeligt for at få det overførte beløb retur fra modtagerbanken.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken handlede ansvarspådragende over for klageren i forbindelse med klagerens netbankoverførsel. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der forelå omstændigheder, der tilsagde, at det påhvilede banken af egen drift at rådgive klageren om risici ved kontooverførslen og om alternative betalingsmetoder eller handelsvilkår.

Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at banken handlede ansvarspådragende over for klageren i forbindelse med forsøget på at få beløbet retur fra modtagerbanken.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.