Fejlagtig indkodet løbetid, ond tro. Limitering.

Sagsnummer:524/1992
Dato:12-03-1993
Ankenævn:Peter Blok, Niels Busk, Gert Bo Gram, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne:Værdipapirer - afregningskurs
Udlån - løbetid
Ledetekst:Fejlagtig indkodet løbetid, ond tro. Limitering.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:OF IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I forbindelse med klagerens erhvervelse af en fritidsejendom i 1984 ydede indklagedes Byplanvej afdeling, Aalborg klageren et lån på 104.000 kr. Ifølge gældsbrevet var lånets løbetid angivet til 10 år, og renten p.t. 16,5% p.a. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.700 kr., ifølge indklagede første gang 30. juni 1984. Af gældsbrevet fremgik, at indklagede forbeholdt sig "ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af renten at ændre ydelsen tilsvarende."

Indklagede har oplyst, at ved en ydelse på 1.700 kr. og en uændret rente på 16,5% ville lånet være tilbagebetalt den 31. august 1995, svarende til en løbetid på ca. 11 år. Indklagede har endvidere oplyst, at en løbetid på 10 år med sidste ydelse 30. juni 1994 ville have forudsat en månedlig ydelse på 1.770 kr. Indklagede har fremlagt oversigter over afviklingsforløbet under de nævnte forudsætninger.

Om lånets afvikling har indklagede oplyst, at der i 3 måneder i 1986 kun indbetaltes månedlig 850 kr., men at differencen i forhold til den aftalte ydelse på 1.700 kr. indbetaltes i april 1986, således at den samlede ydelse for 1986 udgjorde 20.400 kr. eller gennemsnitligt 1.700 kr. pr. måned.

I forbindelse med de fornødne rettelser som følge af det passerede skete en indkodningsfejl, således at det stipulerede udløbsår blev ændret til år 2086.

Lånets restgæld var ved udgangen af 1986 93.040,05 kr.; rentesatsen var 14,5% og den månedlige ydelse 1.700 kr. Indklagede har beregnet, at ved en fortsat månedlig ydelse på 1.700 kr. og uændret rente på 14,5% ville lånet være afviklet i løbet af 7 år og 6 måneder.

I en ydelsesændringsmeddelelse af 31. marts 1987 til klageren anførtes:

"For at overholde den aftalte afvikling af lånet har vi, med virkning fra den 30.04.87, ændret ydelsen på Deres lån.

fra kr. 1.700,00

til kr. 1.170,00."

Meddelelsen, der er EDB-udskrevet, angav som kontoform "MÅNEDSLÅN FAST LØBETID". Indklagede har oplyst, at ydelsen blev ændret i forbindelse med en renteforhøjelse og beroede på en fejl, formentlig som følge af, at ydelsen automatisk blev udregnet i forhold til den fejlagtigt indkodede udløbsdato.

Ifølge indklagede blev klageren i begyndelsen af 1990 i forbindelse med ydelse af et andet lån orienteret om, at det omhandlede lån med den daværende ydelse, som med virkning fra 30. januar 1990 var ændret til 1.310 kr. månedligt, ikke ville kunne være tilbagebetalt indenfor de oprindeligt stipulerede 10 år. Men klageren ønskede ikke at betale en højere ydelse. Klageren bestrider, at en sådan drøftelse har fundet sted.

Af de årlige kontooversigter fremsendt til klageren er om lånets afvikling fremgået:

31.12

Restgæld

Bet. ydelser

Bet. renter

Rentesats

1984

103.007,94

11.900

10.907,94

17-17,5%

1985

99.320,42

20.400

16.712,48

15,5-16,5%

1986

93.040,05

20.400

14.119,63

14,5%

1987

91.318,42

15.630

13.908,37

15,5%

1988

91.251,06

14.040

13.972,64

15,5%

1989

91.334,15

14.040

14.123,09

17,5%

1990

90.815,67

15.720

15.201,52

16,5-17,25%

1991

89.928,55

15.720

14.832,88

17,549-18,115%

Ved skrivelse af 20. maj 1992 til klageren anmodedes denne om at henvende sig i afdelingen med henblik på en drøftelse af lånet, idet indklagede var blevet opmærksom på fejl. Ved skrivelse af 18. september 1992 til klageren meddelte afdelingen, at man ikke kunne acceptere et af klageren fremsat tilbud om lånets afvikling, samt at man havde ændret ydelsen på klagerens lån til 1.765 kr. månedligt med virkning første gang 30. september 1992.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet ved klageskema af 22. september 1992 med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet vil være indfriet ved betaling af yderligere 28 ydelser á 1.700 kr. svarende til sidste ydelse den 31. december 1994).

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at allerede lånets oprindelige ydelse på 1.700 kr. månedligt ifølge indklagedes egen beregning var fejlagtig og ville give en løbetid på 11 år. Klageren bestrider, at han i forbindelse med ydelsens nedsættelse i 1987 burde have indset, at der forelå en fejl fra indklagedes side, ligesom han heller ikke finder, at han ved udgangen af 1987 eller senere burde have indset, at lånet ikke ville kunne afvikles indenfor den stipulerede restløbetid. Klageren har haft tillid til, at den af indklagede beregnede og opkrævede ydelse har været tilstrækkelig til, at lånet kunne afvikles indenfor den aftalte løbetid.

Indklagede har anført, at lånets månedlige ydelse ved udgangen af 1987 var 1.170 kr. Med en restløbetid på 6 1/2 år ville den samlede resterende ydelse udgøre i alt 91.260 kr. eller mindre end restgælden ultimo 1987 på 91.318,42 kr. Klageren burde således på dette tidspunkt have indset, at lånet ikke kunne være afviklet inden for den angivne løbetid med en ydelse på 1.170 kr. Klageren måtte endvidere indse, at den betragtelige nedsættelse af lånets ydelse ikke udelukkende kunne tilskrives en renteændring. Klageren var også i de følgende år i stand til at beregne, at den månedlige ydelse end ikke kunne dække lånets restgæld selv uden tilskrivning af renter. I perioden april 1987-januar 1990 var lånets ydelse uændret uanset renteændringer i samme periode, men indklagede er i henhold til gældsbrevet ikke forpligtet til at ændre ydelsen ved renteændringer. Da ydelsen gennem en årrække ikke var ændret, har klageren allerede af denne grund ikke haft nogen berettiget forventning om, at løbetiden ville blive overholdt. Ved drøftelsen i 1990 i forbindelse med ydelsen af et andet lån må klageren anses at have accepteret forlængelsen af løbetiden. Indklagede har endelig anført, at klageren ikke har lidt et økonomisk tab, som kan kræves erstattet af indklagede.

Ankenævnets bemærkninger:

3 medlemmer - Niels Busk, Gert Bo Gram og Lars Pedersen - udtaler:

Vi finder ikke, at klageren allerede ved nedsættelsen i april 1987 af den månedlige ydelse fra 1.700 kr. til 1.170 kr. burde have indset, at der forelå en fejl. Kontooversigten pr. 31. december 1988 viste imidlertid, at restgælden kun var faldet ubetydeligt i det forløbne år, og at den årlige ydelse selv uden rentetilskrivning ikke var tilstrækkelig til at afvikle restgælden senest i 1994. Vi finder derfor, at klageren i hvert fald ved modtagelsen af denne kontoversigt burde have indset, at der var begået fejl. For så vidt angår tiden herefter bør klageren derfor ikke kunne påberåbe sig konsekvenserne af indklagedes fejl, og klagerens påstand om, at lånet skal anses for fuldt indfriet ved betaling af en månedlig ydelse på 1.700 kr. indtil den 31. december 1994 kan derfor ikke tages til følge.

Indklagede har erkendt, at den oprindeligt beregnede ydelse på 1.700 kr. månedligt ikke ville svare til den løbetid på 10 år, som var stillet klageren i udsigt, idet ydelsen burde have været fortsat til 1.770 kr. Af den udarbejdede oversigt over afviklingsforløbet ved en rente på 16,5% og en månedlig ydelse på 1.770 kr. fremgår, at restgælden pr. 31. december 1988 ville have udgjort 76.222,49 kr. Vi finder herefter, at lånets restgæld pr. denne dato bør nedsættes til dette beløb, således at indklagede skal omberegne den aktuelle restgæld i overensstemmelse hermed.

2 medlemmer - Peter Blok og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:

Vi finder, at klageren allerede ved modtagelsen af indklagedes meddelelse af 31. marts 1987 om nedsættelse af den månedlige ydelse fra 1.700 kr. til 1.170 kr. burde have indset, at der var tale om en fejl. Vi finder derfor, at klageren må være afskåret fra nu at gøre krav gældende i anledning af, at lånets løbetid som følge af denne fejl er blevet forlænget. Vi finder heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at nedsætte restgælden som følge af, at den oprindeligt beregnede månedlige ydelse ikke fuldt ud var tilstrækkelig til at sikre en afvikling over nøjagtig 10 år. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge, hverken helt eller delvis.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge af det anførte

Indklagede bør inden 4 uger nedsætte restgælden på klagerens lån pr. 31. december 1988 til 76.222,49 kr. og omberegne lånets aktuelle restgæld i overensstemmelse hermed. Klagegebyret tilbagebetales klageren.